Nye rammer, nye kræfter og et boligmarked i bevægelse

0
Nye rammer, nye kræfter og et boligmarked i bevægelse

Fredericia er ikke længere bare byen midt imellem. Ifølge ejendomsmægler Rasmus Rüsz står boligmarkedet foran et nyt skifte i 2026, hvor flere tilflyttere, faldende renter og et ændret køberlag kan sætte ny fart i byen.

Når man træder ind i de nye lokaler i det tidligere apotek på hjørnet af Jyllandsgade og Købmagergade, er det ikke kun rammerne, der har ændret sig. For Rasmus Rüsz, indehaver af danbolig Fredericia, markerer flytningen også begyndelsen på et nyt kapitel – både for forretningen og for hans blik på Fredericias boligmarked i 2026.

»Nye lokaler, nye rammer, liv og glade dage,« siger han med et smil, da snakken falder på året, der kommer. Men bag den lette formulering ligger en meget konkret ambition: at tage en større del af markedet – ved at sætte de rigtige mennesker på opgaven.

Flere kræfter på holdet

Planen for 2026 er klar. Der skal mandes op. Ikke med hvem som helst, men med erfarne kræfter, der kender byen og kender markedet.

»Vi skal have vores del af markedet. Og måden, vi gør det på, er ved at have de rigtige folk på opgaven,« siger Rüsz og fortæller, at holdet bliver styrket med blandt andre Oliver Rand, der tidligere har været en del af forretningen.

Det handler ikke om volumen for volumenens skyld, understreger han, men om kvalitet og erfaring i et marked, hvor relationer, lokalkendskab og timing betyder mere end nogensinde.

At kende hver en vej – og hver en sti

danbolig Fredericia kører i øjeblikket en kampagne med budskabet om, at de kender hver en vej i byen. For Rasmus Rüsz er det ikke en marketingkliché, men en konkret faglig pointe.

»Når man har været ejendomsmægler her i byen i snart 20 år, så kender man ikke bare hver en vej – man kender også hver en sti. Og man kender menneskerne,« siger han.

Det gør en forskel, både for sælger og køber. For køberen skaber det tryghed at få fortalt, hvor legepladsen ligger, hvem der bor i kvarteret, og hvilke familier der passer sammen. For sælgeren betyder det, at boligen bliver solgt med en fortælling, der rækker ud over murstenene.

»Lokalkendskab giver en kæmpestor berøringsflade. Og det gør det nemmere at skabe tillid – og i sidste ende at få et hus solgt.«

Fredericia – et marked, man flytter til

Hvis man skal forstå, hvorfor Fredericia er et attraktivt boligmarked, skal man ifølge Rüsz starte ét sted: byen er et sted, man flytter til – ikke fra.

»Fredericia er en del af Trekantområdet, og det betyder noget. Men vi har samtidig en prissætning, der ligger mere tilgængeligt end Vejle og Kolding. Det gør, at vi får en bredere målgruppe.«

De seneste år har han set et tydeligt skifte i, hvem der køber boliger i byen. Ud over de klassiske købere er der kommet flere med længere uddannelser – folk, der tidligere ville have valgt Vejle, Kolding eller Børkop.

»Det er mennesker, der kommer til byen for arbejdspladserne. Og det er et kæmpe flueben for Fredericia.«

Tallene for Fredericia rykker sig og potentialet er stort, forklarer Rasmus Rüsz, der har været ejendomsmægler i Fredericia i årtier.

Den lille store by

Når Rüsz skal sætte ord på Fredericias særlige tiltrækningskraft, vender han igen og igen tilbage til det samme billede: byen som en lille stor by – eller en stor lille by.

»Fredericia har alt, men den er ikke større, end at man møder folk, man kender. Jeg kan ikke gå en tur på gågaden uden at møde nogen – og det tror jeg heller ikke, du kan.«

Den kvalitet er svær at måle i statistikker, men ifølge Rüsz er det præcis den, mange tilflyttere falder for. Samtidig peger han på naturen som en undervurderet styrke.

»Der er simpelthen noget fed natur her omkring. Og det giver en tryghed. Et indtryk af, at det er et ordentligt sted at bo.«

Boligmarkedets rygrad

Ser man på tallene, er det stadig de såkaldte “rugbrødshandler”, der bærer markedet. »Boliger omkring to millioner kroner er stadig rygraden. Det er det, folk har råd til.« Men der er sket noget de seneste år. Ifølge Rüsz er der kommet mere “hul” i markedet – især i det segment, hvor køberne tidligere ville have valgt nabobyerne. Salget af boliger over 3, 4 og 5 millioner går den rigtige vej. De finder også Fredericia.

»Det er ikke en eksplosion, men der er kommet mere bevægelse. Og det er sundt.«

Når han kigger frem mod 2026, er han ikke i tvivl om, at den udvikling fortsætter.

»Det lag kommer til at flytte sig endnu mere.«

Ikke fordi markedet eksploderer, men fordi tilflytterne trækker flere med sig. Når venner, kolleger og netværk følger efter, opstår der en selvforstærkende effekt.

»Det er præcis det, vi så i Børkop i sin tid. Folk flyttede dertil, trak andre med, og pludselig voksede området.« Rüsz forventer, at noget lignende vil ske i Fredericia – i takt med, at byen får et ry for at være et sted i udvikling.

