Ti frivillige, ét telt og en plan, der holder: Gl. Havn gør klar til jazzfestival

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Ti frivillige, ét telt og en plan, der holder: Gl. Havn gør klar til jazzfestival

KULTUR. Festteltet på Gl. Havn er rejst, og tirsdag formiddag begynder den fase, hvor det går fra at være en dug over noget stillads til at blive et spillested. Lyd og lys rykker ind først, og derfra arbejder holdet sig indad og nedad, mod bar, ølanlæg og til sidst det, publikum sidder på. »Vi holder planen. Nu begynder vi at rykke ind med lyd og lys,« fortæller formand Bent Frandsen.

Han står med et hold på ti frivillige, som har været på pladsen hele ugen. Det er dem, der har rejst teltet, og det er dem, der skal bære møblerne ind. Lønnen er til at overskue. »Bare de får noget mad og kaffe, så har de det rigtig godt,« siger Bent Frandsen med et smil.

Møblerne er sidste led i opsætningen, og de er også det led, der aldrig kommer helt til ro. Bordene og bænkene bliver nemlig sat op og pillet ned igen undervejs i festivalen, fordi publikum opfører sig forskelligt fra aften til aften.

Til torsdagens gratis åbningsaften kommer kun halvdelen af bordene ind, fordi erfaringen siger, at folk bliver stående op til den slags musik. Fredag fyldes teltet op igen. Lørdag ryger halvdelen ud på ny, inden Blues Brothers Souvenir Show lukker festivalen. Ståborde er der uanset dagen.

Den samme opmærksomhed på rummet ligger bag valget af lydfolk. Opgaven ligger hos et firma fra Fredericia, som har haft den i mange år, og som kender det, der sker med musikken, når den rammer teltdugen. »Man kan tydeligt høre, hvordan lyden ændrer sig, når man går herind. Lyden er meget hård herinde, og det har de kendskab til,« siger Bent Frandsen.

Om teltet overhovedet får lov at være et lukket rum, afgør vejret. »Jeg tænker, at det bliver så varmt, at vi nok piller siderne af, i hvert fald ind mod land,« siger han.

Uden for teltet skal der stå borde, bænke og madboder, men de må vente på, at de store køretøjer er ude af vejen. Rækkefølgen bestemmer, hvornår tingene kan stilles der, hvor de skal blive stående, og den logistik er grunden til, at pladsen først er færdig onsdag sidst på dagen. Samme aften åbner festivalen et andet sted i byen, nemlig i Sankt Nikolaj Kirke, hvor koncerten er udsolgt. Hvad der venter i teltet dagene efter, har Bent Frandsen en fornemmelse af fra sin egen telefon. »Når jeg ser på, hvor mange mennesker der ringer til mig og spørger om billetter, er jeg overbevist om, at der kommer rigtig mange,« siger han. Og dermed er han tilbage ved bænkene. Vil man sidde ned til torsdagens gratis åbningsaften, har formanden ét råd. »Kom klokken 17,« lyder opfordringen.

Carsten Jørgensen vil ikke blande sig i busreklamerne: »Jeg synes ikke nødvendigvis, at det er et problem«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Carsten Jørgensen vil ikke blande sig i busreklamerne: »Jeg synes ikke nødvendigvis, at det er et problem«

POLITIK. Siden begyndelsen af juli har de kørt gennem Fredericias gader, reklamerne for sexlegetøj bag på flere af byens bybusser, hvor webshoppen Sinful lover orgasmegaranti på flader, der dækker hele bagpartiet. Busserne er gratis at bruge, driften betales af Fredericia Kommune, og netop den kombination har fået flere borgere til at henvende sig til AVISEN med kritik af, at reklamerne møder alle, der færdes i byen, også de mindste. Debatten har også nået byrådet, hvor holdningerne trækker i hver sin retning.

Carsten O. Jørgensen bruger ikke mange ord på spørgsmålet. »Jeg synes ikke nødvendigvis, at det er et problem,« indleder han.

Sinfuls reklame har siddet bag på flere af Fredericias gratis bybusser hen over sommeren og har delt både borgere og byrådsmedlemmer.

