Udvalgsformand efter nedslående skoletal: »Det er ikke noget, vi kommer til at flytte på i morgen«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Udvalgsformand efter nedslående skoletal: »Det er ikke noget, vi kommer til at flytte på i morgen«

UDDANNELSE. Fredericia er blandt de kommuner i landet, hvor flest elever forlader 9. klasse uden at bestå dansk og matematik, og to af byens skoler er blandt de 100 fagligt mest udfordrede i Danmark. Formand for Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget Pernelle Jensen (V) erkender udfordringen, peger på en stribe igangsatte indsatser og håber, at regeringens varslede milliarder når ud til kommunerne uden for mange bindinger.

Hver femte elev i Fredericias folkeskoler forlod 9. klasse i 2025 uden at bestå både dansk og matematik. Det viste en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som AVISEN beskrev den 5. juni. Analysen placerer Fredericia i selskab med kommuner som Lolland, Odsherred og Guldborgsund, og den viser samtidig, at 62,91 procent af kommunens 9.-klasseselever går på en af landets 100 fagligt mest udfordrede folkeskoler. I Kolding er den tilsvarende andel 5,26 procent, i Vejle 5,18 procent og i Middelfart 7,82 procent.

Tallene har fået ekstra vægt, efter at den nye S-SF-M-R-regering i sit regeringsgrundlag har varslet et dedikeret projekt fra skolestarten 2027, der skal give et markant fagligt løft på netop de 100 folkeskoler, hvor eleverne klarer sig dårligst i dansk og matematik. Projektet er en del af initiativet »Børnenes Danmark«, som regeringen vil afsætte 5 milliarder kroner til frem mod 2030. Det er endnu ikke besluttet, hvilke skoler der udvælges.

AVISEN har forelagt tallene for Pernelle Jensen (V), formand for Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget i Fredericia Kommune. »Vi ved godt, at vi har en udfordring i forhold til karaktererne. Det er også derfor, vi har sat en lang række ting i gang de seneste to år, blandt andet i vores budgetforlig. Vi har indført et klasseloft på 24 elever i 0. klasse og nu også i 7. klasse, og vi har sat en kvalitetsanalyse af skoleområdet i gang, som vi forventer et resultat af på den anden side af sommerferien,« siger Pernelle Jensen.

11 millioner og flere tolærerordninger

Udvalgsformanden fremhæver også kommunens nye budgettildelingsmodel og en pulje, der er målrettet folkeskolen. »Vi har fået en ny budgettildelingsmodel, som er kommet almenområdet til gode, og vi har afsat 11 millioner kroner i en pulje til folkeskolen. Pengene går blandt andet til flere tolærerordninger i dansk og matematik, og fra udvalgets side har vi desuden afsat 2 millioner kroner ekstra til netop det. Dertil kommer vores nye projekt omkring skolefravær,« siger hun.

Pernelle Jensen peger på, at en del af forklaringen på de faglige resultater skal findes i kommunens inklusionspraksis gennem en årrække. »Vi har haft en meget høj grad af inklusion, hvor vi har inkluderet rigtig mange børn i almenområdet. Det er vi heldigvis ved at gå i den modsatte retning på. Vi opretter flere mellemformer, og det er ikke kun de centrale tilbud, men også lokale mellemformer ude på den enkelte skole,« siger hun og tilføjer, at en del af de 11 millioner kroner netop går til at oprette mellemformer.

»Det kommer til at tage tid«

Udvalgsformanden lægger ikke skjul på, at hun ikke forventer hurtige resultater. »Det er ikke noget, vi kommer til at flytte på i morgen. Det kommer til at tage tid at vende udviklingen,« siger Pernelle Jensen.

