Fredericia udpeget som nationalt kulturmiljø: Historisk bymidte får særlig status

Af
Andreas Andreassen
-
0
Fredericia udpeget som nationalt kulturmiljø: Historisk bymidte får særlig status

Fredericia er nu officielt blandt Danmarks mest bevaringsværdige historiske bymidter. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har netop udpeget 16 historiske bykerner landet over som nationale kulturmiljøer – og Fredericia er én af dem. Udpegningen betyder, at byens historiske centrum fremover får en særlig status som national interesse i kommuneplanlægningen.

Dermed placeres Fredericia i selskab med byer som Ribe, Helsingør, København og Ærøskøbing, hvor der i særlig grad er værnet om historien gennem velbevarede bygninger, gadeforløb og bystrukturer.

En by med tydelige historiske spor

Udpegningen sker på baggrund af indstilling fra et ekspertudvalg, der siden 2023 har arbejdet med at kortlægge Danmarks mest velbevarede bymiljøer fra middelalderen og frem til midten af 1800-tallet. Rapportudkastet har været i offentlig høring i de berørte kommuner – herunder Fredericia.

Formålet er at sikre, at byernes historiske kvaliteter fortsat er tydelige for eftertiden, også når byerne udvikler sig.

For Fredericia handler det især om den unikke fæstningsby med sit karakteristiske gadenet, volde, porte og sammenhængende bystruktur, der stadig præger bymidten flere hundrede år efter anlæggelsen.

Forpligtelse – ikke museum

Med udpegningen følger ikke nye forbud, men et skærpet hensyn i den kommunale planlægning. Fredericias historiske bymidte vil fremover fremgå som et nationalt kulturmiljø, hvilket betyder, at kommunen skal tage særlige hensyn til bevaringsværdierne, når der planlægges ny byudvikling, ombygninger eller ændringer i området.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt understreger, at udpegningen ikke skal gøre byerne til museumsområder:

»De 16 bykerner skal ikke blive til museer. De bliver hverken til Venedig eller Den Gamle By. Hele formålet med udpegningen er netop, at livet og den afbalancerede udvikling skal gå videre,« siger ministeren.

Han peger samtidig på, at rapporten kan blive et vigtigt lokalt redskab:

»Rapporten med dens beskrivelser af værdierne, fotos og kort kan bidrage til at sikre, at byudviklingen går hånd i hånd med bevaring af kulturarven.«

National anerkendelse af Fredericias bykerne

At Fredericia nu er udpeget som nationalt kulturmiljø, er en markant blåstempling af byens historiske betydning – ikke kun lokalt, men i en national sammenhæng. Udpegningen anerkender den lange tradition for at bevare fæstningsbyen og dens særlige arkitektoniske og byhistoriske kvaliteter.

De 16 historiske bymidter, der har fået status som nationale kulturmiljøer, er:

Dragør
Ebeltoft
Fredericia
Faaborg
Haderslev
Helsingør
København
Køge
Ribe
Ringkøbing
Stege
Svaneke
Sæby
Tønder
Viborg
Ærøskøbing

For Fredericia betyder udpegningen, at byens historiske hjerte ikke blot er et lokalt anliggende – men nu også en del af Danmarks fælles kulturarv, som skal tages med ind i fremtidens byudvikling.

»AVISEN Premium sikrer journalistik, der holder øje med magten dér, hvor du faktisk lever dit liv.«

Ny koncertrække bringer folkemusikken tæt på i Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0
Ny koncertrække bringer folkemusikken tæt på i Fredericia

I 2026 får Fredericia en ny, markant musikalsk satsning, når spillestederne Tøjhuset og Eksercerhuset lancerer koncertrækken Warehouse Folk. Her bliver både danske og internationale folk-artister inviteret indenfor til intime koncertoplevelser med akustisk instrumentering og stærke sangskrivertraditioner i centrum.

Bag satsningen står foreningen FredericiaLive, der med Warehouse Folk vil give publikum mulighed for at komme helt tæt på musikken – både fysisk og kunstnerisk. Navnet og konceptet er inspireret af det historiske spillested Det Bruunske Pakhus, som i sin tid var kendt langt ud over Fredericia for at huse folkemusik fra både ind- og udland.

Folkemusikkens rødder genoplives

Ifølge Kirstine Uhrbrand, leder af Tøjhuset, er Warehouse Folk både en kunstnerisk og historisk forankret satsning.

»Med det nye folk-koncept ’Warehouse Folk’ ønsker vi at præsentere nogle unikke og nærværende koncertoplevelser, hvor publikum kan komme helt tæt på musikken. Akustikken og atmosfæren i Tøjhuset er yderst velegnet til koncerter med akustiske instrumenter, og samtidig er folkemusikken en genre, der er inde i en spændende udvikling. Og med folkemusik-rødderne i Det Bruunske Pakhus mener vi, at det er helt oplagt at dykke ned i netop folkemusikken,« siger hun.

Koncerterne vil finde sted både i Tøjhuset og Eksercerhuset, hvor rammerne ifølge arrangørerne understøtter den nære kontakt mellem kunstner og publikum, som er central i folkemusikkens tradition.

