Mathias Bank Olesen er 23 år og i gang med oplæring i hjemmeplejen. Han er midt i sin uddannelse på Sosu FVH og arbejder lige nu tæt på borgerne, hvor hverdagen består af relationer, nærvær og ansvar.
For Mathias var det ikke en teoretisk overvejelse, der førte ham ind i faget. Det var erfaringen. »Jeg var ude i to gange fire ugers praktik for at se, om det var noget for mig. Og så fandt jeg bare ud af, at det var det, jeg skulle lave,« fortæller han.
Praktikken gjorde forskellen. Mødet med borgerne. Følelsen af tryghed og mening. »Det, det giver mig, er nærvær og tryghed. Det er også grunden til, at jeg har valgt den her uddannelse helt fra start.«
Et fag, der handler om relationer
Mathias oplever, at der stadig hænger et forkert billede ved SOSU-faget – især når man er mand. »Man hører meget af det der med, at det bare er at tørre røv. Men det er måske fem procent. Eller 20 minutter i løbet af en dag,« siger han.
Resten af arbejdstiden ser helt anderledes ud. »Der er otte andre timer, hvor det handler om relationsdannelse og reelle opgaver. Det er meget andet end bare det.« Det er netop derfor, han gerne vil have flere mænd ind i faget. Ikke for at gøre det til noget andet, men for at vise, hvad det faktisk er.
Mathias vil gøre op med fordomme om arbejdet
Da samtalen falder på juleønsket for branchen, er han ikke i tvivl. »Jeg synes generelt, at der ikke er så mange mænd i faget,« siger han. »Der hvor jeg er, er vi to mænd. Det er ret interessant.«
For ham handler ønsket om mere end kønsbalance. Det handler om at bryde med et tabu. »Jeg ved ikke, om man kan sige, at det er tabubelagt. Men man hører mange ting om faget udefra, som ikke passer.« Han mener, at billedet af SOSU-arbejdet trænger til at blive nuanceret, især over for unge mænd, der måske aldrig har overvejet faget seriøst.
Mathias er i hvert fald ikke i tvivl om sit valg, slutter han. Praktikken viste ham, hvad arbejdet reelt handler om, og hvorfor det giver mening. For ham er SOSU-faget ikke et kompromis. Det er et bevidst valg. Og måske er det netop derfor, hans låge passer ind i julekalenderen. Fordi den handler om at se forbi fordommene og turde vælge et fag, der handler om mennesker, relationer og ansvar – også som mand.
Fyns Politis døgnrapport for torsdag den 18. december rummer flere færdselsuheld på motorvejen, et alvorligt trafikuheld nær jernbanen samt indbrud og sigtelser for narkokørsel rundt om på Fyn.
På den Fynske Motorvej i vestgående retning ved Nørre Aaby skete der torsdag klokken 12.55 et uheld, da en personbil af ukendte årsager ramte flere kantafmærkningsplader i forbindelse med vejarbejde. De løse dele ramte efterfølgende en anden personbil i nabosporet. Uheldet medførte betydelige materielle skader på den førstnævnte bil og mindre skader på den anden. Ingen personer kom til skade.
Senere på aftenen, klokken 20.45, blev politiet alarmeret til Ejby, hvor en bil var kørt ud på banelegemet. En anmelder havde observeret bilen på skinnerne. Der er ikke meldinger om personskade i den forbindelse.
I Assens Kommune blev der anmeldt forsøg på indbrud på Klintevænget i Glamsbjerg. Her var et vindue forsøgt brudt op, men gerningspersonen havde ikke skaffet sig adgang til boligen.
I Kerteminde Kommune blev en 34-årig mand fra Langeskov sigtet, efter han blev standset i en varebil og vurderet påvirket af euforiserende stoffer.
Nyborg Kommune meldte om indbrud på Vognmandsvej, hvor en låge til et skur eller en tilbygning var blevet brudt op. Her blev der stjålet en kajak med tilhørende udstyr.
