er er en bestemt slags lys over Ryes Plads en formiddag i juni. Det falder skråt ind mellem husene, lægger sig over brostenene og over de borde, hvor folk sidder med deres kaffe og deres aviser og deres halvanden time, de har stjålet fra dagen. Pladsen summer. Et sted bag os griner nogen. En kop bliver sat ned mod en underkop. Og midt i det hele sidder en mand med et glas rødvin foran sig og kigger sig om i lokalet på den der måde, han altid har gjort det, som om han lige skal have overblik over, hvem der er her, hvem der skal hilses på, hvad der foregår.
Christian Jungmark fylder 60 år den 21. juni. Det er, som han selv siger med et grin, helt vanvittigt. Næsten voksen nu.