Han er næstformand i Beskæftigelses- og Helhedsplansudvalget og sidder desuden i bestyrelsen for Sydtrafik, trafikselskabet der planlægger den kollektive trafik i Syd- og Sønderjylland og indgår kontrakterne med de vognmænd, som kører busserne og selv sælger reklamefladerne på dem. Den kasket nævner han selv, da han skal forklare, hvorfor sagen efter hans opfattelse hører hjemme et andet sted end i byrådssalen. »For det første er det ikke noget, vi kan bestemme. Jeg sidder jo også i Sydtrafiks bestyrelse, så jeg har nogle forskellige roller. Men jeg synes ikke, det er noget, vi skal blande os i,« siger han.

Hans egen smag skal heller ikke gøre udslaget, understreger han. »Jeg kan godt synes, det er underligt, men det har måske noget med alderen at gøre. Vi lever jo i et frit land, og mig generer det ikke.«

Kritikken i Fredericia har først og fremmest handlet om børnene. Kommunen betaler for, at bybusserne er gratis at bruge, blandt andet for at få flere skolebørn til at tage bussen, og det er netop den kobling, flere af henvendelserne har peget på. Carsten Jørgensen svarer med afsæt i sin egen flok af børn og børnebørn og peger på det, han anser for den større fare. »Vi kan gøre rigtig mange ting til et problem. Men jeg tror, at børn er langt mere udsatte på nettet, end de er i bybusserne. Det synes jeg faktisk er et meget større problem, og det vil jeg ti gange hellere dykke ned i,« siger han.

Forældre, der reagerer på reklamerne, afviser han dog ikke. Grænsen for, hvad man tager anstød af, går forskellige steder, mener han, og forskellen må håndteres derhjemme. »Vi er meget forskellige i vores tilgang til tingene, og jeg kan sagtens forstå, at nogle bliver mere stødt over det end andre. Men jeg tror da på, at hvis man har en fornuftig dialog med sine unger, så kan man forklare dem det hele,« siger Carsten Jørgensen.

Sydtrafiks bestyrelse har dog tidligere behandlet reklameindholdet på busserne. Da bettingreklamer blev rejst som spørgsmål, endte det med, at bettingreklamer forbydes i de kontrakter, selskabet fremover indgår med vognmændene.

Hvad vognmændene tjener på reklamefladerne, er fortsat ubesvaret. Sydtrafik har over for AVISEN oplyst, at selskabet ikke kender tallene, og heller ikke Fredericia Kommune har kunnet oplyse dem.

Læs også

Byrådspolitiker langer ud efter reklamer for sexlegetøj på bybusserne: »De skal væk, og det skulle have været i går«

Byrådspolitiker siger nej til mere asfalt over Lillebælt og efterlyser større visioner på transportområdet

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Byrådspolitiker siger nej til mere asfalt over Lillebælt og efterlyser større visioner på transportområdet

POLITIK. Debatten om en tredje forbindelse over Lillebælt har den seneste tid foldet sig ud i AVISEN, hvor både fortalere, kritikere og afventende stemmer har markeret sig. SF forsøgte i sin tid at få forbindelsen pillet ud af kommuneplanen, og Malene Søgaard-Andersen argumenterede i slutningen af juni for partiets modstand i et debatindlæg. Den holdning står hun fast på.

»Det er ikke verdens største nyhed, at vi umiddelbart synes, det er en dårlig idé. Al forskning viser, at jo flere motorveje vi bygger, jo mere trafik genererer det. Så vi synes i SF, at vi i stedet burde tænke anderledes og prøve at løse trafikudfordringerne på andre måder,« siger hun.

Løsningen skal efter hendes opfattelse findes i et stærkere kollektivt transportnetværk på tværs af Trekantområdet. Hun peger på de mange pendlere, der hver dag krydser Lillebæltsbroen i bil, uden at det opleves som et frit valg. »Der er mange pendlere over Lillebæltsbroen, som måske føler sig tvunget til at tage bilen frem for toget eller bussen, fordi det ikke er et reelt alternativ, når de skal til og fra arbejde,« påpeger Malene Søgaard-Andersen.