Et pejlemærke i et stort program

Warehouse Folk bliver samtidig et nyt greb til at skabe overblik i Tøjhusets og Eksercerhusets omfattende koncertprogram, der årligt tæller omkring 250 arrangementer.

»Målet med ’Warehouse Folk’ er først og fremmest at give publikum nogle musikoplevelser af høj kunstnerisk kvalitet, og idéen med at lave et koncept er at binde folk-koncerterne sammen og hjælpe publikum med at navigere i Tøjhusets og Eksercerhusets store og mangfoldige program. Samtidig håber vi på at gøre vores gæster nysgerrige på folkemusik-genren og inspirere dem til at gå på opdagelse i programmet,« siger Kirstine Uhrbrand.

Stærkt forårsprogram i 2026

Forårsprogrammet for Warehouse Folk byder på i alt 12 koncerter med både etablerede navne og internationale gæster:

Stefan Mørk med band – 15. januar 2026
Jake Vaadeland and The Sturgeon River Boys (CAN) – 4. februar 2026
Katrine Schmidt med band – 12. februar 2026
Lars Lilholt – 20. februar 2026
Big Daddy Wilson (US) – 12. marts 2026
MC Hansen & Perry Stenbäck – 19. marts 2026
Dissing, Las & Cross spiller Bob Dylan – 27. marts 2026
Signe Svendsen Solo – 9. april 2026
Theessink & Møller – 26. april 2026
Aysay – 7. maj 2026
Mojo Hands – 20. maj 2026
Nashville Nights (US) – 23. maj 2026

Med Warehouse Folk markerer FredericiaLive en tydelig ambition om at give folkemusikken en fast og synlig plads i byens kulturliv – med rødderne solidt plantet i historien og blikket rettet mod nye musikalske møder.

Soldaternes lønløft mødes med kritik: »1000 kroner ændrer ingenting«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Soldaternes lønløft mødes med kritik: »1000 kroner ændrer ingenting«

Regeringens udmelding om 250 millioner kroner til højere løn for Forsvarets soldater bliver ikke modtaget med begejstring hos dem, det handler om. Tværtimod.

Ifølge Martin Ramsdal fra Fredericia er beløbet – som svarer til omkring 1.000 kroner brutto om måneden – langt fra tilstrækkeligt til at løse de grundlæggende problemer med fastholdelse og rekruttering i Forsvaret.

»Mine kollegaer og jeg griner lidt af beløbet. Når man som ung soldat med en grundløn på 24.000–25.000 kroner stadig ikke kan låne penge til en fast bolig, så ændrer 1.000 kroner om måneden ikke noget grundlæggende,« siger han i interviewet med AVISEN.

Kan ikke skabe et almindeligt voksenliv

Problemet er ifølge Ramsdal meget konkret. Med den nuværende lønstruktur er det for mange soldater umuligt at få banken med på et almindeligt voksenliv.

»Jeg lavede selv en hurtig beregning på en låneberegner. Med en månedsløn på omkring 24.000 kroner kan man måske låne 400.000 til 600.000 kroner – vel at mærke hvis man ikke har gæld og ingen andre forpligtelser. Det er ikke et niveau, hvor man kan købe bolig eller stifte familie,« siger han.

Dermed bliver lønnen ikke bare et spørgsmål om kroner og øre, men om hele livsgrundlaget for soldaterne.

»Som unge soldater har man ikke råd til at etablere sig. Og når man ikke kan få hverdagen til at hænge sammen, bliver beslutningen om at forlade Forsvaret nemmere,« siger han.

Lønnen afgør, hvem der bliver – og hvem der går

Ifølge Ramsdal er der en direkte sammenhæng mellem lønniveauet og Forsvarets evne til at løse sin kerneopgave.

»Lønnen betyder noget for, hvor nem beslutningen om at gå ud af Forsvaret er. Og det kan i sidste ende gå ud over den operative opgaveløsning,« siger han.

Han peger på, at Forsvaret allerede i dag har svært ved at fastholde erfarne medarbejdere – og at et symbolsk lønløft ikke ændrer på den virkelighed.

»Det her fastholder ikke nogen. Det ændrer ikke strukturen. Det ændrer ikke hverdagen,« siger han.

Frygt for konflikt i OK26

Et af de mest alvorlige kritikpunkter handler om, hvor pengene skal findes. Regeringen har lagt op til, at de 250 millioner kroner skal findes inden for den samlede ramme til OK26 – altså overenskomstforhandlingerne for alle statsansatte.

»Det er problematisk, at pengene skal findes inden for den samme ramme. Det kan og vil spille fagbevægelsen ud mod hinanden og gøre forhandlingerne markant sværere,« siger Ramsdal.

Han peger på, at også andre offentlige faggrupper sidder ved forhandlingsbordet.

»Journalistforbundet, FOA og mange andre er en del af samme forhandlinger. Hvis én gruppe får mere, uden at der tilføres nye penge, så betyder det reelt mindre til andre,« siger han.

