Mie Olise Kjærgaard udfordrer grænserne på Trapholt

0
Mie Olise Kjærgaard udfordrer grænserne på Trapholt

Trapholt i Kolding præsenterer fra den 16. januar 2025 udstillingen Agile Aggressions, skabt af den internationalt anerkendte kunstner Mie Olise Kjærgaard. Udstillingen, som bliver Kjærgaards største museumsprojekt i Danmark, består af helt nye værker, der er udviklet specifikt til Trapholt.

Ifølge museet omfatter udstillingen både store malerier og en 60 kvadratmeter stor installation, hvor besøgende kan bevæge sig ind i et kunstværk og opleve en kombination af visuelle og auditive elementer. Installationen består af et 275 kvadratmeter stort lærred, spejlgulv, siddepladser og et specialkomponeret lydspor.

En anderledes tilgang til kvindemotivet

I en pressemeddelelse fremhæver Trapholt, hvordan Mie Olise Kjærgaard arbejder med kvindelige motiver, der udfordrer traditionelle fremstillinger i kunsten. Hendes værker viser kvinder i dynamiske og uventede situationer – eksempelvis på skateboards, i rockbands og som drageryttere. Museumsinspektør og kurator Katrine Stenum Poulsen beskriver værkerne som “portaler ind i en alternativ virkelighed” og fremhæver kunstnerens evne til at kombinere ekspressiv teknik med store formater.

Foto: Kenneth Stjernegaard.

Mie Olise Kjærgaard, der både er uddannet kunstner fra Central St. Martins i London og arkitekt fra Arkitektskolen Aarhus, forklarer i pressemeddelelsen, at hendes værker undersøger mod og handlekraft.

– Jeg er interesseret i at `skyde sig selv af`, altså i at give los. Mine motiver er den omvendte Emma Gad – med fokus på at være modig frem for ’ordentlig’. Jeg vil gerne skabe en arena og et fællesskab, hvor vi tør risikere at tabe ansigt. Tør falde. Stå ude af balance. For det er nødvendigt, hvis vi vil have ægte frihed. Det raseri, vi kan spore i malerierne, er dybt alvorligt – omend de vigtige antydninger af humor, udtaler hun.

Foto: Nicolai Bejder.
Foto: Kenneth Stjernegaard

Del af en større udstillingsrække

Agile Aggressions er en del af udstillingsrækken Maleriske Sansninger, hvor Trapholt samarbejder med danske kunstnere om at undersøge maleriets rolle og potentiale i samtiden. Tidligere har kunstnere som Erik A. Frandsen og Malene Landgreen været en del af rækken, som er støttet af blandt andre Det Obelske Familiefond.

Udstillingen kan opleves frem til den 23. november 2025.

Efter byrådsballade er David Gulløv endelig udvalgsformand

0
Efter byrådsballade er David Gulløv endelig udvalgsformand

Efter flere dages intens debat og uenigheder omkring Socialdemokratiets omkonstituering i Fredericia Byråd, har David Gulløv endelig overtaget posten som formand for Senior- og Socialudvalget. Det blev formelt bekræftet på udvalgets første møde i 2025, som blev afholdt tirsdag.

David Gulløv er godt tilfreds med at være blevet valgt som formand og føler, at mødet forløb som det skulle. Han siger:

– Det er en god følelse at have. Det er rart at vide, at der er et system, og at mødet er blevet afviklet, som det skulle. Det giver en god fornemmelse af, at udvalget fungerer.

Gulløv har været forberedt på at påtage sig den nye rolle, og selvom han har haft tid til juleferie, har han også brugt tiden til at forberede sig på de opgaver, der ligger foran ham. Han forklarer:

– Noget af tiden har selvfølgelig været brugt på juleferie – at lægge arbejdet væk og få så meget fri som muligt. Men jeg har også haft tid til at læse gamle sager og tale med nogle af de personer, jeg har kontakt med. Jeg har forberedt mig på, hvad der ligger foran mig, og jeg har haft et grundmøde med direktør og chef for at få det store overblik over, hvad vi arbejder med.

