KIF Kolding klar til oprykningskampe

0
KIF Kolding klar til oprykningskampe

KIF Kolding tog søndag eftermiddag endnu et skridt mod ligaen. En overbevisende 37-31-sejr over HC København i 1. division betyder, at holdet nu er sikret en plads i kvalifikationskampene om oprykning – en serie bedst af tre kampe mod nummer to og tre i rækken.

KIF Kolding kom stærkt fra start og satte tidligt dagsordenen. Efter knap ti minutter stod det 7-5, og holdet fortsatte med at trykke til. Inden længe var HC København sat under et pres, de aldrig rigtig kom fri af, og ved pausen var KIF foran med hele 20-12.

I anden halvleg forsøgte HC København at vende tingene. Et mere kontant forsvar og perioder med spil syv mod seks skulle ændre kampbilledet, men KIF bevarede kontrollen og holdt en solid føring hele vejen frem mod slutfløjtet. Slutresultatet blev 37-31.

KIF Kolding ligger i øjeblikket på andenpladsen i 1. division, og stillingen i rækken peger foreløbig på, at Aarhus Håndbold kan blive modstanderen i kvalifikationskampene. En eventuel tredje kamp vil med KIFs nuværende placering blive spillet på hjemmebane. Den første kamp i kvalifikationen er efter planen sat til weekenden den 10.-12. april.

Politiet søger med helikopter efter savnet mand fra Vejle

0
Politiet søger med helikopter efter savnet mand fra Vejle

KRIMI. Sydøstjyllands Politi leder søndag aften efter 55-årige Christian fra Vejle. Politiet er bekymret for hans velbefindende og søger med helikopter nordøst for Vejle.

Christian beskrives som 190 cm høj og af almindelig bygning. Han er skaldet og har fuldskæg.

Har du set Christian eller ved, hvor han befinder sig, bedes du kontakte politiet på telefon 114.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse søndag aften.

Drabssag i Horsens: To mænd varetægtsfængslet – én kvinde løsladt

0
Drabssag i Horsens: To mænd varetægtsfængslet – én kvinde løsladt

KRIMI. Opdateret klokken 18.28.

En 25-årig mand er ved Retten i Horsens varetægtsfængslet frem til den 1. april med begrundet mistanke om at have begået drab. En 35-årig mand er ligeledes varetægtsfængslet frem til den 1. april, mistænkt for medvirken til drab.

Dommeren fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at varetægtsfængsle en 19-årig kvinde, en 52-årig kvinde og en 61-årig mand, men besluttede at opretholde deres anholdelse i op til tre gange 24 timer. En 19-årig kvinde blev ved grundlovsforhøret løsladt af dommeren.

I alt seks personer i alderen 18 til 61 år blev søndag fremstillet i grundlovsforhør. De er sigtet for manddrab samt medvirken til manddrab efter straffelovens paragraf 237.

Grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse søndag aften.

SDU samler eksperter til debat om Danmarks demografiske fremtid

0
SDU samler eksperter til debat om Danmarks demografiske fremtid

Bliver Danmark et land med for få unge og for mange ældre. Det spørgsmål er i centrum, når Syddansk Universitet den 12. marts inviterer til et arrangement i Odense om udviklingen i befolkningen og fremtiden for velfærdssamfundet.

Under overskriften »Færre unge, flere ældre. På afgrundens rand« samler universitetet en række forskere og eksperter, der skal diskutere Danmarks demografiske udvikling og de udfordringer, der kan følge med.

I den offentlige debat bliver der ofte talt om en kommende demografisk krise, hvor færre unge og flere ældre lægger pres på arbejdsstyrken og velfærdssamfundet. Samtidig fylder diskussioner om teknologi og arbejdsmarked også, blandt andet om robotter og kunstig intelligens vil ændre behovet for arbejdskraft.

Ifølge professor Paul Sharp fra Økonomisk Institut på Syddansk Universitet kan historien være med til at sætte nutidens bekymringer i perspektiv.

»Historien giver os ikke entydige svar, men den giver os værktøjer til at vurdere, hvilke problemer der faktisk kræver handling, og hvilke der mest af alt afspejler tidens frygt.«

Arrangementet byder på oplæg og paneldebatter med forskere fra blandt andet Syddansk Universitet, VIVE og Rockwool Fonden. Her vil de blandt andet se nærmere på fertilitet, arbejdsmarkedet og de politiske prioriteringer i forhold til Danmarks fremtid.

Der vil også være tale og liveoptræden ved musikeren Sofie1998, som i øjeblikket markerer sig på den danske musikscene.

Arrangementet finder sted den 12. marts fra klokken 11.00 til 17.30 på Kunstmuseum Brandts i Odense. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding. Frokost og koncert er inkluderet.