Hun bemærker samtidig, at forvaltningen ikke har kunnet genfinde alle tal fra analysen. »Vi har faktisk prøvet at genfinde nogle af tallene. Nogle kunne vi genkende, andre kunne vi ikke. Men om det er det ene eller det andet tal, ændrer ikke på, at vi godt ved, at vi har en udfordring her. Det er derfor, vi har sat så mange ting i gang,« siger hun. »Klassestørrelser og flere lærere i dansk og matematik er greb, som vi ved hjælper. Og så har vi bedt om en analyse af kvaliteten, fordi vi gerne vil have idéer til, hvor vi kan gøre mere. Måske noget, vi ikke selv kan få øje på. Vi vil have det brede perspektiv på,« siger Pernelle Jensen.

Håber på få bindinger

Med regeringens varslede løft af de 100 mest udfordrede skoler kan der være ekstra ressourcer på vej til Fredericia, hvis byens skoler udvælges til projektet. Pernelle Jensen håber, at pengene i så fald følger med reel lokal frihed. »Regeringspartierne har både i regeringsgrundlaget og særligt i valgkampen sagt, at der skal flere penge til folkeskolen. Jeg håber, at de er tro mod det, og at pengene kommer ud til kommunerne uden for mange bindinger, så vi lokalt kan styrke de initiativer, vi kan se virker, og som allerede er sat i gang,« siger hun.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er andelen af elever i Fredericia, der ikke består både dansk og matematik, steget med 3,6 procentpoint fra 2024 til 2025, mens andelen på landsplan er uændret. At bestå afgangsprøverne i de to fag er en forudsætning for at kunne begynde på en ungdomsuddannelse.

Læs også

Ny analyse placerer to Fredericia-skoler blandt landets hårdest ramte skoler

14 timer om dagen og hele vejen fra Flensborg: Mød manden bag pladsen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
14 timer om dagen og hele vejen fra Flensborg: Mød manden bag pladsen

EVENTS. Længe før den første saxofon varmer op, og længe efter den sidste gæst er gået hjem, står der en mand på havnen med en plan i hovedet og arbejdshandsker på. Nicolai Holmberg Lange er pladsformand ved Middelfart Jazzfestival, og hans arbejde begynder, mens resten af byen stadig venter på festen. At han hvert år kører hele vejen op fra Flensborg for at gøre det, siger lidt om, hvor meget byen og festivalen betyder for ham.

Det er ham og hans folk, der rejser hegn, sætter toiletter op, kører pølsevogne på plads, stiller bordbænke frem og får alt det praktiske til at stå klar, før musikken kan tage over. Et puslespil af vogne, hegn og kvadratmeter, der skal gå op, og som de færreste skænker en tanke, når de står med en fadøl foran scenen en lummer augustaften. For Nicolai er det netop dét, der er charmen. »Jeg kan godt lide arbejdet med at gå og slæbe og sætte op og pille ned. Jeg nyder det faktisk,« fortæller han.

Det er ikke jazzen i sig selv, der trækker ham til. Det er noget mere håndgribeligt, glæden ved at skabe rammen om andres gode oplevelse. »Jeg sætter det op, og så ser jeg alle de folk, der bliver glade, og så piller jeg det ned igen,« siger han med et glimt.

Den glæde har rod i et sted. Middelfart sidder dybt i ham, han har tilbragt en stor del af sit liv i byen, og hans mor er herfra. Gennem årene har han lagt frivillige kræfter mange forskellige steder, og nu er han på sit tredje år ved jazzfestivalen. Det er en rolle, der kræver sin mand. Pladsformand er ikke en titel, man passer fra en kontorstol. Det er lange dage og hårdt fysisk arbejde, og Nicolai lægger ikke skjul på, hvad det trækker af ham. »Jeg bruger en uge før festivalen og nok det meste af en uge efter, hvor jeg pakker ud, rydder op og klarer alle de opgaver, ingen rigtig taler om,« siger han. Og når festivalen først er i gang, sættes der ikke ned for tempoet. Dagene bliver lange, fra tidlig morgen til sent om aftenen. »Under selve festivalen har jeg vel 14 til 16 timer om dagen,« fortæller han.

