Trinity bliver en del af international hotelkæde

0
Trinity bliver en del af international hotelkæde

BUSINESS. Trinity Hotel & Konference Center ved Snoghøj går fra 1. juli ind i et samarbejde med BWH Hotels, en af verdens største hotelkæder, og bliver del af kædens Signature Collection. Hotellet beholder sit navn og sin profil, men får adgang til kædens internationale bookingsystem, loyalitetsprogram og markedsføring.

Aftalen falder sammen med, at Trinity til marts næste år åbner en udvidelse med 42 nye dobbeltværelser og to junior suiter. Hotellet kommer dermed op på 195 værelser i alt og får et mødelokale med plads til 750 personer. Det gør Trinity til et af de største hoteller i sin kategori i Trekantområdet. »Vi har valgt BWH Hotels, fordi de tilbyder en fleksibel samarbejdsmodel, hvor vi kan bevare vores stærke, lokale brand og identitet, samtidig med at vi får adgang til et internationalt netværk og øget synlighed,« fortæller direktør Camilla Tallerup. »Samarbejdet giver os det bedste fra to verdener, lokal forankring og international rækkevidde.«

Til marts åbner Trinity en udvidelse med 42 nye dobbeltværelser og to junior suiter. Hotellet kommer dermed op på 195 værelser i alt.

BWH Hotels står efter eget udsagn stærkt i Norden, og Signature Collection er den del af kæden, der retter sig mod hoteller med en udpræget egen identitet. For Trinity betyder det, at hotellet bliver mere synligt for udenlandske gæster, der booker gennem kædens kanaler, uden at hotellet skal underlægges et fælles kædeudtryk.

Sygehus Lillebælt får 1,19 millioner til at passe på personalet

0
Sygehus Lillebælt får 1,19 millioner til at passe på personalet

REGIONEN. Når en kirurg kommer ud fra en operationsstue, hvor det ikke gik som det skulle, eller når en ambulanceredder har afleveret en patient og sætter sig ind i bilen igen, er der ikke altid nogen at tale med. Det er de øjeblikke, Region Syddanmark nu vil bruge fem millioner kroner på at gøre lidt mindre ensomme.

Regionsrådet har netop godkendt fordelingen af pengene, der skal styrke arbejdet med det, regionen kalder »høje følelsesmæssige krav« i jobbet. Sygehus Lillebælt, der har afdelinger i blandt andet Kolding, Vejle og Middelfart, får 1,19 millioner kroner. Odense Universitetshospital får mest, 2,36 millioner. Præhospital Syd, som dækker ambulancedriften og 112-opkaldene i hele regionen, får 157.000 kroner.

Pengene skal bygge videre på indsatser, der allerede kører lokalt. Det gælder uddannelse i kollegiale støttesamtaler, træning i psykisk førstehjælp og det, der hedder defusing, hvor et team taler en svær oplevelse igennem kort efter den er sket. »Vi har 28.000 medarbejdere i hele Region Syddanmark, som hver dag går på arbejde for at gøre en stor forskel for vores patienter, pårørende og borgere,« siger regionsrådsformand Bo Libergren (V). »De medarbejdere knokler hver dag, og vi skylder at passe godt på dem.«

Fordelingen er sket efter indstilling fra regionens hovedudvalg, hvor både medarbejdere og ledelse er repræsenteret.

For offentlige midler: Fredericia Kommune brugte en halv million kroner på kreditkort i 2025

0
For offentlige midler: Fredericia Kommune brugte en halv million kroner på kreditkort i 2025

En aktindsigt giver et detaljeret indblik i kommunens kreditkortforbrug. Posteringerne spænder bredt, fra digitale annoncer og softwareabonnementer til rejser, hotelophold og forplejning. Den største post er betalinger til Meta.

Læs mere her

Kommunens nye økonomiske politik gik lige akkurat igennem efter tæt afstemning

0
Kommunens nye økonomiske politik gik lige akkurat igennem efter tæt afstemning

POLITIK. Da Økonomiudvalget tirsdag eftermiddag samlede sig om Middelfart Kommunes nye økonomiske politik for de kommende fire år, var der ikke fælles fodslag.