Når det kommer til forberedelsen, er Gulløv opmærksom på de komplekse opgaver, han skal håndtere som formand. Han understreger, at der er meget at forberede sig på i en ny rolle som formand for et så stort område:

– Der er altid meget at forberede sig på. Man må sige, at man skal vide, hvad man går ind til. Det er klart, at der er flere ting at tage fat på, når man træder ind i et område, hvor der er så mange kort og regler at tage højde for.

David Gulløv er bevidst om, at det bliver en travl periode, og han forventer ikke, at det vil være en stille måned. Han beskriver, hvordan arbejdsbyrden allerede er høj, og han har planer om at besøge plejehjem og bosteder i kommunen for at få et indblik i arbejdet. Han siger:

– Ja, det er et af de største økonomiske områder, så der er også en del at se til. Det bliver bestemt ikke en stille måned, hvor alt står stille, tværtimod. Jeg skal også rundt og se nogle af de forskellige plejehjem og bosteder og få et indblik i, hvad vi har med at gøre her.

Et af de områder, Gulløv vil prioritere, er at arbejde tæt sammen med sine kollegaer og samarbejdspartnere, både internt i udvalget og med eksterne samarbejdspartnere. Han fremhæver vigtigheden af teamwork for at få succes:

– Jeg skal ud og besøge stedet og også mødes med de andre udenfor, som er vores samarbejdspartnere. Vi skal arbejde tæt sammen, så for mig er det vigtigt, at hvis vi skal lykkes med noget, så er det os sammen, der skal lykkes.

David Gulløv er opmærksom på, at der er store udfordringer på området, som allerede har fået fokus, især i forhold til sygefravær og økonomiske udfordringer. Han understreger, at det er vigtigt at bygge videre på de fremskridt, der er blevet gjort:

– Det er vigtigt at finde ud af, hvad der allerede er gjort, og så fortsætte de gode takter. Det er spændende at se, hvad der er blevet startet, og hvordan det har udviklet sig positivt. Jeg kan allerede se i mit forberedelsesarbejde, at der er blevet gjort fremskridt, og det er det arbejde, jeg skal fortsætte.

Gulløv er klar over, at målene ikke nødvendigvis vil blive nået hurtigt, men han er fokuseret på at gøre arbejdet ordentligt og sikre, at de økonomiske udfordringer på området bliver løst:

– For eksempel med at nedbringe omkostninger, især indenfor det område her. Det er ikke noget, man bare gør fra den ene dag til den anden, men jeg vil sikre, at det bliver gjort ordentligt.

Jesper Jensen stopper som landstræner

0
Jesper Jensen stopper som landstræner

Det kvindelige håndboldlandshold skal have ny landstræner. Det står klart, efter Jesper Jensen har meddelt DanskHåndbold, at han ikke længere ønsker at stå i spidsen for Håndboldkvinderne. Jesper Jensen stopper på posten den 30. juni 2025. Parterne havde ellers papir på en aftale frem til sommeren 2026.

Jesper Jensen har stået i spidsen for Håndboldkvinderne siden marts 2020. I størstedelen af hans landstrænerperiode har han samtidig været cheftræner for Team Esbjerg, men siden sommeren 2024 har han udelukkende skulle koncentrere sig om landstrænerjobbet på fuldtid.

– Vi er virkelig ærgerlige over, at Jesper Jensen ikke længere ønsker at være landstræner. Vi havde set frem til hans fortsatte ledelse, hvor han med sin fuldtidsansættelse havde ro på til at videreudvikle holdet. Men vi har også respekt for, at han efter fem år har behov for at prøve noget andet, siger sportschef i DanskHåndbold Morten Henriksen.

– Jesper Jensen har gjort et fantastisk stykke arbejde for Håndboldkvinderne og dansk håndbold som helhed. At kvalificere holdet til seks semifinaler i streg ved store mesterskaber og vinde tre bronzemedaljer og to sølvmedaljer er ekstremt flot. Der er ingen tvivl om, at Jesper Jensen afleverer Håndboldkvinderne et bedre sted, end hvor han startede for fem år siden, og det vil vi gerne takke ham for, siger Morten Henriksen.

