Trinelise Væring gæster KulturØen med sange fra et langt musikliv

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Trinelise Væring gæster KulturØen med sange fra et langt musikliv

EVENT. En af landets markante sangskrivere indtager snart scenen i Middelfart, når Trinelise Væring spiller koncert på KulturØen.

Onsdag den 20. maj står hun på scenen med sin trio til en koncert arrangeret af Foreningen GUF, hvor publikum kan se frem til en aften med både musik og fortællinger fra en karriere, der spænder bredt og langt tilbage.

Trinelise Væring har gennem årene udgivet mere end 14 anmelderroste album på både dansk og engelsk og har bevæget sig fra jazzens verden til et mere folkpræget udtryk som sangskriver. Skiftet i slutningen af 00’erne, hvor hun begyndte at skrive på dansk og ændrede sit musikalske udtryk, blev bemærket af anmelderne. Klaus Lynggaard fra Dagbladet Information beskrev hende dengang som »en af vore mest spændende og udfordrende kvindelige musikalske kunstnere«, mens Politikens Kim Skotte kaldte hende »en af de mest hårdnakket personlige sangskrivere«.

Med sit seneste album ”A Songwriter’s Odyssey” er hun igen vendt tilbage til det engelske sprog. Albummet er indspillet i Canada og har ifølge hende selv et countrypræg, hvilket har været med til at åbne døren til et internationalt publikum. Hendes musik har fået airplay i både Nordamerika, England og Australien, og anmeldelserne er strømmet ind fra udenlandske medier.

Sangene kredser om voksenlivets mange facetter og udfordringer. I et interview med Politiken i forbindelse med sin runde fødselsdag satte hun ord på sit kunstneriske ståsted og sagde »jeg har stadig masser af drømme, som jeg forsøger at udleve. Om de er realistiske eller ej, er måske ikke så vigtigt. Det vigtige er at man stadig har drømme at forfølge, og at man tør rækker ud efter dem.«

Ud over sin solokarriere har Trinelise Væring også markeret sig som leder af Tone of Voice Orchestra, som hun driver sammen med sin mand, jazzmusikeren Fredrik Lundin. Her har hun senest modtaget en DMA-nominering i 2022.

Koncerten på KulturØen bliver en mulighed for at opleve en kunstner, der både deler ud af sin musik og historierne bag. Billetter og yderligere information kan findes på arrangørens hjemmeside.

Forældre får besked om deres helt små børns skat

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Forældre får besked om deres helt små børns skat

Fra i år udarbejder Skattestyrelsen automatisk en årsopgørelse til børn under femten år, hvis myndigheden har oplysninger om, at barnet kan have en skattepligtig indkomst. Det kan være renteindtægter på en almindelig børneopsparing. På Facebook og i de danske e-Boks-indbakker fylder forældrenes spørgsmål.

Skattestyrelsen har fra årsopgørelsen for 2025 indført en ny ordning. Børn under femten år får automatisk udarbejdet en årsopgørelse, hvis en bank, en myndighed eller en anden tredjepart har indberettet oplysninger om en mulig skattepligtig indkomst. Det kan være renteindtægter, værdipapirer, underholdsbidrag eller pension efter en afdød forælder. Det kan også være indtægter fra fritidsjob, gaming, e-sport eller influencervirksomhed.

Omkring 450.000 forældre forventes at modtage en sådan årsopgørelse, har Skattestyrelsen selv oplyst. Beskeden kommer via Digital Post, og forældrene har automatisk adgang til barnets TastSelv gennem autorisation. Fra myndighedens side er begrundelsen, at man vil gøre det lettere for forældrene at få indblik i, hvilke oplysninger staten har om deres børn, og at en årsopgørelse ikke nødvendigvis betyder, at der skal betales skat.

Da styrelsen torsdag aften lagde en kort vejledning op på Facebook med syv punkter til, hvordan man logger ind og ser sit barns årsopgørelse, udviklede kommentarsporet sig hurtigt. I løbet af få timer var opslaget delt over 170 gange, kommenteret af omkring 1.400 brugere og forsynet med en blanding af reaktionsemojis, hvor det vrede ansigt var blandt de mest brugte.

