Malthe Bruun Nielsen laver ikke mad for at imponere – men for at få mennesker til at blive hængende

Af
Andreas Andreassen
-
0
Malthe Bruun Nielsen laver ikke mad for at imponere – men for at få mennesker til at blive hængende

Der er noget ved måden, Malthe Bruun Nielsen taler om sit arbejde på, som afslører mere end de fleste kokkebiografier. Han taler ikke om karriere. Ikke om stjerner. Ikke om ambitioner i klassisk forstand. Han taler om håndværk. Om at gøre sig umage. Om glæden ved at stå i et køkken med mennesker, man har det godt med. Og om det særlige øjeblik, hvor et menneske foran ham smiler, fordi noget på tallerkenen rammer rigtigt.

»Mit håndværk kan gøre folk glade. Og det giver et kick, når man kan mærke det,« siger han stille.

Malthe Bruun Nielsen er 26 år. Født og opvokset på Tåsinge, hvor tempoet er roligt, horisonten åben, og hvor man lærer tidligt, at ting tager den tid, de tager. Det er ikke et sted, man skynder sig. Og det er måske netop dér, noget grundlæggende er blevet plantet.

»Jeg er et stille og roligt menneske. Jeg kan godt lide at arbejde. Og jeg kan godt lide at gøre folk glade.«

Vejen videre gik til Odense. Først som ung, der skulle prøve noget nyt. Senere som gymnasieelev. Odense var større, hurtigere, mere larmende. Men også et sted, hvor mulighederne lå tættere. Det var her, Malthe for alvor begyndte at lede efter, hvad han egentlig ville – uden helt at kunne sætte ord på det endnu.

Som 15–16-årig var han i praktik på en restaurant i Odense. Erfaringen var ikke god. Ikke fordi maden var dårlig. Men fordi timingen var forkert.

»Jeg fandt ud af, at det i hvert fald ikke var dér, jeg skulle være. Jeg var for ung. Jeg arbejdede sent, mens mine venner fik fri. Jeg følte, jeg gik glip af noget.«

Efter 9. klasse tog han på efterskole i Kolding. Derefter gymnasiet i Odense. Første g blev gennemført. Men noget skurrede. Gymnasiet var for stillesiddende. For teoretisk. For langt væk fra kroppen.

»Jeg kan godt lide at have noget mellem hænderne. Jeg kan godt lide at lave et håndværk.«

Beslutningen kom brat. Tre dage før han skulle møde ind i 2.g, sad han foran computeren og søgte ind på gastronomuddannelsen. Tre dage senere stod han i et helt andet univers.

»Jeg var faktisk på gymnasiet om morgenen – og på uddannelsen om eftermiddagen.«

Det var først dér, det gav mening. Ikke i de første, mere teoretiske forløb, hvor man prøver lidt af hvert. Men da han kom ud i det praktiske. Da han stod i køkkenet. Da han mærkede rytmen. Fællesskabet. Presset. Glæden.

Lærepladsen blev Grand Hotel i Odense. Et sted, hvor køkken, reception og service smelter sammen. Hvor man ikke bare er kok, men en del af et større hele.

Annonce

»Det var som at komme ind i en familie, der kendte hinanden i forvejen. Folk var tætte – også på tværs af funktioner. Det blev min familie i tre et halvt år.«

Det var også her, Malthe fandt sit gastronomiske ståsted. Ikke i det spektakulære. Men i det klassiske. I håndværket, der kræver præcision, tålmodighed og respekt.

»Jeg elsker klassiske håndværksretter. Ting, der ikke ser svære ud, men som bliver virkelig gode, hvis man gør dem helt rigtigt.«

Det er sovse. Supper. Langtidsbraiserede retter. Brasserieklassikere. Den slags mad, mange kender hjemmefra – men sjældent får i sin mest gennemarbejdede form.

»Man kan godt lave det derhjemme. Men her får man lige det ekstra.«

Under corona blev ansvaret tungere – og tidligere, end han havde forestillet sig. Pludselig stod han med ansvar i et køkken, hvor bemandingen var minimal. Dage på arbejde blev til uger. 28 dage i træk.

»Det var sjovt. Men også hårdt. Jeg vidste jo ikke helt, hvad jeg lavede. Så jeg turde ikke være væk.« Alligevel er der ingen bitterhed i stemmen. Kun en erkendelse af, at det var dér, han lærte mest. Om sig selv. Om tempo. Om ansvar. Og om den særlige tilfredsstillelse, der ligger i at få noget til at fungere – også når det er svært.