Borgmestrene i Trekantområdet arbejder gennem Lillebæltskomitéen for en ny forbindelse parallelt med den nuværende bro. Den kamp ville SF-politikeren ønske blev ført for noget andet. »Jeg kunne godt ønske mig, at vi prøvede at tænke i alternative løsninger frem for at gøre mere af det samme. Når borgmestrene i Trekantområdet er ude at sige, at nu skal vi kæmpe for en tredje Lillebæltsforbindelse, så kunne jeg virkelig godt ønske mig, at de i stedet tænkte over, hvordan vi sikrer en bredere og bedre kollektiv trafik som et alternativ. Større visioner på transportområdet kunne være lækkert, i stedet for at vi bare skal bygge en bro mere og lægge mere asfalt,« siger hun.

Støjen fra motorvejen tager hun alvorligt. Den kan reducere folks levetid og give helbredsmæssige udfordringer, påpeger hun, og af samme grund skal den ikke gøres til et argument i brodebatten. Den skal løses uanset hvad. »I SF synes vi, at i stedet for at bygge en ny bro for at forholde os til trafikstøjen, så lad os lægge pres på Christiansborg og sige, at vi har brug for, at man forholder sig til trafikstøjen, som den er nu. Det burde vi gøre uanset hvad, og det skal ikke være noget, vi først forholder os til, fordi vi bygger en tredje Lillebæltsbro,« siger hun.

Hun tror heller ikke på, at en ny forbindelse vil gøre livet lettere for de støjplagede borgere langs motorvejen. »Motorvejen er der jo stadig, uanset om vi vil det eller ej, og det er den, der genererer støjen. Jeg tror ikke på, at vi reducerer støjgenerne ved at bygge en ekstra Lillebæltsbro,« siger Malene Søgaard-Andersen.

SF ønsker samtidig, at flere benytter offentlig transport, både mellem byerne og inde i dem. I sit debatindlæg pegede Malene Søgaard-Andersen desuden på miljøet i et presset Lillebælt, på behovet for at afdække Femern-forbindelsens betydning for trafikken og på konkrete alternativer som en el-færge for personer og cykler mellem Middelfart og Fredericia samt gratis togtransport mellem de to byers stationer. Lillebæltskomitéens arbejde for at få den strategiske analyse genoptaget fortsætter imens.

Læs også

Nej til tredje Lillebæltsforbindelse – tænk på miljøet, støjen og borgernes trivsel

Efter et år som lillebror skal Middelfart nu være favorit i de fleste kampe

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Efter et år som lillebror skal Middelfart nu være favorit i de fleste kampe

SPORT. Et år i 1. division er forbi, og Middelfart Boldklub er tilbage i 2. division. Lørdag klokken 14 kommer Thisted FC til Middelfart Sparekasse Stadion, og det er første gang siden nedrykningen, at holdet spiller om point.

Truppen ser anderledes ud end den, der sluttede foråret. Sportschef Søren Godskesen og fodboldklubben har skiftet ud i den, og regnestykket går i klubbens favør på papiret. »Vi har en god stamme tilbage fra sidste år, men vi har også skiftet en del ud og sagt farvel til en ordentlig stribe spillere. Nogle har spillet mere end andre, og så har vi fået nogle nye ind, om end ikke helt så mange, som vi har sagt farvel til,« forklarer han.

Baggrunden ligger i den række, klubben lige har forladt. I 1. division mødte Middelfart hold med fuldtidsprofessionelle spillere og budgetter i en anden størrelsesorden, og det satte grænser for, hvor holdet kunne forstærkes. »Den måde, vi kunne forstærke os på, var mere i bredden. Når vi skulle forstærke os i toppen, var det sværere, fordi vi konkurrerede mod nogen, der var fuldtidsprofessionelle. Så vi havde en trup, der både var bred, men også lidt for bred i forhold til, hvad vi egentlig ønsker,« siger Søren Godskesen. Afgangen er altså efter hans forklaring en tilpasning frem for en besparelse. »Det er mere et udtryk for, at vi har været for mange.«