Nogle få kroner i rente Et gennemgående træk i kommentarsporet er forældre, der spørger, hvorfor de har modtaget en årsopgørelse for et barn, der har haft få kroners renteindtægt på en børneopsparing. Flere beskriver, at de har modtaget opgørelser for børn helt ned til fem år, og endnu yngre. Andre peger på, at mindreårige ikke kan påtage sig en gældsforpligtelse og dermed heller ikke selv kan købe noget, der giver et afkast, samt at afkast af gaver fra forældre i forvejen beskattes hos forældrene.

I en række tråde har Skattestyrelsens egen redaktør svaret, at myndigheden sender besked ud til dem, der endnu ikke har tjekket barnets årsopgørelse, og at der kan være flere grunde til, at der dannes en opgørelse. Henvisningen går til TastSelv, autorisation og chatten på skat.dk.

Ordningen rammer bredt. I mange husstande er brevet landet direkte i e-Boks med barnets navn øverst, en frist den 20. maj 2026 og en opfordring til at tjekke, om der mangler oplysninger om kørselsfradrag, værdipapirer, servicefradrag eller udlejning af bolig, bil, båd eller campingvogn.

Baggrund: Derfor er ordningen indført Skattestyrelsen har oplyst, at formålet med den automatiske årsopgørelse er at give forældre et samlet overblik over de oplysninger, staten har om deres børn.

Tidligere skulle forældre selv logge ind på barnets TastSelv og opsøge oplysningerne. Nu sendes de direkte via Digital Post.

Samme årsopgørelse for 2025 indeholder flere andre ændringer. Adviseringer om årsopgørelsen udsendes for første gang kun via Digital Post, hvilket ifølge Skattestyrelsen skal mindske risikoen for digital svindel.

Derudover vil borgere, der deler lån, opsparing eller værdipapirdepot med flere end én anden person, fra i år automatisk få deres andel af renterne indregnet i årsopgørelsen. Det berører ifølge styrelsens egne tal omkring 105.000 borgere.

Fristen for at rette oplysninger i årsopgørelsen er 20. maj 2026.​​​​​​​​​​​​​​​​

FC Fredericia tager point i Randers og kommer over nedrykningsstregen

Af
Nicolai Sixtus Østdahl
-
0
FC Fredericia tager point i Randers og kommer over nedrykningsstregen

FC Fredericia hentede et vigtigt point i bundstriden, da det torsdag aften endte 2-2 ude mod Randers FC i en kamp, hvor momentum skiftede flere gange, og hvor begge hold havde perioder med overtag. Med 2-2 kravler Fredericia samtidig over nedrykningstregen.

Gæsterne fra Fredericia kom bedst fra start og satte sig hurtigt på opgøret i Cepheus Park. Allerede efter få minutter bragte Sofus Johannesen FCF foran på et hjørnespark, hvor han var skarpest i feltet og sendte bolden i mål til 1-0.

I de efterfølgende minutter fortsatte FC Fredericia med at trykke på. Randers havde svært ved at få spillet til at flyde, og Paul Izzo måtte blandt andet diske op med en stærk fodparade på et forsøg fra Svenn Crone.

Langsomt arbejdede hjemmeholdet sig dog tilbage i kampen. Efter knap en halv time udlignede John Björkengren til 1-1, da han var hurtigst over en løs bold i feltet efter en dødboldssituation.

Men som flere gange tidligere i kampen slog FC Fredericia hurtigt tilbage. Midt i første halvleg opstod der en kaotisk situation i Randers-feltet, hvor Martin André Sjølstad uheldigt fik sendt bolden over sin egen målmand og i nettet. Et opsigtsvækkende selvmål, der sendte FCF foran 2-1.

Før pausen havde gæsterne endnu en stor mulighed, da Johannesen blev spillet fri efter et hjørnespark, men denne gang headede han forbi mål.

Efter pausen ændrede kampbilledet sig hurtigt. Randers kom aggressivt ud og fik straks udlignet. Mathias Greve slog et præcist indlæg ind i feltet, hvor Cyril Edudzi dukkede op og satte foden på til 2-2.

Herefter udviklede kampen sig til et åbent opgør med skiftende perioder. Randers havde i lange stræk overtaget og pressede FC Fredericia tilbage på banen. Særligt dødboldene skabte uro hos gæsterne, hvor målmand Valdemar Birksø flere gange så usikker ud i feltet.

Midt i anden halvleg reagerede FC Fredericia med en tredobbelt udskiftning, hvor blandt andre Jonatan Lindekilde og Sofus Johannesen blev taget ud. Det gav ny energi, men det var fortsat Randers, der havde mest kontrol i spillet.

