Den demokratiske interessefordeling i Danmark

0
Den demokratiske interessefordeling i Danmark

OPINION. Igennem mange år har kapital- og lånemuligheder været skævt fordelt i Danmark.

En vognmand i Nr. Nebel ville investere i sin forretning, men banken ville ikke være med i investeringen, kun hvis han flyttede forretningen til Varde var der grønt lys. Denne beslutning er imod jævn aktivitetsfordeling over hele Danmark, men det er ikke kun Nr. Nebel, der har oplevet denne form for skævfordeling. Er det bankerne, der skal bestemme udviklingen i Danmark? Er det acceptabelt at bankerne går udenom eller går imod de demokratiske beslutninger? Hvorfor er magtfordelingen blevet sådan? Er det fordi politikerne på Christiansborg har samme interesse som bankerne, eller er det fordi christiansborgpolitikerne ser Danmark fra Christiansborg.

Når en person vælges i Ringkøbing til Folketinget, så flyttes den valgtes bevidsthed ofte med til Christiansborg, hvorved vedkommendes syn ændres, således at Ringkøbing ses fra Christiansborg. Dermed ændres interessesfæren ligeledes, således at beskederne ikke går fra Ringkøbing til Christiansborg, men beskederne går den anden vej. Det betyder, at Christiansborg for mere indflydelse på Ringkøbing end omvendt. Centralisering er resultatet. Vi kan dog håbe på, at der stadig er noget ringkøbingsbevidsthed tilbage, hvorfor vi skal sikre, at alle områder i Danmark er repræsenteret i Folketinget.

Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at alle 98 kommuner har mindst en egen repræsentant i Folketinget, således at magten på Christiansborg er nogenlunde jævnt fordelt over hele Danmark.

Når en kommune er forpligtet til at have mindst en repræsentant i Folketinget, så betyder det også, at hver kommune er forpligtet til at sikre mindst en folketingskapabel person. Det stiller krav til kommunen om at dyrke politiske bevidsthed hos kommunens borgere, således at der er noget fornuftigt at komme med.

Det vil være en opfordring til den lokale presse om politisk aktivitet og kommunens borgere om at dyrke den samme bevidsthed i en symbiose mellem presse, skoler, virksomheder samt kommunalbestyrelse. Det vil være med til at binde Danmark sammen i en fælles forståelse til alles fordel, hvor aktiviteterne fordeles jævnt over hele Danmark og ikke kun centreret i København.

Lovgivningsmæssigt skal hver kommune vælge mindst en repræsentant til Folketinget!

Promillen var så høj at bilen blev beslaglagt: Spritbilist kørte ind i lygtepæl i Fredericia

0
Promillen var så høj at bilen blev beslaglagt: Spritbilist kørte ind i lygtepæl i Fredericia

KRIMI. En 38-årig mand, der ikke er fra lokalområdet, er søndag sigtet for vanvidskørsel efter at have kørt ind i en lygtepæl i Fredericia.

Uheldet skete omkring klokken 12.19 mellem Prangervej og Sjællandsgade. Manden blev anholdt på stedet, da en udåndingsprøve viste en så høj promille, at politiet vurderer, at der er tale om vanvidskørsel.

Han er samtidig sigtet for spirituskørsel, og der er taget blodprøve med henblik på det videre forløb. Bilen er beslaglagt på grund af vanvidskørslen. Manden er efterfølgende løsladt.

Det oplyser vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi søndag.

Politiet om stormen i Trekantområdet: Kør efter forholdene og hjælp naboen

0
Politiet om stormen i Trekantområdet: Kør efter forholdene og hjælp naboen

KRIMI. Stormen Dave fylder søndag en smule hos Sydøstjyllands Politi, men der er ikke tale om større hændelser i politikredsen. Det oplyser vagtchef Halfdan Kramer ved pressebriefingen klokken 17.

Enkelte træer er væltet, men ellers er situationen under kontrol. Vagtchefen opfordrer borgere til at køre efter forholdene og følge Vejdirektoratets anvisninger, blandt andet over broerne.