Odense Kommune havde flere sager på døgnrapporten. På Johannevej i Odense C blev der anmeldt indbrud, hvor gerningspersonen havde skaffet sig adgang gennem et opbrudt vindue og stjålet smykker samt indpakkede gaver. Der er endnu ikke fuldt overblik over tyvekosterne.
På den Fynske Motorvej ved Blommenslyst skete der torsdag morgen klokken 07.49 et harmonikasammenstød i forbindelse med pludseligt opstået køkørsel. Tre personbiler i anden vognbane bremsede kraftigt, hvilket førte til påkørsler bagfra. En lastbil i første vognbane undveg sammenstødet ved at trække ud i nødsporet. Lastbilen transporterede slam, og noget af indholdet løb ud på kørebanen. Der er ikke meldinger om personskade.
Endnu et harmonikasammenstød fandt sted senere samme dag klokken 16.10 på E20 i østgående retning lige før afkørsel 52 ved Odense SV. Fire køretøjer var involveret, og uheldet opstod i forbindelse med opbremsning og brug af havariblink. Der var tale om betydelige materielle skader, men ingen personer kom til skade.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport fredag den 19. december 2025.
Der findes kampe, som aldrig blot er endnu et punkt i kalenderen. Opgørene mod GOG hører til den kategori for Fredericia Håndboldklub. Lørdag eftermiddag venter sæsonens sidste ligakamp før julepausen, når FHK træder ind i Svendborg ARENA og møder et GOG-hold, der både historisk og aktuelt har haft overtaget.
Det er ikke nogen hemmelighed, at den første halvdel af sæsonen har været ujævn for FHK. Resultaterne har svinget, og stabiliteten har været svær at fastholde. Netop derfor står kampen mod GOG også som mere end blot 60 minutters håndbold. Den bliver et spejl på, hvor holdet står, og hvor meget der er tilbage at hente, inden ligaen tager hul på foråret.
Hos fløjspiller Martin Bisgaard hersker der ingen illusioner om opgavens størrelse. Tværtimod. Respekten for modstanderen er tydelig, men den er ikke ledsaget af frygt.
»Det bliver igen en spændende kamp. De er godt kørende, de har lavet nogle store resultater i Champions League, og de er også godt med i den danske liga,« siger han.
GOG er kendt for tempo, fart og unge spillere med mod i spillet. Det er et hold, der straffer selv små fejl, og som er i stand til at vende en kamp på ganske få minutter. Netop derfor bliver kampen i høj grad et spørgsmål om disciplin, struktur og evnen til at læse spillet.
»De har et hold med nogle rigtig, rigtig hurtige spillere. De er gode mand mod mand, og så har de et par virkelig dygtige fløje, der kan krydre det hele. Det betyder, at vi skal spille på alle tangenter for at have muligheden for at tage point,« forklarer Bisgaard.
For FHK handler det ikke om én enkelt nøgle, der skal drejes. Det handler om helheden. Om samspillet mellem forsvar, målmand og kontraorganisation. Især kampen mellem felterne bliver afgørende, når GOG sætter tempoet i vejret.
»Når man spiller mod GOG, bliver det altid en kamp mellem felterne. Det handler om at få løbet retur, være klar i kontrafasen og samtidig selv forsøge at udnytte de chancer, man får,« siger han.
Det defensive udtryk får en central rolle. Bisgaard peger på kampen mod Nordsjælland som et pejlemærke for, hvad der skal lykkes, hvis FHK skal holde opgøret tæt.
»Vi skal ramme noget af det, vi gjorde mod Nordsjælland, hvor vi stod stærkt og tæt defensivt. Det bliver ekstremt vigtigt, og så skal vi selvfølgelig have nogle redninger inde bagved. Hvis vi samtidig eksekverer på de chancer, vi får, så har vi mulighed for at gøre det til en tæt kamp.«
Stemningen i truppen beskrives som god, ikke mindst efter den seneste sejr. I en sæson, hvor sejre har været svære at samle på, betyder hver enkelt ekstra meget.