Mathias Greve forsøgte sig fra distancen, og hjemmeholdet fik også et par farlige dødbolde, men uden at få omsat presset til scoring.

FC Fredericia havde dog deres momenter i omstillingerne. Friday Etim kom frem til en stor chance, men situationen blev korrekt dømt offside.

Som kampen skred frem, begyndte tempoet at falde. Begge hold virkede til at have brugt mange kræfter, og spillet blev mere præget af dueller og afventende faser end af klare chancer.

I slutfasen pressede Randers på for en afgørelse, men FC Fredericia stod imod. Samtidig lurede gæsterne på muligheden for at slå til den anden vej, uden at det for alvor blev farligt.

Efter tre minutters tillægstid fløjtede dommeren af, og dermed måtte begge hold nøjes med ét point.

Resultatet betyder, at der fortsat er minimal afstand mellem Randers FC og FC Fredericia i bundstriden. Kampen understregede samtidig, hvor jævnbyrdige de to mandskaber er, og hvor små marginaler der kan afgøre placeringerne i kvalifikationsspillet.

Læs også

LIVE: FC Fredericia jagter revanche i Randers

LIVE: FC Fredericia jagter revanche i Randers

Af
Nicolai Sixtus Østdahl
-
0
LIVE: FC Fredericia jagter revanche i Randers

Fjerde gang i denne sæson mødes Randers FC og FC Fredericia. To gange har FC Fredericia vundet, senest 2-1 i Randers i februar. Den tredje kamp tabte holdet 0-3 hjemme på Monjasa Park i kvalifikationsspillets første runde. Det er den, FC Fredericia skal have revanche for i aften.

Stillingen er tæt. Randers nummer tre med 30 point, FC Fredericia nummer fem med 29. Hver scoring flytter rækkefølgen. Silkeborg gik forbi Fredericia i går med sejren over Vejle, der er rykket ud, men Fredericia har kampen i aften i baghånden. Det bliver tæt de kommende uger – og hver kamp kan ændre billedet.

Kampstart 18.00 på Cepheus Park Randers.

Følg kampen live — RFC – FCF

Specialcenter Vonsild bliver selvstændig specialskole

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Specialcenter Vonsild bliver selvstændig specialskole

UDDANNELSE. Historien om fremtiden for Specialcenter Vonsild har været længe undervejs. Den begyndte formelt med BDOs analyse af specialundervisningsområdet, som Børn og Uddannelse fik præsenteret i april 2025. I rapporten pegede konsulenterne på en indsatstrappe med tre trin, hvor det øverste rummer børn med de mest vidtgående, komplekse og varige funktionsnedsættelser. BDO anbefalede, at Specialcenter Vonsild rykker op på det øverste trin. Som selvstændig specialskole.

Tirsdag indstillede Økonomiudvalget anbefalingen til endelig godkendelse i Byrådet.

Processen har ikke været enkel. Da sagen første gang blev drøftet med interessenterne i september 2025, var billedet splittet. Skoleledelsen ønskede at fastholde specialcentret. Forældre, medarbejdere, Kolding Lærerkreds, Handicaprådet og Landsforeningen Lev ønskede omdannelse til selvstændig skole. Børn og Uddannelse besluttede derfor i oktober 2025 at genoptage sagen med en ny og mere inddragende proces. I januar 2026 blev der afholdt to workshops med en arbejdsgruppe og en referencegruppe.

De økonomiske rammer er siden blevet afklaret. Den nye tildelingsmodel på specialundervisningsområdet, som Byrådet vedtog 24. februar 2026, indplacerer en selvstændig specialskole i Vonsild på det øverste trin. Der følger en samlet tildeling på 31,9 mio. kr., heraf 2,8 mio. kr. til ekstra personale og yderligere 2,8 mio. kr. til blandt andet tillæg til lærere, selvstændig ledelse og administration. »Det har tidligere været en underfinansiering på området, som har gjort det svært at skabe de rammer og vilkår, som målgruppen har brug for,« skriver skolebestyrelsen i sin udtalelse.

Handicaprådets brugerrepræsentanter udtrykte på deres møde 11. marts opbakning til, at Vonsild omdannes til selvstændig specialskole. Skolebestyrelsen ved Vonsild Skole og Specialcenter, minus ledelsesrepræsentanterne, bakker også op.

