Kenny Bruun Olsen om cykelstier: Sikkerheden efterhånden er ved at være god

0
Kenny Bruun Olsen om cykelstier: Sikkerheden efterhånden er ved at være god

POLITIK. En ny undersøgelse fra Asfaltindustrien viser, at 42 procent af borgerne oplever, at veje og cykelstier er blevet dårligere de seneste fem til ti år. I Fredericia genkender byrådsmedlem Kenny Bruun Olsen (V) kun delvist billedet. For ham handler det om en vedvarende driftopgave, hvor kommunen hele tiden er på forkant, men hvor ressourcer og prioriteringer spiller en afgørende rolle.

»Jeg synes jo, vi er efter det hele tiden. For nylig var jeg ude at cykle på Vestre Ringvej, hvor nogle poppeltræer havde brækket asfalten op med rødderne. Det var næsten umuligt at cykle. Vi fik fældet træerne, og cykelstien blev repareret igen. Men det viser jo, at det hele tiden kræver vedligehold. Vi har efterhånden omkring 400 kilometer cykelstier i Fredericia, og det er selvfølgelig en ordentlig portion. Så der er en driftopgave der også,« siger Kenny Bruun Olsen.

Han anerkender, at der kan være en forsinkelse på enkelte projekter, men understreger, at kommunen reagerer, når problemerne bliver tydelige.

En del af vejnettet i Fredericia er lagt ud i funktionsudbud, hvor private virksomheder står for vedligeholdelsen over en længere periode. »Så skal de sørge for, at vejene er i orden inden for de rammer, der er aftalt. Man kan måske sige, at det er lidt ligesom at sætte ulven til at vogte fårene, men de har jo en klar ramme at arbejde indenfor,« siger han.

Samtidig peger han på, at kommunen i stigende grad overlader ansvaret for visse veje til private grundejere. »Vi har også en masse privatveje, som er på vej til at blive lagt ud til private. Simpelthen fordi vi ikke har råd til at lave det hele,« siger han.

Afhængig af oliepriser og statslige puljer

Ifølge Kenny Bruun Olsen er kommunens asfaltbudget følsomt over for eksterne faktorer. »Asfalt er jo afhængig af oliepriser og ting og sager. Når olieprisen er nede, plejer vi også gerne at sige, at så skal der lige laves noget mere asfalt,« siger han.

Derudover spiller statslige tilskud en vigtig rolle. »Vi plejer som regel at være gode til at udnytte de puljer, der er. Når man kan søge om cykelstier, kan vi mange gange få halvdelen af udgifterne dækket af staten. Det forsøger vi at udnytte voldsomt meget,« siger han.

Selvom rapporten peger på, at mange borgere oplever utryghed, når de cykler på slidte stier, vurderer Kenny Bruun Olsen, at udviklingen går i den rigtige retning. »Når vi laver nye cykelstier, så driftes de, og vi laver hele tiden nye. Jeg synes, sikkerheden efterhånden er ved at være god. I det kommende budget er der for eksempel afsat midler til nye cykelstier inde i byen netop for at øge sikkerheden for cyklister. Så som jeg ser det, er sikkerheden i orden,« siger han.

Ikke en underprioriteret dagsorden

På spørgsmålet om, hvorvidt veje og cykelstier er blevet underprioriteret i Fredericia, afviser han. »Der er altid et budget, vi skal holde, men vi bruger mange penge på området. Jeg synes ikke, vi har forsømt det. Tværtimod arbejder vi hele tiden på at udnytte de muligheder, der er, og vi følger med,« siger Kenny Bruun Olsen.

Læs også

Lyserød søndag i FHK – kager, håndbold og fællesskab i kampen mod brystkræft

0
Lyserød søndag i FHK – kager, håndbold og fællesskab i kampen mod brystkræft

EVENT. Når Fredericia Håndboldklub søndag den 5. oktober fylder Fredericia Idrætscenter med ungdomskampe og til sidst en divisionskamp, er det ikke kun håndbolden, der er i fokus. Klubben markerer Lyserød Søndag og samler ind til kampen mod brystkræft med kager, kaffe og fællesskab.

Initiativet udspringer af klubbens aktivitetsråd, hvor ideen om at kombinere håndbold og velgørenhed hurtigt tog form. »Vi synes, det kunne være fedt at være med til at samle penge ind, som bliver brugt på noget nyttigt. Det betyder meget, at vi kan støtte en sag, der rammer så mange,« fortæller Mie Kjærgaard, der står i spidsen for arrangementet.