»Hjælp naboen, hvis trampolinen er på vej væk,« lyder rådet fra vagtchefen, der i øvrigt henviser til DMI for oplysninger om, hvornår blæsten aftager.

Det oplyser vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi søndag eftermiddag.

Analyse: FHK sendte markant signal med sensationel sejr

0

Fredericia Håndboldklubs 41-36-sejr over Aalborg Håndbold var et stort statement i slutspillet, og med stigende selvtillid efter også sejren over Melsungen er vejen mod semifinalerne pludselig blevet meget reel for FHK.

Det var ikke bare to point. Det var et statement.

Fredericia Håndboldklubs 41-36-sejr over Aalborg var den slags kamp, der rækker ud over selve resultatet, fordi den blev leveret med så meget mod, så meget fart og så meget tro, at den nærmest trak en streg under, hvor højt holdet kan ramme, når det rammer rigtigt. Og det gør indtryk, at det sker i en kamp, hvor FHK samtidig er uden Anders Kragh Martinussen, og hvor både Kasper Young og Kristian Hübert ifølge AVISENs oplysninger heller ikke er på toppen. Ja, Aalborg manglede også Mads Hoxer og Sander Sagosen, men det ændrer ikke på, at Fredericia leverede en præstation, der lugtede af noget større end bare en god aften hjemme i egen hal.

For det var tydeligt fra første minut, at hjemmeholdet gik ind til kampen uden hæmninger. Der var ild i øjnene fra start. Det var en fornøjelse at følge, fordi FHK ikke spillede som et hold, der stod over for et af landets største mandskaber og først skulle finde sig til rette. De spillede som et hold, der havde besluttet sig for at gå direkte ind i kampen og angribe den. Pevnov satte tonen med de første scoringer, Heieren åbnede med redninger, og hele Fredericias udtryk havde den energi, der får en kamp til at leve, før den for alvor er kommet i gang.

Det var også derfor, aftenen kom til at vække minder om de vilde slutrundekampe i 2023 og 2024, hvor FHK hentede bronze og siden sølv. Ikke nødvendigvis fordi kampen lignede dem én til én, men fordi der var den samme følelse af, at noget kunne ske, når Fredericia først fik hallen og kampens rytme med sig. Den samme fornemmelse af, at holdet ikke bare spillede en vigtig kamp, men faktisk spillede en kamp, hvor det troede på, at det kunne skubbe til hierarkiet.

Netop den del var måske kampens stærkeste pointe. Aalborg fik ellers vendt første halvleg og gik til pause foran 20-17. I den fase lignede det et opgør, hvor gæsterne med deres kvalitet, tempo og individuelle klasse kunne få lagt det greb om kampen, som store hold ofte gør. Thomas Arnoldsen og Juri Knorr fik sat deres præg på forløbet, og FHK havde også de perioder, hvor egne fejl blev straffet hårdt. Men det afgørende var, at Fredericia ikke bøjede af. Holdet holdt fast i sin plan, holdt fast i sit mod og fik efter pausen drejet kampen tilbage.

Anden halvleg blev derfor ikke bare en vending på tavlen, men også et billede på, hvor langt FHK er kommet. For det var ikke en tilfældig storm, de red ind i. Det var et hjemmehold, der igen fandt fart i sit eget spil, begyndte at vinde flere nøglesekvenser og fik sat Aalborg under et tryk, gæsterne aldrig helt fik frigjort sig fra. Kjeldgaard tog igen og igen ansvar, Moberg var toneangivende i perioder, Adam Ljungquist bød ind med vigtige mål, og da Sebastian Frandsen kom ind, ændrede han også kampens puls med sine redninger.

Det interessante er, at sejren også hviler på noget mere grundlæggende end bare høj træfprocent og en stærk halvleg. Den hviler på en voksende tro i holdet. Den tro var allerede blevet styrket af sejren over Melsungen i European League, og det her må nødvendigvis skubbe endnu mere til den. For når man først slår et stærkt internationalt hold og derefter følger op med at besejre Aalborg i en kamp, hvor modstanderen fører med tre ved pausen, så begynder spillerne at få håndgribelige beviser på, at det ikke bare er potentiale. Det er noget, der kan omsættes mod meget stærke modstandere.

