Fredericia er ikke længere bare byen midt imellem. Ifølge ejendomsmægler Rasmus Rüsz står boligmarkedet foran et nyt skifte i 2026, hvor flere tilflyttere, faldende renter og et ændret køberlag kan sætte ny fart i byen.

Når man træder ind i de nye lokaler i det tidligere apotek på hjørnet af Jyllandsgade og Købmagergade, er det ikke kun rammerne, der har ændret sig. For Rasmus Rüsz, indehaver af danbolig Fredericia, markerer flytningen også begyndelsen på et nyt kapitel – både for forretningen og for hans blik på Fredericias boligmarked i 2026.

»Nye lokaler, nye rammer, liv og glade dage,« siger han med et smil, da snakken falder på året, der kommer. Men bag den lette formulering ligger en meget konkret ambition: at tage en større del af markedet – ved at sætte de rigtige mennesker på opgaven.

Flere kræfter på holdet

Planen for 2026 er klar. Der skal mandes op. Ikke med hvem som helst, men med erfarne kræfter, der kender byen og kender markedet.

»Vi skal have vores del af markedet. Og måden, vi gør det på, er ved at have de rigtige folk på opgaven,« siger Rüsz og fortæller, at holdet bliver styrket med blandt andre Oliver Rand, der tidligere har været en del af forretningen.

Det handler ikke om volumen for volumenens skyld, understreger han, men om kvalitet og erfaring i et marked, hvor relationer, lokalkendskab og timing betyder mere end nogensinde.

At kende hver en vej – og hver en sti

danbolig Fredericia kører i øjeblikket en kampagne med budskabet om, at de kender hver en vej i byen. For Rasmus Rüsz er det ikke en marketingkliché, men en konkret faglig pointe.

»Når man har været ejendomsmægler her i byen i snart 20 år, så kender man ikke bare hver en vej – man kender også hver en sti. Og man kender menneskerne,« siger han.

Det gør en forskel, både for sælger og køber. For køberen skaber det tryghed at få fortalt, hvor legepladsen ligger, hvem der bor i kvarteret, og hvilke familier der passer sammen. For sælgeren betyder det, at boligen bliver solgt med en fortælling, der rækker ud over murstenene.

»Lokalkendskab giver en kæmpestor berøringsflade. Og det gør det nemmere at skabe tillid – og i sidste ende at få et hus solgt.«

Fredericia – et marked, man flytter til

Hvis man skal forstå, hvorfor Fredericia er et attraktivt boligmarked, skal man ifølge Rüsz starte ét sted: byen er et sted, man flytter til – ikke fra.

»Fredericia er en del af Trekantområdet, og det betyder noget. Men vi har samtidig en prissætning, der ligger mere tilgængeligt end Vejle og Kolding. Det gør, at vi får en bredere målgruppe.«

De seneste år har han set et tydeligt skifte i, hvem der køber boliger i byen. Ud over de klassiske købere er der kommet flere med længere uddannelser – folk, der tidligere ville have valgt Vejle, Kolding eller Børkop.

»Det er mennesker, der kommer til byen for arbejdspladserne. Og det er et kæmpe flueben for Fredericia.«

Den lille store by

Når Rüsz skal sætte ord på Fredericias særlige tiltrækningskraft, vender han igen og igen tilbage til det samme billede: byen som en lille stor by – eller en stor lille by.

»Fredericia har alt, men den er ikke større, end at man møder folk, man kender. Jeg kan ikke gå en tur på gågaden uden at møde nogen – og det tror jeg heller ikke, du kan.«

Den kvalitet er svær at måle i statistikker, men ifølge Rüsz er det præcis den, mange tilflyttere falder for. Samtidig peger han på naturen som en undervurderet styrke.

»Der er simpelthen noget fed natur her omkring. Og det giver en tryghed. Et indtryk af, at det er et ordentligt sted at bo.«

Boligmarkedets rygrad

Ser man på tallene, er det stadig de såkaldte “rugbrødshandler”, der bærer markedet. »Boliger omkring to millioner kroner er stadig rygraden. Det er det, folk har råd til.« Men der er sket noget de seneste år. Ifølge Rüsz er der kommet mere “hul” i markedet – især i det segment, hvor køberne tidligere ville have valgt nabobyerne. Salget af boliger over 3, 4 og 5 millioner går den rigtige vej. De finder også Fredericia.

»Det er ikke en eksplosion, men der er kommet mere bevægelse. Og det er sundt.«

Når han kigger frem mod 2026, er han ikke i tvivl om, at den udvikling fortsætter.

»Det lag kommer til at flytte sig endnu mere.«

Ikke fordi markedet eksploderer, men fordi tilflytterne trækker flere med sig. Når venner, kolleger og netværk følger efter, opstår der en selvforstærkende effekt.

»Det er præcis det, vi så i Børkop i sin tid. Folk flyttede dertil, trak andre med, og pludselig voksede området.« Rüsz forventer, at noget lignende vil ske i Fredericia – i takt med, at byen får et ry for at være et sted i udvikling.

Nyt byråd, nye prioriteringer

Han peger også på det kommende byråd som en faktor, der kan få betydning for boligmarkedet, hvis det nye byråd forstår, at alt det de investerer i kommer igen i form af tilflyttere og dermed skatteborgere, som bidrager til velfærden, så når Fredericia rigtig langt.

»Hvis vi skal have folk til at flytte hertil, så skal byen være attraktiv. Det handler om asfalt, cykelstier, lygtepæle – alle de små ting, der gør hverdagen nem.« Ifølge Rüsz har nabokommuner haft succes med at tænke bosætning som en forretningsmodel. Den tilgang håber han også vil præge Fredericia.

Et af de mest markante træk ved markedet lige nu er, at udbuddet af salgbare boliger er faldet – især det seneste halve år. Forklaringen er ifølge Rüsz enkel, men effektiv: psykologi.

»Hvis du er en børnefamilie, der gerne vil flytte videre, men ikke kan se, hvad du skal flytte til, så sætter du heller ikke dit hus til salg.« Det skaber en negativ spiral, hvor færre boliger kommer på markedet, og bevægelsen bremses. Men den kan også vende hurtigt. »Det tager ikke lang tid at få markedet til at gå i stå – men når først der kommer nogle succeser, så løsner det sig igen.«

Renten som medspiller

Til sidst falder snakken naturligt på renter og banker. Her er Rüsz forsigtigt optimistisk.

»Falder den lange rente lidt mere, og bliver bankerne en smule mere fleksible, så kommer det til at sætte gang i markedet.« Samtidig peger han på, at udbuddet i de store byer falder, og at lejlighedsmarkedet i Aarhus og København er gået “helt bananas”. »De ringe breder sig. Og de når også Fredericia.«

For Rasmus Rüsz er 2026 ikke året, hvor alt vender på hovedet – men året, hvor en udvikling fortsætter.

»Vores kernehandler vil stadig være omkring to millioner. Men det andet lag kommer til at flytte sig. Og det bliver rigtig godt.« Med nye rammer, flere kræfter på holdet og et boligmarked i bevægelse ser han frem mod et år, hvor Fredericia for alvor cementerer sin position som en by, man flytter til – og bliver i.