Det er lange dage, men Nicolai har fundet sin egen rytme i det, også selvom kroppen skal bruge lidt tid bagefter. »Det tager en uge efter, før jeg er kommet mig,« bemærker han. Han kender sine styrker, og han kender sine grænser. Det skriftlige og det formelle overlader han gerne til andre, for det er ude på pladsen, med tingene i hænderne, at han har det godt. »Jeg er ikke særlig god til møder eller papirarbejde. Men at sætte op og pille ned, det kan jeg,« siger han med et smil i stemmen.

Nicolai Holmberg Lange er pladsformand ved Middelfart Jazzfestival og kører hvert år hele vejen fra Flensborg for at rejse hegn, vogne og scener, før den første tone bliver spillet.

Det er også ude på pladsen, at noget af det, han sætter allerhøjest, opstår. Sammenholdet i den gruppe, der rejser og nedtager en hel festival, har en helt egen karakter, mener han. »Der er et helt specielt sammenhold mellem os, der sætter op og piller ned. Ingen går hjem før de andre. Vi bliver, til vi er færdige,« siger han.

Den følelse vejer også op for presset, og presset er der i dagene op til. Der er kun én chance, og så skal det hele bare spille. Men med årene har han lært at tackle det. »Man vænner sig til det. Man ved bare, at sådan er det hver gang, og at tingene nok skal gå, for det gør de jo altid,« siger han. Når presset så letter, træder det frem, som gør det hele værd at vende tilbage til, samværet med de andre om en fælles opgave. »De andre dage går vi og hygger. Vi får sat op, men vi får også snakket og hygget undervejs,« fortæller han.

Den slags fællesskaber bygges af mennesker, og mennesker bliver ældre. Selvom Nicolai selv er en rask mand på 50, vender hans tanker sig også mod fremtiden. Han er bekymret for, hvad der sker, når den generation af ildsjæle, der har bygget meget af Middelfarts kulturliv op, en dag ikke kan mere. For nogen skal jo føre det videre. »På et tidspunkt skal vi til at have fokus på den næste generation. Det er de unge mennesker, vi skal have fat i,« påpeger han. Det er sagt med alvor, men også med en grundlæggende tro på, at det nok skal lykkes. For når han bliver spurgt, om festivalen kommer til at stå knivskarpt klar igen i år, er han ikke et sekund i tvivl. »Selvfølgelig gør den det. Gæsterne får en fantastisk oplevelse. Det kan jeg garantere.«

Og er han så klar til endnu en omgang med slæb, hegn og lange dage på havnen? »Jeg er altid klar,« slutter Nicolai Holmberg Lange.

Til august står han der igen, før den første tone bliver spillet. En af de mange frivillige hænder, der hvert år rejser en hel festival op af ingenting og pakker den ned igen, når musikken er forstummet, og resten af byen er gået hjem med en god oplevelse i bagagen.

Fredericia kan ende med at ekspropriere jord til udvidelse af Taulov DryPort

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Fredericia kan ende med at ekspropriere jord til udvidelse af Taulov DryPort

POLITIK. Logistikcentret Taulov DryPort vil udvide, og hvis det ikke lykkes at købe den nødvendige jord af de private grundejere ad frivillig vej, kan Fredericia Kommune ende med at gribe til ekspropriation. Teknik- og Miljøudvalget behandler den 17. juni en sag, hvor byrådet bliver bedt om at tilkendegive, at det er villigt til at ekspropriere arealerne, hvis frivillige aftaler glipper.

Baggrunden er lokalplan nr. 398 for Hertugens Kvarter ved Taulov DryPort, som byrådet vedtog endeligt i december 2025. Den udlægger området til transport- og logistikvirksomhed og skal gøre det muligt at udvide DryPort. Området ligger centralt i erhvervsområdet DanmarkC tæt på motorvej, jernbane og havn, og kommunen fremhæver, at udvidelsen ikke alene tjener private erhvervsinteresser, men også bredere samfundshensyn som arbejdspladser, infrastruktur, klimatilpasning og naturhensyn.