Jesper Jensen sætter følgende ord på sin beslutning om at stoppe som landstræner:

– Jeg har i mine snart fem år som landstræner været enormt glad for jobbet, og det er jeg sådan set stadig. Men jeg må også erkende, at jeg savner håndbold i hverdagen. Jeg savner den daglige udvikling og sparring med spillerne, og jeg savner selv at være på gulvet i hallen og se spillerne rykke sig. Derfor har jeg besluttet mig for at stoppe som landstræner, siger Jesper Jensen og tilføjer:

– Jeg er megastolt af det arbejde, vi har lavet med kvindelandsholdet. Det gælder både spillere, ledergruppen omkring holdet, DanskHåndbold og ikke mindst klubberne, som jeg har nydt at arbejde sammen med. Dansk kvindehåndbold er inde i en rivende udvikling, og det har alle ovenstående en enorm stor aktie i. Så tak til alle for at have været med til at bringe Håndboldkvinderne op på den hylde, hvor de spiller med om medaljer uanset, hvor de stiller op. Det har været et kæmpe privilegium at stå i spidsen for, slutter Jesper Jensen.

DanskHaandbold går nu i gang med at finde afløseren for Jesper Jensen.

Falske bankbude på spil i Sydøstjylland

0
Falske bankbude på spil i Sydøstjylland

Flere personer i Sydøstjyllands politikreds er det seneste døgn blevet ofre for en svindelmetode, hvor personer udgiver sig for at være bankansatte. Svindlerne lokker betalingskort og pinkoder fra deres ofre og har taget både kort, smykker og kontanter med sig. Politiet opfordrer til øget årvågenhed.

Sydøstjyllands Politi har modtaget flere anmeldelser om svindel i områderne Grindsted og Vorbasse. Fremgangsmåden er simpel, men effektiv. En person ringer og præsenterer sig som en medarbejder fra en bank, der påstår, at ofrets betalingskort er blevet misbrugt. Kort efter dukker en “bankrepræsentant” op på adressen for at hente kortet – sammen med pinkoden.

Advarsel fra politiet

– Vi kan simpelthen ikke sige det nok gange: Giv aldrig dine personlige oplysninger som koder og MitID til andre, og udlevér aldrig betalingskort, kontanter eller værdigenstande til fremmede, siger politikommissær Jesper Julian Christensen, der leder Det Kriminalpræventive Sekretariat i Sydøstjyllands Politi.

Han understreger, at banker aldrig vil bede kunder om at udlevere kort eller koder på denne måde.

Forebyggelse mod svindel

Politiet anbefaler flere tiltag for at undgå at blive kontaktet af svindlere. Blandt andet kan et udeladt nummer hos teleselskabet gøre det sværere for svindlere at finde kontaktoplysninger på nettet. Det betyder, at navn, adresse og telefonnummer ikke længere vil være synlige på tjenester som Krak.

– En af de måder, svindlerne kommer i kontakt med deres ofre på, er ved at slå deres navn, adresse og telefonnummer op på nettet. Derfor kan man forebygge overhovedet at blive kontaktet af de kriminelle ved at få udeladt nummer hos ens teleselskab.

Det er særligt ældre borgere, som er i risikogruppen, og her opfordrer Jesper Julian Christensen til, at pårørende hjælper med at beskytte dem mod at blive ofre for denne type kriminalitet.

– Selvom alle kan blive snydt, så ser vi, at det særligt er vores ældre medborgere, det går ud over. Så hjælp dine forældre og andre ældre bekendte med at gøre deres kontaktoplysninger mindre tilgængelige på nettet, så de kriminelle får sværere ved at kontakte dem til at begynde med, afslutter politikommisæren.

Natklub i Vejle er lukket

0
Natklub i Vejle er lukket

Temabar i Vejle, der ligger på Dæmningen, er lukket. Det erfarer AVISEN.