Politisk ansvar

Ifølge Ramsdal er konklusionen klar: Hvis regeringen ikke er villig til at finde flere penge, må den også tage ansvaret for konsekvenserne.

»Hvis der ikke findes flere midler, så må regeringen åbenbart mene, at det er acceptabelt, at soldaterne fortsætter med at forlade Forsvaret – og at Forsvaret over tid ikke kan løse den operative opgave,« siger han. Han kalder situationen alvorlig – ikke bare for soldaterne, men for Forsvarets fremtid.

»Det her kan godt gå hen og blive en meget svær overenskomst. Ikke kun for soldaterne, men for hele den statslige sektor,« siger Martin Ramsdal.

Vanvidskørsel, narkokørsel og efterlysning af to mistænkte – politiet beder offentligheden om hjælp

Af
Andreas Andreassen
-
0
Vanvidskørsel, narkokørsel og efterlysning af to mistænkte – politiet beder offentligheden om hjælp

Sydøstjyllands Politi havde i det seneste døgn fokus på alvorlig trafikfarlig kørsel i Kolding og efterlyser samtidig to mænd, der mistænkes for flere tyverier i Billund. Det oplyser politikommissær Arno Rindal Petersen.

Der har ikke været hændelser af betydning i Fredericia i døgnrapporten.

»AVISEN Premium sikrer journalistik, der holder øje med magten dér, hvor du faktisk lever dit liv.«

Vanvidskørsel og spritkørsel i Kolding

Torsdag klokken 23.31 standsede politiet en personbil på Haderslevvej i nordgående retning i Kolding, efter en længere og meget farlig kørselsadfærd. Føreren havde forinden overhalet en civil patruljevogn, hvorefter politiet iværksatte hastighedsmåling.

Ifølge politiet kørte bilen over for rødt lys, satte farten markant op og foretog farlige overhalinger, blandt andet ved Sydbanegade. Hastigheden blev målt til 75 km/t i en zone med hastighedsbegrænsning på 50 km/t, og der blev også foretaget overhaling højre om.

Føreren, en 27-årig mand, var påvirket af alkohol. Han blev anholdt, men senere løsladt.

Tidligere samme aften, klokken 22.50, blev en 24-årig mand standset på Haderslevvej og sigtet for at føre bil under påvirkning af euforiserende stoffer.

Efterlysning – to mænd mistænkt for tyverier i Billund

Sydøstjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at identificere to personer, som mistænkes for at stå bag flere tyverier i Billund.

De to mænd er mistænkt for at have stjålet værktøj fra ulåste skure på adresser ved Læhegnet og Valmuen. Tyverierne fandt sted den 3. november 2025 omkring klokken 02.00.

Person A beskrives som:
Mand, cirka 25 år, dansk eller nordeuropæisk af udseende, almindelig af bygning. Iført grønlig hue af mærket GANT, grønlig jakke eller trøje, mørke grålige bukser og sorte sneakers med reflekser af mærket Nike.

Person B beskrives som:
Mand, 25–30 år, dansk eller nordeuropæisk af udseende, almindelig af bygning, med mørkt kort hår og skæg. Iført dunjakke, bukser og sko.

Sydøstjyllands Politi opfordrer borgere, der kan genkende personerne eller har oplysninger i sagen, til at kontakte politiet på telefon 114.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport og politiets opslag på X fredag den 19. december 2025.

»Det er bekymrende, når trygheden ikke er højere«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
»Det er bekymrende, når trygheden ikke er højere«

Kun 64 procent af plejehjemsbeboerne i Fredericia føler sig i høj grad trygge ved medarbejderne. På landsplan er tallet 71 procent. Samtidig har blot 42 procent høj tillid til, at de kan få mere hjælp, hvis deres behov ændrer sig – mod 69 procent nationalt.

Tallene vækker bekymring hos viceborgmester Susanne Eilersen (Dansk Folkeparti). Hun følger ældreområdet tæt.

»Det er bekymrende, at man ikke føler sig tryg ved de medarbejdere, der skal hjælpe én i hverdagen. Det er i hvert fald noget, vi ikke bare kan acceptere, uden at vi får analyseret og kigget grundigt på, hvad der er galt,« siger hun.

Ledelse og organisering skal styrkes

Ifølge Susanne Eilersen peger tallene ikke nødvendigvis på, at løsningen alene er flere penge, men i høj grad på ledelse og organisering.

»Jeg tror ikke på, at det bare er flere penge, der løser det hele. Det handler om, hvordan vi organiserer os, og om vi har en tydelig og god ledelse. Ledelsen er helt afgørende for kulturen – både for medarbejderne og for borgernes oplevelse af tryghed og tillid,« siger hun.

Hun fremhæver, at højt sygefravær og brug af vikarer kan være med til at forklare, hvorfor mange beboere ikke oplever kontinuitet i plejen.

Få genkender de samme medarbejdere

Kun 20 procent af beboerne i Fredericia oplever i høj grad, at det ofte er de samme medarbejdere, der kommer hos dem. På landsplan er tallet 31 procent.