»Alle de sejre, vi kan få, samler vi selvtillid op på. Det gør vi også nu. Vi har haft en god træning, og hele ugen har vi kigget frem mod lørdag og justeret de små ting taktisk for at stå så skarpt som muligt,« siger Bisgaard.
Netop energien bliver et nøgleord. I det første opgør mellem de to hold tidligere på sæsonen lykkedes det FHK at slå GOG på hjemmebane i en kamp, der blev spillet kort efter en trænerfyring. Den kamp står stadig klart i erindringen.
»Vi slog dem på hjemmebane lige efter en trænerfyring, og den energi skal vi finde frem igen. Hvis vi kan det, så har vi nogle gode muligheder for at gå derned og lave et godt resultat.«
Også Kasper Young ser kampen som en test mod et af ligaens mest komplette hold. Han fremhæver GOG’s evne til at kombinere høj fart med ro i angrebsspillet, hvilket gør dem vanskelige at lukke ned.
»De spiller hurtigt, men samtidig roligt. De har nogle vanvittigt dygtige unge spillere, et godt forsvarsspil og dygtige målmænd. Især i angrebet har de nogle spillere, der gør det svært for mange hold.«
Young understreger, at kampen i høj grad afgøres i det kollektive arbejde, især defensivt.
»Det handler om at stå imod deres tryk og fart og finde den rigtige balance i forsvaret. De er gode til at komme hurtigt i kontrafasen og presse modstanderen til fejl.«
For FHK er opgaven derfor klar. Kampen kræver tålmodighed, mod og vilje til at arbejde hårdt i begge ender af banen. Med julepausen lige om hjørnet og slutspillet som et fortsat mål, er der ekstra meget på spil.
»Stemningen er god, og folk glæder sig til at spille en kamp mere, inden vi går på ferie. Det betyder også, at alle kommer til at give alt, hvad de har,« lyder det.
Lørdag eftermiddag klokken 16.00 falder svaret i Svendborg ARENA. Traditionen taler sit tydelige sprog, men FHK rejser til Fyn med en klar ambition om at udfordre både statistikkerne og fortællingen om, hvem der bestemmer, når GOG og Fredericia tørner sammen.
Tobias Aaquist er 21 år og blev færdiguddannet via EUX i februar 2025. I dag arbejder han på et socialpsykiatrisk bosted, hvor hverdagen stiller krav om både faglighed, nærvær og stabilitet i mødet med borgere med komplekse behov.
Han trives i arbejdet. »Det er ret lækkert, synes jeg. Det kan jeg godt lide,« siger han.
For Tobias handler jobbet dog ikke kun om opgaverne her og nu. Det handler også om den vej, han har valgt, og det, han selv har fået med sig undervejs. Han valgte EUX-bevidst. Kombinationen af en gymnasial uddannelse og praktisk erfaring var afgørende. »Jeg ville gerne have gymnasiet samtidig med, at jeg også fik arbejdserfaring. Så det var lidt to fluer med ét smæk.«
I dag står han med begge dele, og med en klar fornemmelse af, at uddannelsen har åbnet døre videre ind i sundheds- og socialområdet.
Et arbejde der også udvikler én selv
Når han taler om, hvad arbejdet giver ham personligt, peger han især på den udvikling, han har gennemgået mentalt og menneskeligt. »Det giver mig glæde, og jeg er også sådan rent psykisk og mentalt rykket mig en del,« fortæller han.
Kurser og faglig opkvalificering har været en vigtig del af arbejdet, især i forhold til at forstå borgernes sygdomme og behov bedre. Men udviklingen handler også om noget mere grundlæggende. »Jeg har lært at lytte til mig selv. At mærke, hvornår jeg er presset, og hvornår jeg skal tage det lidt mere roligt i mit arbejde.«
Det er erfaringer, han tager med sig videre både fagligt og personligt.