Det er Taulov DryPort selv, der i et brev af 3. juni har bedt kommunen om at tilkendegive sin ekspropriationsvilje. Selskabet forventer at kunne købe de nødvendige arealer gennem frivillige aftaler med ejerne, men ønsker af hensyn til fremdriften en forhåndstilkendegivelse fra byrådet om, at ekspropriation er en mulighed, hvis forhandlingerne med en eller flere ejere ikke fører til enighed. Udvidelsen berører en lang række matrikler, primært i Erritsø og Tårup.

Selvom ordet ekspropriation kan lyde indgribende, er en sådan tilkendegivelse ifølge forvaltningen faktisk også til fordel for grundejerne. Hvis byrådet erklærer sig villigt til at ekspropriere, kan ejerne nemlig indgå frivillige aftaler på såkaldt ekspropriationslignende vilkår, hvilket giver dem de samme skattemæssige fordele, som hvis der var gennemført en egentlig ekspropriation. Taulov DryPort har desuden tilkendegivet, at selskabet vil dække enhver omkostning, kommunen måtte få i forbindelse med sagen.

Efter planloven kan en kommune ekspropriere privat ejendom, når det er af væsentlig betydning for at virkeliggøre en lokalplan og for at varetage almene samfundsinteresser. Det er den hjemmel, sagen bygger på.

Der er endnu ikke truffet nogen beslutning. Sagen er en indstilling, som Teknik- og Miljøudvalget skal sende videre til Økonomi- og Erhvervsudvalget og derfra til byrådet, der træffer den endelige principbeslutning. Tilkendegivelsen får først reel betydning, hvis det ikke lykkes Taulov DryPort at nå frem til frivillige aftaler med de berørte ejere.

Hvid varevogn flygtede fra trafikuheld ved Fredericia – politiet søger vidner

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Hvid varevogn flygtede fra trafikuheld ved Fredericia – politiet søger vidner

KRIMI. Sydøstjyllands Politi efterlyser en hvid varevogn efter et færdselsuheld i krydset mellem Herslevvej og Kongstedvej ved Fredericia.

Uheldet skete fredag den 12. juni omkring klokken 17.00. Efter politiets oplysninger kørte en varevogn frem i krydset og overtrådte sin vigepligt, hvorefter den ramte en personbil, der kom ad den krydsende vej.

Varevognen, der menes at være en hvid Renault, valgte at flygte fra stedet. Der var ingen personskade på personbilen, men den fik større materielle skader.

Politiet er meget interesseret i oplysninger fra vidner, der omkring klokken 17.00 har færdedes ad Herslevvej eller Kongstedvej og kan have set den hvide varevogn – eller fra føreren af bilen selv.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 13.6 kl. 10.00 af vagtchef Thomas Green.

21-årig mand bortvist fra nattelivet med hash i lommen

Af
Mille Dyhrberg
-
0
21-årig mand bortvist fra nattelivet med hash i lommen

KRIMI. En 21-årig mand blev natten til lørdag stoppet i nattelivet på Vissingsgade i Vejle, hvor politiet fandt to poser hash og en enkelt joint på ham.

Episoden fandt sted den 12. juni klokken 23.13. Manden blev sigtet for besiddelse af de ulovlige stoffer og efterfølgende bortvist fra området.

Politiet understreger, at den slags ikke hører hjemme i nattelivet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 13.6 kl. 10.00 af vagtchef Thomas Green.

Kvinde endte i detentionen efter vedholdende dørbanken i Vejle

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Kvinde endte i detentionen efter vedholdende dørbanken i Vejle

KRIMI. En 40-årig kvinde fik en tur i detentionen, efter at hun gennem længere tid havde stået og banket på en dør i Skyttehusgade i Vejle.

Politiet rykkede ud til adressen, hvor kvinden skabte uro i det offentlige rum. Hun blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og kom med i detentionen for at falde til ro.