Efterfølgende gik turen videre. Great Northern. Konferencekøkkener. Erfaringer, der udvidede horisonten. Men igen og igen vendte han tilbage til det samme behov: nærhed. Relation. At være et sted, hvor han både kunne lave maden og være en del af rummet. »Jeg kan godt lide at kunne snakke med gæsterne. At være tæt på. At kunne lave maden, sætte menuen sammen – og samtidig møde folk.«

Det er præcis dét, der nu har ført ham til Fredericia. Byen mellem vandene. Byen, der ikke råber. Byen, der minder ham om noget velkendt. »Fredericia minder mig meget om Svendborg. Ikke fordi det er det samme. Men i stemningen. I menneskerne. Der sker noget – men der sker ikke for meget.«

Her, ved Frederiks Kanal, står han nu midt i noget nyt. Ved Kanalen. Et sted, der skifter farver, møbler og retning. Men ikke udsigt. Kanalen ligger der stadig. Vandet. Sivene. Lyset. Roen.

»For mig er det her noget særligt. Det føles rigtigt.« Han taler om stedet som noget personligt. Næsten hjemligt. Som at invitere mennesker ind i sit eget rum. »Når folk kommer her, er det meget personligt for mig. Det føles lidt som at invitere folk hjem.«

Det er også derfor, ambitionen for Ved Kanalen ikke handler om volumen eller tempo. Men om at blive et sted, man vender tilbage til. Et klubhus. Et alrum. »Mit håb er, at det bliver et sted, folk får lyst til at komme igen og igen. Et sted, man kan komme for kaffe, et glas vin, noget at spise – uden at det bliver besværligt.«

Dagene bliver lange. 12 til 12. Men for Malthe er det ikke en byrde. Det er et valg. »Jeg er glad for at være på arbejde. Det er dér, jeg er sammen med mine venner.« Han var flyttet til Fredericia, men så retur til Odense, men nu er en lejlighed i Fredericia næste skridt.

»Der er en ro her, som jeg godt kan lide. Og samtidig sker der noget.« Drømmen er ikke at blive kendt. Men at blive genkendt. At folk ved, hvem der står i køkkenet. At de mærker, at der er et menneske bag maden.

»Jeg håber, folk kommer herned, fordi de også har en relation til mig og dem, der arbejder her.«

Det er en ydmyg ambition. Men også en stærk én. For i en tid, hvor mange restauranter kæmper for opmærksomhed, satser Malthe på noget mere grundlæggende: tillid. Genkendelse. Håndværk.

Og måske er det netop derfor, Ved Kanalen giver mening. Ikke som et sted, der vil alt. Men som et sted, der vil være der.

For Malthe handler det i sidste ende ikke om, hvor langt man kan nå.

Men om, hvor godt man kan blive stående.

Læs også

Ved Kanalen: Et alrum ved vandet med brasserie-retter og gode vine

Rocken reddede julen i Fredericia

Af
Poul Rand
-
0
Rocken reddede julen i Fredericia

Jule-rock med smæk for alle skillinger i Tøjhuset. Silent night blev blæst væk af rockens to julemænd Søgge og Mika. Det gik det fra Stille Nat til forstærker nat på rekordtid, Da julen fik strøm, – fik Fredericia rock for alle skillinger. 2 x 6 giver nemlig ikke 12, når vi taler guitarstrenge. Det giver ren ROCK.

Der var fede guitarriffs fra start til slut, da Electric Guitars indtog Tøjhuset lørdag aften. Kvartetten gik på scenen foran et oplagt og sultent publikum. Scenen var holdt minimalistisk: fire musikere, et par minimale forstærkere og ingen bagtæppe? Men her er der tale om to af Danmarks absolut stærkeste guitarister. Begge er rendyrkede lead-guitarister med CV’er, der tilsammen kunne fylde en mindre festivalplakat og de behøver ikke gejl for at underholde.

Fede toner fra første akkord. Men et mindre Teknisk uheld i små 10 min gav en uventet pause i musikken. Hvorefter de bare fortsatte. Koncerten føltes som en kombination af stor koncert og privat jam-session. Den spilleglæde, Electric Guitars udstråler, er så ægte, at man næsten får fornemmelsen af, at de ville have spillet præcis sådan – også hvis publikum ikke havde været der: Humor, overskud og gensidig respekt fyldte rummet, og der blev givet plads til hinanden, så publikum fik guitarriffs på steroider. Men også en Double Neck guitar reunion, hvor de luftede denne guitar type, der nok er mest kendt hos Jimmy Page (Led Zeppelin – Stairway to Heaven) og Don Felder (Hotel California) – de bruges sjælden mere.