For hende og resten af klubben er det vigtigt at vise, at FHK også ser ud over banen. »Det kan jo både være forældre og bedsteforældre, der er ramt. Det betyder rigtig meget, at vi som klub kan vise, at vi tænker på dem og bakker op om sagen. Vi vil gerne støtte dem, der er syge, og dem, der har brug for hjælp,« siger hun.

Det er ikke småting, spillerne og deres familier bidrager med. Fra U11 og opefter bager hver årgang op mod 100 kager, som sælges på dagen sammen med kaffe og saftevand. »Trænerne spørger bare ud, og der er altid nogen, der gerne vil bage. Sidste år havde vi faktisk 8-10 personer, der bare kom med kager uden at være blevet spurgt. Der er en kæmpe opbakning,« fortæller Mie Kjærgaard.

Boderne bemandes af spillerne selv, og det er ikke tilfældigt. For klubben er det vigtigt, at de unge mærker, hvad det betyder at bidrage. »Det giver dem ejerskab og fællesskab. De er med til at støtte op og mærker, at de gør en forskel. Det betyder meget for dem, og de vil virkelig gerne være en del af det,« siger hun.

Lyserød Søndag bliver samtidig en hel håndbolddag i Fredericia Idrætscenter. Ti ungdomskampe fordelt på to haller og til sidst 1. divisionsdamerne på banen sætter rammen for, at man kan kombinere sport, hygge og velgørenhed. »Der er rig mulighed for både at se god ungdomshåndbold og støtte en god sag. Og så kan man jo få sig en lækker kage eller en kop kaffe undervejs,« siger Mie Kjærgaard.

Sidste år blev der solgt for næsten 8.000 kroner. I år håber klubben på at kunne runde endnu højere, men det vigtigste er at samle folk om noget meningsfuldt. »Man skal kigge forbi, både fordi man kan købe nogle virkelig lækre kager, og fordi man kan støtte en rigtig god sag. Og så er der altså også nogle vildt gode kampe at se. Det bliver en dag, hvor der er noget for både smagsløgene og hjertet,« siger hun.

Når hallen fyldes af duften af kage og farven lyserød, bliver det et synligt bevis på, at en lokal håndboldklub kan række langt ud over banen og være med til at gøre en forskel.

Ulla Sørensen peger på dialog og fællesskab som nøglen til bedre ældrepleje i Middelfart

0
Ulla Sørensen peger på dialog og fællesskab som nøglen til bedre ældrepleje i Middelfart

POLITIK. Den første landsdækkende undersøgelse af hjemmehjælpen på kommuneniveau viser, at Middelfart ligger flot placeret. 81 procent af borgerne, der modtager hjemmehjælp, er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får. Men bag tallene gemmer sig også udfordringer. Syv procent er direkte utilfredse, og især på områder som rengøring, selvbestemmelse og livskvalitet er der plads til forbedring.

For byrådsmedlem Ulla Sørensen (S), der sidder i Social- og Sundhedsudvalget, er undersøgelsen både et skulderklap og en øjenåbner. »Jeg tror, at det vi gør rigtigt, er, at personalet har lært, hvor vigtig den personlige kontakt er. Vi gør meget ud af, at det så vidt muligt er de samme personalegrupper, der kommer i de forskellige områder, så borgerne oplever genkendelighed. Selvfølgelig kan vi ikke gardere os mod ferie og sygdom, men generelt hører vi en høj tilfredshed,« siger hun.

Tallene understøtter billedet. 90 procent af de ældre er tilfredse med den personlige pleje, og hele 95 procent føler sig trygge ved medarbejderne. Men rapporten viser også, at kun 29 procent i høj grad oplever, at det er de samme medarbejdere, der kommer i hjemmet. Det er et paradoks, som politikerne må tage alvorligt.

»Der er borgere, der er utilfredse, og det må vi tage alvorligt. Det handler om at gå i dialog med de enkelte. Man kan ikke vide, hvad man ikke ved, og derfor er det vigtigt, at borgerne yder deres utilfredshed. Vi skal lytte og handle på det,« siger hun.

Et af de områder, hvor utilfredsheden er størst, er rengøringen. Her er 19 procent af borgerne utilfredse. Ifølge Ulla Sørensen handler det dels om forventningsafstemning, dels om prioriteringer i en presset hjemmepleje. »Nogle forventer måske, at hele huset bliver gjort rent. Men vi gør rent i de områder, hvor borgeren færdes. Har man et hus i to etager, er det ikke sikkert, vi går på første sal. Det er vigtigt at være tydelig om, hvad vi kan tilbyde, så borgeren ikke sidder tilbage med en urealistisk forventning,« siger hun.

