Ved Kanalen: Et alrum ved vandet med brasserie-retter og gode vine

Af
Andreas Andreassen
-
0
Ved Kanalen: Et alrum ved vandet med brasserie-retter og gode vine

Et nyt restaurantkoncept er på vej i Kanalbyen, hvor Restaurant ene skifter navn til Ved Kanalen og bevæger sig fra fine dining mod et mere åbent, uformelt bistro- og vinbarsunivers med fokus på hverdagsmad, nærvær og udsigten til Frederiks Kanal.

Ved Kanalen bliver navnet på et nyt gastronomisk kapitel i Kanalbyen. Udsigten til Frederiks Kanal bliver, men farver, møbler og idéen om, hvad stedet skal være, skifter. Her skal man kunne droppe ind til kaffe, vin og ærlig bistro-mad lavet fra bunden. Et klubhus ved vandet, hvor hverdagen kan lande, og byen kan mødes.

Vi sidder i et rum, der allerede kender sin egen udsigt.

Udenfor ligger Frederiks Kanal som en rolig nerve i Kanalbyen. Vandet trækker dagen igennem området med en stille autoritet, som om det ikke blot er et stykke byudvikling, men en ny måde at være i byen på. Sivene står som en diskret kant mellem beton og natur, og når vinden tager fat, får kanalens overflade det lette, metalliske skær, der automatisk får stemmen til at falde et niveau.

Indenfor står møblerne endnu med en lille tøven i kroppen. Nogle bliver. Andre ryger ud. Farverne er på vej til at skifte, og der hænger et løfte i luften om, at rummet snart bliver mere varmt, mere blødt, mere bistro. Men udsigten forbliver. Den er ikke til forhandling. Det er den luksus, der ikke behøver at være dyr, fordi den allerede er der.

Det er også her, navnet falder på plads.

Malthe Bruun Nielsen glæder sig til slutningen af januar, når det nye sted åbner.

Ved Kanalen.

Et navn, der både er retning og invitation. I sin enkelhed en slags programerklæring. Ikke en fortælling om at være noget for nogen – men et løfte om at være et sted.

Indtil nu har adressen været kendt som Restaurant ene. Et projekt, der gastronomisk begejstrede mange. Fine dining, ambition og præcision. Men også et koncept, der ifølge folkene bag ikke kunne holde i længden – ikke i den form, ikke i Kanalbyen, ikke sådan som hverdagen i en by faktisk fungerer, når den ikke er sat op som en særlig anledning.

»Vi gik ind i Restaurant ene for et par år siden og havde egentlig regnet med at skulle være silent partners, men blev super aktive. Og det har vi kunnet konstatere, at med mindre man selv står hernede og svinger taktstokken, så mister man følingen og fodfæstet,« siger Per Baun Helios.

Der er noget næsten klassisk over erkendelsen. Når et sted lever af detaljen, kræver det også nærvær. Ikke kun i køkkenet, men i mødet med gæsterne. I fornemmelsen for, hvad et lokale kan bære på en tirsdag – og hvad der kræver en lørdag. Ene var på mange måder en succes på tallerkenen, men konceptet var for smalt til at blive et hverdagssted. Et sted, man går til uden at skulle gøre sig klar til det.

Ved Kanalen vil det modsatte.

Det skal være et klubhus. Et alrum. Et sted, man kan falde ind i.

»Der mangler et sted i byen, som er let tilgængeligt. Hvor der er god stemning, du kan få noget lækkert mad, men også bare kan sætte dig ned og få noget at drikke,« siger Malthe Bruun Nielsen, der får en central rolle i køkkenet og i stedets nye udtryk.

Han taler om tilgængelighed på en måde, der ikke handler om at skrue ned for kvaliteten, men om at skrue ned for forpligtelsen. Et sted kan godt være gennemført og samtidig uformelt. Det er den balance, Ved Kanalen går efter.

»Vi vil hellere bruge tid på at koge og bygge smag op fra bunden end at stå med en pincet og en rand. Det handler om kærligheden til maden. Lokale råvarer. Ærlig mad,« siger Per.

Og Malthe supplerer med den sætning, der i virkeligheden rummer hele ideen:

»Comfort food. Mad, folk genkender. Som man måske selv laver derhjemme – men gjort lidt bedre.«

Det er her, Ved Kanalen trækker en tydelig linje fra fine dining-ambitionen til noget mere hverdagsnært, uden at give køb på håndværket. Brasserie-retter er ikke nemme, bare fordi de er velkendte. De kræver tid, disciplin og respekt for råvaren. De kræver, at man tør lade noget passe sig selv, at man tør bygge smag op frem for at pynte den på.

Der bliver fisk – det giver sig selv tæt på vandet. Der bliver langtidsbraiserede retter, der signalerer, at køkkenet ikke vil skynde sig, selv om gæsten gerne må.

Og så bliver der en frihed i måden, man spiser på.

»Du kommer ind og får én ret. Måske en dessert. Måske en forret først. Men det er uformelt. Du bestemmer selv. Vi har ikke låst det fast i tre eller fem retter,« siger Malthe.

Den frihed er ikke kun gastronomisk. Den er strategisk. Den gør stedet anvendeligt på flere måder: en kop kaffe og udsigt. Et glas vin og lidt snacks. En hurtig ret, fordi man ikke orker at lave mad. Eller en længere aften, hvis man har lyst.

Prislejet skal være klassisk bistro. Ikke et sted, hvor man skal psyke sig selv op – og ikke et sted, hvor man bagefter føler, man har været i en økonomisk undtagelsestilstand.

»Det skal være sådan, at man en onsdag kan sige: Skal vi ikke bare gå ned og spise? Uden at det vælter budgettet,« siger Per.

Annonce

Her bliver Kanalbyen mere end et postkort.

For Kanalbyen er stadig under dannelse. Der bor mange mennesker, men det erhvervsmæssige liv er endnu ikke fulgt helt med. Området opleves stadig som en slags skjult juvel – lidt bag byens naturlige tyngdepunkt.