Tobias’ juleønske bedre arbejdsvilkår i sundhedsvæsenet
Når snakken falder på juleønsket for faget, er Tobias ikke i tvivl. »Jeg kunne godt tænke mig bedre arbejdsvilkår i hele sundhedsvæsenet.« Han peger især på én udfordring, der går igen mange steder. »Der er mangel på personale. Og det betyder, at der er meget udskiftning.«
Konsekvenserne rammer ikke kun medarbejderne, men i høj grad også borgerne og patienterne, fortæller han. »Det betyder, at det ikke er de samme, de møder. Det gælder både på plejehjem, sygehuse, psykiatriske afdelinger og bosteder.«
For Tobias handler ønsket ikke om detaljer i skemaer eller vagtplaner, men om noget mere grundlæggende, forklarer han, her kontinuitet, tryghed og relationer, der får lov til at opstå og vare ved. Når de samme ansigter vender tilbage, giver det bedre forudsætninger for både faglighed og tillid. For borgerne betyder det stabilitet i hverdagen. For medarbejderne betyder det mulighed for at gøre arbejdet ordentligt. Det er det, Tobias håber på, når han taler om bedre arbejdsvilkår.
Når kulturministeren i dag udpeger Fredericia som én af landets 16 nationale historiske bymidter, er det ikke en gave. Det er en anerkendelse. Og mere end det: en forpligtelse.
Fredericia er ikke udvalgt, fordi byen er pæn. Den er udvalgt, fordi den fortæller noget afgørende om Danmark. Om magt og militær. Om byplanlægning og kontrol. Om idéen om staten – sat i sten, volde og lige linjer.
Fæstningsbyen Fredericia er ikke vokset frem tilfældigt. Den er tænkt. Planlagt. Bygget som et projekt. Som et svar på krig, usikkerhed og geopolitik. Det er derfor, Fredericia stadig i dag adskiller sig fra stort set alle andre danske byer. Ikke i størrelse, men i struktur. Ikke i tempo, men i tyngde.
Når staten nu siger: Dette er et nationalt kulturmiljø, siger den samtidig: Dette sted betyder noget – også i morgen.
Det er her, lederansvaret begynder.
For Fredericia har i mange år haft en ambivalent relation til sin egen historie. På den ene side stolthed over fæstningen, voldene, gaderne og kongerne. På den anden side en tendens til at glemme, hvor meget byens unikke historie kan løfte byens velstand og velfærd, og så går det simpelthen for langsomt med at eksekvere fortællingen om Fredericia.
Som om bevaring og fremdrift var hinandens modsætninger.
Det er de ikke.
Tværtimod er det netop Fredericias styrke, at byen rummer begge dele: den stringente, historiske bykerne og de nye bydele, der vokser frem omkring den. Kanalbyen. Havnen. Industrien. Energien. Det moderne Fredericia.
Men balancen er skrøbelig. Og dagens udpegning betyder, at den ikke længere kun er et lokalt anliggende.
Når Fredericias historiske bymidte nu bliver et nationalt anliggende i kommuneplanlægningen, betyder det, at enhver beslutning om byudvikling i og omkring fæstningen fremover skal træffes med større omhu. Med mere viden. Med mere respekt.
Ikke for fortiden som museum – men for historien som ramme for livet.
Kulturministeren sagde det selv: De 16 bykerner skal ikke blive til museer. De skal forblive levende. Det er et vigtigt budskab. Men det forudsætter også, at man lokalt tør tage historien alvorligt – også når den er besværlig.
For historien begrænser. Men den giver også retning.
Fredericia er ikke Ringkøbing. Ikke Ribe. Ikke København. Fredericia er en fæstning. En by bygget med et formål. Det er dét potentiale, dagens nyhed løfter frem – og stiller skarpt på.
Spørgsmålet er nu, om byen vil løfte blikket med.
Vil Fredericia bruge udpegningen som løftestang til at styrke sin identitet? Til at tænke byudvikling mere præcist, mere modigt, mere stedsspecifikt?
Eller vil man nøjes med at glæde sig over overskriften – og fortsætte som før?
Dagens nyhed giver Fredericia en historisk mulighed. Ikke for at se bagud. Men for at stå mere klart i nutiden.
En by med så markant en fortælling skylder sig selv – og resten af landet – at tage den på sig.