Politikken blev vedtaget med stemmerne seks mod fire. Imod stemte Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Alternativet. For stemte Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti og Venstre. Ulla Sørensen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Liberal Alliance fik tilført en bemærkning til sagen, hvori partiet begrundede sin modstand. »LA stemmer imod, fordi vi ikke er klar til i utide at erklære anlæg for den vigtigste af alle budgetposter, når andre områder tydeligt er nødlidende,« lyder bemærkningen.

Det sker samme dag, som Økonomiudvalget også behandlede årets første budgetopfølgning for 2026. Her viste tallene et forventet merforbrug på 65,7 millioner kroner på den skattefinansierede drift, drevet af blandt andet det specialiserede voksenområde, børneområdet og dagtilbudsområdet.

Den nye økonomiske politik sætter rammerne for Middelfart Kommunes økonomiske styring i de kommende år. Den fastholder blandt andet ambitionen om et anlægsbudget på 100 millioner kroner, et likviditetsmål på 125 millioner kroner fra KKR og et årligt prioriteringskatalog på 30 millioner kroner.

Ifølge sagsfremstillingen er formålet med den økonomiske politik at sikre en stabil og bæredygtig økonomi, så Middelfart Kommune kan levere velfærd og samtidig skabe økonomisk råderum til fremtidige prioriteringer. Politikken skal også skabe en fælles forståelse for målene i kommunens økonomiske styring.

Den vedtagne politik indeholder desuden mål om afdrag på lån på 37 millioner kroner ud fra den nuværende låneportefølje og fem millioner kroner årligt til indskud i Landsbyggefonden til almene boliger. Politikken slår også fast, at kommunen skal have konkurrencedygtig skat og nedbringe gælden, og at budgetterne er bindende, så der skal være anvist finansiering ved eventuelle tillægsbevillinger.

Under behandlingen blev der samtidig lavet to ændringer i teksten. Formuleringen »frem mod 2030« blev slettet i første punkt, og sætningen »ambition om 2-årige budgetaftaler« blev ændret til »mulighed for 2-årige budgetaftaler«.

Det er ligegodt pokkers

0
Det er ligegodt pokkers

Jeg vil gerne starte med at oplyse eventuelle læsere om, at ironi kan forekomme i læserbrevet. Fredericia Kommune har gjort noget enestående nyt, de har fået tre CEOér (direktører) fra Fredericia, til at måske deltage eller måske ikke deltager, til at kun underskrive et manifest ”Fredericia i Fremtiden.” Når jeg skriver, måske, er det fordi jeg er i tvivl om hvorvidt de har deltaget eller ej, men så kommer første problem jo for de tre CEO, Åh ja jeg har glemt at nævne dem Bent Jensen også kendt fra T. Hansen, Rasmus Ravnholdt Knudsen fra Monjasa og Christian Herskind fra ADP. De har sat deres navn på dokumentet, så kan det da godt være de ikke ligefrem har deltaget, men de har godkendt det og sat deres navn under. Hvor værdifuldt.

Jeg vil anbefale ”de tre CEO” at læse det med småt, det kan vi så ikke gøre så meget ved, men ham fra ADP kan vi da afskedige, han er jo ansat af de mennesker han vil spare på. Jeg ved ikke hvorfor de har gjort det. Alle tre har jo penge nok til selv at købe den hjælp, de selv får brug for i fremtiden.

Hvorfor har Byrådet og direktionen med flere haft behov for at udstille ”de tre CEO”, ved jeg ikke, men hvis de tror at Fredericia befolkning ligger næsegrus i beundring for den beslutning – ja så aner de ikke noget om helst om byens borgere, Det er muligt at byrådet har klappet kommunaldirektøren på skulderen og sagt, godt gået, mens de har rost sig selv. Det er så nemt at sparke nedad, når man selv har penge nok.

I bund og grund minder det om ”Kejserens nye klæder” af H.C. Andersen. For i virkelighedens verden, har de jo ikke noget tøj på, hverken ”de tre CEO”, politikerne eller direktionen.

Borgerne i Fredericia kommer helt sikkert til at høre mere fra ovennævnte gruppe, det er jo os, der skal stå for besparelserne.

Når stilheden larmer: Hvor er Ældre Sagen og Seniorrådet?