»Det er det store problem. Når man har haft et alt for højt sygefravær, så bliver det vikarer, der kommer ind, og det skaber ikke den samme tryghed. Det gør faste medarbejdere, som man kender og har tillid til,« siger Susanne Eilersen.

Hun peger på, at kommunen allerede har sat ind med nye tiltag – blandt andet teamorganisering – men understreger, at der stadig er et stort arbejde foran udvalget.

»Teams kan være en del af løsningen. Det kan både mindske sygefraværet og give medarbejderne mere arbejdsglæde – og i sidste ende genskabe tilliden hos borgerne,« siger hun.

Lav tillid til mere hjælp skal tages alvorligt

Undersøgelsen viser også, at kun 42 procent af beboerne har høj tillid til, at de kan få mere hjælp, hvis deres behov ændrer sig.

»Den tillid skal vi have genskabt. Borgerne skal kunne være trygge ved, at de selvfølgelig får den hjælp, de har brug for – også hvis deres situation ændrer sig. Når man bruger så mange penge på området, skal det også kunne mærkes ude hos borgerne,« siger Eilersen.

Behov for nyt plejehjem kan komme på bordet

Kun 41 procent af de ældre i Fredericia vidste, at de selv kan vælge plejehjem. Det er også lavere end landsgennemsnittet på 51 procent. Ifølge Susanne Eilersen hænger det blandt andet sammen med kapacitet.

»Det handler jo også om, hvor der er ledige pladser. Vi har talt i mange år om, hvorvidt Fredericia har brug for et nyt plejehjem, og den diskussion tror jeg, vi kommer til at tage igen i den kommende valgperiode,« siger hun.

Dansk Folkeparti er åben for flere modeller.

»Det behøver ikke nødvendigvis være et kommunalt plejehjem. Vores anlægsramme er presset, og hvis vi kan gå i samarbejde med private aktører, så ser vi også gerne på den løsning,« siger Eilersen.

Mad og måltider er et lyspunkt

På ét område skiller Fredericia sig positivt ud. 84 procent af plejehjemsbeboerne er tilfredse med maden, mod 78 procent på landsplan.

»Det er rigtig godt. Vi har arbejdet meget med maden, med duften af frisklavet mad og med hele spisesituationen. Det handler ikke kun om selve maden, men også om rammerne omkring måltidet,« siger Susanne Eilersen.

Hun fremhæver, at Dansk Folkeparti i budgettet for 2026 har været med til at sikre midler til aktivitetsmedarbejdere på plejehjemmene.

»Det giver en bedre og mere hyggelig atmosfære omkring måltiderne. Maden smager også bedre, når man spiser sammen med andre og i gode rammer. Det hele hænger sammen,« siger hun.

Undersøgelsen skal bruges aktivt

Overordnet mener Susanne Eilersen, at undersøgelsen skal tages alvorligt – både de gode og de mindre gode tal.

»Alle undersøgelser skal tages alvorligt. Jeg vil dykke mere ned i den her efter jul og nytår og se, om der er flere opmærksomhedspunkter, vi skal arbejde videre med i Fredericia Kommune,« siger hun.

Gulløv om ældreplejen i Fredericia: »Vi ligger tæt på landsgennemsnittet – men det er ikke godt nok«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Gulløv om ældreplejen i Fredericia: »Vi ligger tæt på landsgennemsnittet – men det er ikke godt nok«

Kun 64 procent af plejehjemsbeboerne i Fredericia føler sig i høj grad trygge ved medarbejderne. På landsplan er tallet 71 procent. Samtidig har blot 42 procent høj tillid til, at de kan få mere hjælp, hvis deres behov ændrer sig – mod 69 procent på landsplan. Det viser den seneste landsdækkende undersøgelse af ældreplejen.

For udvalgsformand for Senior- og Socialudvalget, David Gulløv (Socialdemokratiet), er tallene alvorlige – også selvom de på nogle punkter ligger relativt tæt på landsgennemsnittet.

»De ligger heldigvis relativt tæt, men jeg vil jo gerne have, at Fredericia ligger over gennemsnittet. Det er der ingen tvivl om,« siger han.

Ifølge Gulløv peger undersøgelsen på både styrker og svagheder i ældreplejen – og især kontinuitet og tryghed kalder på handling.

Kontinuitet og bemanding presser trygheden

Kun 20 procent af plejehjemsbeboerne i Fredericia oplever i høj grad, at det ofte er de samme medarbejdere, der kommer hos dem. Det er lavere end landsgennemsnittet på 31 procent.

»Uanset om man ser lokalt eller nationalt, så er det et rigtig skidt tal. Det hænger blandt andet sammen med højt sygefravær og et stort vikarforbrug,« siger David Gulløv.

Han peger på, at kommunen allerede har sat ind på flere fronter, blandt andet med fokus på sygefravær, bedre planlægning og kompetenceudvikling – men erkender samtidig, at effekten ikke slår igennem fra den ene dag til den anden.

»Vi har fået ændret nogle tal, men gennemslagskraften tager tid. Det tager tid, før borgerne reelt oplever, at det er den samme medarbejder, der kommer igen og igen,« siger han.

