Middelfart Kommune har markeret sig som en af de kommuner i Danmark, der oplever en markant tilflytning. Ifølge en nyere befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik forventes antallet af indbyggere i Middelfart Kommune fortsat at stige frem mod 2050, hvilket placerer kommunen i top 20 over de mest attraktive steder at bosætte sig.
Ifølge Videncenteret Bolius og Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning forventes Middelfart Kommune blandt de top 20 kommuner i Danmark, der tiltrækker flest nye indbyggere fra 2024 til 2050. Her ligger Middelfart Kommune nemlig på en 18. plads. Det placerer Middelfart i selskab med en række andre vækstkommuner, der ligger tæt på større byer eller har formået at skabe samme attraktive rammer for nye borgere.
Den positive udvikling skyldes ifølge borgmester Johannes Lundsfryd Jensen i høj grad en strategisk indsats for at skabe de bedste rammer for nye borgere og fastholde dem, der allerede bor her.
– Vi har satset ret hårdt på at få flere til at flytte hertil. […] Vi har sat os for at være et af Danmarks mest attraktive steder at leve, bo, arbejde og opleve, med stærke fællesskaber og plads til forskellighed, siger Johannes Lundsfryd Jensen, til et indslag, da vi fokuserer på det betydelige antal tilflyttere, som bidrager positivt til kommunens skatteindtægter og dermed styrker budgettet for 2025-2028.
Danmarks Statistik forudser, at indbyggertallet vil stige yderligere i 51 kommuner fra 2024 til 2050, og Middelfart er altså en af dem. Ifølge befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik forventes Middelfart Kommune nemlig at opleve en befolkningstilvækst på 7,8 procent fra 2024 til 2050. Konkret betyder det, at indbyggertallet i kommunen vil stige fra 40.158 i 2024 til 43.285 i 2050. Imens adskiller udviklingen sig markant fra de 47 kommuner, der ifølge prognosen vil opleve en tilbagegang i indbyggertallet. Især mindre kommuner i Nord-, Vest- og Sønderjylland samt flere ø-kommuner står over for befolkningsnedgang.
En ny aftale mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) gør det snart muligt for danske borgere at få adgang til deres journaler fra praktiserende læger direkte på sundhed.dk og i MinLæge-appen.
Ændringen, der forventes at være fuldt implementeret inden udgangen af 2026, er et betydeligt skridt fremad i forhold til at øge gennemsigtigheden samt forbedre patienternes muligheder for at holde styr på deres egen sundhed.
Indtil nu har patienter kun haft adgang til sundhedsdata fra sygehusene, såsom laboratoriesvar og medicinoplysninger, men med den nye aftale vil også data fra de praktiserende læger blive tilgængelige online. Ifølge Morten Elbæk Petersen, direktør for sundhed.dk, har dette længe været et ønske, da det vil gøre det nemmere for borgerne at få et overblik over deres sundhedshistorik og forbedre sammenhængen i det danske sundhedsvæsen.
Med denne nye tilgang bliver det ikke kun lettere for patienter selv, men også for pårørende og andre sundhedspersoner at tilgå oplysningerne. For eksempel kan sundhedspersonale på sygehusene nu læse, hvad der er blevet dokumenteret af den praktiserende læge, hvilket betyder, at patienter slipper for at gentage deres sundhedsmæssige historie ved hver konsultation.
Før journalerne bliver tilgængelige på sundhed.dk, skal der gennemføres en række afprøvninger for at sikre, at notaterne fungerer effektivt som både interne arbejdsredskaber og kommunikationsmidler mellem patienter og sundhedspersoner. Dette skal sikre en gnidningsfri integration og optimere kommunikationen på tværs af forskellige sundhedssektorer, hvilket vil komme til at gavne patienterne i det lange løb, ifølge sundhed.dk
Den nye funktion på sundhed.dk forventes at styrke samarbejdet mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet og dermed gøre det lettere for patienter at navigere mellem forskellige behandlere.
På onsdag skal Karsten Byrgesen, løsgænger i Fredericia Byråd, til sættemøde med borgmester Christian Bro som led i de igangværende budgetforhandlinger.
Byrgesen går ind i forhandlingerne med en klar holdning til de foreslåede besparelser og den økonomiske fremtid for Fredericia Kommune.