»Kanalbyen har brug for et sted, hvor man kan gå hen uden at føle, at man skal blive længe og bruge mange penge. Et mere urbant sted, hvor man bare er der, fordi det giver mening,« siger Per og understreger ønsket om at trække Kanalbyen tættere ind i Fredericia by.

Ved Kanalen vil ikke leve af destinationsturisme. Det vil leve af nærhed. Af at være en daglig mulighed.

Udsigten er en del af konceptet – ikke som pynt, men som stemning.

På en god sommerdag ligger solen direkte ind. Man kan sidde her med sin laptop, tage en kaffe og arbejde i ro. En anden ro end den på torvet. Eller man kan sidde med et glas vin og mærke, at byen findes i flere rytmer end den klassiske fredag eftermiddag.

Foran restauranten kommer loungemøblerne. Det er her, navnet for alvor giver mening. Ved Kanalen. Med kroppen tæt på vandets langsomme bevægelse. Et sted, hvor man kan blive hængende uden at have bestilt en hel aften.

Årshjulet begynder også at tage form.

Ved Kanalen vil lave arrangementer – ikke som show-off, men som liv. Fællesspisning. Langbordsmiddage. Social dining. Intime koncerter. Vinsmagninger uden at være højtidelige. Søndagsfrokoster med mange små retter på bordet, hvor man deler og bliver siddende.

»Man skal bare kunne komme ned, smage noget godt, være sammen og lære lidt undervejs,« siger Per.

De første events kan komme allerede fra februar. Det giver mening. Vinteren har brug for varme rum og fælles borde. Et sted, hvor man kan komme ned på en kold aften og spise sammen – til en fornuftig pris.

Det lyder næsten som en tilbagevenden til noget, byerne har mistet. Et fælles rum uden medlemskab. Et forsamlingshus uden den gamle sal – men med samme idé.

Ved Kanalen bliver ikke fine dining. Men det bliver heller ikke et sted, der gør sig umage halvt. Det er et skifte fra gastronomi, der kræver planlægning, til gastronomi, der kan bære hverdagen.

I køkkenet bliver skiftet tydeligt. Mindre forudprepareret. Mere levende. Mad, der bliver til, mens man venter. Brasserie-retter, der får lov at passe sig selv – og andre retter, der opstår i øjeblikket.

Malthe bliver et tydeligt ansigt i rummet. Ikke kun gennem maden, men i måden stedet vil fungere på. Ambitionen er en nærhed, hvor gæsterne mærker, at der bliver lavet mad til mennesker – ikke til et koncept.

På længere sigt kan der komme mere bar og flere greb. Men først skal stedet finde sin rytme. Først skal det blive det klubhus, de taler om.

Farvellet til ene sker uden bitterhed. Som en læring.

Fine dining var det, de købte ind i. Men Kanalbyen har brug for et sted, hvor man dropper ind. Et sted, hvor man ikke skal bestille bord uger i forvejen. Der vil stadig kunne holdes fester og arrangementer. Men det bliver ikke DNA’et.

Når man sidder her og kigger ud på kanalen, forstår man hvorfor.

Vand gør noget ved mennesker. Ved samtalen. Ved tiden.

Måske er det netop det, Ved Kanalen vil tilbyde: en ny type hverdagsluksus. Ikke det ekstreme. Men det ordentlige. I et rum, hvor man kan trække vejret.

Om 12 måneder drømmer Per om, at Ved Kanalen bliver omtalt som et sted, man mødes. Med venner. Familie. Gæster.

En beskeden ambition i formen. En stor ambition i betydningen.

For hvis Kanalbyen skal være et sted, man ikke bare bor, men lever, kræver det steder, der kan bære hverdagen.

Og måske ligger det hele i navnet.

Ved Kanalen.

Et sted, der ikke lover alt – men lover at være der.

Champagneproppen skyder nytåret i gang i Nørre Aaby

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Champagneproppen skyder nytåret i gang i Nørre Aaby

Når kalenderen rammer den 31. december klokken 10.30, bliver det igen med løbesko, nytårshatte og raketstart, når motionsløbet Champagneproppen samler børn, familier og løbere i alle aldre i Nørre Aaby.

Bag arrangementet står Nørre Aaby Båring Håndbold, som i mange år har stået for det traditionsrige nytårsløb, der kombinerer motion, fællesskab og en festlig afslutning på året.

På nuværende tidspunkt er omkring 200 deltagere tilmeldt, fortæller klubbens formand, Sisse Grøngaard Frankfurth. Det er færre end rekordårene før corona, men stadig et solidt felt.

»Vi plejer at ligge på omkring 300–350 deltagere, og lige før corona var vi helt oppe omkring 400. Men vi kan mærke, at det langsomt er på vej op igen, både sidste år og allerede i år,« siger hun.

Champagneproppen er et familieløb og motionsløb for alle med ruter på 3, 5 og 10 kilometer. Den korteste rute på tre kilometer blev indført i forbindelse med løbets 10-års jubilæum for at gøre det nemmere for mindre børn og familier at være med.

»Det betyder, at hele familien kan deltage. Der er medaljer til alle børn, og præmier til de voksne – og også lidt større præmier til de større børn,« fortæller formanden.

Løbet starter og slutter ved Vestbyens Kultur- og Idrætscenter, og ruten er tydeligt afmærket med frivillige placeret hele vejen rundt, så ingen risikerer at løbe forkert.

Stemningen er ifølge arrangørerne lige så vigtig som tider og kilometer.

»Det er meget afslappet og glad stemning. Nogle kommer i nytårshatte, og løbet bliver sat i gang med raketter som startskud. Der er fælles opvarmning med klubbens maskot, så alle kommer godt i gang,« siger Sisse Grøngaard Frankfurth.