Nyt byråd, nye prioriteringer

Han peger også på det kommende byråd som en faktor, der kan få betydning for boligmarkedet, hvis det nye byråd forstår, at alt det de investerer i kommer igen i form af tilflyttere og dermed skatteborgere, som bidrager til velfærden, så når Fredericia rigtig langt.

»Hvis vi skal have folk til at flytte hertil, så skal byen være attraktiv. Det handler om asfalt, cykelstier, lygtepæle – alle de små ting, der gør hverdagen nem.« Ifølge Rüsz har nabokommuner haft succes med at tænke bosætning som en forretningsmodel. Den tilgang håber han også vil præge Fredericia.

Et af de mest markante træk ved markedet lige nu er, at udbuddet af salgbare boliger er faldet – især det seneste halve år. Forklaringen er ifølge Rüsz enkel, men effektiv: psykologi.

»Hvis du er en børnefamilie, der gerne vil flytte videre, men ikke kan se, hvad du skal flytte til, så sætter du heller ikke dit hus til salg.« Det skaber en negativ spiral, hvor færre boliger kommer på markedet, og bevægelsen bremses. Men den kan også vende hurtigt. »Det tager ikke lang tid at få markedet til at gå i stå – men når først der kommer nogle succeser, så løsner det sig igen.«

Renten som medspiller

Til sidst falder snakken naturligt på renter og banker. Her er Rüsz forsigtigt optimistisk.

»Falder den lange rente lidt mere, og bliver bankerne en smule mere fleksible, så kommer det til at sætte gang i markedet.« Samtidig peger han på, at udbuddet i de store byer falder, og at lejlighedsmarkedet i Aarhus og København er gået “helt bananas”. »De ringe breder sig. Og de når også Fredericia.«

For Rasmus Rüsz er 2026 ikke året, hvor alt vender på hovedet – men året, hvor en udvikling fortsætter.

»Vores kernehandler vil stadig være omkring to millioner. Men det andet lag kommer til at flytte sig. Og det bliver rigtig godt.« Med nye rammer, flere kræfter på holdet og et boligmarked i bevægelse ser han frem mod et år, hvor Fredericia for alvor cementerer sin position som en by, man flytter til – og bliver i.

»Jeg ville have fortrudt det resten af livet« – Louise stillede op trods sygdom

0
»Jeg ville have fortrudt det resten af livet« – Louise stillede op trods sygdom

Efter et år præget af brystkræft, kemoterapi og tvivl valgte Louise Gade Ellekrog alligevel at stille op til kommunalvalget i Middelfart. Hun blev valgt – og går ind i byrådet med taknemmelighed som drivkraft og et skærpet blik for, hvad ansvar betyder, når livet rammer hårdt.

Der findes år, som deler livet i to. Ikke fordi de tager alt fra én – men fordi de skræller noget væk. For Louise Gade Ellekrog blev 2025 sådan et år. Et år, der begyndte med en beslutning om at stille sig til rådighed for lokalpolitik i Middelfart – og som få måneder senere blev afbrudt af en besked, der satte alting i stå: brystkræft.

Alligevel er det ikke sådan, hun taler om året.

»Jeg plejer at sige, at det ikke udelukkende har været et dårligt år. Det har været et anderledes år. Men ikke et år fyldt med møg. Der har været så mange stjernestunder,« siger hun. Hun siger det roligt. Uden dramatik. Som én, der har haft tid til at tænke – og som har været tvunget til det.

Et forstørrelsesglas over hverdagen

Louise blev diagnosticeret i foråret og færdigbehandlet i november. Et helt år, hvor kalenderen blev styret af hospitalstider, kemoterapi og træthed. Men også et år, hvor relationer rykkede tættere sammen.

»Det er lidt som at få et forstørrelsesglas lagt ned over livet. Man får lov til at kigge på alt det gode, man egentlig har. Familien. Vennerne. Hverdagen. Hvor fantastisk den faktisk er,« siger hun.

Hun fortæller om mennesker, der trådte frem. Om omsorg, der ikke blev spurgt efter – men som kom alligevel. Om at blive båret, uden at blive gjort lille. »Jeg rykkede enormt tæt sammen med både familie og venner. Det har været fuldstændig magisk. Og også ganske rørende.« Der er ingen bitterhed i stemmen. Kun konstatering.

Et valg, der blev sat på pause – og hentet tilbage

Egentlig havde Louise allerede besluttet sig året før. I 2024 meldte hun sig klar til at stille op til kommunalvalget i Middelfart. Men sygdommen ændrede alt.

»Da jeg blev syg, skyndte jeg mig at sige: Jeg har lige noget andet, jeg skal. Det her valg – det er ikke der, mit fokus skal ligge.« Hun var midt i kemoterapi. Udmattet. Skaldet. Som hun selv siger – med sort humor:

»Jeg var dødskaldet og lignede Gollum.«

Og så alligevel.

»Jeg kan ikke forklare dig, hvad der gjorde det. Men jeg tror simpelthen, jeg ville have fortrudt det resten af mit liv, hvis jeg ikke havde givet det et skud.«

Der er et citat, hun vender tilbage til. Et princip, hun lever efter.

»If it ain’t a hell yes, it’s a fuck no. Og det her – det var et hell yes.«

Det handlede ikke om ambitioner i klassisk forstand. Ikke om poster eller positioner. »Det handlede ikke om at få min egen plads. Det handlede om at stille mig til rådighed. At sige: Jeg er her.«

At have noget at gå hen imod

Midt i et kræftforløb kan fremtiden let blive tom. Louise beskriver, hvordan beslutningen om at stille op også blev en form for pejlemærke.