Sidens Facebook-side er blevet slettet og på Proff er linksene døde, når man søger på “Temabar Vejle” på Google.

Flere kilder oplyser, at REKOM Group, der er en stor kæde med mange natklubber mm. i hele Skandinavien, har andre planer for stedet.

Hidtil har AVISEN forgæves forsøgt at få en kommentar fra REKOM Group.

Koncert i Hannerup Kirke med Søren Storm og Lasse Toft Eriksen

0
Koncert i Hannerup Kirke med Søren Storm og Lasse Toft Eriksen

Den 30. januar 2025 inviterer Hannerup Kirke til en aften med musikalsk mangfoldighed, når violinisten Søren Storm og organisten Lasse Toft Eriksen optræder i kirken kl. 19.30.

De to musikere, der har arbejdet sammen i 20 år, siden deres tid på konservatoriet, præsenterer et koncertprogram, der spænder bredt fra barok til moderne toner.

Repertoiret for aftenen byder på alt fra de sprøde, klassiske baroktoner til festlige romantiske danse og populære melodier, herunder værker af den velkendte komponist Bent Fabricius-Bjerre. Med deres lange samarbejde og dygtighed på hver deres instrument lover Storm og Eriksen en koncert, der rummer både tradition og nyskabelse.

Koncerten er gratis at deltage i, og Hannerup Kirke opfordrer alle interesserede til at komme og nyde musikken. Hvis man ønsker at starte aftenen med fællesspisning, tilbydes dette også som en del af kirkens Spisekrogs-koncept.

Så meget koster nyt Lidl-kryds

0
Så meget koster nyt Lidl-kryds

Tirsdag kunne Fredericia Kommune og Lidl melde ud, at parterne er nået til enighed om det omdiskuterede kryds ved den nye Lidl-butik på Gl. Landevej, hvor krydset ved Snaremosevej skal ombygges. Denne aftale markerer et vigtigt skridt fremad i at sikre en sikker og funktionel trafikafvikling omkring den kommende butik.

Bo René Schjødt Andersen, fagchef for erhverv, mobilitet og byudvikling i Fredericia Kommune, udtrykte stor tilfredshed med aftalen og den løsning, der nu er på plads: – Det er med stor tilfredshed, at Lidl og kommunen har kunnet indgå en aftale, som sikrer, at krydset nu får lyssignal, til glæde for de mange kunder ved Lidl.

Mads T. Nielsen, udviklings- og ejendom direktør i Lidl Danmark, understregede vigtigheden af at finde en god trafikal løsning: – Vi har hele tiden ønsket at bidrage til, at der kom en god trafikal løsning, som giver en let og sikker adgang til butikken. Derfor er vi tilfredse med, at vi nu har fundet en god løsning, som giver netop det.

I pressemeddelelsen blev det oplyst, at Lidl står for omkostningerne ved ombygningen af krydset, inklusiv installationen af signalanlægget. Kommunen betaler omkostningerne for etablering af en venstresvingsbane på det vestlige ben af Snaremosevej. Dette tiltag anses som en nødvendighed for at sikre en smidig trafikafvikling, selvom det ikke direkte relaterer sig til Lidl’s drift.

Aftalen gør det muligt at fremtidssikre krydset i forhold til den øgede trafikmængde, som forventes, efterhånden som området udvikles. For både de ligeud kørende og de svingende trafikanter på Snaremosevej vil den nye løsning resultere i en mere glidende og sikker trafikafvikling.

– Kommunens andel er et fast beløb og ændres ikke, uanset om ombygningen af krydset bliver dyrere end forventet, oplyser Schjødt Andersen, som også tilføjer, at ombygningen vil finde sted fra januar til maj 2025, og der vil være kortvarige vejlukninger i løbet af vinterferien i uge 7.

Efterfølgende har Fredericia AVISEN været i kontakt med Bo René Schjødt Andersen for at få klarhed på kommunens økonomiske bidrag til projektet.

– Beløbet er omkring 900.000 kroner, og det er taget inden for det eksisterende budget. Jeg synes, vi er kommet frem til en god løsning, og det er en fair løsning for begge parter, forklarer han.