Kvinden blev senere løsladt igen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 13.6 kl. 10.00 af vagtchef Thomas Green.

Anders Østergaard investerer massivt i FC Fredericia

Af
Nicolai Sixtus Østdahl
-
0
Anders Østergaard investerer massivt i FC Fredericia

FC Fredericia styrker økonomien efter nedrykningen fra Superligaen. Ifølge CVR-registret har klubben fredag gennemført en kapitalforhøjelse på 25 millioner kroner, hvor 12,5 millioner aktier er handlet til kurs 200. Historien er først beskrevet af BOLD.dk.

Det er den Dubai-baserede forretningsmand Anders Østergaard, der har rødder i Fredericia, som øger sin ejerandel markant. Via selskabet Multiple Holding sidder han nu på 80 procent af aktierne. Han har hele tiden ejet mere end halvdelen.

Det er anden gang inden for et år, at klubben henter ny kapital. Sidste år kom der 2,7 millioner kroner i kassen ved en mindre forhøjelse. Samtidig er Morten Rahbeks og Morten Kollerup Nielsens ejerandel under 5 procent.

FC Fredericia åbner sæsonen i Betinia Ligaen 25. juli hjemme mod HB Køge. Se hele programmet her.

34-årig mand død i morges

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0
34-årig mand død i morges

En 34-årig mand er afgået ved døden under en politiindsats lørdag morgen. Det oplyser Fyns Politi i en myndighedsmeddelelse.

Politiet modtog klokken 05.28 en anmeldelse fra Odense Universitetshospital om, at en person ville springe fra en høj bygning. Under den efterfølgende indsats, hvor flere relevante myndigheder var til stede, afgik den 34-årige mand ved døden.

Fordi Fyns Politi var til stede ved dødsfaldet, er Den Uafhængige Politiklagemyndighed blevet orienteret. Myndigheden undersøger nu sagens nærmere omstændigheder og varetager den videre kommunikation om forløbet. Fyns Politi har ikke yderligere kommentarer.

Bankdirektør om sit første år i Middelfart: »Mange løfter i flok«

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Bankdirektør om sit første år i Middelfart: »Mange løfter i flok«

BUSINESS. Da Michael Toft for et år siden tiltrådte som afdelingsdirektør i Fynske Bank i Middelfart, kom han til en by, han ikke kendte i forvejen. Et år senere er det især mødet med byens foreningsliv, der har sat sig som hans stærkeste indtryk, fortæller han.

En sommermorgen sidste år gik han i støvregn ned mod Lillebælt med et donationsbevis fra Fonden for Fynske Bank under armen. Ved kysten var omkring 60 roere fra Kajakklubben Strømmen mødt op til morgenmad og kaffe, nogle for at komme på vandet, andre for selskabets skyld. For en, der var ny i byen, gjorde det indtryk. »Noget af det, der har gjort størst indtryk på mig i mødet med Middelfart, er det stærke foreningsliv og alle de mennesker, der lægger en kæmpe frivillig indsats i at få det til at fungere,« siger Michael Toft. »Man hører meget om ensomhed, men her er der virkelig mulighed for at blive en del af noget større. Det vidner om en by, hvor man vil hinanden.«

Oplevelsen i kajakklubben står ifølge ham ikke alene. Han nævner blandt andet kulturhuset Taaden, sejlsportsfestivalen Blue Week, Dykkerklubben Marsvinet-Lillebælt samt padel- og golfbanen som steder, hvor han har mødt det samme engagement.

Ambassadør for fonden

At han er kommet så bredt rundt i byens miljøer, hænger sammen med selve jobbet. Med direktørposten følger nemlig også rollen som ambassadør for Fonden for Fynske Bank, der hvert år donerer et beløb til lokale forenings- og kulturinitiativer. Undervejs har Michael Toft fået en oplevelse af, at den lokale bankdirektør spiller en anden rolle her end andre steder, han har været. »Det er tydeligt for mig, at jeg er kommet til en by, hvor den lokale bankdirektør betyder noget. Jeg har tidligere været en del af netværk, der var mere flygtige. Her oplever jeg, at man går ind i nye relationer med et klart ønske om, at de skal være langvarige,« fortæller han.