Når alle er kommet i mål, rundes løbet af på klassisk Champagneproppen-manér.

»Så slutter vi af med et glas champagne og lidt kage, hvor vi ønsker hinanden godt nytår. Det er også et sted, hvor mange mødes én gang om året og får sagt hej,« fortæller hun.

Løbet drives af frivillige kræfter fra håndboldklubben og med stor lokal opbakning. Deltagerne kommer ikke kun fra Nørre Aaby, men også fra nabokommuner – og nogle løbeklubber har endda løbet som fast del af deres kontingent.

»Vi ser også familier, der vender tilbage år efter år. Der er børn, som først kom med i klapvogn og nu selv løber med. Det er en fantastisk tradition,« siger formanden.

Champagneproppen afvikles onsdag den 31. december med start klokken 10.30.

Byrådets sidste åbne sager endte med lokalplan og farvel fra Bente Ankersen

Af
Andreas Andreassen
-
0
Byrådets sidste åbne sager endte med lokalplan og farvel fra Bente Ankersen

Byrådet nikkede til omfordeling af fondsmidler, vedtog lokalplanen for Hertugens Kvarter med Enhedslisten imod og SF undladende, og rundede den åbne dagsorden af med et farvel fra socialdemokraten Bente Ankersen, der advarede om, at næste byråd hurtigt møder virkeligheden med et administrativt sparekatalog.

Aftenens sidste åbne punkter i byrådssalen i Fredericia endte med to meget forskellige stemninger. Først en række hurtige beslutninger om penge og planlægning, derefter et farvel fra et af byrådets længst siddende medlemmer, socialdemokraten Bente Ankersen, som ikke forlod salen med et rent festtale-smil, men med en påmindelse om, hvad der venter, når valgets konfetti er fejet væk.

Efter principvedtagelsen af omlægningsplanen for Lillebælt Jylland gik byrådet videre til omfordeling af fondsmidler fra Erhvervsfremmebestyrelsen. Her forklarede Tommy Rachlitz Nielsen (C), at Fredericia var nødt til at flytte penge, fordi flere projekter ikke kan nå at blive gennemført inden for tidsrammen. Han lagde især vægt på, at Kystdirektoratets afslag og processer har gjort det umuligt at nå i mål med blandt andet shelters og madpakkehus, og at byrådet derfor i stedet forsøger at sikre, at midlerne ikke går tabt.

»Det er jo faktisk en sag om noget, vi ikke nåede,« sagde Tommy Rachlitz Nielsen og tilføjede, at det i hans optik er ansvarligt at sørge for, at »de her gode gratis penge, vi får med her, de får liv andre steder.«

Borgmester Christian Bro samlede det op med en kort konklusion og konstaterede, at en sag, der kunne have været en dårlig historie, nu blev gjort til en god, fordi pengene omdirigeres og udnyttes andetsteds. Byrådet nikkede til indstillingen.

Den sidste sag på den åbne dagsorden blev den endelige vedtagelse af lokalplanen for Hertugens Kvarter i Danmark C-området. John Nyborg fremlagde sagen og betonede, at lokalplanen har været længe undervejs, været i høring i otte uger og fulgt reglerne.

Cecilie Roed Schultz (Ø) forklarede, at Enhedslisten i udgangspunktet godt kunne have stemt for, fordi området er udlagt til industri, og fordi der er tale om en afvejning af fordele og ulemper. Men hun pegede på, at der var kommet mange høringssvar, og at modstanden og bekymringerne særligt omkring rideskolen havde vægt, og at hun derfor stemte imod.

»Det, der får vægten til at tippe, det er altså den modstand og den uro, der er, de bekymringer, der er. Særligt omkring den her rideskole,« sagde hun og bad om, at mindretalsudtalelsen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget også blev videreført i byrådet.

SF’s Malene Søgaard-Andersen sagde, at partiet kunne have ønsket en pause og mere dialog om støj og trafik, men valgte at undlade at stemme, blandt andet fordi hun var kommet sent ind i sagen. Tommy Rachlitz Nielsen (C) argumenterede for, at borgerinddragelse er vigtig, men også at man skal huske, hvad en høring kan og ikke kan afgøre, og pegede på, at det i sidste ende er lodsejeren, der kan træffe beslutninger om egen ejendom. Efter debat konkluderede Christian Bro, at Enhedslisten stemte imod, SF undlod at stemme, og at resten af byrådet stemte for lokalplanen.

Så skiftede aftenen karakter.

Før byrådet gik til spørgetiden, bad Bente Ankersen om ordet til en sidste bemærkning. Borgmesteren sagde det selv i salen: Når Bente beder om ordet uden for dagsordenen, så lytter man.

Og hun gjorde det til et farvel, der både rummede humor og alvor. Hun fortalte om et børnebarn, der spurgte, om hun stadig kunne stå på hovedet, og om gamle billeder i avisen, der var vendt forkert. Men hun brugte det også som billede på sit byrådsarbejde.

»Jeg synes, jeg har gjort mit bedste for at stå på hovedet i alle de mange år. For en by, hvor jeg og min familie har været altid, og i den politik, jeg altid har troet på,« sagde hun.

Hun sagde, at beslutningen om at stoppe var taget for fire år siden, og at hun ikke ser sine 32 år i byrådet som en byrde. Tværtimod stillede hun sit eget spørgsmål: Hvornår har man opbrugt sin borgerpligt.

»Det har man faktisk aldrig i min terminologi. Man har altid overpligt, både til at yde og byde, hvis man vil nyde,« sagde hun.

Men farvellet blev ikke kun et tilbageblik. Bente Ankersen sendte også et budskab ind i det, der kommer efter valget. Hun mindede om, at der har været politisk uro gennem årene, og at ingen partier kan sige sig fri, når det strammer til. Og hun pegede på, at de nye valgte meget snart vil møde virkeligheden.