Han pointerer samtidig, at Lidl’s del af projektet, der inkluderer ombygning af krydset og installation af signalanlæg, normalt vil koste mellem 3,5 millioner og 4,5 millioner kroner.

To personer anholdt i forbindelse med toårig drengs død

0
To personer anholdt i forbindelse med toårig drengs død

Syd- og Sønderjyllands Politi har anholdt en 52-årig kvinde og en 28-årig mand fra Varde Kommune, som er sigtet for kvalificeret vold med døden til følge.

Anholdelserne skete onsdag den 7. januar som led i en efterforskning af et tragisk dødsfald, der fandt sted den 14. december 2024.

Den toårige dreng blev natten til lørdag den 14. december indlagt på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, og kort efter blev han overført til Odense Universitetshospital. På trods af intensiv behandling afgik barnet ved døden som følge af alvorlige skader og blødninger i hovedet.

I første omgang blev de to sigtede anholdt samme dag som barnets død. De blev fremstillet i grundlovsforhør den følgende dag, men Retten i Esbjerg besluttede at løslade dem, da retten vurderede, at der ikke var tilstrækkelig mistanke til at varetægtsfængsle dem. Politiundersøgelserne fortsatte dog, og der blev indhentet flere retsmedicinske oplysninger, som førte til nye anholdelser onsdag.

Begge personer vil torsdag den 9. januar 2025 blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg, hvor anklagemyndigheden vil anmode om, at dørene lukkes for offentligheden under forhøret.

Efterforskningen er fortsat i gang, og politiet har ikke offentliggjort yderligere detaljer om sagen.

Højeste vandstand i 11 år

0
Højeste vandstand i 11 år

Både i Esbjerg og Ribe har vandstanden i forbindelse med den kraftige storm været den højeste i 11 år. Ikke siden stormen Bodil har den været så høj.

Langs vestkysten gik bølgerne bogstaveligt højt. Da vandstanden var på sit højeste, var den 330 centimeter i Esbjerg og 361 centimeter i Ribe Kammersluse over normalen.

Det oplyser DMI.

Det bliver dyrere at køre i bus

0
Det bliver dyrere at køre i bus

Sydtrafik justerer deres priser fra søndag den 19. januar, hvor de sammen med de øvrige trafikselskaber i regionen sætter priserne op på busbilletter. Prisjusteringerne for flextrafik vil træde i kraft dagen efter, mandag den 20. januar, oplyser selskabet til AVISEN.

I 2025 er takstloftet sat til 3,6 procent, men Sydtrafik har valgt ikke at udnytte hele denne mulighed. Den samlede gennemsnitlige stigning på tværs af de forskellige billettyper i busserne bliver derfor kun på 2 procent, mens priserne for Flextur stiger med gennemsnitligt 3 procent.

Stigningen på 2 procent fordeler sig forskelligt afhængigt af billettypen. Enkeltbilletter, der købes via app eller kontant hos chaufføren, forbliver uændrede og koster fortsat 26 kr. for en billet til 2 zoner for voksne. Derimod stiger prisen for den samme rejse på Rejsekortet fra 22,75 kr. til 23,25 kr. for en voksen passager.

Prisen for et pendlerkort til 2 zoner stiger fra 420 kr. til 435 kr. for fri kørsel i 30 dage. For dem, der benytter Flextur til at blive kørt direkte fra adresse til adresse, vil det være kilometertaksten, der stiger. Minimumsbeløbet på 50 kr. forbliver uændret, mens kilometertaksten stiger med 0,25 kr. pr. kilometer.

De nye priser er en del af Sydtrafiks årlige justering og afspejler en kombination af driftsomkostninger og prisreguleringer, som gælder for både busser og flextrafik.

Sent OB-stik knuser FC Fredericia i Odense

Sent OB-stik knuser FC Fredericia i Odense

0
Det så længe ud til, at FC Fredericia skulle hente et point med hjem over Lillebælt. I stedet måtte fredericianerne rejse hjem med tomme...