Annonce

Electric Guitars er i dag er et fuldt etableret rockband med flere albums, hundredevis af koncerter og turnéer. Min eneste lille anke er et ønske om fornyelse. Den musik, vi kender så godt, fungerer stadig, men der er en risiko for, at det bliver lidt mere af det samme. Når det er sagt, bliver de to ekvilibrister hele tiden bedre – de er ekstremt tight og teknisk imponerende – og netop derfor kunne det være spændende at se dem udfordre sig selv endnu mere musikalsk. Det er faktisk et luksusproblem. Når niveauet er så højt, begynder man helt naturligt at savne det næste kreative skridt. Det er jo et godt tegn – det betyder, at man forventer mere, ikke mindre.

Når jeg ønsker mig mere nyt materiale fra dem, er det ikke fordi, det gamle ikke holder, men fordi man har lyst til at følge deres videre udvikling som både komponister og musikere. Man mærker tydeligt, at de to ekvilibrister hele tiden bliver bedre, mere sammenspillede og nærmest skræmmende tight.

Electric Guitars har aldrig haft travlt med at udgive plader bare for udgivelsens skyld. Fire studiealbums og ét livealbum på godt ti år – plus det løse – vidner om vilje, disciplin og en klar kunstnerisk retning. Det er guitarrock med omtanke, spilleglæde og høj musikalitet.

Netop derfor savner jeg også det næste skridt. Ikke et brud med det velkendte – men et lille skub fremad. For hvis man holder af rock, guitarlir og musik spillet i absolut topklasse, så skylder man sig selv at lytte til Electric Guitars. Rocken reddede julen 2025 i Fredericia – og den gjorde det med stil, volumen og 2 gange seks strenge ad gangen.

Veteraner skal ikke sygeliggøres i fraværet af oplyst journalistik

Af
Karsten Byrgesen
-
0
Veteraner skal ikke sygeliggøres i fraværet af oplyst journalistik

Med jule- og nytårstiden retter pressens fokus sig pr. automatik ukritisk mod hjemløshed, julehjælp og fyrværkeri. Det er de samme gamle travere der trækkes frem. Der er ikke noget nyt under solen og de mange timers udsendelser og skriverier ændrer ikke noget ved tingenes tilstand. Jeg har netop lyttet til en to-times udsendelse på P1, hvor betegnelsen veteran helt ukritisk bruges til at motivere et forbud mod at afskyde fyrværkeri, fordi ”veteraner bliver skræmt ved lys og lyd”. Det er en stigmatiserende generalisering der ikke giver mening. Uanset sundhedstilstand er alle tidligere udsendte fælles om betegnelsen veteran, men vi vil ikke sygeliggøres i en bred sammenhæng.

Stigmatiseringen og generaliseringen gør, at jeg aldrig betegner mig som veteran fordi det ofte afføder spørgsmål om mit psykiske helbred.
Som officer og med flere udsendelser til internationale militære operationer har jeg status som veteran ”en erfaren person”. Jeg har hverken under eller efter mine udsendelser pådraget mig skader som f.eks. posttraumatisk stress syndrom (PTSD). Det betyder, at jeg indgår i gruppen af 90% af tidligere udsendte, der ikke bærer på psykiske eller fysiske skader. Tallet betyder, at veteraner generelt – som hovedregel – ikke er ramt af følgeskader efter en udsendelse.

Statistikken nævner, at omkring 10% af tidligere udsendte soldater udvikler psykiske lidelser som PTSD eller svær depression, men tallene varierer meget afhængigt af missionens type og målemetode. Nogle kilder nævner 8% af mænd og 20% af kvinder, mens andre studier viser lavere eller højere forekomst. I respekt for alle vi der har veteranstatus, vil jeg appellere til, at der ikke sættes lighedstegn mellem en veteran og lidelsen PTSD, der kan udspringe af alle former for oplevelser, der kan spænde fra at være vidne til en voldsom hændelse og til at være pårørende til en alvorlig syg person. Med eller uden følgesygdom og / eller skader er veteraner erfarne mennesker, der har valgt at risikere liv og førlighed for Danmark og det danske. Den årlige flagdag – 5. september – er en smuk gestus der minder os om og anerkender tidligere udsendte.

Flere end nogensinde rejser frivilligt til Syrien med støtte

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Flere end nogensinde rejser frivilligt til Syrien med støtte

POLITIK. Antallet af personer, der frivilligt er rejst til Syrien med økonomisk støtte, er steget markant i år. Nye tal viser, at 580 personer til og med november 2025 har benyttet sig af repatrieringsordningen til at forlade Danmark og rejse til Syrien.