»Efter to års gaveuddelinger, skål og takketaler, så kommer hverdagen. Og man kalder det virkeligheden,« sagde hun og løftede samtidig sløret for noget, der ikke lød som fest og fanfarer.

»Der ligger allerede nu en beslutning om, at der i den kommende budgetforhandling skal udfærdes et administrativt sparekatalog. Ja, I hørte rigtigt. Et sparekatalog. Så velkommen til den virkelige verden,« sagde hun.

Hun sluttede med at fortælle om de mange oplevelser, byrådsarbejdet har givet hende, og de mennesker, hun har mødt, inden borgmesteren takkede for hendes indsats og konstaterede, at det var et sceneskift, før spørgetiden kunne begynde.

Sådan sluttede den åbne del af byrådsmødet: Med et flertal, der nikkede til de sidste indstillinger, en lokalplan, der delte partierne, og et farvel fra en socialdemokrat, der på sin sidste aften i salen mindede alle om, at økonomi og prioriteringer snart bliver den politiske hovedret, uanset hvem der sidder for bordenden.

Drama, da byrådet vedtog plan

Af
Andreas Andreassen
-
0
Drama, da byrådet vedtog plan

Det begyndte som en af de sager, der plejer at glide igennem, og endte som et af aftenens store opgør i byrådssalen. Da Fredericia Byråd onsdag aften behandlede beslutningssagen om Infrastruktur Danmark C, Taulov, var alle enige om én ting. Sagen var træls. Og den handlede om penge, der ikke længere rakte.

Formand for Teknisk Udvalg, John Nyborg, lagde ud med at kalde det en ærgerlig sag, hvor kommunen var kommet i underskud og derfor måtte finde finansiering på en anden måde. Han forklarede, at løsningen i indstillingen var, at cykelstien ved Stakkesvang udgår af finansieringspakken her og nu, selv om behovet fortsat er stort.

»AVISEN Premium sikrer journalistik, der holder øje med magten dér, hvor du faktisk lever dit liv.«

»Vi foreslår faktisk, at Stakkesvang og cykelstien er den udskydende måde. Men samtidig med, så ser vi faktisk, at behovet for cykelstien er fortsat stort, og det er tydeligt markeret, at den skal have høj prioritet i de kommende budgetforhandlinger,« sagde John Nyborg. Han pegede samtidig på, at finansieringen i stedet skulle findes ved at opskrive forventede salgsindtægter i Danmark C.

Men hurtigt blev debatten mere principiel end teknisk. Palle Dahl gik hårdt til sagen og mente, at kommunen nu igen svigtede borgerne i Taulov og Skærbæk, der ifølge ham i årevis har ventet på en sikker cykelløsning ved Stakkesvang.

»Det var direkte livsfarligt at færdes der som cyklist,« sagde Palle Dahl og mindede om, at cykelstien gennem flere år har været lovet, også med henvisning til tidligere udtalelser om, at den skulle etableres, når TSA 61 var færdig.

Han kaldte det hån mod borgerne at love igen og igen, men udskyde, når det skulle realiseres. SF’s Malene Søgaard-Andersen kaldte også sagen ærgerlig og pegede på, at hele idéen i den samlede finansiering oprindeligt var at sikre både trafikale løsninger ved afkørsel 61 og sikkerhed ved Stakkesvang.

»Det er farligt at cykle der, og der er rigtig meget tung trafik,« sagde hun og forklarede, at SF gerne ville have stemt imod, men ikke kunne anvise de millioner, der mangler, hvis indstillingen skulle forkastes.

»Vi har ikke et sted, hvor vi så kunne finde de her mange millioner, der mangler,« sagde hun, men understregede, at SF vil arbejde for finansiering i kommende budgetforhandlinger. Enhedslistens Cecilie Roed Schultz var markant utilfreds med, at pengene ikke rakte til cykelstien, som hun beskrev som et af de vigtigste elementer i projektet.

»Det kan man bare ikke kritisere nok. Det er vi møgtrætte af i Enhedslisten,« sagde hun og kaldte det dybt utilfredsstillende, at midler, som politikerne havde afsat til cykelstien, nu var brugt på noget andet. Hun pegede samtidig på, at det ikke er et lille beløb, der skal findes.

»Det er næsten 20 millioner, der skal findes. Det er ikke bare sådan lige,« sagde Cecilie Roed Schultz og forklarede, at store dele af anlægsbudgettet allerede er bundet, blandt andet til ny skole. Cecilie Roed Schultz understregede, at udtrykket udskudt på ubestemt tid ikke er det samme som annulleret, men at der ikke kan sættes årstal på, før pengene er fundet.

Tommy Rachlitz Nielsen (C) kaldte situationen røvtræls, men gik direkte i rette med Palle Dahl og anklagede ham for populisme, hvis han ikke kunne pege på konkrete penge. »Så længe du bare kan stå og sige nej, men ikke anvise, hvor pengene skal komme fra, så er det ikke andet end rendyrket populisme,« sagde gruppeformanden for (C) og gentog, at cykelstien fortsat står øverst i cykelstikataloget, men er taget ud af denne konkrete finansieringspakke, fordi pengene er brugt.

Peder Tind pegede på, at sagen også burde være en lærestreg frem mod de næste store projekter. »Det er jo derfor, vi står her, hvor vi står. Hvor hurtigt man har brugt rigtig mange penge og skudt forkert på det budget,« sagde Peder Tind og efterlyste tættere styring med store anlægsprojekter, så økonomien ikke stikker af. Susanne Eilersen advarede desuden mod at komme i økonomiske problemer.

»I Dansk Folkeparti ønsker vi i hvert fald ikke, at Fredericia kommer under administration fra regeringen. Og slet ikke på grund af en cykelsti,« sagde hun og understregede, at realismen må råde, når pengene ikke er der.

Til sidst stod Palle Dahl alene. Borgmester Christian Bro spurgte direkte, om han fastholdt sin modstand, og det gjorde han. Resten af byrådet stemte for indstillingen.