Hvis Byrådet godkender indstillingen, igangsættes et understøttende forløb. Den nuværende skoleledelse får ansvaret for at planlægge skoleåret 2026/27 for både almen og special. Ansættelsesprocessen for en ny skoleleder til specialskolen begynder i foråret eller sommeren 2026, så den nye ledelse kan være med til at sikre en god overgang og bygge et samarbejde op med almenskolen.

Børne-, Skole- og Familieudvalget bad forvaltningen om at fremlægge en indholds- og procesplan for omlægningen på udvalgets møde i maj.

Rapport: Ældreområdet skal skæres ned til landsgennemsnittet

Af
Janus Bang og Andreas Andreassen
-
0
Rapport: Ældreområdet skal skæres ned til landsgennemsnittet

Ældreområdet er et af de tungeste områder i kataloget »Fredericia i fremtiden«, som det afgående byråd fik præsenteret den 17. december 2025. Fire af de 24 anbefalinger i kataloget handler direkte om ældre, og tilsammen udgør de et af de områder, hvor besparelsespotentialet vurderes højest.

Udgangspunktet for anbefalingerne er, at Fredericia Kommune bruger flere penge på ældreområdet end sammenlignelige kommuner. Flere ældre i Fredericia får hjælp, end man ser andre steder. Det fremgår af kataloget.

Adgangen til hjælp skal sænkes

Den første og tungeste anbefaling på ældreområdet er, at adgangen til at få hjælp fra kommunen skal sænkes.

»Vi foreslår derfor at sænke adgangen til at få hjælp til samme omfang og niveau som andre kommuner,« står der i kataloget.

Besparelsespotentialet vurderes som »meget højt«.

Anbefalingen skal ses i sammenhæng med den nye ældrelov, som er vedtaget på Christiansborg. Loven ændrer rammerne for, hvordan kommunerne leverer hjemmehjælp, og lægger vægt på, at ældre borgere skal understøttes i at klare sig selv længst muligt i eget liv.

Kataloget henviser til ældreloven som ramme for anbefalingen. Konkret betyder sænket adgang, at borgere, som i dag er berettiget til hjælp, fremover kan komme under en strammere visitationspraksis.

Et mål om færre besøg

På side 5 i kataloget opstilles fire mål for kommunens fremtid. Et af målene handler direkte om ældre:

»At færre ældre har brug for, at der kommer en fra kommunen og besøger dem.«

De øvrige tre mål i samme opstilling handler om, at elevernes karakterer skal løftes, at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og at langt flere skal komme i arbejde i stedet for at leve af offentlige ydelser.

Sammenligning med andre kommuner

Grundlaget for anbefalingerne er en sammenligning med andre kommuner. Kataloget henviser gentagne gange til, at Fredericia bruger flere penge end sammenlignelige kommuner, og at flere ældre i Fredericia modtager hjælp.

Der findes flere mulige forklaringer på, hvorfor en kommune kan have et højere udgiftsniveau på ældreområdet. Det kan hænge sammen med befolkningens alderssammensætning, uddannelses- og helbredsforhold, eller med politiske prioriteringer gennem flere byråd.

Kataloget redegør ikke for, hvilke forklaringer der ligger til grund for det nuværende udgiftsniveau i Fredericia. Sammenligningen sker alene på udgiftsniveau mellem kommunerne.

Civilsamfundet som del af løsningen

I flere anbefalinger om ældre og udsatte nævner kataloget civilsamfundet som en del af løsningen.

»Det skal også undersøges, om der er mulighed for i højere grad at inddrage civilsamfundet,« står der i anbefalingen om udsatte voksne.

Temaet er gennemgående i kataloget. Et af de fem strategiske spor hedder »Flere om løsningerne«, og undertitlen siger, at løsningerne skal findes »i samarbejde med civilsamfundet«.

Civilsamfundet dækker i denne sammenhæng organisationer som Ældre Sagen og Røde Kors, lokale foreninger, menigheder og uformelle netværk af naboer og pårørende. Fælles for dem er, at de ikke er offentlige, og at deres indsats bygger på frivillighed.

Kataloget beskriver ikke, hvordan kommunen konkret skal inddrage civilsamfundet, eller hvilken kapacitet civilsamfundet i Fredericia har til at overtage opgaver.

Velfærdsteknologi som langsigtet løsning

Kataloget peger også på velfærdsteknologi som en del af løsningen på det stigende pres på ældreområdet.

»I en fremtid med stigende rekrutteringsudfordringer foreslår vi, at man følger nye teknologiske muligheder tæt og tager dem i brug bredt i organisationen,« står der i kataloget.