– Vi har fået præsenteret et oplæg til forhandlingerne, der peger på utrolige og ikke acceptable besparelser på en række kernevelfærdsområder, og med det sagt er det en nødvendighed, at vi som kommune bruger vores midler mest hensigtsmæssigt. Den ramme, vi har til vores service, er fyldt op. Vi kan ikke bruge flere penge, end vi har, siger Karsten Byrgesen.
Byrgesen understreger, at hvis kommunen skal undgå besparelser på essentielle velfærdsområder, må man kigge på andre dele af budgettet. Han fremhæver særligt den store medarbejderstab i kommunen som et potentielt område, hvor der kan findes besparelser.
– Vi skal se, at vores ansættelser i Fredericia Kommune er på det højeste nogensinde. Vi er over 4.500 medarbejdere, og mange af dem får en høj løn, og det skal vi gøre noget ved, siger Byrgesen. Han foreslår, at kommunen begrænser genansættelserne til maksimalt 50 procent af dem, der forlader kommunen i 2025, 2026 og 2027.
Byrgesen peger desuden på behovet for at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer:
– Jeg lægger op til, at vi skal få de rigtige kompetencer. For mig ser det ud til, at vi har ansat folk, der er overkvalificerede i forhold til funktionerne. Derfor har jeg et krav om, at vi skal gennemgå jobbeskrivelserne for at sikre, at medarbejderne leverer på de opgaver, de skal løse, og at deres uddannelse passer til disse opgaver. Jeg synes ikke, man skal ansætte overkvalificerede, hvis man eksempelvis skal bruge en almindelig kontoransat, forklarer Karsten Byrgesen.
Med et skarpt fokus på kernevelfærden, pointerer Byrgesen, at kommunen skal fastholde støtten til de mest sårbare borgere:
– Vi skal fastholde støtten til mennesker, ældre og det, jeg kalder kernevelfærd. Det kan være på Stoppestedet eller på Radio Mælkebøtten. Man efterlader dem med et kæmpe problem, hvis vi vedtager de forslag, siger Byrgesen.
Han udtrykker frustration over budgetforhandlingernes præmisser og den offentlige debat, der har fulgt med:
– Jeg begriber ikke, at man skal diskutere den slags. Nu er det lagt frem i pressen, at vi har et så forfærdeligt budget, og det er forfærdelige beslutninger. Jeg holder hånden under almindelige mennesker, jeg vil ikke lukke skoler og børnehaver, jeg vil sætte familierne højt, og det er ved at give dem en god service, siger løsgængeren.
Karsten Byrgesen går til mødet med borgmester Christian Bro med et klart mål: At sikre, at Fredericia Kommune bruger sine midler fornuftigt, mens den fortsat beskytter de svageste og opretholder en høj standard for borgernes kernevelfærd.
Lyden af glade børnestemmer blandede sig med de milde klovslag fra 410 jerseykøer, der roligt tyggede drøv i den friske septemberluft. Søndag formiddag stod Gelstedgaard på Vestfyn klar til at byde velkommen – helt ind i hjertekammeret af det moderne landbrug. Her mødte nysgerrige gæster kalvenes varme øjne, fulgte mælkens rejse fra yver til karton og fornemmede samspillet mellem landbrug og natur.
Jakob Bonne Eriksen, en landmand på 48 år med jord under neglene og en rolig stemme, havde ikke tidligere haft sin gård med i Åbent Landbrug. Men nu, efter generationsskifte og flere ombygninger, besluttede han sig for at slå stalddørene op på vid gab og bød hele 1.000 mennesker velkommen.
– Jeg ville gerne være med til at give gæsterne et indblik i, hvad moderne landbrug er, fordi jeg tror, at mange vil blive overraskede over, at landbrug og natur er så tæt. Vi går utroligt meget op i ikke at belaste naturen mere end højst nødvendigt og arbejder for eksempel meget med at bruge så lidt foder som muligt for at mindske aftrykket på naturen. Når man hver morgen kører en tur i sin traktor og ser viben flyve i marken og vildtet, der kigger frem, bliver det naturligt også at passe på deres levesteder, forklarede Jakob, med en stemme, der rummede både stolthed og omtanke.
Dagen bød på en lang række oplevelser for både børn og voksne. Gæsterne kunne hoppe i halmen, smage på lokale fødevarer som honning, æbler, is og kød, samt få smagsprøver fra Arla. Der var også mulighed for at kravle rundt i en container fyldt med korn og finde gemte bolsjer, og de mindste kunne more sig på en halmlegeplads bygget i en kvægboks med små halmballer.