»Det gjorde noget virkelig godt at have noget at se frem til. Noget på den anden side af behandlingerne. At det ikke bare var: Hvad sker der, når jeg er færdig?« Hun taler om valgkampen som en gulerod. Noget, der trak.

»Det gav en form for højhed i livet. Noget at sige: Det her kan jeg godt. Det vil jeg.«

Annonce

Valgt – uden at have været synlig

Da stemmerne blev talt op, skete det, hun mindst af alt havde forventet. Hun blev valgt ind. »Det er jo fuldstændig vanvittigt,« siger hun – og smiler igen. For hun havde ikke været på gader og stræder. Hun havde ikke kunnet være overalt. Hun havde prioriteret søvn, hvile, behandling. »Jeg har været så meget hjemme. Jeg har været enormt træt. Jeg har været nødt til at sige: Jeg kommer til det her – og så går jeg igen.«

Og alligevel havde vælgerne set hende.

»Tænk at få den opbakning fra byen – på trods af at jeg har været fuldstændig lagt ned. Tænk at blive troet på.« Det er her, stemmen knækker en anelse. Ikke i sorg. Men i noget andet. »At de giver mig den tillid. At de vælger, at jeg godt kan være deres stemme ind i byrådet. Det er helt vildt stort.«

Hvis der er ét ord, Louise vender tilbage til, er det taknemmelighed.

»Jeg er simpelthen så taknemmelig. Jeg tror næsten, jeg er høj på taknemmelighed.« Det er ikke en følelse, hun ser som forbigående. Hun ser den som en del af sit fundament. »Jeg tror ikke, man kan pille den ud af mig. Ikke engang med kemoterapi.«

Taknemmeligheden er ikke passiv. Den er ikke ydmyghed i klassisk forstand. Den er mere som et ansvar.

»Når man har ligget dér og tænkt: Hvad er der på den anden side af det her? – og så står man pludselig med et mandat – så får man lyst til at gøre sig umage.«

Er hun klar?

»Jeg har sjældent været mere klar.«

Hun siger det uden at forhaste sig. Ikke som et slagord. Men som en konstatering.

»Jeg er beæret. Og jeg er taknemmelig. Og det er stadig lidt uvirkeligt, at mit navn står i byrådssalen.«

Hun ved også godt, hvad der venter. Lokalpolitik er ikke applaus og valgplakater. Det er budgetter. Prioriteringer. Uenigheder.

Men hun er ikke naiv.

»Taknemmeligheden gør ikke, at man ikke kan være kritisk. Den gør bare, at man husker, hvorfor man er der.«

Et andet blik på ansvar

Louise taler ikke i færdige politiske slogans. Hun taler i erfaring.

»Når man har været så afhængig af et system – sundhedsvæsenet – så får man respekt for, hvor komplekst det hele er. Og hvor vigtigt det er, at nogen tager ansvar.« Hun taler om mennesker, ikke strukturer. Om hverdagen. Om tillid.

»Jeg tror, jeg tager en særlig bevidsthed med mig. Om hvad der betyder noget. Om at beslutninger ikke er abstrakte.«

Ikke et punktum – men et komma

Hun ser ikke sin historie som afsluttet. Tværtimod.

»Det føles ikke som et punktum. Det føles som et komma.«

2025 blev året, der ændrede tempoet. Skærpede blikket. Tog noget – og gav noget andet tilbage.

Og 2026?

»Det bliver et år, hvor jeg arbejder. For byen. For mennesker. Med den erfaring, jeg har fået – på godt og ondt.«

Hun smiler igen.

»Og med en enorm lyst til livet.«

Vacciner: Hvad sker der i USA?

0
Vacciner: Hvad sker der i USA?

Der er et vældigt opbrud i gang i USA omkring vacciner, startet af sundhedsministeren, Robert F. Kennedy Jr. Desværre kan medierne og de videnskabelige tidsskrifter kun få øje på Kennedy’s mangeårige kongstanke om, at vacciner forårsager autisme.

Jeg analyserede for nylig 33 artikler i BMJ om Kennedy og hans reformforslag om vacciner, hvilket jeg kaldte et karaktermord, fordi BMJs journalister ikke havde overvejet, om hans forslag og initiativer var berettigede (faktisk blev de altid nedgjort), og de citerede konsekvent hans kritikere, der havde deres egne agendaer og fordømte ham uden at dokumentere, at det var dem, der havde ret.

Jeg har kendt Kennedy i seks år og har forsøgt at overbevise ham om, at forskningen har tilbagevist hans ide om, at vacciner forårsager autisme, i det mindste når det drejer sig om mæslingevaccinen, hvilket jeg har forklaret i min vaccinebog. Men jeg har desværre ikke kunnet rokke ham i hans overbevisning.

Jyllands-Posten skrev den 30. november, at et dansk studie med 1.2 millioner børn fra Seruminstituttet ikke fandt øget forekomst af autisme. Forskerne undersøgte, om der var sammenhæng mellem dosis af aluminium i vaccinerne og autisme, og det var der ikke.

Studiet har imidlertid store svagheder, hvilket jeg og andre påpegede, og jeg har påvist, med henvisning til en influenza-vaccine og HPV-vaccinerne, at aluminium-adjuvanser øger risikoen for alvorlige skader, herunder neurologiske skader for sidstnævnte.