Lav tillid til mere hjælp bekymrer

Et af de tal, der ifølge Gulløv giver særlig grund til bekymring, er beboernes tillid til at få mere hjælp ved ændrede behov.

»Det er et markant lavere tal end landsgennemsnittet, og det er jeg meget opmærksom på. Jeg tror, det blandt andet hænger sammen med den offentlige debat om mangel på arbejdskraft og ændringer i systemet. Den bekymring sætter sig hos borgerne,« siger han.

Han understreger, at det ikke nødvendigvis afspejler, hvad der faktisk sker i praksis, men snarere en oplevet usikkerhed.

Rammer og relationer skal hænge sammen

Gulløv fremhæver, at arbejdet med ældreplejen ikke kun handler om strukturer og normeringer, men også om oplevelsen af plejen i hverdagen.

»Rammerne er vigtige – for eksempel hjemliggørelsen af plejehjemmene – men oplevelsen af plejen er mindst lige så vigtig. Det handler om mødet mellem mennesket og medarbejderen, når man er i sit eget hjem,« siger han.

Derfor ser han fortsat behov for både kompetenceudvikling, ledelsesmæssigt fokus og justering af den daglige planlægning.

»Vi er ikke færdige. Der er stadig ting, vi skal gøre bedre,« fastslår han.

Frit valg skal forklares bedre

Undersøgelsen viser også, at kun 41 procent af de ældre i Fredericia vidste, at de selv kan vælge plejehjem – mod 51 procent på landsplan.

»Det kan sagtens være, at vores information ikke er god nok. Vi informerer om frit valg, men der er også den realitet, at det afhænger af, om der er plads på det plejehjem, man ønsker,« siger David Gulløv.

Han peger på, at det er et område, hvor både kommunikation og forventningsafstemning kan forbedres.

Mad som en styrke

På ét område klarer Fredericia sig dog markant bedre end landsgennemsnittet. 84 procent af plejehjemsbeboerne er tilfredse med maden – mod 78 procent nationalt.

»Det er vi glade for. Det handler ikke kun om maden i sig selv, men også om de rammer, der skabes omkring måltidet. Fællesskab og stemning betyder meget,« siger Gulløv.

Et pejlemærke – ikke en dom

Overordnet ser udvalgsformanden undersøgelsen som et nødvendigt og nyttigt redskab.

»Jeg bliver selvfølgelig ærgerlig over de tal, der ikke er gode. Men jeg er også glad for, at vi får sat lys på dem. Det er et pejlemærke, der viser, hvor vi skal sætte ind – ikke en dom over alt det, vi gør,« siger David Gulløv.

Han understreger, at ambitionen er klar:

»Vi kan gøre det bedre – og det ved jeg, vi også kommer til.«

Kun 64 procent føler sig trygge: Fredericia halter efter landsgennemsnittet på plejehjem

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Kun 64 procent føler sig trygge: Fredericia halter efter landsgennemsnittet på plejehjem

Kun 64 procent af plejehjemsbeboerne i Fredericia føler sig i høj grad trygge ved medarbejderne. På landsplan er tallet 71 procent. Samtidig har kun 42 procent høj tillid til, at de kan få mere hjælp, hvis deres behov ændrer sig. Det viser den seneste landsdækkende undersøgelse af ældreplejen – og tallene giver anledning til eftertanke på Fredericia Rådhus.

For byrådsmedlem for Venstre, Louis Lindholm, er der ingen tvivl om, at undersøgelsen peger på konkrete udfordringer, som kommunen er nødt til at tage alvorligt.

»Når man sammenligner tallene med landsgennemsnittet, kan vi se, at der er noget, vi skal arbejde med. Det her handler i sidste ende om livskvalitet for de mennesker, der bor på vores plejehjem,« siger Louis Lindholm.

Et af de mest markante problemer er kontinuiteten i hverdagen. Kun 20 procent af plejehjemsbeboerne i Fredericia oplever i høj grad, at det ofte er de samme medarbejdere, der kommer hos dem. Det er et lavt tal – også sammenlignet med resten af landet.

»Det er vigtigt, at medarbejderne kender den enkelte beboer og ved, hvad deres behov er. Tryghed opstår ikke kun gennem systemer og planer, men gennem relationer. Når man ser mange forskellige ansigter, kan det skabe utryghed,« siger han.

Faste teams som svar på udfordringerne

Som en del af løsningen peger Venstre på indførelsen af faste teams i ældreplejen – et tiltag, der allerede er sat i gang i Fredericia.

»Vi er i gang med at indføre faste teams, og det tror jeg på kan gøre en reel forskel. Det giver bedre sammenhæng i hverdagen, mere tryghed for beboerne og bedre arbejdsvilkår for medarbejderne,« siger Louis Lindholm.

Ifølge ham er faste teams også helt i tråd med intentionerne i den nye ældrelov, som blandt andet lægger op til større fokus på kontinuitet, livskvalitet og individuelle behov – og som fremover skal give kommunerne et redskab til at følge udviklingen hvert andet år.