Besparelsespotentialet vurderes som »højt«. Anbefalingen er placeret under de langsigtede løsninger, hvor horisonten rækker ud over den kommende budgetperiode.

Konkrete eksempler på, hvilke teknologier der skal tages i brug, nævnes ikke i kataloget.

Anbefalingerne er ikke politisk vedtaget

Anbefalingerne på ældreområdet er på nuværende tidspunkt et oplæg til orientering for det nye byråd. De er ikke politisk vedtaget.

Kataloget henviser tilbagevendende til, at anbefalingerne kan bidrage til at frigøre et økonomisk råderum, som kommunen kan bruge til at prioritere andre områder.

Hvordan politikerne vil forholde sig til anbefalingerne, vil vise sig, når det nye byråd skal træffe beslutninger om kommunens budget og serviceniveau på ældreområdet i den kommende periode.

Om Fredericia i Fremtiden

Kataloget »Fredericia i fremtiden« er et 30 sider langt dokument udarbejdet af Fredericia Kommunes direktion med kommunaldirektør Thomas Jaap i spidsen. Det er optaget som punkt 13, orientering, til byrådets møde og er offentligt tilgængeligt på fredericia.dk. På side 3 står tre erhvervsprofiler navngivet som arbejdsgruppen: ADP-formand Christian Herskind, Monjasa-CFO Rasmus Ravnholdt Knudsen og T. Hansen Gruppens CEO Bent Jensen. Som faglig rådgiver er anført cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Sofie Holme Andersen. Men AVISEN har undersøgt det nærmere, og de har ikke underskrevet rapporten eller står på mål for indholdet. De har dog præsenteret nogle tanker for byrådet i forbindelse med et netop overståede seminar på Nymindegab Kro i weekenden.

Rapport: Skoler og daginstitutioner skal samles

Af
Janus Bang og Andreas Andreassen
-
0
Rapport: Skoler og daginstitutioner skal samles

Der skal være færre folkeskoler i Fredericia Kommune. Klasserne skal være større. Og daginstitutionerne skal samles på færre matrikler. Det fremgår af kataloget »Fredericia i fremtiden«, som det afgående byråd fik præsenteret den 17. december 2025.

Kataloget skriver, at kommunens folkeskoler skal sammenlægges på færre matrikler, og at klassekvotienterne skal optimeres. Formålet er ifølge kataloget at skabe et økonomisk råderum, så der på længere sigt kan bygges nye og mere moderne læringsmiljøer. Samme logik gælder for daginstitutionerne. Nye, større og mere moderne institutioner skal erstatte de mindre, spredte enheder, som kommunen driver i dag.

Besparelsespotentialet ved skoleforslaget vurderes i kataloget til »meget højt«. Forslaget om daginstitutioner vurderes til »højt«.

Kataloget foreslår desuden, at kommunen i takt med sammenlægningerne går fra at opfylde minimumsnormeringerne på den enkelte institution til at opfylde dem på kommuneniveau.

»Det er vigtigt at sikre en mere fleksibel og effektiv anvendelse af medarbejderressourcerne og samtidig fastholde det oplevede service- og kompetenceniveau,« står der i kataloget.

Hvor mange skoler og daginstitutioner der konkret skal lukkes, fremgår ikke af kataloget. Det er et spørgsmål, der overlades til det nye byråd.

Anbefalingerne er på nuværende tidspunkt et oplæg til orientering. De er ikke politisk vedtaget.

Om Fredericia i Fremtiden

Kataloget »Fredericia i fremtiden« er et 30 sider langt dokument udarbejdet af Fredericia Kommunes direktion med kommunaldirektør Thomas Jaap i spidsen. Det er optaget som punkt 13, orientering, til byrådets møde og er offentligt tilgængeligt på fredericia.dk. På side 3 står tre erhvervsprofiler navngivet som arbejdsgruppen: ADP-formand Christian Herskind, Monjasa-CFO Rasmus Ravnholdt Knudsen og T. Hansen Gruppens CEO Bent Jensen. Som faglig rådgiver er anført cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Sofie Holme Andersen. Men AVISEN har undersøgt det nærmere, og de har ikke underskrevet rapporten eller står på mål for indholdet. De har dog præsenteret nogle tanker for byrådet i forbindelse med et netop overståede seminar på Nymindegab Kro i weekenden.