– Vi havde en rigtig god dag med mange glade mennesker, og vejret var fint, hvilket er en stor del af det hele. Der var mange oplevelser ude på gården, som for eksempel en grus- og sandbunke med forskellige legeredskaber, og en container med korn, hvor børnene kunne finde bolsjer og kravle rundt. Vi havde også lavet en halmlegeplads i en kvægboks, hvor de kunne bygge med små halmballer og lege rundt. Desuden kunne de se køerne blive malket og smage på nogle af Arlas produkter, da de havde en stand. Møllers Fiskehus lavede mad og burgere. Der var også mulighed for at sidde i en traktor eller en mejetærsker, hvilket mange børn syntes var spændende. Alt i alt var det en rigtig god dag, siger landmanden med et smil.
Men dagen handlede ikke kun om sjov og smagsprøver. Den handlede også om at komme tættere på landmandens hverdag og forstå, hvordan moderne landbrug kan harmonere med naturen. Jakob ønskede selv at vise at dyrene på gården har det rigtigt godt, og så at der i hjørnerne af hans marker var blomsterbrak – små oaser af vilde blomster og planter, som gav liv til insekter, fugle og andre vilde dyr. Et lille, men væsentligt bidrag til biodiversiteten, som han selv bemærker det.
– Jeg ville gerne have, at folk kom ud og med egne øjne så, at dyrene har det godt og har plads omkring sig. Og måske opdager, at der i hjørnerne på markerne er blomsterbrak, hvilket er et stykke mark, hvor der i stedet for afgrøder sås vilde blomster og andre planter, der er gavnlige for biodiversiteten. Det skaber levesteder og føde for insekter, fugle og andre vilde dyr, hvilket bidrager til at øge den biologiske mangfoldighed i landbrugslandskabet, fortæller han.
Arrangementet gav dermed også mulighed for at lære mere om, hvordan moderne landbrug kan fungere i harmoni med naturen, og hvordan landmænd arbejder med innovative løsninger for at beskytte miljøet.
Åbent Landbrug er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor landmænd over hele landet inviterer offentligheden ind for at opleve livet på gårdene. For Jakob Bonne Eriksen og mange andre deltagende landmænd handler det om at bygge bro mellem by og land, skabe forståelse og dialog, og ikke mindst om at vise, hvordan man kan drive landbrug med respekt for både dyr og natur.
– Vi vil gerne vise gården frem, for vi mener, vi har noget at byde på. Der er et stort arbejde forbundet med det, så vi har ikke gjort det så ofte. Det er jo længe siden, vi sidst har deltaget, men nu har vi fået bygget en ny stald, som vi gerne ville vise frem. Vi synes, vi har nogle gode forhold for dyrene, og det ville vi gerne vise til almindelige familier og børn. Det er en god mulighed for at vise, hvordan et moderne landbrug fungerer i dag, med den teknologi og de tiltag, vi gør her i forhold til klima og natur, sige Jakob Bonne Eriksen, og tilføjer afslutningsvis, at han efter dagen har modtaget flere positive tilbagemeldinger.
I alt deltog 85.335 danskere i Åbent Landbrug over hele landet, hvor 58 landmænd, virksomheder og universiteter slog stalddørene op og inviterede indenfor.
Middelfart Kommunes budget for 2025-2028 bygger selvsagt på flere økonomiske fundamenter, som skal sikre, at kommunens udvikling og velfærdstilbud styrkes og udvides i de kommende år. Budgettet omfatter her flere forskellige finansielle mekanismer, der skal skabe balance i kommunens økonomi og samtidig fremtidssikre væksten og serviceniveauet i kommunen.
Som Middelfart Avisen tidligere har skrevet, er den store tilflytning til kommunen en af de vigtigste faktorer, der gør det muligt at finansiere ambitiøse investeringer i velfærd og infrastruktur. Men der er selvfølgelig også andre mekanismer, der spiller ind, herunder statslige tilskud og interne effektiviseringer. Tilflytningen har som nævnt ført til øgede skatteindtægter, hvilket har styrket kommunens økonomi markant. Med et større skattegrundlag kan kommunen nu realisere en række projekter, der sigter mod at forbedre borgernes dagligdag og sikre kvaliteten af kommunens velfærdsydelser.