FDA har lige meldt ud, at man ikke længere vil give vacciner en særstilling, men vil forlange, at de bliver ordentligt undersøgt, inden de kommer på markedet. Ingen af de vacciner, der bruges i det amerikanske børnevaccinationsprogram, blev sammenlignet med placebo, før de blev godkendt, og vi ved derfor ikke, hvad skadevirkningerne er. Men vi ved, at raske børn er døde af Covid-vaccinerne, der som bekendt kan forårsage betændelse i hjertet. Det tog FDA fem år at indrømme det, efter at vaccinerne kom på markedet i december 2020!

En stor, velgennemført undersøgelse, der sammenlignede vaccinerede med uvaccinerede børn i USA, blev aldrig publiceret, fordi forskerne blev truet med, at det kunne koste dem deres stilling. Den blev først kendt fem år senere, i september i år, pga. en senatshøring om korruption i videnskaben. Den viste øget forekomst at netop sådanne kroniske sygdomme, som man ville forvente, vaccination kunne forårsage, fx astma og andre atopiske sygdomme, hvilket naturlig infektion beskytter imod.

En anden undersøgelse, der sammenligner forskellige lande, har vist, at jo flere vacciner, der er i børnevaccinationsprogrammet, jo højere er dødeligheden. Der er naturligvis store usikkerheder i sådanne transnationale sammenligninger, men det er dog alligevel foruroligende, ikke mindst fordi Peter Aaby og Christine Stabell Benn har vist i utallige studier, at ikke-levende vacciner ser ud til at øge den totale dødelighed, hvorimod levende, afsvækkede vacciner sænker dødeligheden.

Kennedy har mange skøre ideer, man han har ret i, at vi er nødt til at undersøge vores vacciner meget bedre, end vi har gjort. Og det er noget vrøvl, når medierne, støttet af vaccineforskere, hævder, at Centers for Disease Control and Prevention (CDC) i USA var højt respekteret, inden Kennedy udskiftede deres rådgivningskomité om vacciner og indsatte folk, som medierne kaldte inkompetente og vaccinemodstandere.

Det er ingenlunde tilfældet. De er særdeles kompetente og vil bare gerne have så meget information frem som muligt om vacciner, til alles bedste. Det gamle CDC udgav uhyrligt fejlagtige og vildledende information om vacciner, fx om influenza, som var meget værre end et medicinalfirma nogensinde ville turde gøre, hvilket jeg forklarer i min bog.

Færre end 10% af sundhedspersonalet i USA fik forrige sæsons Covid-19 booster. Det er jo ikke fordi, de er dumme og uoplyste. Selv den europæiske lægemiddelstyrelse har advaret imod at få for mange boosters, fordi det kan svække immunforsvaret.

USA, og alle vi andre, har en enestående chance for at få noget at vide om vacciner, vi ikke vidste, og som kan bevirke, at vi kommer til at bruge dem meget mere fornuftigt i fremtiden. Der er forskningsprojekter på vej, der vil udgøre gennembrud på vaccineområdet, hvis de bliver gennemført.

De er foreslået af Martin Kulldorff, chef for CDC’s rådgivende vaccinekomité, og Christine Stabell Benn. Et af projekterne er et dobbeltblindt randomiseret forsøg, der sammenligner børnevaccineprogrammet i USA med det danske, med disse effektmål:

Hospitalsindlæggelser, indlæggelser på grund af infektioner, vaccinerne ikke er rettet imod, autisme, astma, allergi, autoimmune sygdomme, neurologiske udviklingsforstyrrelser og fedme.

Jeg støtter naturligvis Kennedy så godt, jeg kan, også med forslag til vaccineprojekter. Han har rigtig gode rådgivere omkring sig, fx er han i daglig kontakt med direktøren for National Institutes of Health, Jay Bhattacharya, som jeg interviewede i juni, hvilket vil kunne ses snart på vores gratis film- og interview-kanal, Broken Medical Science, hvor der også er interviews med Kulldorff og Benn.

Låge 21: Green Closet: December med plads til at vælge

0
Låge 21: Green Closet: December med plads til at vælge

Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og luften er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler. Folk går lidt langsommere, stopper op og kigger ind ad vinduerne. Byen trækker vejret dybere, mens julehandlen finder sit eget tempo.

I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv.

I dag åbner vi låge 21 hos Green Closet, hvor Jeanette Buus Bertelsen og Pia Lyhne har skabt en luksus second hand-butik, der udfordrer forestillingen om, hvad genbrug kan være.

Green Closet er ikke en klassisk genbrugsbutik. Tværtimod. Her er tøjet udvalgt, præsenteret og indrettet, som var det en helt almindelig tøjbutik. »Vi prøver at vise second hand på en ny måde. Det er en luksusudgave af en second hand-butik, hvor tøjet er præsenteret, som man kender det fra almindelige butikker,« fortæller Jeanette. Udvalget er bevidst kurateret. »Det er tøj, der er kvalitetsbevidst. Noget, der kan lidt mere. Og som ikke har været brugt ret meget. Vi kalder det selv for de unikke fund.« Her skal man ikke rode i bunker eller lede længe. Tøjet er valgt til rummet – og til kunderne.