Tre enheder skal aflevere handleplan for underskud

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Tre enheder skal aflevere handleplan for underskud

POLITIK. Reglerne i kommunens styringsprincipper er klare. Overstiger en budgetenhed et akkumuleret underskud på fem procent, skal der udarbejdes en politisk godkendt handleplan. På tirsdag ligger tre sådanne planer til godkendelse på økonomiudvalgets bord.

Ledelsessekretariatet, HR og Arbejdsmiljø gik ud af 2025 med et akkumuleret underskud på 1,166 millioner kroner, svarende til 5,2 procent af budgetsummen. Merforbruget stammer fra tværgående aktiviteter som møder, HR, kontingenter og IT. Budgettet for 2026 er teknisk tilpasset, og afviklingen forventes at løbe over fem år gennem en opbremsning på de tværkommunale udgifter. Projektet »Bæredygtig Arbejdsplads« fortsætter dog de første år, fordi der udelukkende er godkendt lønmidler til det.

Rengøringsenheden har et underskud på 3,493 millioner kroner, hvilket svarer til 10,8 procent af budgettet. Tallet har rødder tilbage til 2017, hvor budgettet blev nedjusteret, og en efterfølgende implementering blev besværliggjort af coronapandemien. Siden 2022 har området arbejdet efter et ensartet rengøringsniveau, og handleplanen er overholdt. Afdragsstørrelsen forventes at ligge på 1,2 millioner kroner årligt, og underskuddet ventes helt afviklet i 2028.

Forsikringsområdet udgør den største post. Med et underskud på 6,620 millioner kroner, svarende til 38,7 procent af budgettet, er området markant udfordret. Middelfart Kommune har været selvforsikret på arbejdsskadeområdet siden 2013, og siden 2020 er flere erstatninger udbetalt af opsparede midler. Området er præget af mange udefrakommende forhold, og det er ifølge forvaltningen usikkert, i hvilket tempo der kan afdrages.

Tilskuddet til hjemmepasning skal fjernes

Af
Janus Bang
-
0
Tilskuddet til hjemmepasning skal fjernes

Forældre, der vælger at passe deres barn hjemme i stedet for at sende det i daginstitution, skal ikke længere have tilskud fra Fredericia Kommune. Det fremgår af kataloget »Fredericia i fremtiden«.

Ordningen, som i dag giver et kommunalt tilskud til privat pasning i eget hjem, skal fjernes helt. Besparelsespotentialet vurderes som »moderat«.

Fredericia Kommune skal være børnefamiliernes førstevalg! Det står med udråbstegn i Fredericia Kommunes nuværende vision, og ved de seneste valg har mange kommuner set på, hvordan hjemmepasning vinder frem, og hvordan flere ressourcestærke borgere har valgt at rykke til kommuner, der prioriterer modellen. I kataloget anbefales det imidlertid at lukke ordningen i Fredericia.

Kataloget forklarer ikke, hvorfor tilskuddet til hjemmepasning skal fjernes. Der er ingen faglig begrundelse i teksten, ingen tal for, hvor mange familier det vil ramme, og ingen vurdering af, hvad det vil betyde for de kommunale institutioner, som i stedet skal rumme børnene. Forslaget står isoleret på sin egen side, med en enkelt sætning som begrundelse: »Vi foreslår at fjerne kommunens tilskud til hjemmepasning.«

Det er en bemærkelsesværdig sparsomhed. I et dokument, hvor andre forslag får en halv side, en faglig begrundelse og en henvisning til sammenlignelige kommuner, står denne anbefaling uden nogen af delene.

Ordningen i Fredericia bruges i dag af forældre, som af forskellige grunde har valgt at passe deres barn selv i de første år, frem for at sende det i vuggestue eller dagpleje. Tilskuddet er ikke en stor post på det kommunale budget. Men for de familier, der modtager det, kan det udgøre forskellen mellem at kunne tage orlov og ikke at kunne.

Hjemmepasning er over de seneste år blevet en mærkbar tendens. Stadig flere forældre, ikke mindst i ressourcestærke familier, vælger at prioritere de første år anderledes og investere tid i deres yngste børn, frem for at sende dem i institution så tidligt som muligt. Bevægelsen er båret af et opgør med en hverdag, hvor små børn afleveres tidligt og hentes sent. Den er båret af forskning i tilknytning og tidlig udvikling. Og den er båret af et stigende ønske blandt familier om selv at sætte rammen for de første år.