Efter Infrastruktur-sagen fortsatte byrådet med punkt 14 om principvedtagelse af omlægningsplanen for Lillebælt Jylland, den lokale grønne trepart. Her var tonen en anden.

Tommy Rachlitz Nielsen (C) roste forvaltningen usædvanligt kraftigt og kaldte arbejdet med den grønne trepart noget af det vigtigste udvalg har leveret i perioden.

Cecilie Roed Schultz kaldte det realpolitik med mærkbare forandringer og glædede sig over at have fulgt processen så langt, før hun stopper i miljøarbejdet.

Malene Søgaard-Andersen pegede på SF’s initiativ om borgermøde og fremhævede, at dialogen med borgere og interessenter har været afgørende for processen.

Byrådet vedtog principplanen. Inden da havde byrådet også behandlet punkt 11 om gebyr for brugerbetaling for miljøgodkendelser og miljøtilsyn, som følger ny lovgivning fra 1. januar 2026. Tommy Rachlitz Nielsen forklarede, at det er lovbestemt, og byrådet godkendte ændringen. Punkt 12 om prislisten for 2026 for Fredericia Spildevand og Energi A/S blev ligeledes godkendt.

Samlet set blev aftenen et tydeligt billede af to sider af lokalpolitik. Først et anlægsprojekt, hvor økonomien ikke holdt, og hvor cykelstien ved Stakkesvang igen bliver et spørgsmål om løfter og prioriteringer. Dernæst en grøn plan, hvor byrådet for en sjælden gangs skyld kunne klappe sig selv på skulderen uden forbehold.

20-årig aftale om Café Strandparken splitter byrådet i Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0
20-årig aftale om Café Strandparken splitter byrådet i Fredericia

Der var bred opbakning – men også markant kritik – da Fredericia Byråd onsdag aften behandlede sagen om Café Strandparken i Skærbæk. Sagen handlede om en 20-årig brugsretsaftale mellem kommunen og lokale aktører, som fremover skal drive caféen og fylde området med aktiviteter.

Aftalen er uopsigelig for begge parter i hele perioden, medmindre der sker misligholdelse. Netop den lange binding blev det centrale stridspunkt i byrådssalen.

»AVISEN Premium sikrer journalistik, der holder øje med magten dér, hvor du faktisk lever dit liv.«

Formand for Teknisk Udvalg, John Nyborg, anbefalede aftalen og pegede på samarbejdet mellem borgere, politikere og forvaltning som afgørende for, at projektet nu er lykkedes.

»Her kan man faktisk se, at vores samarbejde har fungeret rigtig godt – også i forhold til helhedsplanen og Naturpark Lillebælt. Det er et spændende tiltag, og jeg ser meget frem til at følge det,« sagde John Nyborg og opfordrede samtidig til, at flere tager turen til Strandparken.

Fra Venstre var det Niels Martin Vind (V), der tog ordet. Han udtrykte klar opbakning til aftalen og fremhævede det lokale engagement som en afgørende styrke.

»Vi synes, det er fantastisk at kunne stille rammer til rådighed og så lade lokale fylde stedet med aktiviteter og fællesskaber. Det giver et helt andet ejerskab, end hvis det kun var kommunen, der stod for det hele,« sagde Niels Martin Vind.

Han pegede samtidig på, at aftalen indeholder en vigtig sikkerhed for kommunen.

»Hvis de mister momentum eller ikke længere kan leve op til det, der står i kontrakten, så er det jo misligholdelse. Og så kan aftalen opsiges. Det betrygger os i Venstre,« sagde han.

Også Enhedslisten bakkede op om aftalen. Cecilie Roed Schultz (Ø) beskrev Café Strandparken som et eksempel på, hvordan kommunale bygninger kan blive levende samlingssteder.

»Det er et virkelig fedt sted, man har fået skabt derude. Flot istandsatte bygninger med en fantastisk beliggenhed, som de lokale kan fylde med aktiviteter. Det er sådan noget, der burde være i alle landsbyer,« sagde hun.

Hun fremhævede samtidig, at aftalen også giver en økonomisk gevinst for kommunen.

»Der er driftopgaver – blandt andet omkring toiletterne – som kommunen ikke længere skal udføre. Så vi sparer faktisk penge, samtidig med at vi får mere liv i området,« sagde Cecilie Roed Schultz.

Den klareste modstand kom fra Det Konservative Folkeparti (C).

Gruppeformand Tommy Rachlitz Nielsen (C) understregede, at partiet ikke er imod projektet som sådan, men imod aftalens konstruktion.

»Café Strandparken er helt fantastisk. Det har vi selv set. Det, vi stemmer imod, er alene den 20-årige uopsigelige aftale,« sagde han.

Ifølge Tommy Rachlitz Nielsen er det problematisk, at byrådet binder sig langt ind i fremtiden.

»Vi disponerer fem byrådsperioder frem. Det synes vi er grænsen til at være uanstændigt, når vi stiller noget gratis til rådighed og samtidig fraskriver os dispositionsretten i 20 år,« sagde han og kaldte aftalen usædvanlig.

Trods kritikken fastholdt flertallet, at tillid til de lokale aktører er en forudsætning for projektets succes, og at misligholdelsesklausulen giver kommunen den nødvendige sikkerhed.

Efter debatten konstaterede borgmester Christian Bro, at Det Konservative Folkeparti stemte imod, mens resten af byrådet stemte for aftalen. Dermed blev brugsretsaftalen for Café Strandparken vedtaget – med bred opbakning, men også med en klar politisk uenighed om, hvor langt et byråd bør binde fremtidige beslutninger.

Byrådet sagde ja til forlænget TVIS-låneramme og ny varmestrategi frem mod 2045

Af
Andreas Andreassen
-
0
Byrådet sagde ja til forlænget TVIS-låneramme og ny varmestrategi frem mod 2045

To sager om TVIS – Trekantområdets Varme Transmissionsselskab var på dagsordenen, da Fredericia Byråd onsdag den 17. december behandlede en række større økonomiske og strategiske beslutninger.