Samlet set er der i perioden registreret 711 personer af alle nationaliteter, som er udrejst frivilligt med støtte efter repatrieringsloven. Heraf udgør udrejserne til Syrien langt størstedelen. Udviklingen gør 2025 til det år, hvor flest personer nogensinde har forladt landet med økonomisk hjælp gennem ordningen.

Til sammenligning var rekordåret tidligere 2011, hvor 613 personer rejste frivilligt med støtte. Alene udrejserne til Syrien i 2025 ligger næsten på niveau med det samlede antal for hele perioden fra 2019 til og med 2024.

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund ser udviklingen som positiv. Han siger »Til og med november i år har omtrent lige så mange valgt at rejse frivilligt til Syrien med støtte efter repatrieringsloven som i de foregående seks år til sammen. Det er godt nyt.«

Ifølge ministeren spiller ordningen en vigtig rolle for personer, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland, men som ikke selv har de økonomiske muligheder for det. Han understreger »Ordningen gør det praktisk muligt for udlændinge, der ikke selv har råd, at genetablere sig i hjemlandet. Samtidig ved vi, at de udlændinge, der gør brug af ordningen, generelt har haft vanskeligt ved at falde til i Danmark.«

Repatrieringsordningen giver mulighed for økonomisk støtte til udrejse og etablering i hjemlandet og har i flere år været et redskab i udlændingepolitikken. Tallene for 2025 viser, at ordningen i stigende grad bliver brugt, særligt i forhold til udrejser til Syrien.

Fredericia Idrætsfond støtter unge basketballtalenter – Lillebælt Lions får opbakning til ambitiøs satsning

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Fredericia Idrætsfond støtter unge basketballtalenter – Lillebælt Lions får opbakning til ambitiøs satsning

Ifredags blev der sat et tydeligt punktum for efterårssæsonen hos Lillebælt Lions Basketball Club, da klubbens U17-hold var samlet til en todages X-mas Camp i Fredericia Idrætscenter. Samtidig blev campen markeret med en økonomisk håndsrækning fra Fredericia Idrætsfond, der støtter klubbens arbejde med talentudvikling og trænersatsning.

Det var Keld Vestergaard, chef for Fredericia Eliteidræt, der fredag den 19. december klokken 17.00 kiggede forbi Hal 6 i Fredericia Idrætscenter for officielt at overrække støtten.

»Fredericia Idrætsfond er sat i verden for at støtte både talenter på vej og elitesportsudøvere. Vi deler midler ud to gange om året, og når vi kan, markerer vi uddelingerne med en lille happening ude hos klubberne,« forklarer Keld Vestergaard til Fredericia AVISEN.

Denne gang var det basketballen, der er i fokus.

Støtte til talentudvikling – også uden for sportsklasserne

Lillebælt Lions har modtaget 6.000 kroner i støtte, som er målrettet klubbens satsning på trænere og udviklingsaktiviteter omkring U15- og U17-spillere. Midlerne indgår blandt andet i afviklingen af campen, hvor der både er fysisk træning, mentaltræning og socialt fællesskab på programmet.

»I Fredericia har vi en tydelig satsning på basketball – blandt andet gennem sportsklasserne, hvor der er spillere fra både Lions og FBBK. Men det er også vigtigt, at klubberne kan løfte udviklingen uden for skoletiden. Hvis en klub har ambitioner og arbejder seriøst med talentudvikling, så er det netop sådan nogle initiativer, fonden gerne vil bakke op om,« siger Keld Vestergaard.

En kapacitet udefra til unge spillere

Som en del af X-mas Campen får de unge spillere besøg af Jesper Krone, der regnes som en af de helt markante profiler i dansk basketball.

Jesper Krone har vundet danske mesterskaber med Bakken Bears, har spillet på landsholdet, været på college i USA og haft en professionel karriere i udlandet. Senere har han været træner, landstræner og er i dag sportschef i Hørsholm.

»Det er en virkelig kapacitet, der kommer til byen. For de unge betyder det meget at møde nogen, der både har stået på de store scener og senere taget ansvar som træner og leder. Det giver perspektiv og inspiration,« lyder det fra klubben.

Landsholdsboblere og stærke resultater

U17-holdet i Lillebælt Lions er fortsat under udvikling, men flere af spillerne har allerede markeret sig nationalt. Tre til fire spillere regnes som boblere til U17-landsholdet, selvom flere af dem kun er 15 og 16 år.

I sidste sæson nåede holdet Final 4 i pokalturneringen og sluttede som nummer otte ved DM – resultater, der vidner om et stærkt fundament og et miljø, hvor talentudvikling tages alvorligt.

En tydelig anerkendelse

Ifølge Keld Vestergaard handler støtten ikke kun om kroner og øre, men også om anerkendelse.