Flere kommuner har bemærket bevægelsen og bruger aktivt hjemmepasning som en del af deres bosætningsstrategi. Tanken er enkel: Når familier kan vælge at passe deres børn selv i de første år, bliver kommunen mere attraktiv for de borgere, som mange kommuner gerne vil tiltrække.

I Fredericia går anbefalingen den modsatte vej. Tilskuddet skal fjernes. Det står i et katalog, hvor en anden tilbagevendende ambition netop er at tiltrække flere ressourcestærke borgere til kommunen.

Hjemmepasning er stadig ikke et stort fænomen i Danmark målt på samlede tal. På landsplan er det få procent af børnene mellem nul og to år, der passes i ordningen. Men det er en bevægelse i vækst, og det er et valg, som kommunerne historisk har respekteret ved at tilbyde et tilskud, der gør det økonomisk muligt. Tilskuddet er typisk lavere end den udgift, kommunen ville have, hvis barnet i stedet var indskrevet i en kommunal vuggestue. På den måde er ordningen ikke nødvendigvis en udgift for kommunen. Den kan være en besparelse.

Det fremgår ikke af kataloget, om der er regnet på dette. Der er ingen sammenligning mellem, hvad et hjemmepasset barn koster kommunen, og hvad et institutionspasset barn koster. Der er kun konstateringen af, at tilskuddet skal fjernes.

Når tilskuddet fjernes, fjernes også det økonomiske råderum for disse familier til at træffe valget. For nogle vil det betyde, at en forælder må vende tilbage til arbejdsmarkedet hurtigere end planlagt. For andre vil det betyde, at barnet indskrives i en kommunal institution, som familien ellers havde fravalgt. Resultatet er, at flere børn vil blive indskrevet i kommunale institutioner, som allerede står over for at skulle samles på færre matrikler med ændrede normeringsregler. Der er altså en sammenhæng mellem anbefalingerne, som kataloget ikke selv gør opmærksom på.

Forslaget er placeret under temaet »Når hjælpen rammer rigtigt«. Undertitlen til det tema lyder: »Når verden forandrer sig, skal vi bruge kræfterne dér, hvor de gør mest gavn. Derfor samler indsatsen sig om dem, der har behovet.«

Det rejser et spørgsmål, som det nye byråd nu skal forholde sig til. Hvem er det præcist, kommunen mener, ikke har behovet? Er det familien, der vælger at passe sit barn hjemme i de første år? Er det barnet, der måske trives bedre i en hjemlig ramme, end i en kommunal institution? Eller er det selve valgmuligheden, kommunen mener, ikke længere skal være en mulighed?

Anbefalingen siger det ikke. Men hvis den fører til, at en familie mister tilskuddet og dermed reelt mister muligheden for at vælge hjemmepasning, er det i praksis valgmuligheden, der forsvinder.

Det er en politisk beslutning, ikke en teknisk. Den handler om, hvilke familieformer kommunen vil understøtte, og hvilke den ikke vil. Den fortjener en mere udfoldet drøftelse end den ene sætning, kataloget har afsat til den.

Om Fredericia i Fremtiden

Kataloget »Fredericia i fremtiden« er et 30 sider langt dokument udarbejdet af Fredericia Kommunes direktion med kommunaldirektør Thomas Jaap i spidsen. Det er optaget som punkt 13, orientering, til byrådets møde og er offentligt tilgængeligt på fredericia.dk. På side 3 står tre erhvervsprofiler navngivet som arbejdsgruppen: ADP-formand Christian Herskind, Monjasa-CFO Rasmus Ravnholdt Knudsen og T. Hansen Gruppens CEO Bent Jensen. Som faglig rådgiver er anført cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Sofie Holme Andersen. Men AVISEN har undersøgt det nærmere, og de har ikke underskrevet rapporten eller står på mål for indholdet. De har dog præsenteret nogle tanker for byrådet i forbindelse med et netop overståede seminar på Nymindegab Kro i weekenden.

Tre boligblokke rives ned. Et plejehjem rejses.

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Tre boligblokke rives ned. Et plejehjem rejses.

BOLIG. Det er svært at tænke på Skovparken uden de tre etageblokke, der i mere end et halvt århundrede har stået side om side ved Lærkevej. De blev bygget i 1970erne efter en samlet plan, renoveret senere med nye facader og tage, og har tilsammen rummet 74 familier. Nu er de udpeget til nedrivning.