»Det er faktisk en styrke, at vi med den nye ældrelov får et fast redskab til at måle, om de tiltag, vi sætter i gang, også virker i praksis,« siger han.

God mad – men manglende viden om valgmuligheder

Undersøgelsen viser samtidig, at Fredericia klarer sig bedre på nogle områder. 84 procent af plejehjemsbeboerne er tilfredse med maden, hvilket Louis Lindholm ser som et vigtigt element i følelsen af at være hjemme.

»Maden betyder rigtig meget. Det handler om duft, smag og genkendelighed – om at man føler sig hjemme og ikke bare som gæst i et system. Det er noget, vi har arbejdet målrettet med, og det er positivt, at det kan ses i tallene,« siger han.

Til gengæld peger undersøgelsen også på, at kun 41 procent af de ældre i Fredericia ved, at de selv kan vælge plejehjem – mod 51 procent på landsplan.

»Det er et område, hvor vi helt klart kan blive bedre til at informere borgerne. Man kan godt have et frit valg på papiret, men hvis man ikke ved, at det findes, så er det jo i praksis ikke et valg,« siger Louis Lindholm.

Et klart signal til det nye udvalg

Med et nyt Social- og Sundhedsudvalg på vej understreger Venstres byrådsmedlem, at undersøgelsen bør bruges aktivt – ikke defensivt.

»Det her er ikke en rapport, vi skal forklare os ud af. Det er et arbejdsredskab. Der er områder, hvor vi gør det godt, og områder, hvor vi skal blive bedre. Ambitionen må være, at Fredericia bevæger sig op mod toppen på alle parametre,« siger Louis Lindholm.

Han lægger ikke skjul på, at der er et stykke vej endnu.

»Der er noget at arbejde på. Men vi er i gang – og nu har vi også tallene til at følge, om det vi gør, faktisk forbedrer hverdagen for de ældre.«

Jes Rønn Hansen: »Det er ikke fedt at blive gammel – heller ikke på et godt plejehjem«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Jes Rønn Hansen: »Det er ikke fedt at blive gammel – heller ikke på et godt plejehjem«

Plejehjemsbeboerne i Middelfart Kommune kvitterer med høje tilfredshedstal i den nye landsdækkende undersøgelse af brugertilfredshed. 93 procent er tilfredse eller meget tilfredse med den samlede hjælp, og maden scorer også højt med 89 procent tilfredshed.

Men for byrådsmedlem Jes Rønn Hansen (A) er tallene ikke kun en god nyhed. Han ser dem også som et billede, der skal læses med omtanke – fordi mange af de mest svækkede beboere ofte ikke kan deltage i undersøgelser.

»Det er en rigtig, rigtig høj, faktisk utrolig høj … Men der er jo mange, der simpelthen ikke er i stand til at svare. Hvis du har været på plejehjem, så ved du, hvor dårlig folk er,« siger han.

Hans pointe er, at man skal være varsom med at bruge tilfredshedstal som et endegyldigt bevis på, at alt fungerer, som det skal.

»Det betyder jo ikke, at det er fedt at komme på pleje. Det er det bare ikke. Det er ikke fedt at blive gammel,« siger han.

Undersøgelsen peger samtidig på en af de udfordringer, som plejehjem over hele landet slås med: kontinuitet. Kun 26 procent af beboerne i Middelfart oplever i høj grad, at det ofte er de samme medarbejdere, der kommer hos dem.

Jes Rønn Hansen kalder det et svært og presset område – og peger på rekruttering som en helt central forklaring.

»Det er rigtig, rigtig svært at finde medarbejdere til ældreplejen, fordi faget ikke har så meget prestige i vores samfund. Og så er det jo ikke fordi medarbejderne er trætte af beboerne – tværtimod. Det er fordi faget er presset,« siger han.

Han mener, at løsningen ikke kun handler om at skaffe flere hænder, men også om at skabe et arbejdsliv, der kan holde.

»Man har brug for at koble af en gang imellem. At have tid til at være sammen med kollegaer og drikke en kop kaffe. Det er et udfordrende job,« siger han og peger på, at man politisk bør tænke i nye greb.

Et af dem kan være at gøre det mere realistisk at holde til jobbet på lang sigt.

»Det er ideelt, når den kører på 80 procent. Man skal ikke fylde kapaciteten op med 100 procent,« siger han og tilføjer, at det princip efter hans mening kan give bedre arbejdsmiljø – ikke kun i ældreplejen, men på flere velfærdsområder.

Undersøgelsen viser også, at kun 33 procent af beboerne i Middelfart oplever i høj grad at have indflydelse på, hvordan og hvornår hjælpen gives.

Her erkender Jes Rønn Hansen, at det er svært at komme helt i mål, men han mener samtidig, at kommunen skal blive bedre.

»Det er det egentlig ikke, men det hænger også sammen med, at faget er presset. Man kan jo ikke komme op til ti beboere samtidig. Men vi skal selvfølgelig blive bedre, end vi er nu,« siger han.

På et område vil han dog gerne give en tydelig skulderklap: maden.