Den oplevelse har han taget med ind i sit eget virke. I dag er han selv en del af flere af byens netværk, blandt andet Middelfart Handel, Middelfart Erhverv, Lederforum og golfklubbens erhvervsnetværk, og hans ambition er, at Fynske Bank i stigende grad skal være en aktiv medspiller i byen, ikke kun økonomisk, men også gennem synlighed og relationer.

Michael Toft har tidligere arbejdet i byer med mange tomme butikker, og netop derfor er det især bylivet, der falder ham i øjnene. »Når man som jeg kommer fra andre byer med mange tomme butikker, er det imponerende at se, hvordan Middelfart lykkes. Her er liv både ved havnefronten, i centrum og i de lokale miljøer. Det er tydeligt, at mange løfter i flok.«

Ny ejendom på vej

For Michael Toft hænger engagementet i byen tæt sammen med, hvad en lokalbank skal kunne. Nærhed er kernen, mener han, og han ser det som en grundforudsætning for bankens berettigelse. »Hvis man som lokalbank ikke formår at skabe nærhed og relationer, mister man sin berettigelse,« siger han. »Det er helt grundlæggende, at kunderne ved, hvem vi er, og mærker, at vi er her.«

Også de fysiske rammer skal udvikle sig. I 2027 flytter afdelingen ind i en ny ejendom på hjørnet af Østergade og Jernbanegade, som Melfarhus opfører i samarbejde med Fynske Bank og C&W Arkitekter. Michael Toft ser flytningen som en mulighed for at komme tættere på byens hverdag. »For mig handler det ikke kun om bygninger, men om det liv, der udspiller sig omkring dem. Vi vil være en bank, der er tæt på hverdagen i byen, og som bidrager til, at endnu flere får lyst til at være en del af de fællesskaber, der kendetegner Middelfart.«

Udvalgsmedlem vil bygge robust uden »institutionsfabrikker«: »Ærgerligt, at forvaltningen skriver ud til forældrene«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Udvalgsmedlem vil bygge robust uden »institutionsfabrikker«: »Ærgerligt, at forvaltningen skriver ud til forældrene«

POLITIK. Sune Nørgaard (O), medlem af Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, anerkender de udfordringer, dagtilbudsanalysen lægger frem, men slår fast, at børnenes trivsel skal vægtes mindst lige så højt som økonomien. Samtidig kritiserer han, at forvaltningen sendte besked til forældrene, før der var truffet nogen politisk beslutning.

Fredericia Kommune råder i dag over 21 kommunale og fire selvejende daginstitutioner, og mange af dem er små med kun to til fire børnegrupper. Den struktur er på sigt ikke holdbar. Det er hovedbudskabet i den dagtilbudsanalyse, som Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget fik forelagt på sit møde den 4. juni, og som peger på, at kommunen gradvist bør bevæge sig mod færre, større og mere robuste institutioner. Udvalget tog analysen til efterretning, og der er dermed ikke truffet nogen politisk beslutning. Men forvaltningen indstiller selv, at analysens anbefalinger skal indgå i den kommende budgetproces og være retningsgivende for det fremtidige dagtilbudsområde, og forældre i byens daginstitutioner har allerede modtaget en besked om analysen via Aula. AVISEN har spurgt udvalgsmedlem Sune Nørgaard (O), hvad han tænker om analysen og den retning, den peger i.

»Den er ærlig omkring nogle udfordringer, som vi har kendt længe. Der er et vedligeholdelsesefterslæb på 100 millioner kroner, flere institutioner er både små og økonomisk sårbare, der er rekrutteringsudfordringer, og kapaciteten er særligt presset på 0 til 2-årsområdet. Så der er nogle reelle problemstillinger, som vi politikere bliver nødt til at tage alvorligt. Og det er selvfølgelig træls, når vi har med små børn at gøre,« siger Sune Nørgaard.