Rapporten peger også på, at kun 40 procent af borgerne i Middelfart oplever i høj grad at have indflydelse på, hvordan hjælpen gives. Her ser Ulla Sørensen en klassisk udfordring mellem borgerens ønsker og systemets vurdering. »De fleste får hjemmehjælp, fordi det er et behov, og det er visiterne, der vurderer, hvor meget der skal til. Det kan skabe en diskrepans mellem, hvad borgeren ønsker, og hvad kommunen vurderer, er nødvendigt. Derfor er dialog afgørende. Vi skal møde borgeren der, hvor de er, og finde ud af, hvad der er vigtigst for dem,« siger hun.

Et andet punkt, hvor rapporten viser blandede resultater, er inddragelsen af pårørende. 54 procent oplever, at de bliver inddraget godt, men 15 procent svarer nej. For Ulla Sørensen er nøglen igen dialog – og respekt for, at borgeren selv bestemmer. »Det er borgeren, der er i centrum. Hvis en pårørende ønsker at blive mere inddraget, kræver det borgerens tilsagn. Vi må aldrig tale hen over hovedet på den ældre. Samtidig vil vi gerne have flere pårørende med ind i arbejdet, for det giver tryghed, men det skal ske i respekt for borgerens ønsker,« siger hun.

Rapporten viser desuden, at ti procent af de ældre vurderer deres livskvalitet som dårlig eller meget dårlig. For Ulla Sørensen er det en påmindelse om, at kommunen ikke kan løse alt alene. »Det er svært, for livskvalitet er et bredt begreb. Mange ældre oplever, at når de først får hjemmehjælp, bliver det sværere at komme ud, og så bliver de isolerede. Her skal vi arbejde sammen med civilsamfundet. Ældresagen og Frivilligcenteret gør et stort arbejde mod ensomhed. Vi kan ikke forvente, at familien altid kan være der, især ikke når børnene bor spredt rundt i landet. Men vi kan støtte op om frivillige fællesskaber og tilbud, der kan bryde isolation,« siger hun.

Tallene fra rapporten giver hende derfor både grund til optimisme og til handling. Middelfart ligger flot på tryghed, personlig pleje og borgernes oplevelse af respekt, men udfordringerne med rengøring, selvbestemmelse og livskvalitet kalder på politisk fokus.

»Det vigtigste er, at vi bliver ved med at lytte til borgerne. Vi skal ikke stirre os blinde på, at 81 procent er tilfredse. Vi skal kigge på de syv procent, der er utilfredse, og finde ud af, hvad vi kan gøre bedre. Og vi skal skabe bedre rammer for, at de ældre kan leve et liv med værdighed og fællesskab, også når de bliver afhængige af hjælp,« siger Ulla Sørensen.

Hun ser dialogen som det gennemgående svar. »Dialog, dialog, dialog. Det er kernen. Vi skal tale med borgerne, vi skal tale med de pårørende, og vi skal skabe løsninger sammen med civilsamfundet. Det er sådan, vi kan styrke ældreplejen i Middelfart,« siger hun.

Jes Rønn Hansen ser godt fundament men advarer mod at tage tilfredsheden for givet

0
Jes Rønn Hansen ser godt fundament men advarer mod at tage tilfredsheden for givet

POLITIK. Middelfarts nye tal fra Ældreministeriets landsdækkende brugerundersøgelse tegner et overvejende positivt billede. 81 procent af hjemmehjælpsmodtagerne i kommunen er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får. For byrådsmedlem Jes Rønn Hansen fra Socialdemokratiet er det en anerkendelse af det arbejde, der hver dag udføres i borgernes hjem, men han advarer samtidig imod at lade tallene blive en sovepude.

»Det kommer ikke bag på mig,« siger han. »Jeg kommer rundt i mange hjem via mit civile arbejde, og jeg hører stort set kun gode historier. Men der kan selvfølgelig være smuttere. Mennesker er mennesker, og der kan opstå misforståelser. Det betyder ikke, at vi ikke skal tage det alvorligt.«

Tallene bekræfter, at den personlige pleje står stærkt i Middelfart. Ni ud af ti vurderer den personlige pleje positivt, og mange peger på relationen til medarbejderne som afgørende for deres tryghed og tilfredshed. Alligevel er der konkrete sprækker i facade: rengøring skiller sig ud som det område med størst utilfredshed, og kun en lille del af de ældre oplever i høj grad, at de møder de samme medarbejdere hver gang.