– Vi har også kunnet se, selvfølgelig med lidt udsving, at vi får 2-3-400 flere borgere om året. Og det har vi fået siden 2017-2018, fortæller borgmester Johannes Lundsfryd Jensen om den store tilflytning til kommunen.
Men udover de øgede skatteindtægter fra tilflytningen, som har været et centralt økonomisk fundament, spiller også statslige tilskud en vigtig rolle, her indgår nemlig også et ekstraordinært finansieringstilskud på 3,1 mio. kr. fra staten i 2025, som er et af de væsentlige elementer i budgettet. Tilskuddet giver kommunen et betydeligt økonomisk råderum, som gør det muligt at fremrykke en række planlagte anlægsprojekter og gennemføre investeringer, der ellers kunne være blevet udskudt. Tilskuddet er med til at sikre, at kommunen kan opretholde et højt niveau af velfærdsydelser til sine borgere.
En anden vigtig finansieringskilde er udligningstilskuddet fra staten, som bidrager til at udligne de økonomiske forskelle mellem kommunerne i Danmark. Dette tilskud giver igen Middelfart Kommune mulighed for at dække en del af udgifterne til de mange velfærdsforpligtelser, hvilket sikrer en mere stabil økonomisk situation over budgetperioden.
Udover disse eksterne tilskud har Middelfart Kommune også iværksat en række interne effektiviseringer og besparelser for at styrke den økonomiske balance. Dette inkluderer blandt andet målrettet kontrol af sociale ydelser, optimering af arbejdsgange, og reduktion af sygefravær blandt medarbejdere, og det skal være med til at hjælpe med at reducere udgifterne og forbedre den økonomiske effektivitet.
Middelfart Kommunes budget for 2025-2028 bygger altså på en kombination af øgede skatteindtægter fra tilflytning, statslige tilskud og målrettede interne besparelser og effektiviseringer.
FC Fredericia ramte ikke deres sædvanlige niveau mod Hobro, men på en straffesparksscoring i slutningen af kampen fik fredericianerne hentet uafgjort 1-1.
FC Fredericia bød mandag aften Hobro velkommen på Monjasa Park til en vigtig kamp efter en pause på grund af landsholdets kampe. For FC Fredericia var det den første gældende kamp siden 4. september, hvor de i Oddset Pokalen spillede på udebane mod B1909. Holdet var sultent efter at komme tilbage på banen og fortsætte deres positive form i ligaen.
Kampen havde stor betydning for FC Fredericia, da en sejr ville bringe dem tilbage på andenpladsen i tabellen. Esbjerg havde dagen forinden sikret sig en sejr over B.93 og derved overhalet FC Fredericia i stillingen. Det gjorde det endnu vigtigere for hjemmeholdet at sikre sig alle tre point mod Hobro, hvis de ville genvinde deres plads i toppen af rækken.
Allerede fra kampens begyndelse blev tilskuerne på Monjasa Park vidne til en livlig affære med chancer i begge ender af banen. Efter blot 16 minutter opstod kampens hidtil største mulighed til hjemmeholdets Asbjørn Bøndergaard. En fejl i Hobros forsvar gav Bøndergaard en gylden chance, da han nærmest uantastet blev spillet fri foran målet. Det lignede et oplagt scoringsmoment for FC Fredericia, men Bøndergaards skud blev afrettet af en Hobro-forsvarer, hvilket sendte bolden ved siden af mål.
I minutterne efter Bøndergaards chance intensiverede FC Fredericia deres offensiv og lagde yderligere pres på Hobros forsvar. Gustav Marcussen var den næste til at forsøge sig, da han sendte et skud mod målet, der dog blev håndteret af Hobros målmand. Det var tydeligt, at hjemmeholdet var opsatte på at få hul på bylden.
Efter 23 minutter var Asbjørn Bøndergaard igen tæt på at bringe FC Fredericia foran. Efter et flot opspil fra midtbanen fandt bolden vej til Bøndergaard, der denne gang sendte et hårdt skud mod målet. Uheldigvis for hjemmeholdet ramte bolden stolpen og sprang ud i feltet igen. FC Fredericia fortsatte med at dominere spillet, men de manglede fortsat den afgørende scoring til at bryde døren op mod Hobro.