Et år over forventning

Green Closet åbnede for lidt over et år siden og kunne den 2. november fejre étårs fødselsdag. For Jeanette har det første år i butikken været mere end tilfredsstillende. »Det har været et fantastisk år. Vi er blevet taget virkelig godt imod, og vi får flere og flere faste kunder.« Det er ikke kun en fornemmelse, men noget, der kan mærkes i hverdagen. Butikken er begyndt at finde sin plads i bybilledet, og kendskabet til Green Closet er vokset støt. »Vi kan mærke, at flere ved, hvem vi er nu. Der sker noget. Nu er vi for alvor i gang.«

Netop derfor føles december 2025 også anderledes end sidste år. Da Green Closet åbnede i november 2024, gik der kort tid, før et stort stillads dækkede facaden i flere måneder. Julen kom, men uden at butikken for alvor kunne ses udefra. »Det her er vores første jul, hvor vi faktisk kan ses,« siger Jeanette. Og forskellen er til at få øje på. »Vi har solgt rigtig mange gavekort og rigtig mange julegaver. Jeg stod faktisk og var ved at pakke en gave ind, da du kom.«

I år har Green Closet desuden udvidet med en herreafdeling, og det har åbnet døren for nye kundetyper. Jeanette fortæller med et smil om en 11-årig dreng, der ønskede sig gavekort til Green Closet – og kun det. »Vi havde tre familiemedlemmer inde, som alle købte gavekort til ham. Det siger noget om, at second hand er blevet mere anerkendt.« Og dét er en vigtig pointe for Green Closet. For butikken handler det ikke kun om tøj, men om at ændre opfattelsen af, hvad en julegave kan være. »Det er okay at give second hand i julegave, når det er godt tøj.«

Den tilgang afspejler sig også i stemningen i butikken. Green Closet er pyntet op med julekugler, rensdyr, lys i vinduerne og julemusik i baggrunden. Det er ikke tilfældigt, forklarer Jeanette. »Vi vil gerne være med til at give både fredericianerne og turisterne en oplevelse af, at det er jul i hele byen.«

Inde i butikken er tempoet bevidst skruet ned. Her skal man ikke skynde sig videre. »Man er julestresset nok i forvejen. Her skal man kunne komme ind, høre julemusikken, få et stearinlys, en pebernød eller en lille chokolade og lige trække vejret.« Jeanette peger på, at netop roen er en del af oplevelsen. »Der er kun én af hver, så det kræver tid at gå igennem butikken.«

Decemberfund til kvinder og mænd

Når snakken falder på julegavehits, starter Jeanette hos kvinderne. Et af de mest populære valg er smykkerne fra With Love Darling. Smykkerne er fremstillet af genanvendt sølv og produceret af kvinder i Kenya, som får direkte støtte gennem arbejdet. »De får både betaling, menstruationsbind og støtte til blandt andet træplantning. Det er kvinder, der har mistet deres mænd til sygdom eller krig og nu lærer at klare sig selv.«

Smykkerne fra With Love Darling er blandt de julegaver, mange vælger hos Green Closet – både på grund af udtrykket og historien bag. Foto: Fredericia AVISEN

Historien bag smykkerne betyder meget for både butikken og kunderne. »Vi går meget op i, at alt herinde enten er second hand eller har en god historie. Derfor sagde vi ja til With Love Darling.«

I herreafdelingen peger Jeanette på et gavevalg, der ofte falder i god jord. »Caps fra New Era er virkelig populære. Det er et kendt mærke for både unge og ældre.« Normalprisen ligger ofte langt højere, men her kan de findes til en mere overkommelig pris – og næsten ubrugt. »Det er en rigtig god adventsgave, mandelgave eller julegave, hvis man mangler det sidste.«

Caps fra New Era er et populært valg i herreafdelingen, hvor kvalitet og genkendelige mærker ofte falder i god jord. Foto: Fredericia AVISEN

En butik, der giver plads til at vælge

Green Closet er i december et sted, hvor man kan gå på opdagelse uden at blive presset. Hvor genbrug ikke er et kompromis, men et bevidst valg. Og hvor julen ikke handler om mængde, men om at finde det rigtige. Midt i Fredericia er butikken blevet et roligt stop i julehandlen. I morgen åbner en ny låge i Fredericias julekalender. En ny butik. En ny fortælling. En ny del af byens jul.

Røgfyldt bolig efter mindre brand i elinstallation

0
Røgfyldt bolig efter mindre brand i elinstallation

KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede søndag eftermiddag ud til en anmeldelse om brand i en bolig i Børkop-området. Meldingen indløb klokken 14.30 og handlede om ild i en elinstallation.

Det oplyser vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi søndag aften.

Branden udviklede sig hurtigt med kraftig røg i huset, men selve ilden var begrænset. Ingen personer kom til skade ved hændelsen. Selvom boligen ikke brændte ned, har røgudviklingen forårsaget skader i huset.

Politiet oplyser, at der ikke er tale om personskade, men at branden har medført materielle skader som følge af røgen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport søndag den 21.12 kl. 17.00.

Mand idømt 7 års fængsel for overgreb

0
Mand idømt 7 års fængsel for overgreb

KRIMI. En 36-årig mand fra Langelands Kommune er i dag idømt 7 års fængsel ved Retten i Svendborg.

Manden er dømt for at have begået seksuelle overgreb mod biologisk datter i eget hjem i perioden fra 2020 til 2025, hvor datteren var fra 10 til 14 år.

To dage efter at den forurettede pige og hendes mor havde anmeldt sagen til politiet, kørte den nu dømte mand frontalt ind i et træ med omfattende skader til følge. Han har siddet varetægtsfængslet siden i sommer, hvor han grundet sine skader først blev fængslet in absentia og fire dage senere fremstillet i grundlovsforhør.