»Når man hører historier fra borgere, har nogle haft op imod 20 forskellige hjælpere over få dage,« siger Jes Rønn Hansen. »Det kan være forvirrende for ældre, og det gør livet utrygt. Vi har i årevis arbejdet med frisættelse og faste teams. Det giver medarbejderne mulighed for at prioritere og skabe ro i deres arbejdsgange, og det er en af forklaringerne på, at vi ligger så stærkt.«

Han anerkender, at de mest presserende kritikpunkter ofte hænger sammen med ressourcer og personaleforhold. Rengøring scorer markant lavere end personlig pleje, og omkring hver femte af de adspurgte er utilfredse med den praktiske hjælp. For Jes Rønn Hansen er forklaringen todelt: dels er der færre timer til rengøring end tidligere, dels rammes hjemmeplejen af rekrutteringsudfordringer og et højt sygefravær, som tvinger ledelsen til at prioritere de basale, sundhedsfaglige opgaver.

»Det er ressourcer og personaleforhold,« siger han. »Når vi har travlt, og når hænder mangler, prioriterer medarbejderne det, der handler om personlig pleje og sikkerhed. Det betyder, at rengøring og opgaver, der kræver tid til detalje, bliver klemt. Det er et problem, vi må forholde os politisk til.«

Et andet tal, der springer i øjnene, er kontinuiteten. Kun omkring hver tredje oplever i høj grad at få besøg af de samme medarbejdere. Jes Rønn Hansen mener, at de faste teams, som ældreloven understøtter, er en del af svaret, men peger også på en mere grundlæggende udfordring: mange ældre oplever en eksistentiel afmagt, når funktionsevne svinder, og det kan slå igennem i deres oplevelse af selvbestemmelse og indflydelse.

»Der er en dimension i det her, som ikke kun handler om organisering,« siger han. »Når folk bliver ældre, mister de nogle evner og får sværere ved at overskue. Den følelse af afmagt påvirker, hvordan man oplever selvbestemmelse. Så det handler både om at ændre arbejdsgange hos os og om at forstå den eksistentielle side af det at blive ældre.«

I rapporten peger mange ældre på, at de oplever begrænset indflydelse på, hvordan hjælpen gives, og det bør ifølge Jes Rønn Hansen mødes med ydmyghed snarere end hurtige administrative fixes. Han mener, at frisættelsen i hjemmeplejen har hjulpet, fordi den giver de ansatte frihed til at tilpasse indsatsen til borgerens dag. Samtidig er det en ny færd for mange medarbejdere, som gennem årtier har arbejdet efter faste rutiner.

»Det kan være svært for en medarbejder, der har gjort det samme i 30 år, pludselig at skifte gear og lade borgeren bestemme mere, især når der er travlt,« siger han. »Det kræver oplæring, kulturændring og tid. Men det er nødvendigt, hvis vi vil gå fra at gøre ting for mennesker til at gøre ting med mennesker.«

Rapporten peger også på livskvaliteten. Cirka hver tredje vurderer deres livskvalitet som nogenlunde, og omkring en tidel oplever den som dårlig eller meget dårlig. Jes Rønn Hansen beklager ikke alene tallene, men afviser samtidig at se det som et problem kommunen kan løse alene.

»Det er forbløffende få,« siger han om andelen med dårlig livskvalitet, men uddyber straks: »Det er ikke, fordi det ikke gør indtryk. Når man mister evner, falder nogle drømme bort, og det påvirker livskvaliteten. Vi kan prøve at gøre noget med forebyggelse, med rehabilitering og med at få civilsamfundet og pårørende mere aktivt ind. Men vi kan ikke gøre folk unge igen. Vi kan forsøge at give små forbedringer i hverdagen, som betyder meget.«

Han peger på, at mange forbedringer ligger i det nære: bedre dialog med pårørende, flere frivillige besøgsordninger, aktiviteter i lokalsamfundet og muligheder for at deltage i små fællesskaber. Disse initiativer kan ifølge ham løfte livskvaliteten for de mest udsatte.

Jes Rønn Hansen afslutter med en realistisk optimisme. De gode tal giver et grundlag at bygge videre på, men de må ikke føre til hvilepuder i politikken.