»Robuste dagtilbud uden institutionsfabrikker«

Om retningen mod færre og større institutioner er udvalgsmedlemmet hverken afvisende eller begejstret. For ham handler det om, hvordan der bygges. »Vi skal skabe robuste dagtilbud uden at skabe institutionsfabrikker. Der er stor forskel på at bygge moderne institutioner og på at centralisere alt. For Dansk Folkeparti er det afgørende, at børnenes trivsel vægtes mindst lige så højt som økonomien,« siger han og tilføjer, at spørgsmålet er svært af mange årsager. »Det handler i virkeligheden ikke om mursten og regneark. Det handler om, at vi får skabt nogle nye og bæredygtige institutioner. I Dansk Folkeparti mener vi ikke, at større nødvendigvis er bedre. Men i moderne byggeri kan man bygge i klyngeform, så bygningen godt kan være større, uden at børnene oplever, at det er en stor institution. Det kan man for eksempel se i den nye institution ude ved Madsbyparken,« siger Sune Nørgaard.

Sune Nørgaard mener samtidig, at trivslen godt kan tilgodeses, selv hvis kommunen ender med færre og større institutioner. »Det synes jeg. Børneperspektivet og fagligheden er noget af det, der skal vægtes højest. Men det er klart, at når vi står i en situation, hvor vi skal spare rigtig mange penge, hvor nogle af vores institutioner ikke er tidssvarende og kommer til at koste endnu flere penge at vedligeholde, og hvor vi samtidig har rekrutteringsproblemer, så er det nok en del af løsningen. Man kan sagtens bygge større og stadig have isolerede enheder. Jeg er ikke så bekymret. Det er jo ikke sådan, at der kommer til at rende 200 børn frit rundt mellem hinanden,« siger han. Økonomien står dog ikke over børnenes trivsel, fastslår han. »Ikke hvis du spørger mig.«

Små institutioner kan også svigte

Sune Nørgaard peger samtidig på, at de små institutioner ikke i sig selv er en garanti for kvalitet. Han henviser til, at der rundt omkring kommer påbud, også i de mindre institutioner. »Det er også ude nogle af de mindre steder, at der måske ikke er den normering, der skal være, hvor medarbejderne løber stærkt, og hvor børn groft sagt er overladt til sig selv. Der tror jeg, at det både for børnesynet og for fagligheden kan være bedre, at vi samler det lidt. Vi har hverken midler til at drive små institutioner, som ikke er bæredygtige, eller som ikke kan løfte fagligheden. Det ville også være uforsvarligt, ikke mindst over for børnene,« siger han.

At analysen nævner konkrete institutioner ved navn i sine scenarier, får ikke udvalgsmedlemmet til at drage konklusioner endnu. »Analysen er lavet ud fra de forudsætninger, vi har, og der peger man på, at nogle institutioner med fordel kunne lægges sammen. Men der er ikke noget besluttet endnu. Det er en orientering, og den lægger op til nogle grundige drøftelser i udvalget,« siger Sune Nørgaard.

Kritisk over for besked til forældrene

Forvaltningens beslutning om at sende en besked ud til forældrene om analysen, før der var truffet nogen politisk beslutning, møder kritik fra udvalgsmedlemmet. Han forstår godt, at beskeden kan skabe uro hos forældrene, der har børn i de berørte institutioner. »Jeg synes, at det er ærgerligt, at forvaltningen skriver ud til forældrene. Det kan skabe utryghed, som jeg ikke mener, at forældre er tjent med,« siger Sune Nørgaard.

Chef for Dagtilbud, Fritid og Uddannelse Karina Vang Glud Nielsen har forklaret, at beskeden blev sendt for at komme misforståelser i forkøbet.

Analysen blev taget til efterretning på udvalgets møde og ventes at indgå i de kommende budgetforhandlinger.

123...2.090Side 1 af 2.090