Den første sag handlede om en tilretning af den eksisterende låneramme til udfasning af fossil opvarmning i Trekantområdet. TVIS ejes af Fredericia, Kolding, Vejle og Middelfart Kommuner, og Fredericia har den største ejerandel i selskabet.

TVIS anmodede ejerkommunerne om at fastholde den samlede låneramme på 534 millioner kroner, men samtidig forlænge perioden for gennemførelse af låneoptaget. I stedet for den oprindelige tidsplan forventes lånerammen nu først fuldt udnyttet frem mod udgangen af 2029.

Borgmester Christian Bro spurgte herefter, om byrådet kunne tiltræde indstillingen. Det gjorde byrådet uden bemærkninger.

Herefter behandlede byrådet den strategiske retning for TVIS for perioden 2025–2045, en sag som allerede havde været behandlet i Klima-, Energi- og Miljøudvalget. Derfor gav borgmesteren ordet til Tommy Rachlitz Nielsen (C), gruppeformand og medlem af udvalget.

Han beskrev strategien som et eksempel på rettidig omhu i en branche, hvor rammevilkår og energikilder er under hastig forandring.

Ifølge Tommy Rachlitz Nielsen er det kendt, at der på sigt vil ske ændringer i den overskudsvarme, som TVIS i dag er afhængig af – blandt andet som følge af ændrede planer hos Ørsted. Samtidig er det usikkert, præcis hvordan og hvornår disse ændringer slår igennem.

Netop derfor vurderede han det som både nødvendigt og ansvarligt, at TVIS allerede nu arbejder med langsigtede scenarier og alternative løsninger.

Han pegede blandt andet på nye muligheder for overskudsvarme fra datacentre, yderligere bidrag fra Crossbridge samt potentielle nye virksomheder i og omkring raffinaderiet og andre erhvervsområder i kommunen.

Tommy Rachlitz Nielsen roste TVIS for at tænke langsigtet og for at arbejde strategisk med forsyningssikkerhed og omstilling.

Klima-, Energi- og Miljøudvalget havde forud for byrådsmødet afgivet en varm anbefaling af den strategiske retning, og byrådet tiltrådte herefter også denne sag.

Med beslutningerne sagde byrådet dermed ja til både at give TVIS længere tid til at realisere investeringer for en halv milliard kroner – og til en samlet strategisk kurs for varmeforsyningen i Trekantområdet frem mod 2045.

En enkelt debutant i Nikolaj Jacobsens EM-trup

Af
Andreas Andreassen
-
0
En enkelt debutant i Nikolaj Jacobsens EM-trup

Landstræner Nikolaj Jacobsen har sat navn på de 19 spillere, der skal forsøge at spille Danmark til EM-guld på hjemmebane i januar. Truppen tæller stort set alle de vante profiler – og kun én debutant.

Der blev ikke plads til FHKs Martin Bisgaard. Han var udtaget i bruttotruppen, men er ikke blandt de 19 spillere, der skal spille EM på hjemmebane. Dog får den 23-årige playmaker Mads Svane fra Bjerringbro-Silkeborg, chancen for at trække den rød-hvide trøje over hovedet til sit første seniormesterskab.

EM i herrehåndbold spilles i januar, og Jyske Bank Boxen i Herning danner rammen om store dele af turneringen. Danmark går ind til mesterskabet som både regerende verdensmestre og olympiske mestre – og med et klart mål.

»Jeg synes, det er en meget stærk trup. Det er klart, der mangler Thomas Arnoldsen og Emil Madsen, som helt sikkert også ville have været med, hvis ikke de var skadet. Men overordnet set er det en virkelig stærk trup,« siger Nikolaj Jacobsen.

Debutant får chancen

Udtagelsen af Mads Svane er bemærkelsesværdig, fordi han endnu har sin første seniorlandskamp til gode. Alligevel har landstræneren valgt at tage ham med til EM.

»Mads er med af flere årsager. Han har haft et par virkelig stærke måneder i Bjerringbro-Silkeborg og taget masser af ansvar. Samtidig føler vi os bedre dækket ind med en ekstra spilstyrer, når både Rasmus Lauge og Lasse Andersson har døjet med skader,« forklarer landstræneren.

Svane er dermed den eneste egentlige debutant i truppen, som ellers består af rutinerede profiler med mange slutrunder på cv’et.

Ekstra specialist på fløjen

En anden markant beslutning i udtagelsen er, at Frederik Bo Andersen fra HSV Hamburg er med som ekstra højrefløj. Under VM blev positionen primært dækket af Johan Hansen, mens Niclas Kirkeløkke også kunne bruges der.

»Vi vil gerne have to specialister med, så det ikke kun er Johan, der er decideret højrefløj. Det giver os flere valgmuligheder,« siger Nikolaj Jacobsen.

Dermed har landstræneren prioriteret bredde og fleksibilitet på fløjene, samtidig med at bagkæden fortsat er spækket med internationale stjerner.

Målet er guld

Ambitionerne er til at tage og føle på. Danmark går ikke ind til EM for at gemme sig.

»Vores målsætning er at vinde EM. Det er ingen hemmelighed. Det ville også være mærkeligt andet som olympiske mestre og verdensmestre. Men vores første fokus er at spille god håndbold – for når vi gør det, er vi også svære at slå,« siger Nikolaj Jacobsen.

Flere af Danmarks kampe under EM nærmer sig allerede udsolgt, og forventningerne til endnu en dansk triumf er store.