»Vi skal være ydmyge over for tallene. De viser, at noget fungerer, men de viser også, hvor vi skal sætte ind. Vi skal arbejde videre med rengøring, med kontinuitet og med at få borgere til at føle mere indflydelse. Og vi skal blive ved med at lytte til dem, der ikke er tilfredse. Det er dér, vi virkelig kan gøre en forskel.«

John Kromann: Mere omsorg og mindre minutstyring i Middelfarts ældrepleje

0
John Kromann: Mere omsorg og mindre minutstyring i Middelfarts ældrepleje

POLITIK. En ny landsdækkende undersøgelse fra Ældreministeriet viser, at 81 procent af hjemmehjælpsmodtagerne i Middelfart er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får. Kommunen ligger dermed over landsgennemsnittet, men undersøgelsen afslører også udfordringer. Syv procent af borgerne er utilfredse, og især på rengøring og selvbestemmelse er der problemer, som politikerne nu må tage stilling til.

For byrådsmedlem John Kromann (V), der sidder i Social- og Sundhedsudvalget, er der grund til at glæde sig over de pæne tal, men han lægger samtidig vægt på, at arbejdet med hjemmehjælpen er langt fra færdigt.

»Jeg tror, at det vi gør rigtigt, er, at vi satser på faste teams. Det betyder, at borgerne møder færre forskellige medarbejdere, og det giver tryghed. Vi har også et personale, der er engageret og omsorgsfuldt. Når de kommer ud til borgerne, er de ikke bare fagligt dygtige, men de viser også oprigtig omsorg. Det kan mærkes, og det tror jeg er en vigtig grund til, at tilfredsheden er så høj,« siger han.

Samtidig peger han på, at generationen af ældre i Middelfart også er en med stor taknemmelighed. »Når man er oppe i årene, skal der ikke altid så meget til, før man er tilfreds. Mange er glade bare for, at nogen kommer,« siger Kromann.

Men bag de positive tal gemmer sig også utilfredsheden hos en mindre, men vigtig gruppe. Ifølge rapporten er syv procent utilfredse eller meget utilfredse. »Vi kommer aldrig helt ned på nul,« siger John Kromann. »Når vi har så mange medarbejdere og så mange besøg, vil der altid ske enkeltsager, der skaber utilfredshed. Men vi skal hele tiden se på forbedringspotentialerne. Vi skal blive endnu bedre til at sikre, at borgerne møder de samme mennesker, og vi skal minde medarbejderne om, at omsorg skal komme først. Det må ikke føles som minutstyring, hvor alt handler om at løbe efter et skema.«

Tallene viser også, at tilfredsheden er højest på den personlige pleje, hvor 90 procent af borgerne er tilfredse. Til gengæld halter rengøringen, hvor 19 procent er utilfredse. For John Kromann rejser det et principielt spørgsmål om, hvorvidt rengøringen overhovedet skal blive ved med at være en kommunal kerneopgave.

»Jeg tror på, at vi på et tidspunkt må overveje, om rengøringen skal skilles ud fra hjemmeplejen. Det kan være, at en privat aktør skal tage sig af det. Når vi ser på fremtidens prognoser for arbejdskraft, bliver det svært at rekruttere nok medarbejdere. Så bliver vi nødt til at fokusere på det, jeg vil kalde kærnevelfærden – den nære omsorg og pleje. Rengøringen kan måske løses på andre måder,« siger han.

Han er skeptisk over for at se teknologi som løsningen på rengøringsområdet. »Når man taler om ny teknologi, handler det ofte om robotstøvsugere. Jeg tror ikke, de gør den store forskel. Især ikke i små hjem med ældre mennesker. Teknologi skal aldrig være en erstatning for god omsorg,« siger han.

Et andet centralt punkt i rapporten handler om selvbestemmelse. Kun 40 procent af borgerne oplever i høj grad, at de har indflydelse på, hvordan hjælpen gives. For Kromann er tallet en klar påmindelse. »Når 40 procent siger, at de savner indflydelse, så er der et behov derude. Vi skal sætte frontmedarbejderne fri til at kunne lave aftaler i øjenhøjde med borgeren og de pårørende. Det handler om at spørge: Hvad vil du gerne have i næste uge. Hvad har du brug for i dag. Og så tage ansvar for at tilpasse hjælpen derefter. Det er mere værdifuldt end at følge en plan ned til mindste minut,« siger han.

På pårørendeområdet viser rapporten, at 54 procent oplever en god inddragelse, mens 15 procent svarer nej. Her mener John Kromann, at tilgængeligheden er afgørende. »Det handler om at sikre, at de pårørende nemt kan få fat på en person i systemet. Jeg arbejder selv på en stor arbejdsplads med mange kunder, og der er det samme problem: tilgængelighed. Hvis de pårørende ikke kan komme igennem eller finde den rette kontakt, skaber det frustration. Vi skal gøre det nemmere,« siger han.