I 2. division står Middelfart et andet sted i hierarkiet. Sidste sæson mødte holdet oftest modstandere med bedre forudsætninger, og fra lørdag vender forholdet om. »Det er altid svært med sådan en premierekamp. De lever lidt deres eget liv, så det er svært at spå om,« påpeger Søren Godskesen om kampen lørdag og fortsætter. »Kigger man hos bookmakerne, er vi nok rimelig store favoritter til at vinde kampen. Det er i hvert fald mit bud.«

Det gælder også kampen efter, hvor Brabrand IF kommer på besøg fredag den 7. august. »Den rolle skal vi påtage os, fordi vi skal være favoritter i sådan en kamp mod Thisted og i øvrigt også i kamp to mod Brabrand. Og det bliver vi i flere kampe i år, end vi var sidste år,« siger sportschefen.

Optakten har budt på fire ugers træningskampe under cheftræner Kristoffer Johannsen, der vendte tilbage til klubben i januar efter et år i FC Roskilde. Salgs- og marketingchef Yasmin Juel Amer holder ferie, men hun har fulgt forberedelserne. »Vi startede i Hobro, hvor vi fik lidt tæsk, og så er det gået godt siden. Vi har vundet to gange 3-0 og derefter 1-0 i Næsby. Det har været en god forberedelse,« siger hun.

Det, hun ser frem til, handler om tilskuerne. »Vi har forberedt os godt og grundigt, og vi har hentet nogle nye spillere. Nu glæder vi os bare til at komme i gang igen oppe på stadion og til at se en masse mennesker deroppe,« siger Yasmin Juel Amer.

Efter Thisted venter Bredballe IF ude i Betano Pokalens første runde tirsdag den 4. august klokken 18 i BAUHAUS Park, og efter hjemmekampen mod Brabrand går turen lørdag den 15. august til FC Roskilde.

Ukendt kvinde truede sig til smykker og kontanter i beboet hjem i Nyborg

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Ukendt kvinde truede sig til smykker og kontanter i beboet hjem i Nyborg

KRIMI. Det var lørdag formiddag, at en kvinde uden varsel gik ind i et hjem på Egevej i Nyborg, mens beboeren selv var til stede. Ifølge Fyns Politi døgnrapport truede og fastholdt den ukendte kvinde beboeren og forlod stedet med smykker og kontanter.

Politiet har optaget et signalement af gerningskvinden. Hun beskrives som en yngre kvinde af udenlandsk udseende, muligvis midt i 30′erne, iført hvid bluse, mørkeblå bukser og brune støvler.

Sagen føjer sig til en række indbrud, som fynboerne har anmeldt hen over weekenden, og hvor tyvene i næsten alle tilfælde har været ude efter det samme. Smykker.

I Nørre Aaby i Middelfart Kommune blev der brudt ind gennem en dør på Kongsgaardsvej, hvor der blev stjålet kontanter og diverse smykker. I Langeskov har tre husstande meldt om indbrud eller forsøg på indbrud inden for få dage. På Nattergalevej forsøgte gerningsmanden at bryde et vindue op, men det lykkedes ikke. På Svalevænget kom tyven ind gennem en dør og tog smykker, og på Rypevænget var der ligeledes stjålet smykker, uden at beboeren havde det fulde overblik over omfanget.

Samme mønster går igen i Odense. På Kronhjortløkken og Musvågevej i Odense NV blev der brudt ind gennem henholdsvis en dør og en terrassedør, og begge steder forsvandt der smykker. På Hunderupvej i Odense M skete indbruddet gennem et vindue, mens et forsøg på indbrud på Langelinie tilsyneladende ikke gav gerningsmanden noget udbytte.

Mens indbrudstyvene arbejdede i villakvartererne, holdt politiet travlt på Grøn Koncert i Odense SV. Fire personer blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer på og omkring festivalpladsen ved Østergårds Allé, nemlig en 22-årig mand fra Aabenraa Kommune, en 27-årig kvinde fra Middelfart Kommune og en 25-årig kvinde fra Odense Kommune.

