BUSINESS. Der var noget passende over tidspunktet. Da Rose Winery i Båring for første gang slog dørene op for offentligheden den 25. maj, stod vinstokkene netop og sprang ud på marken ned mod Båring Vig. Bladene var kommet, skuddene var lange, og alt ventede bare på at springe i blomst. Folk kunne gå en tur op mellem rækkerne og se det hele tæt på, og det var præcis sådan en dag, familien bag vingården længe havde drømt om.
»Det gik helt fantastisk. Det kan du nok høre på mig nu,« fortæller Mikkel Rose Egelund, der driver vingården sammen med sin familie. Og man kan godt høre det. Begejstringen sidder stadig i stemmen, da han et par dage efter ser tilbage på dagen.
For familien Rose Egelund er vingården et familieprojekt i ordets bogstaveligste forstand. Navnet er deres eget, Mikkel hedder Rose til mellemnavn, og det var med til at give projektet sin identitet, dengang det hele begyndte. Begge Mikkels forældre er uddannede gartnere, og det var den baggrund, de trak på, da de for omkring fem år siden plantede de første 4.800 vinstokke. Det meste er Solaris, omkring 4.000 stokke, som bruges til både mousserende vin, hvidvin og dessertvin, mens Rondo og Cabernet Cantor går til rosé.
Det hele startede en god sommeraften, dengang grunden stadig var en lille hyggeskov med juletræer. »Vi sad sådan en solskinsdag og snakkede om, at det da kunne se pænt ud med vin. Så tog vi ud og smagte på alt muligt forskelligt for at finde ud af, om det overhovedet kunne lade sig gøre at lave vin i Danmark,« fortæller Mikkel. Det kunne det. Og hvad der begyndte som en idé, voksede sig hurtigt større, end nogen havde regnet med. »Vi er jo en forvokset hobby efterhånden,« siger han og ler. »Vi vidste faktisk ikke rigtig, hvor meget vi havde gang i, da vi gik i gang. Det endte med at blive en relativt stor produktion.«
I dag kan vingården i et normalt år hive op mod 14.000 flasker ud af markerne, alt efter hvordan høsten arter sig. Vinene er begyndt at finde vej til lokale restauranter og hoteller, og det er ofte i mødet med gæsterne, at de bedste historier opstår.
Netop de historier var en del af grunden til, at familien til sidst besluttede sig for at åbne dørene. For folk spurgte. Igen og igen hørte de det samme: Kan man komme ud og se det hele? »Vi har ikke rigtig haft tid til at lave de der faste rundvisninger, som mange andre vingårde gør. Så i stedet holder vi et arrangement som det her, hvor vi alle sammen tager os tid til at gå rundt og snakke med folk,« forklarer Mikkel.
Og tid tog de sig. Åbent hus varede fra klokken 11 til 15, men for familien føltes det som ingen tid. »På et tidspunkt, da der lige var lidt ro, kiggede vi på uret. Og pludselig var klokken 14.30. Vi stod bare og tænkte, hvor er tiden dog blevet af,« fortæller han.
Dagen var delt op, så gæsterne kunne følge hele vejen fra stok til flaske. Nogle af familiemedlemmerne gik med op på vinmarken og fortalte om dyrkningen, mens Mikkel selv stod nede ved tankene og forklarede om processen. Maskinerne var sat frem, så man kunne se, hvordan druerne presses, og hvordan vinen stikkes af. Der var smagsprøver af samtlige vine, vingården laver, så gæsterne kunne smage sig igennem det hele, og der var mulighed for at købe et par flasker med hjem. Selv børnene var tænkt ind, med lidt at nippe til og et stykke slik, for familien vidste godt, at det sjældent kun er mor og far, der dukker op.
Vejret artede sig, og det gjorde fremmødet også. Faktisk kom der flere, end familien havde turdet håbe på, og det til trods for at dagen faldt sammen med Royal Run og en stribe andre arrangementer i området. Familien havde godt været klar over, at de lagde dagen et følsomt sted i kalenderen, men de valgte at tage chancen. »Vi snakkede da kort om, om det var uheldigt at ligge samme dag. Men vores konklusion blev, at det måske faktisk var meget godt. Mange tager til de store ting, men der er også en del, der ikke har lyst til at være et sted med så mange mennesker. Så vi tænkte, lad os bare prøve at åbne lidt op og invitere folk hjem,« siger Mikkel.
Det blev efter familiens egen vurdering en succes, og det var ikke mindst chancen for at dele passionen, der gjorde dagen så god. For at lave vin er for de fleste danskere en fremmed verden, noget man mest forbinder med Sydeuropa. »Det er lidt ligesom, når nogen dyrker en sport i fritiden og skal fortælle om den. De stråler jo helt op. Den passion, det er den, vi gerne ville have lov at dele,« forklarer han.
At kunne vise hele vejen frem, fra de udsprungne stokke på marken til tankene i produktionen, var lige præcis det, familien havde glædet sig mest til. Og bliver der en næste gang? Det gør der. Familien har allerede besluttet, at de holder åbent hus igen, selvom den præcise dato endnu ikke er på plads. »Det var virkelig en god oplevelse. Især fordi vi fik åbnet helt op,« slutter Mikkel glad.