Derfor er perspektivet også svært at komme uden om. Slutspilspuljen er blevet åbnet helt op, og set med Fredericia-briller må regnestykket nu være blevet markant mere interessant. Hvis FHK kan hente bare én sejr på udebane og samtidig holde hjemmebanen i de to øvrige kampe mod Skjern og GOG, så ligner det pludselig en reel vej mod semifinalerne. Det er selvfølgelig stadig et regnestykke, hvor meget kan ændre sig, og benene skal blive på jorden. Men efter det spil, Fredericia viste mod Aalborg, er det svært ikke at strejfe tanken.

Rammen omkring kampen spillede også en rolle. Stemningen var sindssyg, selv om der ikke var helt udsolgt. Det virker nærliggende, at tidspunktet lørdag klokken 18.30 midt i påsken har kostet nogle tilskuere, og oveni kom, at en hel ungdomsafdeling var afsted til påskecup i Skive. Alligevel var der et tryk i hallen, som bar kampen frem og gav den netop den særlige karakter, de store aftener i Fredericia kan få. Ikke fordi der absolut skal være propfyldt for, at det kan mærkes, men fordi forbindelsen mellem hold og hal var så tydelig.

Og måske er det i virkeligheden det mest opsigtsvækkende ved aftenen. At Fredericia ikke vandt ved at stå og vente på chancen, men ved at gå ud og tage den. Hæmningerne var smidt ud i Lillebælt. Det er ikke altid nok i håndbold på det her niveau, men når det bliver koblet med kvalitet, disciplin i de afgørende sekvenser og en stigende kollektiv tro, så kan det flytte meget. Lørdag aften flyttede det i hvert fald en hel slutspilspulje.

FHK-profils vilde forvandling kulminerer lige nu

0

William Moberg har ramt sit højeste niveau i Fredericia Håndboldklub, og efter 41-36-sejren over Aalborg Håndbold satte den svenske playmaker ord på både præstationen, formen og troen på, at FHK stadig kan spille sig videre.

Den 26-årige svensker leverede senest seks mål og tre assists mod Aalborg, og efter en stærk periode pegede han først og fremmest på, hvad sejren betyder for holdet.

»Det betyder to point, og at vi ved, at vi kan spille godt som hold,« siger William Moberg.

Han peger samtidig på, at troen på præstationen allerede var til stede inden kampen.

»Jeg synes, at hvis vi skulle præstere som vi gjorde mod Melsungen, så ville vi have en god chance,« siger han.

Sejren holder Fredericia inde i kampen om en plads i semifinalerne, men Moberg vil ikke tale sig for langt frem.

»Der er mange kampe tilbage, så nu er der fuldt fokus på Melsungen, og så skal vi nok også vinde mod GOG ude,« siger han.

Moberg er selv i forrygende form, og det spil, han leverer lige nu, ligner det bedste, han har vist, siden han kom til klubben i sommeren 2024. Selv forklarer han udviklingen med, at hele holdet har rykket sig mentalt.

»Jeg ved det ikke. Alle har fået mere selvtillid. Vi er gode håndboldspillere, vi skal bare få det vist over en længere periode,« siger han.

På spørgsmålet om han selv har ændret noget for at komme frem til flere afslutninger, lyder svaret, at det hænger tæt sammen med holdets spil.

»Nej, men det handler mere om, at jeg passer bedre ind nu, og så er der flere muligheder for mig for at skyde,« siger han.

Han peger også på, at tiden sammen på banen har gjort en forskel for Fredericia, efter at nye spillere er kommet ind i truppen.

»Ja, men alle har også fået mere selvtillid, så det er dejligt at spille som hold,« siger Moberg.

Og så var der også rammen om det hele. Sejren over Aalborg blev spillet hjem i en arena med stort tryk, og det gjorde indtryk på svenskeren.

»Det var fuldstændig flot. Hvilken kamp, hvilken stemning. Det var dejligt,« siger han.