»Det er faktisk rigtig, rigtig godt. Det er en skulderklap til dem,« siger han og peger på, at det også siger noget om, at Middelfart kan levere kvalitet, når rammerne og fagligheden hænger sammen.

Samlet set ser han undersøgelsen som et vigtigt redskab – men ikke som en facitliste.

»Det er godt at få data, men vi skal hele tiden have dialogen med medarbejdere og ledere. Hvordan kan vi imødekomme udfordringerne bedre?« siger Jes Rønn Hansen.

Danmarksdemokraterne advarer mod falsk tryghed på plejehjem

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Danmarksdemokraterne advarer mod falsk tryghed på plejehjem

Tallene ser umiddelbart flotte ud for plejehjemmene i Middelfart Kommune. Hele 93 procent af beboerne er tilfredse med den hjælp, de modtager, og 100 procent føler sig trygge ved personalet i høj eller nogen grad. Men ifølge byrådsmedlem Jonas René Jensen (Danmarksdemokraterne) bør politikerne passe på ikke at læne sig for tungt tilbage.

»Det er rigtig fint, at de ældre er tilfredse. Men vi skal også huske, at den generation, der bor på plejehjem i dag, skal der rigtig meget til, før de klager,« siger han.

Ifølge Jonas René Jensen er tilfredsheden både et sundhedstegn og et advarselssignal.

»De har ofte den der holdning: Det går nok. Det er fint. Det er okay. Og det er både godt og skidt, for det kan også betyde, at vi som politikere og pårørende har et højere ambitionsniveau end beboerne selv,« siger han.

Faste ansigter er afgørende

Undersøgelsen viser, at kun 26 procent af beboerne i Middelfart oplever i høj grad, at det ofte er de samme medarbejdere, der kommer hos dem. Landsgennemsnittet ligger på 31 procent.

Det bekymrer Jonas René Jensen – ikke mindst fordi kontinuitet betyder mere, end mange tror.

»Når man kommer på plejehjem, er det jo ofte livets sidste station. Det er netop derfor, det er så vigtigt med faste relationer og genkendelige ansigter,« siger han.

Han peger på rekruttering og fastholdelse som den helt store udfordring.

»Hvis medarbejderne ikke føler, at det de gør, gør en forskel, og hvis der ikke er tid nok, så ender vi i en ond cirkel med vikarer og skiftende personale. Det skaber utryghed, også selvom beboerne ikke altid siger det højt,« siger han.

Frygt for konsekvenser kan lukke munden

Et af de mest alvorlige pointer i Jonas René Jensens vurdering handler om beboernes lyst – eller mangel på samme – til at sige noget negativt.

»Jeg tror faktisk, der er ældre, som er bange for at sige, at de ikke er tilfredse, fordi de frygter, at det kan få konsekvenser for deres pleje,« siger han.

Han sammenligner situationen med andre områder, hvor borgere er afhængige af hjælp.

»Vi ser det samme på handicapområdet og andre steder, hvor man er afhængig af systemet. Når man står et sårbart sted, holder man igen med kritik,« siger han.

Derfor mener han, at meget høje tilfredshedstal også kan være et faresignal.

»Hvis alle siger, de er 100 procent tilfredse, så bør man faktisk blive nysgerrig. For i den virkelige verden er intet perfekt,« siger han.

Mindre indflydelse end resten af landet

Kun 33 procent af beboerne i Middelfart oplever i høj grad at have indflydelse på, hvordan og hvornår hjælpen gives. Landsgennemsnittet er 40 procent.

For Jonas René Jensen hænger det tæt sammen med generationskulturen.

»De er taknemmelige bare for at få hjælp. Men det betyder ikke, at de ikke savner mere indflydelse i hverdagen – for eksempel over, hvornår man går i bad, eller hvordan dagen er skruet sammen,« siger han.

Maden er et lyspunkt

På ét punkt deler Jonas René Jensen den brede tilfredshed: maden. 89 procent af beboerne i Middelfart er tilfredse med maden – langt over landsgennemsnittet på 78 procent.

»Hvis der er noget, vi danskere sætter pris på, så er det god mad. Jeg hører stort set ingen klager på det område, og det håber jeg virkelig afspejler virkeligheden,« siger han.

Tal skal bruges – ikke pynte

Overordnet mener Jonas René Jensen, at undersøgelsen er vigtig – men kun hvis den bruges rigtigt.

»Man skal være nysgerrig på både de gode og de dårlige tal. Men uanset hvad der står i en rapport, er det afgørende, at vi hele tiden har fingeren på pulsen derude, hvor hverdagen leves,« siger han.

For ham er konklusionen klar:

»Tilfredshed er godt. Tryghed er vigtigt. Men hvis vi ikke også tør stille de svære spørgsmål, risikerer vi at overse problemerne – netop fordi de ældre er så beskedne.«

93 procent er tilfredse – men tilliden halter: Plejehjem i Middelfart får både ros og alvorlige advarsler

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
93 procent er tilfredse – men tilliden halter: Plejehjem i Middelfart får både ros og alvorlige advarsler

Langt de fleste plejehjemsbeboere i Middelfart Kommune er tilfredse med den hjælp, de modtager. Men bag de flotte overskrifter gemmer der sig markante udfordringer med kontinuitet, indflydelse og tillid til at kunne få mere hjælp, hvis behovet ændrer sig. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse fra Danmarks Statistik.