Hobro viste dog, at de også havde intentioner om at gøre sig bemærket offensivt. Efter 26 minutter fik de en gylden mulighed for at bringe sig foran, da FC Fredericia begik en opspilsfejl tæt på eget felt. Den tidligere FC Fredericia-spiller, Mathias Kristensen, opsnappede bolden og fik en åben chance for at sende Hobro i front.
Men FC Fredericias målmand, Valdemar Birksø, viste sin klassen og reagerede hurtigt. Han kastede sig frygtløst ned og afværgede Kristensens forsøg, hvilket sikrede, at stillingen forblev uændret. Redningen understregede Birksøs betydning for hjemmeholdet og holdt FC Fredericia inde i kampen, mens Hobro forsøgte at bygge momentum op efter deres farlige forsøg.
Stor chance til Hobro inden pausen
39 minutter inde i kampen fik Hobro endnu en stor chance, som kunne have ændret kampens forløb drastisk. Marco Bruhn fandt sig selv helt fri midt foran målet efter et præcist indlæg, og det så ud til at være en oplagt mulighed for udeholdet til at bringe sig i front.
Endnu en gang viste Valdemar Birksø sit høje niveau i FC Fredericias mål. Han stod klar og leverede en fremragende redning, da Bruhn fyrede et hårdt skud afsted mod mål. Birksø kastede sig fuldt ud og fik med en refleksredning afværget forsøget, hvilket forhindrede Hobro i at tage føringen.
Få minutter før pausen skabte FC Fredericia endnu en farlig situation, der fik publikum på Monjasa Park op af sæderne. William Madsen viste stor teknik og kreativitet, da han tog sagen i egen hånd og afdriblede flere Hobro-spillere på vej mod målet. Med et imponerende sololøb formåede Madsen at skabe sig selv plads til en afslutning.
Han forsøgte sig med en ydersideafslutning, men skuddet gik desværre snert forbi målrammen. Det var endnu en nærgående mulighed for FC Fredericia, som pressede på for at sikre sig en føring inden pausen, men måtte nøjes med endnu et uforløst forsøg. Situationen vidnede om hjemmeholdets vilje til at angribe og finde vejen til netmaskerne, selvom heldet endnu ikke havde været på deres side.
Stillingen ved pausen var 0-0, trods en første halvleg fyldt med chancer til begge hold. Det lå i luften, at noget måtte ske i anden halvleg, og det gjorde det også. Hobro kom bedst ud af omklædningsrummet og satte hurtigt FC Fredericia under pres.
Hobro kom i teten
Allerede tidligt i anden halvleg troede Hobro, de havde bragt sig foran, da Marco Bruhn fandt vej til netmaskerne efter et godt opspil. Men glæden blev kortvarig, da målet blev annulleret for offside, og stillingen forblev uændret.
Hobro fortsatte dog med at dominere, og deres pres bar frugt efter 65 minutter. Et præcist indlæg fandt vej til Jesper Cornelius, som formåede at omsætte det til et mål. Cornelius viste skarphed i afslutningen, og denne gang var der ingen tvivl — Hobro kunne fortjent bringe sig foran 1-0 og sætte FC Fredericia under endnu større pres i jagten på en udligning.
FC Fredericia virkede fra starten af anden halvleg til at være ved siden af sig selv, og det høje niveau, som de havde vist gennem størstedelen af sæsonen, syntes pludselig at være forsvundet. Allerede før Hobro kom foran, så hjemmeholdet ud til at mangle både energi og sammenhæng i deres spil. De virkede usikre i deres boldomgang og havde svært ved at skabe de chancer, der tidligere havde givet dem succes.
Der var en mærkbar frustration blandt spillerne, og det resulterede i flere uprovokerede fejl og misforståelser på banen. Dette gav Hobro mulighed for at tage kontrol og dominere kampens tempo, mens FC Fredericia kæmpede for at finde tilbage til deres vante spilrytme. Det virkede som om, at noget havde ændret sig i pausen, og holdet var slet ikke i stand til at finde samme intensitet og præcision som i første halvleg.
FC Fredericia tilkæmpede sig point
Bedst som det så ud til, at Hobro var på vej mod en sejr, fik FC Fredericia pludselig en gylden mulighed for at komme tilbage i kampen. Med kun fem minutter tilbage på uret blev Agon Mucolli væltet omkuld i feltet, hvilket fik dommer Jonas Bøgelund til at pege resolut på straffesparkspletten. Spændingen steg blandt tilskuerne, da Mucolli selv stillede sig klar til at tage sparket.