0
Når stilheden larmer: Hvor er Ældre Sagen og Seniorrådet?

Det er svært ikke at løfte øjenbrynene, når man læser kataloget “Fredericia i fremtiden”. Midt i pæne formuleringer og analyser gemmer der sig en politisk realitet: Adgangen til hjælp for ældre skal sænkes. Målet er ligefrem formuleret så klart, at det næsten gør ondt at læse: Færre ældre skal have brug for, at der kommer nogen fra kommunen. Det kaldes udvikling. Mange vil nok kalde det en forringelse.

Derfor undrer det mig ærligt talt: Hvor er Ældre Sagen? Hvor er Seniorrådet?

Vi taler om en af de største potentielle besparelser i hele kataloget. Vi taler om strammere visitation, færre besøg og en tydelig forventning om, at ældre i højere grad må klare sig selv – eller håbe på, at civilsamfundet kan samle det op. Alligevel er der stille.

Det er ellers ikke nyt, at Fredericia bruger mange penge på ældreområdet. Det er blevet gentaget i årevis. Men det er heller ikke nyt, at højere udgifter ikke nødvendigvis har betydet højere tilfredshed blandt de ældre. Det burde netop kalde på en nuanceret debat – ikke en tavshed.

For hvad er det egentlig, vi er på vej til? En reel modernisering af ældreplejen – eller en spareøvelse forklædt som strukturreform? Når man samtidig ikke forholder sig til, hvorfor Fredericia ligger højere end andre kommuner, bliver sammenligningen hul. Er vores ældre mere plejekrævende? Har vi prioriteret anderledes politisk? Eller er det bare nemmere at skære ned end at forstå årsagerne?

Hvad med civilsamfundet – de frivillige, foreningerne, de pårørende? De nævnes som en del af løsningen. Men hvem har spurgt dem, om de kan – eller vil – løfte opgaven? Det her er ikke en teknisk justering. Det er et spørgsmål om værdighed, tryghed og prioriteringer.

Netop derfor er det bemærkelsesværdigt, at de organisationer, der normalt taler ældres sag, endnu ikke har sat en tydelig stemme på. Måske er det på tide.

Stoppede ikke selv for politiet: 45-årig anholdt på Jernbanegade

0
Stoppede ikke selv for politiet: 45-årig anholdt på Jernbanegade

KRIMI. En 45-årig mand fra Kolding blev onsdag aften anholdt på Jernbanegade i Kolding, efter at han havde forstyrret den offentlige orden. Anmeldelsen kom ind klokken 22.50.

På gaden råbte og nedstirrede manden mellem 10-15 forbipasserende, hvilket fik nogle til at kontakte politiet. Da en patrulje ankom til stedet, fortsatte han sin adfærd på trods af betjentenes tilstedeværelse. Det endte med, at han også fremsatte fornærmelige ytringer mod en politibetjent.

Manden er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og for fornærmelig tiltale mod en polititjenestemand. Han blev anholdt klokken 22.57 og løsladt igen omkring klokken 06.00 i morges.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Råb og kasten med øl endte med dobbelt sigtelse på Fredericia Banegård

0
Råb og kasten med øl endte med dobbelt sigtelse på Fredericia Banegård

KRIMI. En 44-årig mand fra Vejle Kommune blev onsdag aften sigtet på Fredericia Banegård, efter at han havde forstyrret den offentlige orden. Anmeldelsen kom ind klokken 23.52.

Manden havde over for forbipasserende udvist en støjende adfærd ved at råbe og kaste med øl. Da en patrulje kom frem til banegården, blev han sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Ved den efterfølgende visitation blev manden også fundet i besiddelse af 1,85 gram hash. Han er derfor desuden sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Indbrud på byggeplads i Erritsø: Container brudt op og generator stjålet

0
Indbrud på byggeplads i Erritsø: Container brudt op og generator stjålet

KRIMI. Der har onsdag morgen været indbrud i en container på en byggeplads på Tonne Kjærsvej i Erritsø. Indbruddet blev opdaget klokken 06.52.

Containeren var brudt op, men politiet har endnu ikke kunnet fastslå, hvordan gerningsmændene har skaffet sig adgang. Fra containeren er der blandt andet stjålet en generator, nogle batterier og en oplader til batterierne.