»Når vi kommer forbi og overrækker midlerne, er det også for at sige: Vi kan se jer. Vi kan se det arbejde, I laver med de unge mennesker. Talentudvikling tager tid, og det kræver ildsjæle og dygtige trænere. Det vil vi gerne være med til at understøtte,« siger han.

Fredericia Håndboldklub rejste hjem fra Svendborg med mere end point

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Fredericia Håndboldklub rejste hjem fra Svendborg med mere end point

SPORT. Der er sejre, som tælles i point, og så er der sejre, der sætter sig i kroppen. Denne hører til den sidste kategori. Fredericia Håndboldklub rejste til Arena Svendborg og rejste hjem igen med mere end to point i bagagen. De rejste hjem med en kamp, der både krævede tålmodighed, modstandskraft og evnen til at finde sig selv igen, når rytmen forsvandt kortvarigt.

Slutresultatet 33-27 fortæller om en klar udebane­sejr, men vejen dertil var mere levende og mere nuanceret, end cifrene alene afslører. Fredericia sad på det meste af opgøret, men skulle også håndtere perioder, hvor tempoet steg, og hvor kampen kortvarigt blev mere åben, end gæsterne havde ønsket.

Fra kampens indledning lagde Fredericia hårdt ud. Der var tyngde i duellerne, konsekvens i beslutningerne og en tydelig vilje til at sætte dagsordenen fysisk. GOG forsøgte at svare igen med tempo og bevægelse, men blev ofte presset ud i løsninger, der manglede kvalitet, når nærkampene tog til.

Kampen fik dog ikke lov til at flyde i ét langt, roligt spor. Midt i første halvleg blev spillet mere hektisk, og tempoet steg i begge ender. Fredericia fik flere gode muligheder for at trække yderligere fra, men valgte indimellem den hurtige afslutning, og det gav GOG mulighed for at blive hængende i opgøret. Alligevel var der en klar forskel i udtrykket. Selv når rytmen blev ujævn, bevarede Fredericia en grundlæggende ro. De stod fast i defensiven, tog de næste dueller og fandt hurtigt tilbage til strukturen, hver gang kampen tog et lille sving.

På stregen blev Evgeni Pevnov en konstant faktor. Han kom fri igen og igen, og når han ikke selv afsluttede, bandt han forsvarsspillere til sig og åbnede rummene omkring sig. Syv mål blev det til, men vigtigere var den måde, han trak GOGs defensiv ud af balance på gennem hele kampen. Samspillet med William Andersson Moberg voksede støt. Når Fredericia fik sat spillet udenom GOGs forsvar, var det ofte Moberg, der fandt den afgørende pasning, og Pevnov, der stod klar. Det var enkelt, effektivt og svært at lukke ned for.

I målet leverede Sebastian Frandsen en præstation præget af timing og overblik. Redningerne kom nemlig især, når Fredericia havde brug for dem, og hver gang GOG fik øje på et muligt momentumskifte, blev det stoppet. Det gav ro i spillet og mulighed for at fastholde kontrollen.

I anden halvleg fortsatte billedet, men med en tydeligere retning. Fredericia trak fra, GOG reducerede, og tempoet steg igen i perioder, hvor kampen fik et mere åbent præg. Flere gange var hjemmeholdet nede på minus to, men hver gang svarede Fredericia igen med kvalitet. Kontraspillet sad, beslutningerne blev truffet hurtigt, og femmålsføringen blev igen det faste pejlemærke i kampen.

Det var ikke en kamp, hvor alt sad perfekt hele vejen, men det var en kamp, hvor Fredericia hele tiden havde løsningerne parat. Når spillet blev rodet, fandt de det simple. Når tempoet steg, havde de benene til at følge med. Og netop den evne til at justere undervejs blev afgørende, da kampen bevægede sig ind i sin afsluttende fase. Her satte Jesper Houmark da også det taktiske punktum. Med 7 mod 6-spillet tvang han GOG til at reagere i stedet for at diktere, og Fredericia kunne styre tempo og boldbesiddelse med større ro. Kampen gled gradvist over i gæsternes hænder.

I det rum trådte særligt Kasper Young tydeligt frem. Fødselaren gik forrest, leverede otte mål og spillede med en energi, der satte sig i hele holdet. I kontrafasen var han konstant på forkant, og når Fredericia havde brug for et hurtigt svar, var det ofte Young, der leverede det. Da kampen skulle lukkes helt, kom også bredden til sin ret. Kristian Hübert Larsen satte i sidste minut det sidste mål ind fra stregen, og dermed blev kampen ikke bare afgjort, men afrundet. Et naturligt punktum og en bekræftelse på overskuddet i Fredericias spil.