Der var også ballade. Ved Østergårds Allé opstod der tumult mellem to koncertgæster, og en 17-årig mand fra Gladsaxe Kommune blev sigtet for at have slået den anden i venstre kind med knyttet hånd. På Broløkkevej i nærheden blev en person efter eget udsagn skubbet umotiveret af en ung mand, og da vedkommende skubbede igen, endte han eller hun i asfalten.

Volden fortsatte om aftenen på Faaborgvej, hvor en anmelder henvendte sig til en højtråbende mand. Manden steg ud af sin bil og slog anmelderen. Også i Odense C måtte politeret gribe ind, da en 26-årig mand fra Randers Kommune opførte sig opfarende på Overgade og verbalt overfusede en ansat i en 7-Eleven på en måde, der ifølge sigtelsen var egnet til at forstyrre den offentlige orden.

Weekendens største enkeltkategori var dog bag rattet. På Tysklandkaj i Odense C blev en 27-årig kvinde standset natten til lørdag med en alkoholkoncentration i udåndingsluften over det tilladte. Fem andre bilister blev sigtet for at køre påvirket af euforiserende stoffer, heriblandt en 40-årig mand fra Middelfart Kommune på Middelfartvej, en 31-årig mand fra Odense Kommune på Nørregade og en 26-årig mand fra Kalundborg Kommune på Grønlandsgade.

To af sagerne skiller sig ud. På Svendsagervej i Odense NØ blev en 48-årig mand fra Odense Kommune sigtet for at køre stofpåvirket, selv om hans førerret var administrativt inddraget. På Broløkkevej blev en 28-årig mand sigtet for det samme, og han var oven i købet frakendt førerretten og benyttede håndholdt telefon under kørslen.

Endelig blev en 26-årig mand fra Assens Kommune fundet i besiddelse af euforiserende stoffer ved Nordre Havnevej i Assens natten til fredag.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport for den 24. og 25. juli 2026.

Efter årtiers tørlægning risler vandet igen ved Odense Rådhus

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Efter årtiers tørlægning risler vandet igen ved Odense Rådhus

For første gang i årtier kan borgere og turister opleve et springvand ved Odense Rådhus. Anlægget fra 1955 er genskabt efter de oprindelige tegninger, og vandet løber igen midt i rådhusets parterrehave, det forhøjede terrasseanlæg på den side, der vender ud mod Eventyrhaven og Odense Domkirke.

Parterrehaven blev tegnet af arkitekten Bent Helweg-Møller og etableret i 1955, men mistede gennem årene flere af sine oprindelige elementer. Nu er både springvandet og den historiske stenbelægning tilbage.

»Rådhuset er et af Odenses vigtigste vartegn, og med genskabelsen af springvandet og parterrehaven har vi ført et stykke af rådhusets historie tilbage til byen. Det giver en ny og smukkere oplevelse for både borgere og turister,« siger by- og kulturrådmand Lars Christian Lilleholt.

Anledningen til arbejdet var langtfra romantisk. En vandskade i rådhusets kælder gjorde en renovering af parterrehaven nødvendig, og undervejs fandt kommunen de oprindelige tegninger fra 1955 i et arkiv. Det blev startskuddet til genskabelsen.

»Vi blev noget overraskede, da vi så, at parterrehaven engang havde været ganske smuk med springvand. Så da vi skulle udbedre vandskaden, valgte vi at genskabe anlægget fra 1955,« siger Lisbeth Spenner, ejendomschef i Odense Kommune.

Hun håber, at forbipasserende vil lægge mærke til springvandet, og at rådhuset dermed fremstår mere fuldendt, samtidig med at kommunen værner om byens bygningskultur.

For stadsarkivar Johnny Wøllekær handler sagen om, hvor kulturarven egentlig befinder sig.

»Springvandet og parterren er en del af fortællingen om Odense Rådhus og byen omkring det. Parken og rådhuset var tænkt sammen, og den tanke er nu mere tydelig igen,« siger han.