Den forurettede piges afhøring blev afspillet i retten, ligesom hendes mor og mormor afgav forklaringer i sagen. Manden ønskede derimod ikke at udtale sig under hovedforhandlingen.

Den 36-årige mand modtog straks dommen.

Pumpesluse ved Kolding Å klar til brug trods revner i beton

0
Pumpesluse ved Kolding Å klar til brug trods revner i beton

KOLDING. Danmarks hidtil største pumpesluse-anlæg ved udmundingen af Kolding Å kan tages i brug, selv om uventede udfordringer har forsinket den endelige færdiggørelse. Anlægget er dimensioneret til at håndtere højvandshændelser på op til 280 centimeter over normalen og står klar til at beskytte Kolding midtby, hvis vandstanden i fjorden igen når kritiske niveauer.

Under test af sluseportene har entreprenøren dog opdaget revner i betonen ved hængslerne til portene. Der er foreløbig konstateret revner ved tre ud af fire hængsler, mens det endnu ikke har været muligt at fastslå omfanget ved de dele, der ligger under vand. Der er ikke fundet skader andre steder på anlægget.

Indtil problemerne er fuldt afdækket og udbedret, vil det være anlæggets nødporte, der anvendes ved højvande. Pumperne fungerer som planlagt, og anlægget er ifølge Kolding Kommune og BlueKolding fuldt funktionsdygtigt i sin nuværende form.

Områdechef for Miljø og Grøn Omstilling, Merete Valbak, understreger, at sikkerheden fortsat er på plads. Hun siger »Med nødportene kan vi sikre mod højvande på samme niveau som med sluseportene. Forskellen er, at de tager længere tid at tage i brug, da de skal hejses på plads med en kran. Det kan vi dog uden problemer nå i god tid i forbindelse med et højvandsvarsel.«

Hun peger samtidig på, at der er tale om et komplekst anlæg. »Det er naturligvis en meget ærgerlig situation, men samtidig må vi erkende, at der kan opstå uforudsete udfordringer i et så teknisk komplekst anlæg på en vanskelig placering, som der er tale om med pumpesluse-anlægget. Entreprenøren arbejder på at kortlægge problemets fulde omfang og på den baggrund afklare, hvilke tiltag der er nødvendige for at løse det.«

Pumpeslusen er netop udviklet til at håndtere situationer som dem, Kolding oplevede i efteråret 2023, hvor stormflod førte til omfattende oversvømmelser i midtbyen. Havde anlægget været klar dengang, ville det ifølge kommunen formentlig have kunnet forhindre skaderne.

Anlægget indgår i et samlet klimatilpasningsprojekt sammen med en højvandsmur langs sydkajen i Kolding Havn. Mur og pumpesluse er tilsammen dimensioneret til vandstande væsentligt over niveauet ved stormfloden i 2023, hvor vandet steg omkring 200 centimeter. Højvandsmuren er næsten færdig, og de sidste strækninger vil ved højvandshændelser blive sikret med mobile oversvømmelsesbarrierer, såkaldte Watergates.

Oversvømmelser i Kolding midtby opstår ikke kun ved stormflod, men også ved kombinationen af høj vandstand i fjorden og store mængder regn. Pumpesluse-anlægget er målrettet netop disse situationer. Ved længerevarende ekstremregn, hvor store vandmængder samler sig i Kolding Å, vil anlægget dog ikke alene være tilstrækkeligt.

Derfor arbejder Kolding Kommune videre med yderligere klimatilpasning. Planerne omfatter blandt andet vandparkeringsområder vest for E45 samt forhøjelse af åbrinkerne gennem byen. De projekter forventes færdige i 2028 og skal kunne tilbageholde meget store mængder regnvand, inden det når åen og bymidten.

Kommunens samlede indsats har fokus på at beskytte kritiske samfundsfunktioner som hospitaler, ældrepleje og infrastruktur. Samtidig understreges det, at grundejere fortsat har ansvaret for at sikre deres egne ejendomme mod oversvømmelser.

Låge 21: Re-Love: Når julens gaver findes som skattejagt

0
Låge 21: Re-Love: Når julens gaver findes som skattejagt

December i Middelfart er noget særligt. Byen falder ikke helt til ro i årets sidste måned. Tempoet skifter, blikkene bliver mere søgende, og mange leder ikke kun efter gaver, men efter det ene fund, der føles rigtigt. Et sted, hvor den jagt får sin helt egen rytme, er Re-Love midt i byen.

I Middelfart AVISENs julekalender besøger vi hver dag en lokal aktør, der på sin egen måde er med til at forme december. I dag åbner vi låge 20 hos Re-Love, hvor indehaver Mette Ahlmann har skabt et luksuriøst second hand-univers, der forener kvalitet, bæredygtighed og oplevelsen af at finde noget, der kun findes én gang.

Re-Love har nu haft åbent i to år. Konceptet er enkelt, men kræver en klar hånd. »Vi er luksus second hand. Vi sælger tøj, sko og tasker til både kvinder og mænd, og der er kun én af hver vare,« fortæller Mette.