Rapporten viser desuden, at ti procent af de ældre i Middelfart vurderer deres livskvalitet som dårlig eller meget dårlig. For Kromann hænger livskvalitet tæt sammen med selvbestemmelse og omsorg. »Det er svært at give livskvalitet til ældre, der kæmper med kroniske sygdomme og smerter. Men vi kan gøre en forskel, hvis vi møder dem i øjenhøjde. Nogle gange handler det ikke om rengøring eller praktiske opgaver, men om at gå en tur, holde i hånd eller tage en samtale. Medarbejderne skal være solskin, når de træder ind ad døren,« siger han.

For ham er budskabet klart: Middelfart står stærkt, men der er stadig meget at arbejde med. »81 procent tilfredse er flot, men vi må ikke blive selvtilfredse. Vi skal skabe mere kontinuitet, give borgerne større indflydelse og styrke dialogen med de pårørende. Og vi skal turde tage debatten om, hvad der er kommunens kerneopgaver, og hvad der måske kan løses anderledes,« siger John Kromann.

FC Fredericia raser – DBU forklarer hvorfor VAR ikke blandede sig

0
FC Fredericia raser – DBU forklarer hvorfor VAR ikke blandede sig

SPORT. DBU Elitedommere har mandag eftermiddag udsendt en opdatering på den situation, der i går skabte stor debat i Superligaopgøret mellem Viborg FF og FC Fredericia. Episoden fandt sted i det 70. minut, hvor Viborgs målmand Lucas Lund greb bolden med hænderne uden for feltet. Mange mente, at situationen burde have udløst et rødt kort, men spillet fortsatte, og VAR greb ikke ind.

I opslaget skriver DBU Elitedommere »For at fjerne enhver tvivl, så har VAR checket situationen, hvor VAR teamet skønnede, at der ikke var nok grundlag for at åbne protokollen for muligt rødt kort for berøvelse af oplagt scoringsmulighed. VAR-teamet skønnede, at keeperens hensigt var at gribe bolden i straffesparksfeltet, men i splitsekundet utilsigtet fik grebet udenfor. Af den årsag ville der kun være tale om et direkte frispark uden udvisning, hvilket betyder, at VAR ikke kan intervenere og kalde dommeren til skærmen.«

DBU’s valideringsgruppe har efterfølgende analyseret episoden. Her bliver det understreget, at der er elementer, der trækker i begge retninger, og at vurderingen må bero på et skøn. »Der skulle naturligvis være dømt et direkte frispark for hands, men det væsentlige i forhold til mulig VAR-intervention er, hvorvidt målmanden skulle være udvist« skriver gruppen og påpeger, at internationale fortolkninger af lignende situationer giver en vis tolerance for såkaldte mindre fejl.

Opslaget understreger, at en udvisning kun kan komme på tale, hvis keeperen tydeligt griber bolden med det formål at forhindre en angriber i en oplagt scoringsmulighed. »I den konkrete situation kan det være vanskeligt entydigt at fastslå. Det betyder også, at hvis dommeren på banen havde skønnet det til en forseelse til udvisning, ville det være vanskeligt for VAR at modbevise« fremgår det.

Afslutningsvis skriver DBU Elitedommere »I disse kontroversielle situationer, hvor der er elementer der trækker i begge retninger, er den generelle anbefaling, at VAR ikke skal blande sig.«

Situationen har været blandt de mest omdiskuterede fra weekendens Superligarunde, og opslaget fra DBU Elitedommere kommer som en reaktion på den store opmærksomhed, episoden fik efter Viborgs sejr på 2-1 over FC Fredericia.

To banker – ét fælles ledelsesteam i Middelfart og Fredericia

0
To banker – ét fælles ledelsesteam i Middelfart og Fredericia

BUSINESS. Efter sammenlægningen mellem Spar Nord og Nykredit står de lokale banker fortsat stærkt og med endnu mere kraft bag ambitionen om at være hele byens foreningsejede bank.

I Middelfart og Fredericia går to velkendte profiler nu sammen om at lede den nye lokale relationsbank. Jeanette Oxholm, tidligere centerdirektør i Nykredit Middelfart, fortsætter som lokalbankchef, og Chi Kim Ruby, tidligere Spar Nord afdelingsdirektør for erhverv i Lillebælt, indtræder som lokalbankdirektør. Sammen har de ansvaret for Nykredit Middelfart og Spar Nord Lillebælt.

