POLITIK. Fredericia Kommune skal i de kommende år bruge flere plejeboliger, og presset på området er begyndt at vise sig tidligere end hidtil antaget. Det fremgår af en ny plejeboligprognose, som Senior- og Sundhedsudvalget fik forelagt på sit møde onsdag den 3. juni.
Prognosen er kommunens redskab til at planlægge, hvor mange plejeboliger der bliver brug for fremover, og den bygger blandt andet på antallet af ældre borgere, levealder, ventelister og udviklingen i behovet for pleje. Den er regnet på en model fra KL, som er opdateret i februar 2026, og arbejder med tre scenarier, alt efter hvor meget de ældres behov for en plejebolig falder i takt med, at flere kan blive længere i eget hjem.
I det scenarie, forvaltningen vurderer som det mest sandsynlige, er behovet 5 nye plejeboliger i 2026, 15 i 2030, 43 i 2033 og 73 i 2035. Til sammenligning regnede prognosen fra 2024 med et behov på 37 nye boliger i 2033. Den nye beregning lander altså højere på den lange bane, men forvaltningen understreger samtidig, at prognoserne ikke er fuldt sammenlignelige fra år til år, blandt andet fordi befolkningen ændrer sig, ventelisterne svinger, og KL har justeret sin beregningsmodel.
Det centrale i den nye prognose er, at der allerede fra 2026 ventes et behov for flere pladser i alle tre scenarier, og at behovet i de nærmeste år tegner sig mere presserende end før. Det understøttes ifølge forvaltningen af driften lige nu, hvor der opleves længere ventetider på en plejebolig og udfordringer med at overholde plejeboliggarantien på to måneder.
Baggrunden er den demografiske udvikling. Antallet af borgere over 80 år ventes at stige markant i Fredericia i de kommende år. Samtidig forventes borgerne at leve længere og i højere grad kunne klare sig i eget hjem trods funktionstab. De to forhold trækker i hver sin retning og gør prognosen usikker, og forvaltningen påpeger, at den først og fremmest skal bruges som et strategisk planlægningsværktøj, ikke som en præcis forudsigelse.
Prognosen lægger ikke i sig selv op til en beslutning, men peger frem mod nogle, kommunen skal træffe. Et stigende behov kan ifølge sagen betyde, at der skal etableres flere plejeboliger med deraf følgende anlægsinvesteringer og højere driftsudgifter, eller at kommunen må justere serviceniveauet eller måden, borgerne visiteres til en plejebolig på. De konkrete økonomiske konsekvenser afhænger af kommende politiske beslutninger. Udvalget tog på mødet orienteringen til efterretning.