Danmarks trup til EM 2026

Målvogtere
Emil Nielsen, FC Barcelona
Kevin Møller, SG Flensburg-Handewitt

Fløjspillere
Emil Jakobsen, SG Flensburg-Handewitt
Magnus Landin, THW Kiel
Johan P. Hansen, Skanderborg AGF Håndbold
Niclas Kirkeløkke, SG Flensburg-Handewitt
Frederik Bo Andersen, HSV Hamburg

Stregspillere
Magnus Saugstrup, SC Magdeburg
Lukas Jørgensen, SG Flensburg-Handewitt
Simon Hald, Aalborg Håndbold
Emil Bergholt, Skjern Håndbold

Bagspillere
Mathias Gidsel, Füchse Berlin
Mads Hoxer, Aalborg Håndbold
Simon Pytlick, SG Flensburg-Handewitt
Rasmus Lauge, Bjerringbro-Silkeborg
Lasse Andersson, Füchse Berlin
Lasse Møller, SG Flensburg-Handewitt
Mads Mensah, Skjern Håndbold
Mads Svane, Bjerringbro-Silkeborg

Stakkesvang spærres under motorvejen i to måneder på grund af fjernvarmearbejde

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Stakkesvang spærres under motorvejen i to måneder på grund af fjernvarmearbejde

TRAFIK. Bilister i Fredericia-området må forberede sig på ændrede kørselsruter i starten af det nye år. Fra den 5. januar til og med den 28. februar 2026 bliver Stakkesvang spærret for gennemkørsel under motorvejstunnellen som følge af etablering af fjernvarme for EWII Varme.

Det er Munch Forsyningsledninger, der skal udføre arbejdet under motorvejen. Spærringen gælder strækningen fra Adelvej og forbi motorvejstunnellen, og i perioden vil det ikke være muligt at køre gennem tunnellen på Stakkesvang.

For at hjælpe trafikanterne bliver der opsat infotavler med tydelig skiltning af omkørselsruter. Syd for motorvejen henvises trafikken til Adelvej, Tingvejen og Kraftværksvej, videre ad Kolding Landevej og Skærbækvej. Nord for motorvejen skal trafikanter benytte Børupvej, Europavej og Skærbækvej.

Selvom vejen spærres for biler, vil der fortsat være adgang for bløde trafikanter. Cyklister og gående kan benytte en midlertidig sti, der etableres ved siden af arbejdsområdet, så det fortsat er muligt at passere sikkert.

Forud for arbejdets opstart kan spørgsmål rettes til Michael Laursen, mens Carsten Hauborg er kontaktperson ved eventuelle problemer under selve spærringen.

Arbejdet er en del af udbygningen af fjernvarmenettet i området, og både entreprenør og bygherre beklager de gener, som afspærringen måtte medføre for trafikanter og beboere i området.

Direktøren for CJ A/S går på pension: Et generationsskifte, der blev taget i tide

Af
Redaktionen
-
0
Direktøren for CJ A/S går på pension: Et generationsskifte, der blev taget i tide

Årets afslutning markerer også afslutningen på et langt kapitel i CJ A/S. Efter næsten 15 år i virksomhedens ledelse – og syv år med et planlagt generationsskifte – går Hans Jørgen Ebbesen på pension. Dermed træder han et skridt tilbage fra den virksomhed, han var med til at stifte, og som i dag står som en markant aktør i entreprenørbranchen.

Siden 2022 har Jonathan Smetana haft det formelle ansvar som administrerende direktør, efter et langt parløb med Hans Jørgen, hvor overdragelsen blev forberedt i god tid.

Entreprenørbranchen lå i blodet

Interessen for entreprenørfaget opstod tidligt. Hans Jørgens far var selvstændig entreprenør, og byggepladserne var en naturlig del af barndommen.

»Vi har altid som børn været på byggepladser, så det har fulgt mig hele tiden. Det var ikke noget, jeg tænkte nærmere over. Det var bare den vej, der blev valgt, men det føltes meget naturligt,« fortæller han.

Som 24-årig, nyuddannet, begyndte han i branchen og fik erfaring fra både anlægs- og byggeopgaver. Senere blev han en del af Davidsen Partnere A/S. Da virksomheden gik konkurs, opstod grundlaget for det, der i dag er CJ A/S.

I 2011 stiftede Hans Jørgen sammen med tidligere kollegaer CJ Anlæg, som senere blev til CJ A/S.

»Vi var nogle mennesker, der syntes, det var sjovt at arbejde sammen, og vi elsker vores branche. Selvom det var hårde tider, var det faktisk relativt nemt at starte, fordi kunderne allerede var der. Mange fulgte med os fra Davidsen Partnere,« siger han.

Fra begyndelsen blev samarbejde, tillid og respekt bærende elementer – både internt og i relationen til kunder og samarbejdspartnere.

Samme DNA – større organisation

Når Hans Jørgen ser tilbage på de snart 15 år, er det især udviklingen i organisationen, der står tydeligt.

»Dengang var det en mindre butik. Vi var ikke så specialiserede som i dag og havde mange roller på én gang. Jeg var byggeleder, projektleder, direktør og økonomiansvarlig på samme tid,« siger han.

Efterhånden som virksomheden voksede, blev der bygget en mere specialiseret organisation op.

»Heldigvis fandt vi de rigtige folk undervejs.«

Samtidig har branchen ændret sig markant. Ifølge Hans Jørgen er entreprenørfaget i dag langt mere bureaukratisk end tidligere, med omfattende dokumentationskrav og komplekse processer.

»Hvis du ser på, hvordan min far drev virksomhed med 170 mand, og sammenligner med i dag, så kræver det langt flere funktionærer og specialiserede roller. Det er en helt anden verden.«

Trods udviklingen mener han, at virksomhedens grundlæggende kultur er bevaret.

»Selvom CJ A/S er blevet meget større og mere professionel, er det sådan set det samme DNA.«

Parløbet med den næste generation

Hans Jørgens afløser, Jonathan Smetana, har været en del af CJ A/S siden 2012. De seneste syv år har de kørt parløb i direktionen, inden Jonathan overtog posten som administrerende direktør i 2022.