Politiet har endnu ikke det fulde overblik over, hvad der er taget med fra stedet, og der er derfor ikke opgjort en samlet værdi af det stjålne.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

En sjælden flodhesteunge fik en hård start på livet i Givskud Zoo: Ekstraordinær indsats har reddet ham

0
En sjælden flodhesteunge fik en hård start på livet i Givskud Zoo: Ekstraordinær indsats har reddet ham

DYR. Det startede en helt almindelig dag i marts. Den 19. marts blev der født en dværgflodhest i Givskud Zoo. Men glæden over at se en unge komme til verden blev hurtigt afløst af en alvorlig bekymring. Den lille han vejede blot 4,3 kilo, og det er under den vægt, der typisk afgør, om en flodhesteunge overlever.

Erfaringer fra andre zoologiske haver viser, at stort set alle dværgflodhesteunger med en fødselsvægt under fem kilo dør i de første dage. Oven i det var ungens mor, Tanga, førstegangsfødende, og det gør chancen for, at ungen klarer den, endnu mindre.

Tanga og hendes lille søn i bassinet. Den førstegangsfødende mor er nu vant til, at ungen følger hende overalt og bader flere gange dagligt. Foto: Givskud Zoo

De første 30 timer af ungens liv var præget af stor nervøsitet hos parkens dyrlæge og dyrepassere. Ungen diede ikke ved sin mor, og både parkens dyrlæge Stefanie Ebbesen og hendes kolleger blev i stalden til sent om aftenen de første døgn for at følge situationen tæt.

Stefanie Ebbesen frygtede for ungens liv og valgte derfor at gøre noget helt ekstraordinært. Fordi dyrepasserne havde fulgt Tangas drægtighed nøje og trænet hende til at acceptere berøring, kunne dyrlægen nærme sig moderen og malke lidt mælk fra hende. Som supplement hentede medarbejdere råmælk fra en ko hos en lokal landmand. På den måde lykkedes det at holde den lille han i live, indtil han selv knækkede koden og begyndte at die. »Det var en kæmpe forløsning for os, da ungen endelig begyndte at die,« fortæller Stefanie Ebbesen. »Det har været mere end spændende og virkelig nervepirrende. Ungen tager støt på, den trives og har det godt. Den har nu tredoblet sin vægt, og den følger Tanga overalt og bader flere gange dagligt.«

»Det var en kæmpe forløsning for os, da ungen endelig begyndte at die,« siger Stefanie Ebbesen. Parkens dyrlæge stod selv for at malke moderen Tanga i de første kritiske døgn. Foto: Givskud Zoo

Det er nu mere end en måned siden, ungen blev født. Han er kommet godt på vej, og fødslen er en stor begivenhed for Givskud Zoo. Det er den første dværgflodhest, der er født i parken i 25 år, og det er en ønskeunge i ordets fulde forstand.

En truet art

Dværgflodhesten er en stærkt truet art. Den lever i Vestafrikas regnskove og har en bestand, der er gået kraftigt tilbage de seneste årtier. Givskud Zoo arbejder for artens overlevelse gennem deltagelse i det europæiske avlsprogram, hvor zoologiske haver på tværs af Europa koordinerer indsatsen for at sikre en sund bestand i menneskelig varetægt.

Den lille dværgflodhesteunge i Givskud Zoo. Han har på lidt over en måned tredoblet sin fødselsvægt på 4,3 kilo. Foto: Givskud Zoo

Samtidig støtter parkens egen naturfond organisationen IBREAM, der forsker i dværgflodheste i Elfenbenskysten. Naturfonden betaler lønnen til to lokale ivorianere, Hermann og Innocent, der hjælper IBREAM med at indsamle viden om de meget sky dyr. Målet er blandt andet at sætte GPS-halsbånd på flere dyr, så deres adfærd kan kortlægges og bidrage til den fremtidige bevaring af arten.

Hermann eller Innocent

Ungen har endnu ikke fået et navn, og det er der nu lagt op til, at offentligheden er med til at afgøre. Givskud Zoo har sat en afstemning i gang på parkens hjemmeside, hvor man kan vælge mellem Hermann og Innocent. Begge navne er hentet fra de to forskere i Elfenbenskysten, der hver dag arbejder for at sikre, at vilde dværgflodheste også får en fremtid.

Rekordår i Aarhus trods global uro

Rekordår i Aarhus trods global uro

0
Danmarks største erhvervshavn leverede et markant resultat i 2025, selv om året var præget af usikkerhed og internationale spændinger. Aarhus Havn sætter nu rekord...