4.2 C
Copenhagen
onsdag 19. marts 2025

Fredericia skal ikke druknes – igen

0

Af Karsten Byrgesen, Nye Borgerlige

Det næste store regnvejr i Fredericia vil nok engang drukne den sydlige del af midtbyen i uhumsk kloakvand og regn. Hvorfor skal Fredericia igen og igen oversvømmes og drukne under selv et moderat kraftigt regnskyl, hvor borgere og virksomheder efterlades med enorme skader, forhøjede priser på forsikringerne og en berettiget følelse af, at der hverken politisk eller forvaltningsmæssigt sker noget som helst. Det er utrykt. Som flittig skribent – mest fordi mine ord på Rådhuset har samme effekt som at sparke ind i et bjerg af Rockwool – har jeg i dagspressen ved flere lejligheder foreslået aktioner, der kan sikre byen og borgerne. Klimasikringen på havnen er OK, hvis den våde trussel kommer fra ekstremt højvande i Lillebælt. Det virker! Det virker desværre modsat når det regner, fordi vandet ikke kan løbe ud i Lillebælt. Kloakeringen i den sydlige del af byen er utidssvarende og værst af alt, er kloaksystemet misligholdt. Både politikere og forvaltningen er tilsendt massevis af borgerobservationer og beviser på, at byens kloakker flere steder er fyld HELT op med alt det, der ikke skal være i en kloak.

Virksomheden der står for rensningen af kloakkerne, lever helt enkelt ikke op til sine forpligtigelser, eller også sikrer den kommunale kontrakt ikke tilstrækkeligt, at arbejdet udføreres elementært ordentligt ved f.eks. at spule udsatte rørforbindelser. Det er dømt til at gå galt – igen.

Kommunale prestigeprojekter i den helt dyre ende af byggeskalaen og en kommunal vision der vil trække bundproppen ud af det kommunale budget, sejler derudaf, medens noget så simpelt som at sikre byen mod oversvømmelse og bortledning af vand i midtbyen ”sander til”. Og, hvad så. Vandet fra regnen fylder kloakkerne hurtigere end vandet løber til en tilstødende pumpe. Derfor bør der graves og støbes et hul i den sydlige del af Gothersgade. Hullet bør have en størrelse som en turistbus og dækkes med stålriste, der kan udsmykkes, så de ligner en scene fra udfaldet fra Fredericia. Det er kunst i fodhøjde. Hullet forbindes til Gammel Havn via en underjordisk tunnel med højvandssikring, så vandet får frit, løb ud i Lillebælt. Omvendt skal automatiske højvandsklapper, forhindre vand fra Lillebælt i, at komme ind i byen. Det kan gøres sværere, men det er der ingen grund til.

Rundtur fremhævede Fredericias vigtige rolle i den grønne omstilling

Årsmødet for Energy Cluster blev for nyligt markeret med en rundtur, der fremhævede potentialet i Fredericias grønne omstilling. Ifølge Rikke Angel, head of communication and event i Energy Cluster, blev denne rundtur en chance for at vise, hvad den grønne omstilling har opnået.

– Årsmødet gav anledning til, at vi organiserede denne rundtur. Formålet var at fremhæve og demonstrere, hvad den grønne omstilling er i stand til, og hvilke ambitioner vi har for den, sagde Angel og tilføjede:

– Mange af vores medlemmer er baseret her, og der sker utroligt mange spændende ting i byen. Energiklyngen fungerede som facilitator for dette samarbejde, hvilket gav anledning til mange synergier og god viden blev delt.

Angel, der selv er fra Fredericia, udtrykte sin begejstring for byens udvikling.

– Selv er jeg fra Fredericia, og det var enormt spændende at se alt det, der foregik her. Vi har kontor i området, hvor Supervoss engang lå, bemærkede hun.

Under årsmødet var fokus på det overordnede tema ‘grøn omstilling’.

-Vi organiserede paneldebatter, hvor de mindre virksomheder fik mulighed for at tale om, hvorvidt samarbejde med andre parter virkelig er så let, fortalte Angel.

Hun understregede vigtigheden af at give mindre virksomheder taletid og synliggøre udfordringerne i samarbejde og grøn omstilling.