Parterrehaven fungerede oprindeligt som en slags »overgang« mellem rådhuset og Eventyrhaven, der blev anlagt samtidig med bygningen.

»På den måde lever historien ikke kun i bøger og arkiver, den lever også i de steder og bygninger, vi omgiver os med hver dag. Derfor er det vigtigt, at vi passer på de historiske spor, så de ikke går tabt,« siger Johnny Wøllekær.

Projektet begyndte i 2024 og er nu afsluttet. Ud over det restaurerede springvand omfatter det genetableret stenbelægning og linjeføring samt nye krukker og beplantning. Den samlede pris er ifølge kommunen cirka 2,5 mio. kr.

Den fynske accent holder ved efter 22 år i Fredericia

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Den fynske accent holder ved efter 22 år i Fredericia

Fredag den 31. juli fylder Lene Søndergaard 50 år, men den runde dag kommer til at stå lidt i baggrunden. I år får hendes datter nemlig studenterhuen på, og det er den fejring, der kommer først.

»Det er jo en stor dag, og jeg har et afslappet forhold til min fødselsdag, men jeg kommer da nok til at samle gode folk på et tidspunkt, når det passer ind,« siger Lene Søndergaard, der er IT-governancekonsulent hos Middelfart Sparekasse.

Sammenfaldet er ikke tilfældigt for en familie med sans for mærkedage. Det er i år 30 år siden, Lene Søndergaard selv blev student, og jubilæet falder altså sammen med datterens.

Hun er født og opvokset i Nyborg og har siden 2004 boet i Fredericia med sin familie. Alligevel er den syngende fynske accent intakt, og det har sin egen forklaring.

»Det hænger blandt andet sammen med, at min svigerfamilie er så fynsk, som det nærmest er muligt at være, så på den måde får jeg trænet mit fynske løbende,« fortæller fødselaren, der er mor til to børn på 20 og 16 år.

Fritiden går med gåture med hunden, samvær med familien og med veninderne, hvoraf flere går helt tilbage til skoletiden.

»Og så forsøger jeg at træne i det omfang, mine ressourcer tillader,« siger hun.

Netop ressourcerne har fyldt de senere år. Mens hun var ansat hos Bankdata, sagde kroppen fra på grund af stress i svær grad.

»Jeg ville det hele, og jeg nåede for langt ud, inden kroppen gav besked. Nu er jeg heldigvis i gang med at arbejde igen, og jeg har bestemt en drøm om at komme op på fuld tid igen,« siger Lene Søndergaard, der samtidig understreger, at hun ikke har ondt af sig selv.

»Jeg er et menneske, der indstiller mig efter omstændighederne, og mit sygdomsforløb gav også gode ting, for eksempel meget tid sammen med børnene. Det ændrer dog ikke ved, at jeg helst havde været sygdommen foruden,« siger hun.

I dag går hun typisk mellem 18.000 og 20.000 skridt om dagen for at finde tilbage til sig selv efter et hårdt forløb.

Tremastskonnert fra 1942 sejlede til tops i et Fyn Rundt med både for lidt og for meget vind

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Tremastskonnert fra 1942 sejlede til tops i et Fyn Rundt med både for lidt og for meget vind

Den danske tremastskonnert Northern Grace af Aarhus vandt i år Store Klasse ved Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe. Besætning og medsejlere på skibet fra 1942 kunne fejre sejren ved finalefesten i Svendborg sammen med over 500 deltagere fra de øvrige 54 skibe.

Vejret satte sit tydelige præg på ugen. To af sejladsens fem etaper måtte ændres undervejs, fordi vejret var ustabilt. Den ene sejlads blev afblæst, fordi det var næsten vindstille, mens en anden helt blev droppet, da vejrvarslet for den vestlige Østersø lød på bølger af over en meters højde.

»Selvom alt ikke gik efter programmet, har vi haft en fin Fyn Rundt. Vi har oplevet både solskin og god vind for skibene,« siger stævneleder Jan Jay Brun Jensen.