Med en iskold “panenka” sendte han bolden mod midten af målet, hvilket fuldstændigt udplacerede Hobros målmand, Jonas Dakir. Bolden ramte underkanten af overlæggeren og sprang derefter ind i nettet. Det spektakulære spark udløste stor jubel blandt hjemmeholdets fans og bragte FC Fredericia tilbage i kampen med stillingen 1-1.
Begge hold jagtede sejren til det sidste i de hektiske afslutningsminutter, men trods intense angreb fra begge sider lykkedes det ikke at få bolden i nettet igen. Kampen endte derfor 1-1, hvilket betyder, at FC Fredericia forbliver på tredjepladsen i tabellen.
FC Fredericia ser nu frem mod deres næste opgør, som finder sted på torsdag, når de skal i aktion i Oddset Pokalen. Herefter venter endnu en udfordring i NordicBet Ligaen, hvor holdet på mandag møder Hillerød på udebane. Det bliver spændende at se, om FC Fredericia kan genfinde deres form og sikre sig vigtige point i de kommende kampe.
Klokken 17:20 mandag eftermiddag udbrød der brand i en lastbil hos transportfirmaet K.V. Markussen på Fynsvej i Middelfart. Den kraftige brand resulterede i en voldsom røgudvikling, som kunne ses på lang afstand og fik både borgere og forbipasserende til at stoppe op og observere den sorte røg, der steg mod himlen.
Kort efter brandens opståen blev der tilkaldt assistance fra brandvæsnet TrekantBrand i Fredericia, som hurtigt rykkede ud for at bistå Middelfarts lokale brandfolk med slukningsarbejdet. Brandfolkene arbejdede effektivt for at få kontrol over flammerne og sikre, at branden ikke spredte sig til nærliggende bygninger og køretøjer.
Det er endnu uvist, hvad der præcist forårsagede branden i lastbilen, men undersøgelser på stedet er i gang for at klarlægge brandårsagen. Indtil videre er der ingen meldinger om personskader, men der er sket betydelig skade på lastbilen og eventuelle tilstødende materiel.
Flere naboer og forbipasserende har rapporteret om den voldsomme røg og lugt af brændt.
Opgradering af Middelfart Stadion, ny barriere på speedwaybanen i Fjelsted og opgraderinger af faciliteterne i Middelfart Volleyballklub. Det er blot tre af de investeringer byrådet mandag aften valgte at fremrykke til 2024. Aftenens beslutning ligger i forlængelse af budgetaftalen fra sidste uge, hvor de kommende års anlæg blev fastsat.
Det er primært en midtvejsregulering fra staten, som har givet ekstra penge i kommunekassen i 2024. Dem har byrådet nu besluttet at sætte i spil, så de kan gøre gavn i hele kommunen.
I den netop afsluttede budgetforhandling kunne ikke alle anlægsønsker imødekommes. Men med aftenens aftale om at fremrykke flere anlæg, kan nogle af ønskerne opfyldes i 2024 med de ekstra midler.
– Det er fantastisk, at vi har muligheden for at sætte flere ting i gang her i Middelfart Kommune. Med midlerne får vi taget hul på en række vigtige forbedringer lige fra udearealer for demente og stormflodssikring af Fænøsund Plejehjem til ekstra midler til asfalt. Fokus har været på tiltag, som gavner i hele kommunen og som styrker rammerne for vores velfærd og fællesskaber, siger borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen.
De fremrykkede anlægsprojekter er flettet ind i den budgetaftale, som et flertal i byrådet i sidste uge skrev under på. Men modsat anlægsopgaverne i budgettet afsættes pengene til de fremrykkede anlæg allerede i 2024.
Midtvejsreguleringen fra staten er en regulering af de tilskud, som kommunerne får til at løse opgaver på blandt andet beskæftigelsesområdet, fremskrivninger af pris/løn mv.
Ole Steen Hansen (A) der igennem flere valgperioder, har været formand for Børne- og skoleudvalget, svarer på kritikken fra Sune Nørgaard (O) omkring Familieafdelingen i Fredericia Kommune. Han er ikke enig med Dansk Folkeparti, men bakker i stedet for op omkring Familieafdelingens arbejde, der nu fremover skal koste skatteborgerne 40 millioner kroner ekstra om året.