Kunder booker tid for at indlevere deres ting, som hun gennemgår og udvælger. »Jeg kigger det hele igennem og vælger det, jeg tror, vi kan sælge. Vi damper det, tager billeder af det og lægger det på webshoppen. En del af det markedsfører vi også på vores sociale medier.«

Foto: Middelfart AVISEN

Re-Love har opbygget en stor digital følgerskare med tusindvis af følgere fra hele landet. Alligevel er det fysiske møde det vigtigste. »For mig er det vigtigt, at folk kommer herind. Mange beskriver det som en lille skattejagt, fordi vi kun har én af hver. Man kan ikke lige sige: Har du den også i medium. Nej, jeg har den her.« Netop dét overrasker mange – især turister. »Der er faktisk mange, der bliver overraskede over, at det er second hand. De tror, de er gået ind i en helt almindelig luksusbutik.«

Et sæt, der kan bruges til både julefrokoster og nytår, er blandt de fund, mange går efter hos ReLove i december. Længere nede i artiklen fortæller indehaver Mette Ahlmann mere om, hvad kunderne leder efter – og hvilke julegavehits der går igen år efter år. Foto: Middelfart AVISEN

Et roligt år med fart på i årets sidste måneder

Året, der er gået, har været godt, om end en smule roligere end 2024. Det er ikke en kritik, men en konstatering, siger Mette Ahlmann.
»Det har været et godt år, men mindre travlt end sidste år. Til gengæld fornemmer jeg, at vi er i gang med en rigtig god slutspurt her i slutningen af 2025.«

Annonce

Netop den bevægelse bliver tydelig, når kalenderen nærmer sig december. Hos Re-Love begynder julemåneden reelt allerede i november.
»December starter egentlig i november for os. Folk gør klar til adventsgaver, julegaver og den der ekstra ting. Samtidig forbereder mange sig tøjmæssigt til julefrokoster, juleaften og nytår.« Det kan mærkes direkte i butikken. »Vi sælger rigtig meget festligt tøj i december. Det er en travl, men også hyggelig måned, og vi har udvidet vores åbningstider. Det har folk taget rigtig godt imod.« Og selv om tempoet er højere, er stemningen ifølge Mette stadig rolig og afslappet. »Folk hygger lidt mere, når de går ud og shopper i december.«

Den stemning bliver understøttet af de små detaljer i rummet. Butikken er pyntet op med juleelementer både ude og inde, og buketterne i lokalet er lavet af Flowers by Ziff Myntte. I weekenderne bliver der gjort lidt ekstra ud af oplevelsen. »Når vi serverer et lille glas gløgg, te eller bobler – og en øl til mændene, mens de venter – så gør det helt sikkert noget for julestemningen.«

Julegavehits og klare mønstre

Da snakken falder på julegavehits, tøver Mette Ahlmann ikke. Nogle varer vender ganske enkelt tilbage år efter år. »Alt fra Louis Vuitton sælger rigtig godt. Tasker er altid en sikker vinder.«

Tasker er blandt de sikre julegavehits hos ReLove, hvor klassiske mærker ofte finder nye ejere i december. Foto: Middelfart AVISEN

Når det gælder mændenes julegaver, er billedet mere entydigt. »Jakkerne trækker. En jakke fra et stærkt brand giver mening for mange mænd. De går meget op i kvalitet og i, hvad de kan spare. Det er en ret klassisk tankegang.« Hos kvinderne er fokus i højere grad rettet mod mærkerne som udgangspunkt. »Kvinder handler mere direkte efter brands. De ved, hvad de leder efter, og når det er de gode mærker, så følger kvaliteten også med.«

Jakker i høj kvalitet er et populært valg, når der skal findes julegaver til mænd. Foto: Middelfart AVISEN

December er samtidig højsæson for festtøj, og netop her spiller Re-Loves sortiment en særlig rolle. Kjoler og sæt, der kan bruges til flere anledninger, bliver løftet frem i denne tid. »Det er tøj, der fungerer til både julefrokoster, juleaften og nytårsaften. Og det er præcis den type tøj, mange leder efter lige nu.«

Til dem, der vil gå all in juleaften eller nytår, er der også kjoler, der skiller sig ud i festmængden. Foto: Middelfart AVISEN

Når det rigtige er nok

Re-Love er i december et sted, hvor bæredygtighed ikke er et slogan, men en praksis. Her vælger kunderne noget, der allerede har haft et liv, men som stadig har meget at give. For mange er det en mere bevidst måde at give gaver på. Midt i juleræset tilbyder Re-Love et andet tempo. Et sted, hvor man kan gå på opdagelse, prøve sig frem og finde noget, der føles personligt. »Det handler ikke om at have alt. Det handler om at have det rigtige,« slutter Mette.

Og netop derfor passer Re-Love naturligt ind i Middelfarts julekalender. I morgen åbner en ny låge i Middelfart AVISENs julekalender. En ny butik. En ny fortælling. En ny del af byens jul.

Låge 21 i SOSU-skolens julekalender: Felix fandt mening i psykiatrien

0
Låge 21 i SOSU-skolens julekalender: Felix fandt mening i psykiatrien

Felix Schmidt er 18 år og går på Social- og Sundhedsskolen i Fredericia. Lige nu er han i oplæring 2 og i psykiatripraktik på Vejle Sygehus, hvor han arbejder på psykoseafsnittet. Når han ikke er i praktik, er han fodboldtræner i sin fritid.