Fyn Rundt er primært et arrangement for danske fartøjer, men bevaringsværdige skibe fra udlandet er også velkomne. I år var omkring en fjerdedel af flåden sejlet hertil fra Tyskland, Norge, Sverige og Holland, og de udenlandske skibe tog godt fra ved præmieoverrækkelsen i den tidligere værftshal.

Efter Northern Grace i Store Klasse kom førstegangsdeltageren Deodar fra 1911, et norsk fiskefartøj, mens Svendborg-skonnerten Aron fra 1906 blev nummer tre.

I Mellem Klasse toppede den 100-årige hajkutter Elsa Margrethe fra Holbæk med skipper Jens Finnemann ved roret. Skonnerten Mira fra 1898 fra København tog andenpladsen, og det norske fiskefartøj Skreien fra 1909 blev nummer tre.

I Lille Klasse snuppede tyske Hanna Aus Flensburg og Aurora Von Altona fra 1934 de to øverste pladser, mens galeasen Palnatoke fra 1894 fra Faaborg blev nummer tre.

Lodsskøjten Liv kunne sejle hjem til Oslofjorden med en førstepræmie i Store Specialklasse. Efter den fulgte lodsbådsreplikaen Grimsø fra 1984 fra Mariager og lodsskonnerten Atalanta fra 1901 fra Wismar i Tyskland.

I Lille Specialklasse vandt den tyske Lynæs-kutter Homo Faber fra 2000. Den hollandske galease Cine Mara fra 2012 blev nummer to, efterfulgt af gaffelketchen Utopia fra 1929 fra Aarhus.

Fyn Rundt sejles altid i uge 30.

Efter sammenstød i silende regn advarer vagtchefen mod slukkede baglygter

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Efter sammenstød i silende regn advarer vagtchefen mod slukkede baglygter

KRIMI. To biler stødte søndag aften sammen på E20 kort før afkørslen ved Aarup i østlig retning. Fyns Politi meldte om uheldet klokken 20.35, og ifølge vagtchefen var der umiddelbart ingen personskade. Alligevel rykkede to ambulancer ud til stedet sammen med politi og redningsmandskab.

Motorvejen var kortvarigt spærret, mens arbejdet stod på. Der var på det tidspunkt meget vand på kørebanen, og opfordringen fra vagtchefen til de øvrige bilister lød kort og kontant, nemlig »Giv plads og kør forsigtigt«.

Tyve minutter senere fulgte en melding mere fra Fyns Politi, og den handlede ikke om selve uheldet, men om det, betjentene lagde mærke til, mens de arbejdede på stedet. Mange billister kørte forbi med slukkede baglygter, selv om det var mørkt og regnede kraftigt.

Vagtchefen opfordrede derfor bilisterne til at kontrollere lygterne på deres egen bil. Ikke alle biler tænder baglygterne automatisk, når regnen sætter ind, og en bil med slukkede baglygter er svær at få øje på i vand og mørke for dem, der kommer bagfra.

Politiet mistede grå Kia under natlig jagt og efterlyser nu vidner

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Politiet mistede grå Kia under natlig jagt og efterlyser nu vidner

KRIMI. En grå Kia stak natten til tirsdag af fra politiet på strækningen fra Vamdrup mod Kolding.

Klokken 00.47 forsøgte en patrulje at bringe bilen til standsning. Føreren valgte i stedet at køre fra betjentene, og under den efterfølgende eftersættelse blev der kørt med høje hastigheder. Alligevel mistede patruljen kontakten til køretøjet, og bilisten er fortsat ukendt.

»Han har ikke ønsket at snakke med os,« oplyser vagtchefen om forløbet.

Sydøstjyllands Politi standser jævnligt biler om natten for at kontrollere, om køretøjet og føreren er lovlige, og det var også baggrunden for forsøget på at standse den grå Kia.

Politiet vil gerne i kontakt med borgere, der har hørt eller set noget i forbindelse med kørslen mellem Vamdrup og Kolding kort efter midnat. Henvendelser kan ske til Sydøstjyllands Politi på 114.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 28.7 kl. 9.00 af politikommissær Casper Christensen.

123...2.144Side 1 af 2.144