Begge banker vil fortsætte i hver deres kendte brands.

Med et engageret team ser de to ledere frem til at styrke den lokale tilstedeværelse og fortsætte arbejdet med at skabe værdi for både privat- og erhvervskunder. Medarbejderne skal have medindflydelse på den rejse, banken er på, og de skal involveres i det, der kommer til at ske.

»Vi er ikke i tvivl om, at fusionen bliver god, når vi er på den anden side. Det bliver en spændende rejse, men det klarer vi med det team, vi har på begge sider,« lyder det fra Jeanette Oxholm og Chi Kim Ruby.

De understreger, at fusionen ikke ændrer på de lokale rødder. »Vi er her stadig og nu endnu stærkere som hele byens foreningsejede bank. Vores lokale rødder og relationer er uændrede, og vi glæder os til endnu mere lokal tilstedeværelse i både Middelfart og Fredericia,« siger de.

Den nye konstellation kombinerer ifølge dem det bedste fra begge verdener. På den ene side den stærke lokale forankring og nærhed til kunderne, og på den anden side styrken fra en foreningsejet bank i ryggen.

Medierne har mistet magten – og de ved det godt

0
Medierne har mistet magten – og de ved det godt

Politiker og borgerne har ikke brug for selvudnævnte redaktionel overdommer. De har brug for adgang til fakta, holdninger og ærlig uenighed. 

Det er næsten tragikomisk at se, hvordan visse medier stadig bilder sig selv ind, at de er den fjerde statsmagt, der sætter dagsordenen. De puster sig op, formulerer de samme gamle spørgsmål og tror, at uden deres spalteplads ville demokratiet gå i stå.

Virkeligheden anno 2025 er en helt anden. Medierne især gammelmedierne, har for længst mistet det monopol på sandheden, de engang havde. I stedet for at være demokratiets vagthund har de reduceret sig selv til gatekeepere, der klipper i indlæg, afkorter kritik og gemmer væsentlige debatter bag betalingsmure – ofte finansieret af den statsstøtte, de samtidig ynder at kritisere politikerne for at bruge.

Når borgernes stemmer censureres i læserbreve, når kommentarer sorteres efter format og når hele den politiske samtale pakkes ind i redaktionelle vinkler, så er det ikke demokratiets værn, vi ser – men en selvbestaltet dørmand, der afgør, hvem der må komme ind, og hvem der må blive stående ude i kulden.

Men vi har for længst fundet bagvejen. Sociale medier, digitale fællesskaber og direkte kommunikation gør, at vi politikere kan gå uden om den gamle mellemmand. Vi behøver ikke længere vente på, at en journalist vælger at trykke vores ord. Vi kan tale direkte til vælgerne, og vælgerne kan svare tilbage – uden filter.

Medierne råber højere og højere om deres rolle er. De ved godt, at magten er væk. Den tid, hvor én avis kunne definere sandheden for en hel by, er forbi. Den tid, hvor én tv-station kunne styre samtalen, er slut.

I dag er demokratiet langt mere åbent og direkte og uden åbenhed, uden fri adgang til politiske budskaber og uden direkte dialog, så er det borgerne, der bliver taberne.

Forsvarets Dag flytter ind i Fredericias bymidte

0
Forsvarets Dag flytter ind i Fredericias bymidte

BUSINESS. På Gothersgade 39 i Fredericia får de tomme erhvervslokaler nyt liv. Fremover bliver adressen et af landets få centre, hvor unge skal til session. Det er en del af Forsvarets Dag, og bag formidlingen af lejemålet står Nordicals Trekantområdet med indehaver Jon Stefansen i spidsen.

»Det spændende er, at Forsvarets Dag kun etablerer fem centre i hele Danmark, hvor man fremover skal på session. Tidligere var det kasernerne der dannede rammen, men nu vil man skabe et oplevelsescenter,« siger han.

Ifølge Jon Stefansen handler det ikke længere om blot at møde op, trække et nummer og blive visiteret. Fremtidens session er tænkt som et åbent miljø, hvor de unge kan se og opleve de forskellige retninger, forsvaret tilbyder. »Man vil gerne gøre det mere tidssvarende. I stedet for bare at komme ind til et administrativt forløb, bliver der tale om et oplevelsescenter, hvor man kan se hvordan det ser ud, hvis man vælger marinen eller en anden vej. Det bliver en ramme, hvor forsvaret kan vise sig mere lækkert og tilgængeligt,« forklarer han.