– Vi sørgede for, at disse mindre virksomheder også fik taletid – det er ikke altid en dans på roser, og det var vigtigt, at vi fik disse udfordringer frem i lyset.

Medlemsskaren hos Energy Cluster er bred, og inkluderer små og større virksomheder, vidensinstitutioner og kommuner, herunder Fredericia. Ifølge Angel er det afgørende, at alle samarbejder for at opnå det fælles mål.

Dette års møde blev noget særligt takket være et effektivt samarbejde med Experience Fredericia og Messe C.

– Takket være et effektivt samarbejde med Experience Fredericia og Messe C, lykkedes det at designe og skabe unikke rammer for årsmødet, der satte fokus på den grønne omstilling, udtalte David Mogensen, Chefkonsulent ved Business Fredericia.

Programmet for Energy Crawl 2023 startede ved Hotel Fredericia, hvor man kørte mod havnen i Fredericia for at høre om byens visioner på energiområdet. Deltagerne besøgte spændende virksomheder som Airco Process Engineering, Energinet, Arla og mange flere energirelaterede aktører i Trekantområdet. Turen gik også til Taulov Dry Port, Everfuel og Crossbridge Energy – raffinaderiet i Fredericia, der har en vision om at blive CO2-neutral.

Rundturen endte på hotellet, hvor deltagerne havde mulighed for at deltage i Energy Cluster Denmarks netværksmiddag. Her samledes en række virksomheder, forskere og andre, der ønsker at samarbejde om grøn innovation.

Med en sådan vellykket rundtur kunne deltagerne mærke de store ambitioner og den rivende udvikling inden for den grønne omstilling i Fredericia.

Wohlgemuth: Vi sagde nu eller aldrig

0

Efter en lang og udfordrende sæson, har FC Fredericia endelig sikret sin overlevelse i NordicBet Ligaen. Dette blev cementeret i en nervepirrende 0-0 kamp mod Fremad Amager i søndags, som satte punktum for en periode, hvor FC Fredericia havde spillet sig ud af nedrykningskampen.

Denne bedrift er ikke blot et testament over holdets udholdenhed, men også et bevis på deres utrættelige arbejdsetik og sammenhold.

– Det er vores fortjeneste, at vi står her, og det er ikke Amagers fortjeneste. Vi har steppet op, og det har været imponerende at være ubesejret ni kampe i træk, siger e Mikkel Wohlgemuth.

Wohlgemuth, der har været en nøglespiller i FC Fredericias kamp for overlevelse, indledte sæsonen med høje forhåbninger.

– Jeg forventede vi endte i top 6. Alt så godt ud i starten. Men så røg vi ind i en periode med nederlag, hvor alt gik imod os, fortæller han.

Denne periode med nederlag viste sig at være en kritisk øjenåbner for holdet, og satte en ny dagsorden for resten af sæsonen.

– Det var da vi indrømmede, at det krævede arbejde. Der blev taget ansvar, og vi indrømmede, at vi hver især skulle give mere, siger Wohlgemuth.

Vendepunktet kom under en afgørende kamp mod HB Køge, hvor holdet skiftede til en 4-4-2 formation.

– Allerede op til havde vi kigget hinanden i øjnene og sagt ‘nu eller aldrig.’ Vi krævede noget af hinanden, og tacklede igennem. Vi vidste, at det gode spil måtte komme efter, at vi havde fået styr på vores forsvar, forklarer Wohlgemuth.

Denne taktiske ændring frigjorde holdets offensive spillere og skabte en ny dynamik på banen.

– Når vi fik det til at fungere, kunne de offensive boltre sig. Det har vist mentalitet, at hovedet er skruet rigtig på, og det kunne mærkes i omklædningsrummet. Fundamentet skal være der, tilføjer Wohlgemuth.

Trods sæsonens mange udfordringer, har holdet formået at bevare en konstruktiv atmosfære.

– Det er ikke blevet råbt højt, men talt med store ord og med respekt. Vi skal kunne give hinanden kritik. Der har ikke været ond stemning. Begynder man først at skælde hinanden ud, står det skidt til. Vi kiggede os selv i spejlet, og tog ansvar. Alle har spillet et flot forår ud fra de betingelser vi har, understreger Wohlgemuth.