Hansen anerkender, at 40 millioner kroner ekstra er mange penge, men påpeger samtidig, at det er nødvendigt for at kunne hjælpe de mange familier, der har brug for støtte. Han siger:
– Det kan også ende med at blive omkring 40 millioner kroner. Der er endnu flere familier, der har brug for hjælp, og fordi tilbuddene bliver dyrere rundt omkring, så det er nødvendigt. Selvfølgelig drejer det sig om mange penge, og det må vi se på, men sådan er det bare; de skal faktisk ikke bruge pengene til andet end at betale de regninger, de har. Meget af det er lovgivning, og vi skal jo gøre noget. Det er et område, der er rimeligt lovstyret, siger Ole Steen Hansen.
Hansen fortsætter med at forklare, at Fredericia Kommune ikke er alene om disse udfordringer.
– Det er voldsomt, men hvis du kigger på alle kommuner, så er det jo sådan. Jeg tror, det er over 100 millioner. Det er jo det, der sker i alle kommuner i øjeblikket: familierne trives ikke, og det går ud over både børnene og forældrene,” siger han.
Task Force, som tidligere har gennemgået Familieafdelingen, har også været inddraget i de seneste vurderinger. Hansen udtrykker sin tilfredshed med deres arbejde:
– Der har jo været Task Force indeover og set på vores politik. Jeg synes, de gør et godt arbejde. Jeg synes, de er på rette spor. Vi har lige fået tilbagemeldinger fra dem, og de har lige været her og sagt, at vi er på rette spor. Måske kan man endda sige, at vi har haft mange sager pr. ansat, men det er jo vores ansvar, siger Ole Steen Hansen.
Når det kommer til Dansk Folkepartis kritik, er Hansen klar i sin respons:
– DF må mene lige hvad de vil, og Familieafdelingen er udfordrede. De gør det godt. Jeg synes faktisk, at de er i god gænge nu, og på vej frem. De har lige fået en ny chef. Jeg synes, at de gør det godt. Men de er udfordrede, ligesom alle andre kommuner. Det er nok det, jeg vil sige, forklarer han.
Hansen understreger, at de ekstra penge vil blive brugt på de børn og familier, der har mest brug for det.
– Borgerne får jo, at vi gør noget ved de børn og familier, der har brug for hjælp. Der har aldrig været flere familier, der har brug for hjælp. Og det skal vi selvfølgelig hjælpe. Det er vores mest sårbare familier, og selvfølgelig skal vi ikke bare gøre det blindt, og selvfølgelig skal vi gøre det på den bedste økonomiske måde. Men der er også bare nogle ting, der koster noget. O Vi kan blive bedre til at lave nogle gode anbringer. Men det er jo ikke kun anbringer. Det er også noget, vi kan lave i det kommune. Det er også det, vi laver ude på Nymarksvej. Vi vil se, om vi kan få dem hjem og så gøre det billigere. Men det er jo rigtige børn. Vi kan ikke bare give dem nogle tilbud, der ikke er gode nok, siger Ole Steen Hansen.
Når han bliver spurgt om, hvorvidt der er kommet flere børn til Fredericia, svarer Hansen:
– Ja, det må du spørge nogle af de andre kloge om. Men der kommer flere og flere børn på specialskoler. Og det siger jo også noget om, at der er flere og flere, der har brug for hjælp, lyder svaret.
Task Force har påpeget behovet for en fornyelse af forældrepolitikken, hvilket Hansen bekræfter:
– Det er derfor, vi har vedtaget en ny politik i år. Den er to måneder gammel, og den skal til at føres ud i livet. Den gamle, den har vi jo forlænget to gange. Men jeg ved simpelthen ikke, om det er en politik, der gør den store forskel på den korte bane. Men nu har vi vedtaget en ny politik i hele byrådet. Den er jo vedtaget, og den er på vej ud. Og for næste udvalgsmøde har vi faktisk de nye strategier på vej ud, siger Ole Steen Hansen.
Hansen afslutter med at forklare, hvorfor den gamle politik blev ved med at blive forlænget, og om det ikke var for længe at have den.
– Ja, det kan du sige. Men det er jo fordi, så skulle vi vente på visionen før. Derfor har vi i hvert år forlænget den gamle og arbejdet videre ud fra den, slutter Ole Steen Hansen.