FHK jagter overraskelsen mod GOG

Af
Thea Dyhrberg
-
0
FHK jagter overraskelsen mod GOG

FHK står over for en af sæsonens sværeste opgaver, når holdet lørdag eftermiddag gæster GOG i Svendborg ARENA. Den første halvdel af sæsonen har ikke forløbet som håbet for fredericianerne, og historisk har opgørene mod GOG været blandt de mest udfordrende.

Alligevel er der noget på spil, som rækker ud over tabeller og statistikker. For netop her – i modvind og på udebane – ligger muligheden for at vende fortællingen. FHK har brug for en præstation, der kan ændre kursen, og mod GOG kræver det både disciplin, mod og troen på, at traditioner kan brydes.

Følg kampen her

Kulturministeren har set Fredericia – nu skal Fredericia også se sig selv.

Af
Poul Rand
-
0
Kulturministeren har set Fredericia – nu skal Fredericia også se sig selv.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har udpeget 16 historiske bymidter som nationale kulturmiljøer – og Fredericia er med i feltet. Det betyder, at vores historiske bykerne fremover tæller som en national interesse i kommuneplanlægningen. Det er ikke bare “hyggeligt gammelt” – det er officielt noget Danmark, vil passe på.

En udpegning er ikke en plan. Det er et stempel. En mulighed. En test. Problemet er ikke, at Fredericia mangler historie. Fredericia er i listen beskrevet som “fæstningsby og religiøs fristad”. Vi har voldene, gitterbyen, bastionerne, akserne, portene – en struktur, som mange byer ville give halvdelen af kommunekassen for at få opfundet. Alligevel har bymidten i perioder haft det, jeg kalder “sov-i-timen-syndromet”: lidt for meget planpapir, ingen modige greb – og en detailhandel, der til tider har lignet en afdeling for “Vi ses på nettet”.

2026 er sidste mulighed for at undgå stendød handel. Hvis Fredericias handel skal leve, skal vi stoppe med at tænke, at “det vender nok af sig selv”. Det gør det ikke. Bymidter dør ikke med et brag – de dør langsomt, når man lader dem blive til transitområde i stedet for destination.

Det er derfor legitimt at spørge, om de samme byrådspolitikere, som har været med, mens bymidten tabte fart, de som aldrig har haft egen virksomhed eller stået med lønninger, husleje og kassekredit, er dem, der automatisk skal styre Fredericia sikkert frem mod 2030. Det handler ikke om at “svine nogen til”. Det handler om kompetence-mix. En bymidte overlever ikke på dagsordener alene. Uden forretningsforståelse og erfaring, bliver bymidten et administreret afvikling.

Lær af tyskerne – i dag, ikke i morgen: Tyske Altstädte fungerer, fordi de er tætte, menneskelige, levende: torve med handel, caféer, små specialbutikker, events, kultur og en tydelig rød tråd gennem gaderne. Historien er ikke et museum – den er en scene, hvor hverdagen foregår. Pointen for Fredericia er ikke at “kopiere Lübeck” Pointen er at kopiere principperne:

  • Altstadt som motor: Den historiske kerne skal være oplevelses- og handelsmotor, ikke et postkort man kører forbi.
  • Neustadt koblet tæt på: Nye bydele/havn/udviklingsområder skal understøtte midtbyen – ikke konkurrere med den.
  • Sammenhæng i bevægelse: Gåben, cyklende, tydelig wayfinding, korte forbindelser og byrums-kvalitet, så byen opleves som én helhed.
    Her er 8 greb, der er lige til at omsætte til politik, handleplan og budgetlinjer:
  1. Lav 2–3 “hovedstrøg” i midtbyen med en rød tråd: lys, belægning, ophold, kunst, skiltning, events. Ikke spredt konfetti – en sammenhængende oplevelsesakse.
  2. Gør fæstningsbyen til aktiv strategi: Volde/porte/pladser skal bruges offensivt til events, handel, guidede ruter og byliv – året rundt.
  3. Sæt tomme lejemål i spil med pop-up: korte kontrakter, lav risiko, iværksættere ind. Hellere liv end “til leje”-plakater som permanent udsmykning.
  4. Giv plads til små butikker og caféer: lav en plan med grundejere om fleksible vilkår og “startleje” i nøglezoner.
  5. Forbind ny by/havn med centrum – fysisk og mentalt: sikre, korte forbindelser, tydelig skiltning, en “promenade-rute”, der får folk ind i midtbyen.
  6. Aftal en fælles handels- og bylivspagt: kommune + grundejere + erhverv. Ikke mere solo-sejlads.
  7. Programmer torve og pladser: markeder, kultur, vinterlys, musik, børne-events. En bymidte uden program er som en festival uden scene.
  8. Mål på liv – ikke kun planer: footfall, belægning, nye butikker, åbningstider, events, borgernes tilfredshed. Plan uden effektmåling er bare dyr lyrik.
    Udpegningen blåstempler Fredericia og giver byen en fortælling, der kan løfte både turisme og bosætning. Men en blåstempling er ikke et mål i sig selv – det er en aflevering. Bolden er spillet ind. Spørgsmålet er ikke, hvem der vil have den – men hvem der har kompetencerne til at føre den frem og score for byen.