December i Middelfart er noget særligt. Byen falder ikke helt til ro i årets sidste måned – tværtimod. Der bliver hilst lidt mere på hinanden i gaderne, tempoet dæmpes en smule, og mange leder ikke kun efter gaver, men efter noget med betydning. Noget, der rækker ud over det hurtige og det praktiske. Noget, der kan mærkes.
I Middelfart AVISENs julekalender besøger vi hver dag en lokal butik eller aktør, der på sin egen måde bidrager til byens december. I dag åbner vi låge 19 hos Gitte Ladefoged Art Studio i Algade 60B, hvor billedkunstner Gitte Ladefoged arbejder, udstiller og deler sit kunstneriske univers – med livsglæde som det gennemgående omdrejningspunkt.
Når man træder ind i galleriet, er det tydeligt, at her ikke er tale om en traditionel butik. Det er et værksted, et arbejdsrum og et udstillingssted på samme tid. Gitte beskriver sig selv som billedkunstner, og det er netop her, hun både skaber og møder sine kunder.
Hun har malet i 25 år og har boet 11 år i udlandet, før hun slog sig ned i Middelfart. De seneste 10 år har hun arbejdet professionelt med sin kunst – og netop i år kan hun fejre et lille jubilæum.
Hun fortæller, at hun føler sig heldig. Heldigt stillet over at kunne leve af sin kunst, og heldig over den modtagelse, hun har fået gennem årene. For selv om verden har været præget af uro, har 2025 samlet set været hendes bedste år nogensinde.
Der har været måneder, hvor hun tydeligt har kunnet mærke, at folk holder lidt mere på ressourcerne, og de seneste to måneder har været mere stille. Det genkender hun også fra gadebilledet generelt. Men set over hele året er billedet klart: interessen for hendes kunst har været stor, og kundekredsen spænder bredt – fra lokale kunder til besøgende fra både Jylland, København og resten af landet.
Gitte er drevet af livsglæde. Det er det ord, hun selv bruger igen og igen, når hun taler om sit arbejde. Uanset om det er malerier eller skulpturer, så kredser hendes motiver om det samme: glæden ved livet, roen, balancen og det menneskelige.
I år er der kommet et nyt element til hendes univers. Bronzefigurerne. Det er et nyt spor i hendes arbejde, men allerede et spor, der har fundet sit publikum.
Hun fortæller, at hun har en webshop, hvor man kan købe både bronze og andre værker, men at hun egentlig helst vil have folk ind i galleriet. Hun vil gerne møde dem, tale med dem og lade dem opleve kunsten i rummet. Alligevel har hun oplevet flere webordrer i år end normalt, særligt på de mindre værker. Nogle af dem leverer hun endda selv, når det er lokalt.
December adskiller sig ikke markant fra resten af året i hendes arbejdsliv, men hun gør sig mere tilgængelig. Hun har flere åbningstimer, netop fordi hun ved, at folk gerne vil finde julegaver i ro og mag. Senest havde hun åbent en søndag, hvor mange lagde vejen forbi – også langvejs fra.
Hun har ikke faste juletraditioner i klassisk forstand, men der sniger sig alligevel lidt julestemning ind. En nisse hist og her, lidt pynt, og en fornemmelse af, at gaverne i denne tid ofte er mindre, men mere personlige.
Når snakken falder på årets julegavehit, er hun ikke i tvivl. Det er bronzefigurerne. Særligt en figur, hun kalder sin guldfugl, er blevet meget populær. Den findes i to varianter og var blandt de første bronzefigurer, hun lavede. Det er dem, hun har solgt flest af.
Derudover nævner hun sin lille Buddha-figur og en nyere bronzefigur, hun kalder sin bremsefigur. Den er stadig ny i kollektionen, men interessen er tydelig, og hun forventer, at den for alvor slår igennem fremover.
De mindre bronzefigurer og keramikken fra Otto Keramik er typiske julegaver, mens de store malerier oftere er noget, man køber sammen – som en fælles beslutning og en fælles investering i hjemmet.