De to har forskellige ledelsesstile, fortæller Hans Jørgen, men deler det samme værdisæt.

»Jonathan har professionaliseret organisationen yderligere. Der er kommet mere specialisering, og det er nødvendigt i en virksomhed af den størrelse i dag. Men kulturen og værdierne er de samme.«

Samarbejdet har ifølge Hans Jørgen været præget af åbenhed og respekt.

»Jonathan er meget direkte, og jeg har altid haft behov for at overveje tingene lidt mere og få flere fakta på bordet. Det har fungeret godt, netop fordi vi har haft gensidig tillid.«

Da beslutningen om generationsskiftet blev truffet, var der ifølge Hans Jørgen ingen tvivl i ledelsen.

»Jonathan var den rigtige. Han er en stærk leder med det rette værdisæt. For os var han fremtidens mand.«

Et nyt kapitel – på afstand

Selvom pensionen nu venter, slipper Hans Jørgen ikke virksomheden helt. Han fortsætter i bestyrelsen og forbliver aktionær i en årrække. Derudover er han engageret i Hertug Hans Skolen, et fælles projekt mellem CJ A/S og ASE Ejendomme.

»Det er mærkeligt, men jeg glæder mig også. Det føles som det rigtige tidspunkt at stoppe, fordi tingene er lykkedes. Jeg synes, CJ er på toppen af, hvor virksomheden skal være.«

Hans håb for fremtiden er fortsat udvikling – uden at miste ståstedet.

»Der vil komme flere facetter, måske nye geografier og nye aktiviteter. Men grundlaget vil være det samme: tidlig involvering og succes gennem langsigtede relationer.«

Den nye administrerende direktør, Jonathan Smetana, sender i den forbindelse en tak til sin mangeårige mentor:

»Det har været en gave at lære af en så tålmodig og inspirerende mentor som Hans Jørgen. Hans indsats har skabt et solidt fundament og givet organisationen handlerum til fortsat udvikling. Det arbejde ser jeg frem til at bygge videre på.«

Med generationsskiftet fuldendt går CJ A/S ind i et nyt kapitel – med rødderne solidt plantet i den kultur, der blev skabt fra begyndelsen.

Når minder, musik og jul går op i en højere enhed

Af
Poul Rand
-
0
Når minder, musik og jul går op i en højere enhed

Sct. Michaelis Kirke dannede den smukkeste ramme om årets veteranjulekoncert – en koncert, der på fornem vis mindede os om, at julen både er tid til eftertanke og fællesskab, men også til håb, lys og musikalsk glæde.

Slesvigske Musikkorps (SMUK), under sikker og nærværende ledelse af dirigent Stig Mærsk, leverede endnu en gang et program, der balancerede det traditionsrige med det nutidige. Fra de velkendte juletoner i Guds engle små og Dejlig er jorden til mere moderne og eftertænksomme værker som Mansion of the Lord blev publikum ført gennem både julens varme og veteranernes alvor – uden hverken patos eller løftede pegefingre.

Veterankoret i stærk opstilling

Særligt skal Sidsel Lund fremhæves for sin version af Silent Night – et smukt, frit og respektfuldt tropet indslag, hvor hun formåede at “freestyle” uden at ødelægge det hellige i sangen. Det er en kunst i sig selv. Også Martin Knudsen bidrog stærkt med vokal på et Rasmus Seebach-nummer, der – lidt overraskende og meget vellykket – fandt sin plads i kirkens rum.

Aftenens korte refleksion ved sogne- og garnisonspræst Kristoffer Simonsen satte ord på det, mange følte: at vi denne aften både mindedes dem, der har tjent – og samtidig tillod os at fejre julen sammen. En fin balance, som netop kendetegner disse arrangementer.

Stor ros skal også gå til Veterankoret i Fredericia. Et kor, der ikke er elitært, men menneskeligt. Her handler det ikke om perfekte stemmer, men om fællesskab, nærvær og det at stå sammen – præcis det, veteranarbejde også handler om. At koret er nu, en fast del af disse arrangementer, understreger, at veteranindsatsen ikke kun er noget, vi taler om, men noget vi lever.

Hele ideen bag veteranjulekoncerterne fortjener anerkendelse: samarbejdet mellem kirken, de lokale veterankoordinatorer, Veterankoret og SMUK er et skoleeksempel på, hvordan civilsamfund, kultur og Forsvaret kan spille sammen – bogstaveligt talt.

Det var en værdig, smuk og professionel koncert. Ingen flagviftende symbolpolitik – bare respekt, musik og fællesskab. Hvis nogen stadig mener, at den slags er overflødigt, så har de aldrig siddet i en kirke den 17. december kl. 16:30 og mærket stilheden efter den sidste tone.

Tak for indsatsen – og ja: Vi kan godt både mindes og fejre julen på samme tid.

1...191192193...1.975Side 192 af 1.975
Dødsfald Fredericia uge 12-14, 2026

Dødsfald Fredericia uge 12-14, 2026

Redaktionen - 0
Johannes Pedersen1946 - 2026 Finn Holger Nielsen1950 - 2026 Willy Lund1938 - 2026 Else Friis Hansen1931 - 2026 Gerda Honore Jensen1929 - 2026 Else Frimann1932 - 2026 Per Risom1949 -...
Dødsfald Fredericia uge 12-14, 2026

Dødsfald Middelfart uge 12-14, 2026

Stormen stopper togene: Ingen tog mellem Fredericia og Kolding

Stormen stopper togene: Ingen tog mellem Fredericia og Kolding

Festtelt fløj 200 meter i stormen: Landede hos sommerhusejere ved Vejlby Fed

Festtelt fløj 200 meter i stormen: Landede hos sommerhusejere ved Vejlby...

Blæsevejret hærger Fyn: Trampoliner flyver og trailer væltet på Lillebæltsbroen

Blæsevejret hærger Fyn: Trampoliner flyver og trailer væltet på Lillebæltsbroen