Netop dette ansvar og fokus på kollektivet har været afgørende for holdets evne til at rejse sig. Det er et vidnesbyrd om FC Fredericia’s styrke, at alle spillere, uanset position, er klar til at kæmpe for holdet og for deres plads i NordicBet Ligaen.

– Hver eneste spiller har givet alt, hvad de havde, i hver eneste kamp. Vi har alle sammen stået sammen om dette. Og det er denne indsats, denne vilje til at kæmpe, der har gjort, at vi har kunne vende en svær sæson til en succes, fortsætter Wohlgemuth.

FC Fredericias sæson har været en demonstration af den viljestyrke, der kræves for at overvinde modgang. Fra at være under nedrykningsstregen til at sikre deres overlevelse i NordicBet Ligaen, har holdet vist en bemærkelsesværdig evne til at tilpasse sig, lære og vokse fra deres udfordringer.

Wohlgemuth ser frem mod den kommende sæson med fornyet optimisme.

– Vi har bevist, at vi kan komme tilbage fra svære situationer. Vi er stærkere nu og klar til at tage kampen op i den næste sæson. Vi er her for at blive, og vi glæder os til at vise, hvad vi kan, siger Wohlgemuth.

Der resterer endnu to kampe i sæsonen for FC Fredericia. En hjemmekamp mod Hillerød på fredag, og en udekamp mod Nykøbing.

Ny analyse: En tredjedel af landets hospitaler er alvorligt nedslidte

0
Foto: OUH

Rambøll skriver i ny analyse, at der over de næste 10 år bliver behov for at investere minimum 27 milliarder i at genoprette nedslidte hospitalsbygninger.

31 pct. af bygningsmassen på de eksisterende sygehusbygninger i de fem regioner er i så dårlig stand, at deres tilstand kan betegnes som kritisk. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra Rambøll, som har foretaget en analyse af landets eksisterende sygehusbygninger på vegne af Danske Regioner.

Foruden den tredjedel af byggerierne, som allerede nu er i kritisk tilstand, vil mere end 50 pct. af sygehusbygningerne i løbet af de kommende år være så slidte, at deres tilstand også skal betegnes som kritisk, hvis ikke der sættes ind. Samlet set har 83 pct. af bygningsmassen derfor hårdt brug for renoveringer.

-Analysen fra Rambøll er stærkt bekymrende læsning. Når så stor en del af bygninger er i kritisk stand eller er tæt på, så vil det helt uundgåeligt kunne mærkes, både for personalet og for patienterne på hospitalerne. Det kan vi ikke være tjent med, siger Mads Duedahl, der er næstformand i Danske Regioner.

Investering skal genoprette de mest slidte bygninger

Rambøll vurderer i analysen, at der over de næste 10 år er behov for at investere mindst 27 milliarder kroner for at løfte de mest nedslidte sygehusbygninger op på et tilfredsstillende niveau. Hvis ikke der investeres hurtigt, vil investeringsbehovet blive større som følge af yderligere nedslidning.

Beløbet dækker imidlertid kun de investeringer, som er nødvendige for at løfte bygningerne op på et tilfredsstillende niveau, og omfatter derved ikke det løbende vedligehold af bygningerne, som sikrer, at de ikke forfalder yderligere. Inkluderet er heller ikke det behov, som regionerne løbende har for at foretage anlægsinvesteringer i eksempelvis nye bygninger, it-infrastruktur og medico-udstyr.

-Det sætter en tyk streg under, at regionerne har et stort efterslæb i forhold til vedligehold af vores bygninger. Det er bestemt ikke blevet bedre af de seneste års store prisstigninger på byggemarkedet, som presser regionernes anlægsbudgetter – samtidig med at vi også skal prioritere de systemer og det udstyr, som er mindst lige så vigtige, for at et hospital fungerer optimalt, siger Mads Duedahl.

Brug for både akut indsats og langsigtet løsning

Med tanke på at en tredjedel af sygehusbygningerne allerede nu er i kritisk stand, er det nødvendigt, at der sættes ind hurtigt, mener Mads Duedahl. Ellers vil den gennemsnitlige bygningstilstand naturligt nok falde yderligere.