På deres plads planlægger Kolding Kommune et nyt plejehjem med 70 boliger for borgere med demenssygdom. Byggeriet bliver i op til fire etager, med tagterrasser og mulighed for mindre erhverv som café, frisør og træningsrum, der skal kunne benyttes både af beboerne og af det øvrige Skovparken. Anvendelsen er tænkt til at åbne plejehjemmet mod byen, ikke til at lukke det om sig selv.

Økonomiudvalget behandlede tirsdag forslaget til Lokalplan 0114-71 og det tilhørende kommuneplantillæg. Planen sendes nu i otte ugers offentlig høring.

Projektet har sin baggrund i den strategiske udviklingsplan for Skovvejen-Skovparken, som Byrådet vedtog 28. maj 2019. Planen var kommunens svar på regeringens strategi fra 2018 om bekæmpelse af parallelsamfund, der siden blev omsat til lov. Udviklingsplanen pegede på ny infrastruktur og ændret sammensætning af boligtyper som værktøjer til at skabe en »attraktiv sammensat bydel«, som det hedder i sagsfremstillingen.

Byrådet godkendte i juni 2024 skema A for omdannelse og renovering af afdeling 21 i Skovparken, og det indebar blandt andet opførelsen af det nye plejehjem. Nedrivningen af de tre boligblokke er en direkte konsekvens. Familieboligerne nedlægges for at sikre den forskellighed i boligtyper, udviklingsplanen foreskriver.

Det bliver AAB Kolding gennem Bovia, der står bag projektet.

Planområdet dækker 1,4 hektar i Skovparkens sydvestligste hjørne. Mod syd afgrænses det af Lærkevej, hvor en række gamle egetræer står så tydeligt på terrænet, at de definerer hele gaderummet. Træerne blev plantet, da boligblokkene blev bygget, og har med årene fået en størrelse og karakter, som lokalplanen nu forsøger at beskytte. De udpeges som bevaringsværdige. Hvis der bliver brug for støjafskærmning mod Lærkevej, må den ikke placeres foran den forreste række træer, og rodnettet må ikke beskadiges.

Adgangen til plejehjemmet bliver en ny vejforbindelse mellem Skovvejen og Skovparken, som skal etableres øst for planområdet. Den er en del af den samlede trafikomlægning i bydelen. På selve plejehjemsgrunden bliver det hovedsageligt nord for vejen, at der anlægges parkering, mens bebyggelsen trækkes mod syd.

Støj fra Lærkevej er en af de tekniske udfordringer. Støjrapporten viser, at dele af området ligger over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for boligområder, og lokalplanen åbner derfor for støjafskærmning i det omfang, det bliver nødvendigt. En mur langs Lærkevej i planområdets fulde længde skal være mindst 1,3 meter høj. Mindre skærme á 10 meter skal være mindst 2 meter. Hvis bebyggelsen kan indrettes med opholdsarealer placeret og udformet sådan, at grænseværdierne overholdes uden skærm, kan afskærmningen helt undlades.

En miljørapport har vurderet, om nedrivningen af de tre blokke vil påvirke flagermus. Konklusionen er, at bygningerne i deres nuværende form ikke udgør væsentlige yngle- eller rastelokaliteter. Nedrivningen anbefales lagt i april-maj eller august-september, hvor risikoen er mindst.

Hvis tidsplanen holder, kan Byrådet vedtage lokalplanen endeligt 22. september 2026. Den offentlige høring løber fra 1. maj til 26. juni.

1...678...2.016Side 7 af 2.016
Fire millioner til grøn omstilling fordelt

Fire millioner til grøn omstilling fordelt

Janus Bang - 0
POLITIK. Fredericia Kommune har siden Vision 2033 afsat fire millioner kroner årligt fra 2024 til 2027 til at understøtte ambitionen om at være »grøn...
Fredericia er tæt på mål med grundvandsbeskyttelsen

Fredericia er tæt på mål med grundvandsbeskyttelsen

Verdens største turnerende teaterfestival tiltrak over 15.000 gæster til Kolding

Verdens største turnerende teaterfestival tiltrak over 15.000 gæster til Kolding

Liberal Alliance Fredericia genvalgte formand og fik ny næstformand på generalforsamling

Liberal Alliance Fredericia genvalgte formand og fik ny næstformand på generalforsamling

Forbundsformand for 3F holder tale i Fredericia 1. maj

Forbundsformand for 3F holder tale i Fredericia 1. maj