Låge 20: Fredericia Isenkram: Julen dufter af gran og nye brugsting

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Låge 20: Fredericia Isenkram: Julen dufter af gran og nye brugsting

Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og luften er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler. Folk går lidt langsommere, stopper op og kigger ind ad vinduerne. Byen trækker vejret dybere, mens julehandlen finder sit eget tempo.

I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv. I dag åbner vi låge 20.

Hos Fredericia Isenkram møder vi indehaver Daniel Huusmann. Han byder indenfor i en butik, der favner bredt – meget bredt. »Du er kommet ind i Fredericia Isenkram, og vi er jo en af byens største isenkræmmere. Vi har lidt af det hele. Til hjertet, hvis man kan sige det på den måde. Vi har et stort udvalg til både herrer og damer, så der er en bred palet,« fortæller han. Butikken fungerer som det, Daniel kalder en god hverdagsbutik. »Her finder man alt fra gryder og pander til føntørrere, stel, glas og sodastream. Så vi dækker ret bredt.«

Året har været rigtig godt for Fredericia Isenkram. Flytningen til de nuværende lokaler sidste efterår har haft større betydning, end man måske først havde turdet håbe på. »Vi har faktisk kun haft en stigning siden flytningen. Både i antallet af gæster – men også i det, gæsterne køber,« fortæller Daniel Huusmann.

Han peger på, at de nye rammer har gjort en konkret forskel i hverdagen. »Det har virkelig virket at komme ud i nogle rammer, hvor man kan parkere bilen nemt og effektivt ved døren. Det gør det bare meget lettere for folk at købe støvsugere, grydesæt og også havemøbler, som vi er begyndt at have. Det var noget af det, vi manglede i den gamle butik. Det er blevet meget nemmere herude – så det er kun positivt.«

Og så er det december. »Det er jo vores afslutning. Det er dér, der sker mest i butikken,« siger Daniel. »Og så har vi jo også vores hjemmeside, dinisenkram.dk, så der sker noget hele tiden. Men vi bliver taget godt imod af kunderne hver dag. De er glade, og vi kan levere de produkter, de efterspørger, og det gør det hele rigtig skønt.«

Julen begynder allerede i døren

Julestemningen er ikke noget, man skal lede efter hos Fredericia Isenkram. Nej, den er der, så snart man træder ind ad døren. »Vi gør lidt ud af det hvert år. Grenene og julepynten skal op, det er en fast ting,« fortæller Daniel og smiler. De klassiske herrnhut-stjerner hænger fremme og kaster deres varme lys ud i rummet. »Dem sælger vi rigtig mange af,« bemærker han.

I baggrunden kører julemusikken. For Daniel er den ikke noget, man venter med til sidste øjeblik. »De plejer at sige til mig, at jeg er for tidlig på julemusikken, men den kører altså fra midt november.« Det sætter tonen. Ikke kun i butikken, men også i måden kunderne bevæger sig rundt på. Stemningen er rolig og positiv, selv når der er travlt. »Folk vil gerne have nogle fede produkter, og vi rammer rigtig meget af det, de leder efter,« siger Daniel.

Det mærkes især, når kunderne begynder at tale om gaver. Mange kommer nemlig ikke kun for at købe noget bestemt, men for at finde det rigtige. Ofte med en ønskeseddel i hånden. Nogle meget konkrete. Andre mere løse i kanten. Men ønskesedlen er sjældent en facitliste.
»Tit har vi nogle alternativer, hvor man faktisk får mere for pengene. Så man skal ikke være bange for at komme herud med ønskesedlen, også selvom man ikke finder præcis det, der står. Ofte får man mindst lige så meget value for money,« siger han. Om rådgivningen generelt er Daniel ikke i tvivl: »Der står vi klar. Det er vi gode til.«

Og netop den kombination af stemning, tid og rådgivning gør, at julegavehandlen hurtigt tager fart. For der bliver ikke kun kigget og overvejet. Der bliver også handlet.