-Det er klart, at pengene skal fordeles over en længere årrække. Men sandheden er, at vi er nødt til investere et massivt beløb de første år for at genoprette tilstanden for de bygninger, som allerede er i dårlig stand. Slitage og forfald er desværre problemer af den slags, som kun bliver større og værre af, at man ikke gør noget ved dem, siger Mads Duedahl.

De 27 milliarder, som Rambøll vurderer er nødvendige for at rette op på bygningsstandarderne på hospitalerne, skal ifølge analysens forslag fordeles ud over hele perioden 2024-2033, dog med størstedelen tidligt perioden.

Fakta

-Størstedelen af landets sygehusbygninger er af ældre dato. Mange af hospitalsbygningerne er over 50 år gamle.
-31 pct. af de gamle bygninger er i såkaldt “kritisk” tilstand. Når en bygning er i kritisk tilstand, vil der oftere opstå akutte problemer, som forværrer tilstanden yderligere.
-Uden investeringer i genopretning, vil vedligeholdelsesefterslæbet stige og behovet vil blive større end 27 milliarder, skriver Rambøll.
-Rambølls analyse omfatter den del af de offentlige danske sygehuses bygningsmasse, som ikke er omfattet af Kvalitetsfonden eller forventes nedlagt indenfor de næste 5 år.

Generationsskifte i Kjæhr & Trillingsgaard A/S

0

Som endnu et led i det planlagte generationsskifte i Kjæhr & Trillingsgaard A/S, har de 3 tidligere minoritetsaktionærer, Lars Møllgaard, Frank Evald og Morten Høilund, pr. 1. maj 2023 erhvervet yderligere aktier i selskabet, således at de nu samlet ejer majoriteten. Kaj Aage Nielsen og Christian Trillingsgaard fortsætter som mindretalsaktionærer med henblik på endelig overdragelse i slutningen af 2024.

Målsætningen har siden 2018 været at skabe et moderne og stabilt Kjæhr & Trillingsgaard gennem et skarpt fokus på byggeri for det private erhvervsliv – byggeri udført af de helt rigtige medarbejdere.
Med de seneste års massive vækst i omsætning, antal medarbejdere og resultat, er missionen nu lykkedes til et punkt hvor størstedelen af ejerskabet kan overdrages.

Christian Trillingsgaard og Kaj Aage Nielsen fortsætter i ejerkredsen og Bestyrelsen hvor de vil bidrage med deres mangeårige brancheerfaring.

– Vi sætter fortsat et stærkt aftryk på Kolding, men arbejder os stille og roligt ud i Danmark og målet for de kommende år er yderligere kontrolleret vækst.
Vores mål er at forblive den stabile samarbejdspartner, som Kjæhr & Trillingsgaard har været i mere end 100 år, både under økonomiske op- og nedture – det er det der i særdeleshed er et stort behov for i byggebranchen , siger Morten Høilund.
Ifm. generationsskiftet udtaler Kaj Aage Nielsen

– Set i bakspejlet er jeg rigtig glad for at Christian inviterede på kaffe tilbage i foråret 2018, hvor vi fik vendt ”Rigets tilstand” og blev enige om at slå pjalterne sammen. Vi har nu hvor der er gået 5 år, fået sammensat ”holdet” som vi har stor tillid til kan videreføre den 117 år gamle virksomhed Kjæhr & Trillingsgaard, som en kompetent og troværdig samarbejdspartner.

Middelfart Sparekasse skænker kaffe med mening til Rock Under Broen

0

Middelfart Sparekasse er igen i år hovedsponsor for Rock Under Broen. Ud over økonomisk støtte til festivalen har sparekassen i år valgt at tilbyde kaffesalg fra to kaffevogne på pladsen. Vognene bemandes af frivillige medarbejdere fra sparekassen, og for hver eneste kop kaffe, der langes over disken, donerer Rock Under Broen fem kroner til March mod Ensomhed.

Siden 1989 har Middelfart Sparekasse været stolt hovedsponsor for Rock Under Broen, og deres engagement fortsætter med uformindsket styrke. Også i år er Middelfart Sparekasse hovedsponsor for de to dage med masser af musik under Den Nye Lillebæltsbro.

Derudover samarbejder sparekassen og Rock Under Broen også om et velgørende initiativ ved at tilbyde kaffesalg fra to kaffevogne på koncertpladsen.