Lejemålet på Gothersgade 39 rummer 1.113 kvadratmeter fordelt på to etager. I stueplan bliver der skabt et åbent og inviterende rum, mens første sal skal indeholde de klassiske funktioner, der hører til Forsvarets Dag, som eksempelvis de samtaler og undersøgelser, der indgår i en session.

For Nordicals er det en sag, der har haft særlig lokal betydning. »Vi har kun formidlet lejemålet, men vi synes, det er sjovt, at man vælger at ligge så centralt i Fredericia. Det bliver et sted, hvor man nærmest kan gå fra gågaden og ind i forsvarets univers. Ikke for at rekruttere direkte fra gaden, men fordi det skal være normalt at kunne gå ind og tale med forsvaret. Hvad kan jeg blive til. Hvad er mine muligheder. Lidt ligesom det er normalt at gå ind i Matas og handle. Det bliver en naturlig del af bybilledet,« siger Jon Stefansen.

Han fremhæver også beliggenheden. Lokalet ligger ved Ryes Plads, et sted med militærhistorisk fortælling. »Det gør jo ikke placeringen dårligere. Tværtimod. Det er lige der, de gerne vil ligge,« siger han.

At Forsvarets Dag vælger Fredericia er for ham et signal om byens betydning. »Det er jo sejt, at man også vælger Fredericia som et af fem steder i hele landet. Det bliver et kæmpe rekrutteringsområde,« siger han.

For Nordicals betyder udlejningen mere end blot en afsluttet handel. »Vi er en del af byen, vi bor her selv, og det betyder noget at være med til at skabe liv i vores gågade. Hver gang der kommer noget nyt og spændende, der enten tilfører arbejdspladser eller kunder i butikkerne, så giver det mere momentum. Nu kommer der folk til session fra hele landet til vores gågade, og det genererer væsentlig mere trafik, end der har været i lokalet i forvejen. Det er fedt at være med til at bidrage til den udvikling,« siger Jon Stefansen.

Med etableringen af Forsvarets Dag får Fredericia ikke kun et nyt tilbud, men også en ny strøm af mennesker i bymidten. Og for Nordicals er det et eksempel på, hvordan erhvervslokaler kan få nyt liv og skabe værdi både for ejere og for byen.

For Fredericia er det endnu et tegn på, at bymidten udvikler sig med nye funktioner, der rækker ud over traditionel detailhandel. Med Forsvarets Dag bliver gågaden også et sted, hvor unge fra hele landet møder forsvaret – og hvor Fredericia markerer sig som en central spiller i rekrutteringen til Danmarks fremtidige forsvar.

Svømmecenter Nr. Aaby

0
Svømmecenter Nr. Aaby

Den har været undervejs længe. Planer er lagt. Møder er holdt. Hele forberedelsen er kommet langt. Jeg taler selvfølgelig om et nyt svømmecenter i kommunen. Et svømmecenter, som geografisk set kunne være ekstremt smart at placere i Nr. Aaby.

Men hvad er det et svømmecenter kan?

Jo, som Alex Gren fra Socialdemokratiet skrev i starten af september, kan det være til gavn for unge som gamle. Pensionister kan have deres daglige gang i sådan et center. Unge kunne have svømmelektioner. Og skolerne tættere på ville kunne have deres svømmetimer her, og få mere tid i vandet frem for i bussen. Et svømmecenter vil gavne sundhed og samvær i den østlige del af vores fysisk store kommune, samt sikre flere har mulighed for, at svømme indenfor kommunens grænser.

Det kan godt være, vi befinder os i et valgår, og der derfor godt kan være nogle nuværendelokalpolitikere og -kandidater, som har det svært med valgløfter. Men jeg synes, vi skylder de frivillige, som har kæmpet for det her projekt i efterhånden mange år, et klart svar. Hvor vil I hen og hvad mener I kære kommunalpolitikere.

Jeg ved godt, hvad jeg vil: Jeg vil sætte et svømmecenter på dagsordenen i valgkampen. Det er en god sag, fordi den kan rykke nogle gode oplevelser og aktiviteter i østlig retning, så ikke alt centraliseres i Middelfart. Derudover kan den gavne samvær, forebyggelse og sundhed for langt flere.

Mvh

Paw Nielsen

Formand for Nørre Aaby Lokaludvalg

Leder: Politikerne skal tage magten tilbage

Leder: Politikerne skal tage magten tilbage

0
Politikerne i Fredericia Byråd skal tage magten tilbage. Og de skal starte med at finde 200 millioner kroner i forvaltningen. Rapporten »Fredericia i fremtiden«...