At Fredericia var bagud med tre ved pausen og alligevel endte med at vinde med fem, siger også noget om niveauet i anden halvleg, mener Moberg.

»Ja, det er sindssygt. At vinde med otte mål mod Aalborg i en halvleg, det er meget godt,« siger William Moberg.

Dødsfald Kolding uge 12-14, 2026

0
Dødsfald Kolding uge 12-14, 2026

Inge Erikstrup
1958 – 2026

Irene Rasmussen
1942 – 2026

Bent C. Mortensen
1942 – 2026

Inger Gregersen
1941 – 2026

Bent Christensen
1939 – 2026

Folmer Bjerning Nielsen
1936 – 2026

Jonna Linnebjerg
1940 – 2026

Martha Hansen
1938 – 2026

Gurli Nielsen
1939 – 2026

Merete Bertelsen
1966 – 2026

Dødsfald Fredericia uge 12-14, 2026

0
Dødsfald Kolding uge 12-14, 2026

Johannes Pedersen
1946 – 2026

Finn Holger Nielsen
1950 – 2026

Willy Lund
1938 – 2026

Else Friis Hansen
1931 – 2026

Gerda Honore Jensen
1929 – 2026

Else Frimann
1932 – 2026

Per Risom
1949 – 2026

Karen Marie Brattgjerd
1935 – 2026

Hilma Lyager Oldenborg
1940 – 2026

Bodil Kristensen Andersen
1952 – 2026

Lars Müller Jørgensen
1955 – 2026

Stormen stopper togene: Ingen tog mellem Fredericia og Kolding

0
Stormen stopper togene: Ingen tog mellem Fredericia og Kolding

TRAFIK. Stormen Dave rammer søndag togtrafikken i Jylland hårdt. DSB kan ikke køre tog mellem Fredericia og Kolding eller mellem Vejle og Struer på grund af væltede træer og fejl på signalsystemet.

Banedanmark oplyser, at en køreledning er revet ned på strækningen mellem Fredericia og Kolding. Der forventes først togdrift igen sidst på eftermiddagen.

Enkelte tog fra Kolding kører kun til Lunderskov. DSB har indsat de togbusser, der kan skaffes, mellem Lunderskov og Fredericia samt mellem Struer og Vejle, men oplyser, at det holder hårdt at skaffe busser nok.

Også GoCollective melder om aflysninger i det meste af Jylland på grund af signalfejl hos Banedanmark. Et træ er påkørt på strækningen mellem Skanderborg og Aarhus, og stormvejret har ført til aflyste tog mellem Herning og Vejle.

DSB anbefaler passagerer at tjekke Rejseplanen inden afrejse.

Festtelt fløj 200 meter i stormen: Landede hos sommerhusejere ved Vejlby Fed

0
Festtelt fløj 200 meter i stormen: Landede hos sommerhusejere ved Vejlby Fed

VEJRET. Stormen Dave sender søndag løse genstande på ufrivillig rejse. På Vejlby Fed Camping fløj et festtelt cirka 200 meter hen over campingpladsens minigolfbane og tennisbane, hvor det lagde hegnet ned og endte hos en sommerhusejere.

Billedet viser det store telt, der er landet midt på minigolfbanen.

Episoden er blot et af flere eksempler på, at den kraftige blæst skaber problemer i landsdelen. Fyns Politi meldte tidligere søndag om trampoliner, stilladser og byggematerialer, der flyver rundt, og en trailer er væltet på Lillebæltsbroen.

DMI har navngivet stormen Dave, og der er udsendt varsel om vindstød af op til orkanstyrke i det nordligste Jylland. Det kan potentielt blive første storm i april i 29 år.

Politiet opfordrer fortsat borgere til at sikre løse genstande.

Foto: Jakob Melgaard

Analyse fra CEPOS stiller skarpt på regeringens effekt på arbejdsmarkedet

0
ANALYSE. En ny analyse fra tænketanken CEPOS sætter spørgsmålstegn ved, hvor stor en rolle Mette Frederiksens regeringer har spillet i den markante stigning i...