Kaffevognene bemandes af frivillige medarbejdere fra sparekassen, som står klar til at servere velsmagende kaffe til festglade gæster og skabe en hyggelig atmosfære på pladsen.
Men der er mere en blot kaffe i spil. For hver eneste kop kaffe, der bliver solgt i de to vogne, donerer Rock Under Broen fem kroner til organisationen March Mod Ensomhed, der arbejder for at bekæmpe ensomhed i Danmark.

Vandrer 2.000 kilometer
Bag March mod Ensomhed står 31-årige Patrick Cakirli, som siden 2017 har brugt sine somre på at vandre Danmark tyndt for at sætte fokus på ensomhed. Hans koncept er ganske simpelt. Han vandrer ad en fastlagt rute, men må kun gå, hvis han har følgeskab. Er han alene, skal han stå stille. På den måde bliver vandringen symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed.

Patrick Cakirli står desuden bag Ensomhed Danmarks Landsindsamling, der hvert år samler penge ind til fordel for et initiativ, som forebygger og afhjælper ensomhed. I år samles der ind til Livslinien – en civilsamfundsorganisation, som arbejder for at forebygge selvmord og selvmordsforsøg gennem telefon-, chat- og mailrådgivning.

Lys i mørket
Altså kan gæsterne til Rock Under Broen nyde deres kaffe med ekstra glæde og vide, at deres køb direkte bidrager til at hjælpe de danskere, som har allermest brug for en at tale med.

-Den økonomiske støtte betyder enormt meget for mig og endnu mere i kampen mod ensomhed. Jeg har selv oplevet at være akut selvmordstruet på grund af ensomhed, men jeg ringede heldigvis til Livslinien i stedet, og der fik jeg hjælp af en frivillig rådgiver, som hed Anna. Uden hende ved jeg ikke, om jeg var her i dag. Hun fik mig indlagt på den psykiatriske akutmodtagelse, men jeg fik aldrig sagt tak til hende. Ved at støtte Livslinien i 2023 håber jeg, at Anna og alle de andre frivillige rådgivere forstår, hvor meget de betyder for mig og alle de mange andre, de har hjulpet, da livet var allermest meningsløst, siger Patrick Cakirli.

Socialdemokratiet slår fast: Ikke muligt for autocampere at være i Kanalbyen

0
Foto: Magnus Runge, Fredericia AVISEN.

Autocampere i Kanalbyen står overfor en usikker fremtid, ifølge John Nyborg, næstformand i Bosætnings- og Turismeudvalget. Midt i en omfattende politisk debat om autocampernes plads i det lokale miljø, udtaler han sig klart om problematikken.

John Nyborg var absolut glad for det liv, der udviklede sig i Kanalbyen. Han mener også, at det var fantastisk, at autocamperne kom til Fredericia, roste byen, brugte byen og ville byen. Men det er ikke Kanalbyens rolle at være camperplads. Nyborg fremhæver dog, at autocamperne udgør en vigtig del af den aktuelle debat.

John Nyborg. Foto: AVISEN

– Diskussionen om autocampere i Kanalbyen er blevet et omfattende og indimellem følelsesladet emne, som berører mange aspekter af byliv og lokal udvikling, siger han. Han erkender autocampermarkedets dynamik, men understreger nødvendigheden af en velovervejet tilgang.

– Autocampere repræsenterer et nyt og dynamisk markedssegment, som vi i byen er nødt til at forholde os til, på den ene eller anden måde. Vi skal ikke lade følelserne styre dialogen, men i stedet fokusere på at forstå denne interessante og anderledes måde at opleve Danmark på.

Ifølge Nyborg er det væsentligt at rette opmærksomheden mod autocamperens udvikling og de potentielle turister, der kunne være interesseret i at besøge deres kommune.

– Det er afgørende at forsøge at forstå, hvilke typer besøgende disse turister er, og hvad de søger i deres rejser, og her har Fredericia jo meget at byde generelt, så der skal vi tænke på, hvad vi kan gøre for fortsat at tiltrække dem, tilføjer han.