Det ryger over disken som varme æbleskiver

Julegavehandlen er altså for alvor i gang, og der er allerede kommet mange gaver i hus. »Ja, der er solgt rigtig mange julegaver herinde. Alt muligt forskelligt,« fortæller han, inden han fremhæver et meget tydeligt hit.

»Vi har virkelig solgt rigtig meget af de nye BLDC-føntørrere.« Tidligere var den type føntørrer primært noget, man fandt hos frisører – og til en høj pris. »Førhen kostede sådan nogle ofte mange tusinde kroner og var noget, man kun så hos frisørerne.«

Fra frisørsalon til julegavebord. BLDC-føntørreren hitter i år. Foto: Fredericia AVISEN

Nu er de blevet tilgængelige for langt flere, og det kan mærkes. »Det er en meget mere kompakt føntørrer. Den fylder det halve og vejer det halve i forhold til de gamle AC-føntørrere. Men der er stadig masser af kraft i den, uden at den larmer.« Det er især kvinderne, der har taget dem til sig som julegave. »Det er helt klart et godt julegavehit til kvinderne,« fortæller Daniel.

Når det gælder køkkenudstyr, er der også klare favoritter. »Der er ikke så mange mænd, der tør give deres kvinder pander og gryder,« siger han med et smil. »Den anden vej er det lidt nemmere, en mand kan godt få en pande,« griner han.

Hybrid-gryder og sautépander er blandt favoritterne i køkkenafdelingen. Foto: Fredericia AVISEN

Især hybrid-gryder og sautépander fra Casper Sobczyk har været populære. »Det er en belægning, hvor man løfter stålet op over den keramiske belægning. Det giver en meget mere slidstærk gryde, og stålet er hurtigt oppe i varme. Specielt til høj varme giver det virkelig god mening.« Daniel løfter en af panderne. »Den kan tåle det hele. Høj varme, max gas og prisen er stadig fornuftig.«

Til dem, der mangler den sidste gave til kæresten eller mor, peger han også på gaveuniverset Spring Copenhagen. »Der er fuld hus i Spring-afdelingen i december. Priserne ligger fra omkring 200 kroner og op til 1000 kroner, så der er noget i alle prisklasser,« slutter isenkræmmeren.

Figurer og designgaver fra Spring Copenhagen fylder gavehylderne i december. Foto: Fredericia AVISEN

Travlhed, rådgivning og julegavehits samlet under ét tag

Med låge 20 har vi fået et kig ind i december hos Fredericia Isenkram. En måned med travlhed, julemusik, pynt, gavepapir og produkter, der både skal bruges i hverdagen og gives videre med et smil juleaften.

I morgen åbner vi låge 21. En ny butik. En ny fortælling. Endnu en del af Fredericias jul.

Låge 19 Hjemmesko, støvler og decemberstemning hos Skoringen

20-årig anholdt efter narkokørsel i Vejle

Af
Mille Dyhrberg
-
0
20-årig anholdt efter narkokørsel i Vejle

KRIMI. En ung mand blev sent fredag aften standset af politiet i Vejle, efter der opstod mistanke om, at han var påvirket under kørslen.

Det fortæller vagtchef Jesper Knudsen fra Sydøstjyllands Politi lørdag morgen.

Episoden fandt sted på Fredericiavej omkring klokken 22.30, hvor politiet standsede køretøjet, fordi føreren blev skønnet påvirket. Den efterfølgende test gav udslag for THC, som er det aktive stof i cannabis.

På den baggrund blev manden anholdt og sigtet for narkokørsel. Han blev efterfølgende anbragt, og der blev udtaget en blodprøve. Resultatet af blodprøven afventes fortsat. Den sigtede er en 20-årig mand fra lokalområdet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 20.12 kl. 10.00.

1...188189190...1.976Side 189 af 1.976
Den demokratiske interessefordeling i Danmark

Den demokratiske interessefordeling i Danmark

Jens Jørn Pedersen - 0
OPINION. Igennem mange år har kapital- og lånemuligheder været skævt fordelt i Danmark. En vognmand i Nr. Nebel ville investere i sin forretning, men banken...
Promillen var så høj at bilen blev beslaglagt: Spritbilist kørte ind i lygtepæl i Fredericia

Promillen var så høj at bilen blev beslaglagt: Spritbilist kørte ind...

Politiet om stormen i Trekantområdet: Kør efter forholdene og hjælp naboen

Politiet om stormen i Trekantområdet: Kør efter forholdene og hjælp naboen

Analyse: FHK sendte markant signal med sensationel sejr

FHK-profils vilde forvandling kulminerer lige nu