Gitte Ladefoged Art Studio er et sted, hvor julen ikke bliver pakket ind i store armbevægelser. Den bliver stille, nærværende og personlig. Her handler gaver ikke om mængde, men om betydning. Om at give noget, der holder – både fysisk og følelsesmæssigt.
Midt i Algade er galleriet et åndehul. Et sted, hvor man kan træde ind, sænke skuldrene og lade blikket vandre. Et sted, hvor livsglæden, som Gitte taler om, får lov at stå helt frem – også i december.
I morgen åbner en ny låge i Middelfart AVISENs julekalender. En ny butik. En ny fortælling. En ny del af byens jul.
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og luften er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler. Folk går lidt langsommere, stopper oftere, kigger ind ad vinduerne. Byen trækker vejret dybere, mens julehandlen folder sig ud i gaderne.
I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv. I dag åbner vi låge 19.
Midt i byen finder vi Skoringen, hvor butikschef Carsten Wittrup tager imod. Her er der ingen tvivl om, hvad butikken handler om – sko, støvler og især hjemmesko, som i december fylder ekstra meget på hylderne.
Carsten lægger ikke skjul på, at året har været anderledes end det forrige. Sidste år var et rekordår, og det er svært at gentage. Men selvom tallene ikke når samme højder, er der stadig grund til tilfredshed. Skoringen er den eneste skobutik i byen, og det mærkes i hverdagen.
Kunderne vender tilbage. Mange af dem igen og igen. Ifølge Carsten er det især servicen og udvalget, der gør forskellen. Folk er glade, når de kommer ind, og mange kender både butikken og personalet. Det er gengangerne, der fylder mest i december.
Julemåneden er en af de travleste perioder i butikken, også selvom efteråret med september, oktober og november ofte er endnu større rent salgsmæssigt. December handler mindst lige så meget om stemning som om tal. Butikken bliver pyntet op, og juledekorationerne kommer frem, når Black Friday-stressen har lagt sig. Det er en fast tradition, og den markerer overgangen til en anden rytme.
Der er også små juleaktiviteter i butikken. Blandt andet har Skoringen haft julebingo, hvor kunderne kan deltage og få lidt ekstra med sig. Det er ikke stort og prangende, men hyggeligt – og det er præcis pointen.
Julegaveindpakningen fylder meget. Alle gaver bliver pakket ind, og det sidder efterhånden godt i hænderne hos personalet. Mange kunder kommer netop for at finde en gave, der er lige til at give videre.
Når talen falder på årets julegavehits, er Carsten ikke i tvivl. Hjemmesko topper listen. Især mærket Glero har været et stort hit i år. Det er hjemmesko, man nemt kan smutte i, også hvis man lige skal ud med skraldet eller hente posten. De er varme, komfortable og praktiske – og de fungerer både til kvinder og mænd.
Komforten er vigtig, og det er tydeligt, når man mærker dem i hånden. De er lette, bløde og nemme at bruge. For mange er det netop den type gave, der rammer plet i december.
Til kvinderne er støvlerne også blandt de sikre julegavevalg. I år har de lange støvler især været efterspurgt. Hvor korte støvler har domineret i mange år, er billedet nu vendt. De lange støvler er kommet stærkt tilbage, og kunderne spørger specifikt efter dem.
Til mændene er hjemmeskoene stadig en klassiker, men også de lette, nemme sko fra Skechers sælger godt. Det er sko, hvor man bare stikker foden i og går videre. Ingen besvær, ingen snørebånd – bare komfort. Det er sko, der virker hver gang.
Stemningen i butikken er præget af ro og rutine, selv når der er travlt. Der er plads til en snak, til at prøve sig frem og til at blive guidet, især når mændene kommer ind og ikke helt ved, hvad de leder efter. Så bliver de taget i hånden og vist hen til de sikre valg.
Med låge 19 har vi fået et kig ind i december hos Skoringen. En måned med travlhed, julepynt, gengangere, gavepapir og sko, der skal bæres ind i både julen og hverdagen bagefter.