Ifølge undersøgelsen er 93 procent af plejehjemsbeboerne i Middelfart enten tilfredse eller meget tilfredse med den samlede hjælp, de får. Det placerer kommunen helt i toppen og over landsgennemsnittet.

SF’s byrådsmedlem i Middelfart, Linda Johnsen, kalder tallet både glædeligt og vigtigt.

»Det er jo et helt vildt flot tal. Jeg synes, det gør én rigtig glad, og det siger noget om, hvor dygtige medarbejderne er, og hvor meget de faktisk gør for, at vores ældre medborgere har det godt på plejehjemmene,« siger hun.

Høj tilfredshed – men ikke samme medarbejdere

Selv om tilfredsheden er høj, peger undersøgelsen på nogle tydelige strukturelle problemer. Kun 26 procent af beboerne oplever i høj grad, at det ofte er den samme medarbejder, der kommer hos dem. På landsplan er tallet 31 procent.

For Linda Johnsen er det et tydeligt signal om, hvor presset området er.

»Det her handler grundlæggende om rekruttering og fastholdelse. Vi har rigtig mange, der går på pension, og vi har for få unge, der søger ind. Det er en udfordring, som gælder i hele landet – men som vi bliver nødt til at tage meget alvorligt,« siger hun.

Hun peger på arbejdsmiljø, fleksible arbejdstider og kompetenceudvikling som afgørende greb.

»Skal området være attraktivt, er man nødt til at investere i medarbejderne. Det er helt afgørende for kvaliteten,« siger hun.

Mindre indflydelse end resten af landet

Undersøgelsen viser også, at kun 33 procent af beboerne i Middelfart i høj grad oplever at have indflydelse på, hvordan og hvornår hjælpen gives. Det er markant lavere end landsgennemsnittet på 44 procent.

Her advarer Linda Johnsen mod forsimplede konklusioner.

»Det er et svært spørgsmål, fordi der også er dilemmaer. Der er ting, som er vigtige for sundhed og sikkerhed – for eksempel bad – hvor der ikke altid er frit valg. Jeg vil hellere tale om medbestemmelse end fuld selvbestemmelse,« siger hun.

Hun forventer dog, at den kommende ældrelov kan flytte området.

»Med frisættelsen og den nye ældrelov kommer der et langt større fokus på netop det her. Det bliver et vigtigt skridt,« siger hun.

Lav tillid til mere hjælp vækker bekymring

Det mest opsigtsvækkende tal i undersøgelsen handler om tillid. Kun 42 procent af beboerne i Middelfart har i høj grad tillid til, at de kan få mere hjælp, hvis deres behov ændrer sig. På landsplan er tallet hele 69 procent.

Det undrer Linda Johnsen.

»Det overrasker mig faktisk. For som udgangspunkt får man jo mere hjælp, når behovet bliver større. Så her er der tydeligvis noget, vi skal have undersøgt nærmere. Hvad er det, der har skabt den usikkerhed?« siger hun.

Maden scorer højt

Ét område skiller sig dog positivt ud: maden. 89 procent af beboerne i Middelfart er tilfredse eller meget tilfredse med maden på plejehjemmene. På landsplan er tallet 78 procent.

»Det er virkelig dejligt, for det er jo et område, der ofte får kritik. Maden betyder enormt meget for både trivsel og livskvalitet,« siger Linda Johnsen.

Brugertilfredshed giver nuancer

Ifølge Linda Johnsen er det afgørende, at den nye landsdækkende undersøgelse bruges aktivt – og sammenholdes med kommunens egne analyser.

»Plejehjem bliver ofte omtalt meget negativt. Derfor er det vigtigt, at vi også får de nuancer frem, der viser, at der faktisk bliver leveret høj kvalitet mange steder. Men tallene viser også klart, hvor vi skal sætte ind,« siger hun.

Hun understreger, at undersøgelsen ikke er et facit, men et redskab.

»Den giver os et grundlag for at gøre det endnu bedre. Og det er jo hele pointen,« siger hun.

1...190191192...1.976Side 191 af 1.976
Promillen var så høj at bilen blev beslaglagt: Spritbilist kørte ind i lygtepæl i Fredericia

Promillen var så høj at bilen blev beslaglagt: Spritbilist kørte ind...

Mille Dyhrberg - 0
KRIMI. En 38-årig mand, der ikke er fra lokalområdet, er søndag sigtet for vanvidskørsel efter at have kørt ind i en lygtepæl i Fredericia. Uheldet...
Politiet om stormen i Trekantområdet: Kør efter forholdene og hjælp naboen

Politiet om stormen i Trekantområdet: Kør efter forholdene og hjælp naboen

Analyse: FHK sendte markant signal med sensationel sejr

FHK-profils vilde forvandling kulminerer lige nu

Se billederne: FHK bankede Aalborg

Se billederne: FHK bankede Aalborg