Det skaber utryghed, at byrådet arbejder med besparelser, der rammer direkte ind i kernevelfærden.
Det var hjerteskærende at læse om debatoplægget til at forme det, der smukt betegnes som Fremtidens Fredericia. For det første er jeg dybt forundret over, at kendte erhvervsfolk sættes direkte i forbindelse med det der bedst kan betegnes som fremtidens sociale nedtur for Fredericia.
Jeg har forståelse for, at byrådet lader sig inspirere, men at lade velbjergede erhvervsfolk deltager i og derefter bliver sat til offentligt skue for angiveligt at foreslå ”hug og hælspark”, til skoler, ældre og udsatte medborgere, og ikke mindst et frontalt angreb på gratis bybusser overgår mine negative forventninger.
Tryghed er ikke en menneskeret, men med politisk omtanke, mådehold og rettidig omhu og prioriteringer er det helt afgørende, at der ikke skabes usikkerhed omkring de forbedringer af kernevelfærden, som jeg selv har været med til at vedtage.
Jeg anerkender, at der er tale om et udspil, men det burde være renset for alle de skæverter, der sender byen og borgerne tilbage til ”start”, og lader alt det vi har kæmpet for, blive smidt på gulvet. Hvem har i virkeligheden interesse i at fremstille spareforslag, som der reelt ikke kan dannes politisk flertal for? Det kan opfattes som en stor vildledningsmanøvre, der skaber utryghed.
Valgkampene berørte bl.a. indvandring og de uhensigtsmæssigheder, der følger med. I forbindelse med budget 2025 blev der udfærdiget et dokument, der belyser de enorme tocifrede millionbesparelser, som kommunen kunne og burde implementere på det sociale område for at standse socialt overforbrug og bedrageri. Det burde have højeste prioritet. Det drejer sig om udbetaling af varig invalidepension og en række sociale ydelser til indvandrere, der reelt har evnen, men ikke viljen til at arbejde for føden, huslejen og bidrage til samfundet. Gruppen af indvandrere fra Mellemøsten, Nordafrika, Tyrkiet og Pakistan (MENAPT-landene) koster vores fælles nationale budget 24 milliarder netto kroner om året. Hertil kommer Fredericias andel på 50 millioner kroner. Vores samfund skal ikke finansiere, at f.eks. kvinder fra MENAPT-landene på grund af negativ social kontrol bliver isoleret fra samfundet og forbydes danskundervisning, jobprøvning og reelt lønarbejde. En ”luksus,” som ikke er danskere forundt.