I morgen åbner vi låge 20. En ny butik. En ny fortælling. Endnu en del af Fredericias jul.
Klubben har forlænget aftalen med den tidligere anfører og nuværende assistenttræner, så Christian Ege er på kontrakt frem til 30. juni 2028. Dermed fastholder FC Fredericia en af de mest markante skikkelser i klubbens historie i trænerstaben de kommende år.
Christian Ege er tæt vævet ind i FC Fredericias DNA. Som spiller repræsenterede han klubben i mere end et årti, spillede over 300 kampe i den røde trøje og bar anførerbindet gennem flere sæsoner. På banen var han synonym med lederskab, ansvar og loyalitet – værdier, der i dag præger hans arbejde på sidelinjen.
Siden sin tilbagevenden til klubben som assistenttræner har Ege markeret sig som en vigtig del af trænerteamet og klubbens sportslige udvikling.
Direktør og sportsligt ansvarlig Stig Pedersen glæder sig over forlængelsen:
»Udover at Christian er en af de helt store personligheder i klubbens hverdag og historie, så er vi først og fremmest meget glade for at have forlænget med Christian, fordi han har vist sig at være en markant forstærkning af vores trænerteam og er både yderst kompetent og professionel i sit arbejde.«
Han peger samtidig på Eges rolle i de seneste års sportslige resultater:
»Sammen med Michael Hansen og det øvrige team har Christian været med til at levere nogle historisk flotte resultater, siden han vendte tilbage til FC Fredericia. Efter min mening er han et stort trænertalent med meget stærke faglige kompetencer, og jeg ser et stort potentiale og en stor fremtid for ham inden for trænergerningen.«
For Christian Ege selv handler forlængelsen ikke kun om fodbold, men også om relationer og klubfølelse:
»Jeg er virkelig glad for at forlænge med en klub, der har betydet, og betyder, utrolig meget for mig. At være en del af FC Fredericia på nuværende tidspunkt og af den udvikling, der er sket den seneste tid, har været helt enestående.«
Han ser frem til at fortsætte samarbejdet med både spillere og stab:
»Jeg ser enormt meget frem til at fortsætte det tætte samarbejde med de mennesker, jeg arbejder sammen med til dagligt, især trænerstaben og spillerne. Det er mennesker, jeg føler en stærk tilknytning til og elsker meget højt.«
Ambitionen er klar, understreger Ege:
»Mit håb er, at vi sammen kan fortsætte med at skrive nye kapitler i klubbens historie for alle dem, der har FC Fredericia i hjertet. Jeg kan garantere, at vi vil gøre vores absolut ypperste for at få det til at ske.«
Med forlængelsen sikrer FC Fredericia kontinuitet og klubidentitet i trænerstaben – og holder fast i en klublegende, der fortsat spiller en central rolle i udviklingen af holdet.
POLITIK. Bridgeforeninger over hele landet kan ånde lettet op. Skatterådet har slået fast, at bridge kan betragtes som en kulturel aktivitet, og dermed kan foreningerne fortsat være momsfritaget. Afgørelsen betyder, at der ikke skal betales moms af indtægter som kontingenter og turneringsgebyrer.
Beslutningen blev truffet på Skatterådets møde den 16. december og ændrer kursen i en sag, der har skabt stor usikkerhed i foreningslivet. Baggrunden er en tidligere dom fra EU-Domstolen, som fastslog, at bridge ikke kan momsfritages som sport. Det havde åbnet for, at bridgeforeningerne fra 1. januar 2026 skulle betale moms, hvilket hidtil ikke har været praksis i Danmark.