For Felix har netop psykiatrien vist sig at være det sted, hvor uddannelsen for alvor giver mening. »Det er mega spændende. Der er mange nye udfordringer,« siger han. »Især fordi man ikke altid kan se, hvad det er, folk fejler, i modsætning til når man arbejder somatisk.«

Tid til mennesker

Felix oplever en tydelig forskel mellem arbejdet i psykiatrien og tidligere praktiksteder. »I psykiatrien er der mere fokus på kommunikation. Man har mere tid til patienterne,« fortæller han. »På plejehjem kan det være mere stressende og handle mere om praktiske opgaver.«

Netop den tid og det fokus gør indtryk på ham. Han føler sig også godt taget imod som elev. »De er gode til at passe på eleverne her,« siger han. »Og det er en helt anden måde at arbejde på.«

Praksis frem for klassisk skole

Valget af uddannelse handlede i høj grad om at komme væk fra den klassiske skoleform og tættere på noget, der kunne mærkes i hverdagen.

»Jeg har aldrig været vild med skole,« siger Felix ærligt. »Så tænkte jeg, at social- og sundhedsassistentuddannelsen lød spændende – og at jeg også kan læse videre bagefter.«

For ham var det afgørende at kunne koble teori og praksis. »At komme ud og prøve tingene af og bruge det, man lærer i undervisningen, gav super meget mening for mig.«

Den sammenhæng mellem det lærte og det levede mærker han også i arbejdet i dag. Når han bliver spurgt om, hvad jobbet giver ham personligt, er svaret klart. »Det giver mig glæde og også lidt stolthed. At kunne hjælpe mennesker, der har det svært.«

Det er en følelse, der følger ham hjem efter arbejdsdagen og bekræfter ham i, at han har valgt rigtigt.

Felix’ juleønske flere hænder og et godt arbejdsmiljø

Da snakken falder på juleønsket for faget, nævner Felix først det oplagte. »Flere hænder er altid godt.«

Men han vender hurtigt fokus mod noget, der for ham er mindst lige så vigtigt. »Der hvor jeg er nu, er der et virkelig godt arbejdsmiljø. Man passer på hinanden, spørger ind til hinandens dag og er åbne omkring, hvis man har haft en dårlig dag.«

For Felix betyder den kollegiale støtte meget, især i et arbejde, der kan være mentalt krævende. »Nogle gange kan man gå hjem efter en hård dag og tænke over, om man nu gjorde det rigtige for en patient,« siger han. »Og så er det rart, når en kollega siger: Du gjorde dit bedste.«

Felix’ låge handler ikke om store ord eller hurtige løsninger. Den handler om nærvær, om at blive set – og om at finde stolthed i at hjælpe mennesker, der har det svært. Og om, at et godt arbejdsmiljø kan gøre en afgørende forskel, både for dem, der får hjælp, og for dem, der giver den.

Benzinpriser bliver synlige online og skal styrke konkurrencen

0
Benzinpriser bliver synlige online og skal styrke konkurrencen

POLITIK. Fra årsskiftet bliver det både nemmere og hurtigere for danske bilister at finde den billigste benzin og diesel. Nye regler betyder, at brændstofselskaberne fra 1. januar er forpligtet til at offentliggøre deres pumpepriser online i realtid, så prisen på standeren også kan ses digitalt.

Tiltaget skal være med til at styrke konkurrencen på benzinmarkedet, som ifølge Erhvervsministeriet har været svækket. Når priserne bliver offentligt tilgængelige, får forbrugerne bedre mulighed for at sammenligne og vælge den tankstation, der tilbyder den bedste pris.

Som en del af ordningen bliver priserne også tilgængelige direkte i Google Maps. Erhvervsministeriet har været i dialog med Google om en løsning, der gør det nemt for bilister at orientere sig, allerede inden de sætter sig bag rattet. Dermed kan man hjemmefra afgøre, hvor det bedst kan betale sig at tanke.

Erhvervsminister Morten Bødskov peger på, at bilen spiller en central rolle i mange danskeres hverdag, og at gennemsigtighed er afgørende for en sund konkurrence. Han siger »Bilen er en vigtig del af mange danskeres dagligdag. Men priserne på benzin og diesel har været de samme, uanset hvor man kørte hen. Fra årsskiftet skal alle brændstofselskaber offentliggøre deres priser i realtid online. Men det skal også være overskueligt for danskerne at finde priserne. Derfor er jeg glad for, at vi i samarbejde med Google har fået priserne direkte ind i Google Maps. Med hjælp fra Google kan man fra sofaen nemt og hurtigt finde den billigste pris, inden man sætter sig ud bag rattet. Det betyder, at selskaberne nu skal konkurrere endnu mere om kunderne og give de bedst mulige priser.«

Også hos Google ser man ordningen som en fordel for forbrugerne. Landechef for Google Danmark, Bianca Bruhn, fremhæver, at realtidsdata gør det lettere at træffe informerede valg. Hun udtaler »Benzinpriser i realtid hjælper forbrugerne med at træffe velovervejede beslutninger. Derfor er det et rigtigt godt initiativ at gøre det nemmere for danskerne at finde den rette tankstation i de tjenester, de allerede bruger, som fx Google Maps. I forvejen er der i Maps live-information om fx ladestandere til elbiler og forslag til den mest brændstofbesparende rute. Vi er glade for at understøtte initiativet og gøre yderligere information tilgængelig.«

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil løbende følge udviklingen for at sikre, at de nye regler faktisk fører til øget konkurrence og kommer bilisterne til gode. Målet er, at større åbenhed om priserne skal give mere bevægelse på markedet og bedre vilkår for forbrugerne.

Den demokratiske interessefordeling i Danmark

Den demokratiske interessefordeling i Danmark

0
OPINION. Igennem mange år har kapital- og lånemuligheder været skævt fordelt i Danmark. En vognmand i Nr. Nebel ville investere i sin forretning, men banken...