Når det gælder byplanlægningen i Kanalbyen, er det dog en anden sag, og Nyborg forstår godt, at debatten fylder meget, men man kan ikke bare lave området om til autocamperområde

– Dispensationen, der tillod autocampere at benytte dette område, kan ikke længere forlænges. Ønsker vi at ændre områdets formål til autocamper brug, vil det kræve en ændring af lokalplanen, en proces der vil tage minimum et år. Samtidig vil dette betyde, at området ikke længere kan bruges til salg af boliger, hvilket ville resultere i et betydeligt fald i indtægter, siger John Nyborg.

Men Nyborg slår fast, at han ser et stort potentiale i den voksende popularitet af autocampere.

– Autocamping er et voksende fænomen. Derfor er det vigtigt, at vi indgår i dialog med dem, der har ekspertise inden for dette nye markedsområde – dette kunne eksempelvis være i form af samarbejde med den eksisterende campingplads, interessegrupper, og lokale erhvervsdrivende, fortæller Nyborg.

Debat er nødvendig, mener Nyborg, for at finde den bedste løsning for både autocampere og byen.

-Vi står over for en stor debat om, hvordan vi bedst skaber pladser til autocampere, der gavner både autocamper turister og byen. Det er en udfordring, der kræver opfindsomhed, samarbejde og en dyb forståelse for den hastigt voksende turistform, som autocamping repræsenterer, slutter John Nyborg.

Populær badebro midlertidig lukket

0

Kolding Kommune har torsdag eftermiddag spærret den 85 meter lange badebro på Lyshøj Allé i Kolding af, da en del af træværket ved en inspektion har vist sig at være i dårlig stand. Derfor er det indtil videre ikke muligt at hoppe i vandet fra den populære badebro ved Lyshøj Fjordbad.

Nogle af trævængerne under badebroen viser tegn på råd. Broen er derfor ikke stabil. Samtidig sidder den yderste platform, hvorfra de badende hopper eller går i vandet, ikke længere ordentligt fast.

– Vi er kede af midlertidigt at måtte spærre badebroen af, som året rundt bruges af rigtigt mange mennesker. Men vi er nødt til at få undersøgt broens stand grundigt, så vi kan vurdere skaderne. Mit håb er, at vi i næste uge kan komme med en udmelding om skadernes omfang, og hvornår broen igen kan åbnes, oplyser Henrik Sandager Nissen, entreprenørchef ved Kolding Kommune.

Badebroen blev sat i vandet i 2014. Projektet var en af vinderne i konkurrencen ”Byg det op”, som DR og Dansk Arkitektur Center stod bag. Ideen til badebroen kom fra en lokal borger, Kim Toft Andersen.

Området omkring badebroen er siden udbygget med bl.a. offentlig toilet og omklædning samt sauna for medlemmerne af vinterbadeklubben Hop i fjorden.

KL: En fornuftig økonomiaftale for 2024 er på plads

0
(Foto: AVISEN)

KL og regeringen har indgået en økonomiaftale for 2024. Der er tale om en stram aftale, men den giver et reelt grundlag for den kommunale budgetlægning. Nu har regeringen sammen med kommunerne en stor opgave i at afstemme med borgerne, hvilken velfærd de kan forvente i de kommende år, lyder det fra KL.

KL og regeringen har i dag indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2024. Aftalen er blevet til i en tid, hvor den kommunale økonomi generelt er udhulet af en ekstraordinær inflation på 1,9 mia. kr., hvilket udfordrer rigtig mange kommuner. Aftalen tilfører samlet den kommunale økonomi 2,4 mia. kr., og herudover har KL taget til efterretning, at regeringen ønsker at reducere kommunernes administrationsudgifter.

– Det er en stram økonomiaftale, vi i dag har indgået, hvor det ikke har været muligt fuldt ud at imødegå hele presset på kommunernes økonomi, når der kommer flere ældre og børn samt flere danskere med diagnoser og andre behov for hjælp. Kommunernes økonomiske situation betyder, at borgerne vil opleve stigende afstand mellem den offentlig service og de privatøkonomiske muligheder. Det har derfor været vigtigt for os, at aftalen forholdt sig ærligt til kommunernes økonomiske muligheder, og det synes jeg er landet sådan,” siger KL’s formand Martin Damm.