Med Skatterådets afgørelse bliver bridge i stedet anerkendt som en del af den danske kulturarv i momsmæssig forstand. Det vækker glæde hos skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen, som har fulgt sagen tæt. Hun siger »Jeg er utrolig glad for, at Skatterådet har konkluderet, at bridge kan anses som en del af den danske kulturarv – og at de mange bridgeforeninger dermed fortsat kan momsfritages. Bridgeforeningerne rundt om i landet skaber et stærkt fællesskab, som vi skal værne om.«
Hun understreger samtidig, at en momspligt aldrig har været et politisk ønske. »Jeg var derfor enormt ærgerlig over, at en EU-dom så ud til at få den betydning, at der ville skulle lægges moms på bridgeforeningerne. Det har der aldrig været nogen i Folketinget, der har ønsket. Derfor er det en rigtig god nyhed, at bridgespillet nu kan anses som en kulturel aktivitet, og at bridgeforeningerne ikke skal betale moms af deres indtægter.«
Afgørelsen får også betydning ud over bridge. Skattestyrelsen går nu i gang med at vurdere, hvilke konsekvenser den kan få for andre former for tankesport, som for eksempel skak. På den baggrund er det besluttet at udskyde den planlagte praksisændring for tankesport til 1. januar 2027. Det betyder, at tankesport frem til da fortsat kan momsfritages som sport.
Den midlertidige løsning giver ifølge skatteministeren ro i foreningslivet. Hun siger »Jeg er også glad for, at Skattestyrelsen med afgørelsen fra Skatterådet i hånden har besluttet at udskyde ikrafttrædelsen af styresignalet med et helt år, så tankesport generelt er momsfritaget indtil 1. januar 2027. Det fjerner noget usikkerhed på den korte bane for skakklubber og andre tankesportsforeninger.«
Skattestyrelsens endelige vurdering af andre tankesportsgrene afventes nu. Hvis konklusionen bliver, at andre aktiviteter end bridge fremover bliver momspligtige, vil skatteministeren ifølge egne ord arbejde for en løsning, der også sikrer disse foreninger en fortsat momsfritagelse.
UDDANNELSE. Elever i Syddanmark får fremover flere muligheder for at tage en international gymnasial uddannelse. Børne- og undervisningsministeren har godkendt oprettelsen af to nye internationale gymnasietilbud i regionen efter indstilling fra regionsrådet.
Det ene tilbud etableres på Rødkilde Gymnasium i Vejle, mens det andet oprettes i Odense, hvor Nyborg Gymnasium får en lokal afdeling af skolens eksisterende internationale IB-uddannelse. Med godkendelsen styrkes det internationale uddannelsesudbud i både Trekantområdet og på Fyn.
Regionsrådsformand Bo Libergren fra Venstre kalder beslutningen en klar gevinst for regionen. Han siger »Det er en rigtig god nyhed for hele Region Syddanmark. Jeg er meget tilfreds med, at to ud af de tre nye IB-uddannelser, som ministeren har godkendt, ligger i Region Syddanmark. Med to nye IB-uddannelser får vi styrket adgangen til internationale gymnasietilbud og imødekommer en stigende efterspørgsel – særligt fra familier med international baggrund.«
Ifølge regionsrådsformanden har de internationale uddannelser også stor betydning for regionens udvikling og tiltrækning af arbejdskraft. Han understreger »Adgang til gode, internationale uddannelsesmuligheder for børn og unge er en afgørende faktor, når vi skal tiltrække og fastholde højtuddannet international arbejdskraft. Det her gør det mere attraktivt at bo og arbejde i både Odense- og Vejle-området.«
I Region Syddanmarks høringssvar har man blandt andet lagt vægt på den geografiske placering og et tilstrækkeligt elevgrundlag. Bo Libergren peger på, at de nye tilbud vil gøre det lettere for flere unge at vælge en international gymnasial uddannelse tæt på deres bopæl. Han siger »Vi har haft fokus på at sikre flere IB-uddannelser i regionen. I Odense og Vejle giver vi flere mulighed for at tage en international gymnasial uddannelse tæt på, hvor de bor. Vi er i regionsrådet opmærksomme på, at der også er et hensyn til de eksisterende IB-uddannelser, men et flertal vurderer samlet set, at der er elever nok til to gode tilbud i Trekantområdet.«
De nye internationale gymnasietilbud kan dog først tages i brug, når de har opnået den endelige autorisation fra den internationale IB-organisation.