Jacob Bundsgaard, KL’s næstformand, siger:

– Vi har brugt rigtig mange kræfter ved forhandlingsbordet på at tale med regeringen om, hvad den her aftale kommer til at betyde for den velfærd, borgerne kan forvente. Det har været vigtigt at få nogle penge på bordet, men også at få nogle realistiske billeder af, at det bliver svært.

Et forhøjet anlægsniveau og lånepulje til botilbud

Med aftalen er det lykkedes KL at få hævet anlægsrammen, så kommunerne i 2023 kan bygge og renovere for 19,3 mia. kr. i 2024.

Samtidig er KL og regeringen enige om, at kommunerne skal have bedre muligheder for at kunne prioritere på det specialiserede socialområde. En af vejene hertil er at udvide den kommunale botilbudskapacitet. Derfor indeholder den forhøjede anlægsramme en 3-årig lånepulje, der giver kommunerne mulighed for at have et længerevarende fokus på at udbygge den kommunale botilbudskapacitet.

– Det har været vigtigt for os at få hævet anlægsrammen fra det historisk lave niveau i sidste års aftale, så kommunerne igen har mulighed for at investere i de fysiske rammer omkring vores velfærd. Særligt glad er jeg for, at vi har fået en ekstraordinær lånepulje på socialområdet, så kommunerne får bedre muligheder for at investere i egne botilbudspladser og dermed flere redskaber til at styre økonomien på området, siger Martin Damm.

Samtidig er parterne enige om, at kommunerne generelt skal have bedre muligheder for at prioritere på socialområdet. Derfor vil parterne arbejde videre med en række af de anbefalinger, som ekspertgruppen på socialområdet netop er kommet med.

Oprydning i overflødige regler og bureaukrati

Med aftalen tager KL også til efterretning, at de kommunale udgifter til administration skal reduceres med 700 mio. kr. i 2024 for at finansiere en ramme til løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor. De midler skal først og fremmest findes ved at luge ud i regler og tilsyn, der skaber bureaukrati i kommunerne.

– Det står nu meget klart, at hvis vi skal kunne reducere den kommunale administration i de kommende år, så kræver det, at vi i fællesskab får ryddet op i overflødig detailstyring og bureaukrati, som udhuler det lokalpolitiske og faglige handlerum. Det har vi efterspurgt i årevis, og det fremgår nu klart af aftaleteksten, at vi fællesskab skal sætte handling bag ordene, siger Jacob Bundsgaard.

Regeringen og KL er desuden enige om, at særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner forhøjes med yderligere 100 mio. kr., så den udgør 734,4 mio. kr.

Endelig er det aftalt, at kommunerne kompenseres for samlet set 1,4 mia. kr. for merudgifter til at håndtere fordrevne fra Ukraine i 2022. Derudover afsættes der 0,9 mia. kr. for at dække udgifterne i 2023, ligesom parterne er enige om at følge op på håndteringen for 2024 i næste års økonomiforhandlinger.

En person kørt på skadestuen efter færdselsuheld

0

En almindelig aften i Fredericia blev pludselig afbrudt af et færdselsuheld, der fandt sted ud for Kongensgade 84. Vagtchefen for Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen om ulykken klokken 21:50, og det viste sig, at to parter var involveret i sammenstødet.

Ved politiets ankomst blev en person fundet liggende på jorden og klagende over rygsmerter. Heldigvis var der ingen alvorlige skader, men af sikkerhedsmæssige årsager blev vedkommende kørt til skadestuen på Kolding Sygehus for at blive undersøgt nærmere.

I kølvandet på færdselsuheldet har politiet iværksat en afhøring af vidner, der befandt sig i området på tidspunktet for ulykken. Vidneudsagn er ofte afgørende for at kunne rekonstruere hændelsesforløbet og fastslå eventuelle skyldsspørgsmål. 

Særligt den ene vil bil har stor materiel skade i forbindelse med uheldet.

Påbud til Fredericia Kommune: Håndterede medicin forkert

0
Hybyhus Plejehjem i Fredericia Kommune er blevet pålagt et påbud af Styrelsen for Patientsikkerhed efter et tilsyn den 9. januar 2025. Påbuddet omhandler alvorlige...

Lucullus Smørrebrød lukker