Paralympiske Vinterlege er skudt i gang

0
FOTO: Simon Bruty for OIS
FOTO: Simon Bruty for OIS

De Paralympiske Vinterlege 2026 er officielt i gang. Fredag aften blev legene åbnet med en ceremoni i Arena di Verona i Italien, og frem til 15. marts venter en række konkurrencer på sne og is.

Danmark er repræsenteret ved sitskiløberen Adam Nybo, der skal i aktion i slalom og storslalom henholdsvis 13. og 15. marts.

Under legene konkurrerer atleterne i flere forskellige discipliner. I de alpine fartdiscipliner som super-G og styrtløb går det stærkt ned ad de stejle pister. Her deltager blandt andet synshæmmede skiløbere sammen med guider, og disciplinerne er kendt for at byde på nogle af de mest spektakulære øjeblikke ved legene.

Snowboard er også blandt de publikumsvenlige konkurrencer. I blandt andet banked slalom og snowboard cross kæmper deltagerne først i indledende runder, inden de otte bedste går videre til en knockoutfase, hvor atleterne mødes i direkte dueller.

Langrend og skiskydning er traditionelt blandt de mest spændende discipliner ved vinterlegene. Særligt sprintdistancerne og 10 kilometer i langrend kan give tætte opgør, mens skiskydningen kombinerer fart på sporet med præcision på skydebanen.

Også para-ishockey er blandt de sportsgrene, der tiltrækker stor opmærksomhed. Spillerne sidder i specialbyggede kælke på isen og bruger korte stave til både at skubbe sig frem og spille pucken. Det giver et hurtigt og fysisk spil med masser af tempo.

Selvom Danmark kun har én deltager ved legene, er der flere profiler fra de nordiske lande, som kan være værd at holde øje med. Sverige stiller blandt andet med langrends- og skiskydningsløberen Zebastian Modin samt alpinløberen Ebba Årsjö, mens Norge håber på stærke resultater fra sitskiløberen Jesper Pedersen og landsholdet i para-ishockey.

Flere kvinder vælger traditionelle mandefag

0
Flere kvinder vælger traditionelle mandefag

Flere kvinder søger i stigende grad ind på erhvervsuddannelser, der tidligere har været domineret af mænd. Det viser en ny analyse fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier på baggrund af tal fra uddannelsesstatistik.dk.

Analysen viser, at kvindernes andel er steget markant på en række uddannelser fra 2016 til 2025. Det gælder blandt andet fag som smed, elektriker, mekaniker og tømrer.

Særligt på uddannelsen til autolakerer er udviklingen tydelig. I 2016 udgjorde kvinder 18 procent af eleverne på hovedforløbet, mens de i 2025 står for 59 procent af lærepladserne.

Ifølge Allan Kortnum, der er forperson for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, er det et tegn på, at erhvervsuddannelserne i dag tiltrækker en bredere gruppe unge.

»Vi er lykkedes med at skabe interesse for erhvervsuddannelserne hos en bredere gruppe unge. Større diversitet blandt eleverne styrker både trivsel og læring for alle. Uddannelserne er jo også steder, hvor eleverne får erfaring med at inkludere og respektere hinanden og får større udsyn og forståelse for hinandens faglige og personlige interesser og valg. Også i den henseende er forskellighed en stor fordel.«

Også på uddannelser som smed, elektriker og personvognsmekaniker er antallet af kvindelige elever steget markant i perioden. På smedeuddannelsen er antallet af kvinder eksempelvis vokset fra 26 til 69, mens elektrikeruddannelsen er gået fra 38 til 78 kvinder på hovedforløbet.

På andre uddannelser er udviklingen også tydelig. På uddannelsen til murer er antallet af kvinder steget fra 9 til 31, mens vejgodstransportuddannelsen er gået fra 20 til 56 kvinder.

Mange erhvervsskoler arbejder aktivt for at tiltrække flere kvinder til fagene. Det sker blandt andet gennem samarbejder med organisationer og projekter, der har fokus på diversitet og ligestilling.

Ifølge Allan Kortnum kan en mere blandet elevgruppe også styrke både undervisning og arbejdspladser.

»Når vi både har mænd og kvinder i undervisningen, giver det en anden kultur på uddannelserne og på arbejdspladserne og bringer flere perspektiver og erfaringer ind i arbejdet. Opgaverne bliver kun mere og mere komplekse, og det skaber behov for, at man har forskellige perspektiver på udfordringer, og forskellige ideer til løsninger. Vi ved, at en større diversitet i gruppen giver bedre resultater.«

Selvom flere kvinder vælger traditionelle mandefag, er den samlede andel af kvinder på erhvervsuddannelserne dog faldet en smule. I 2016 udgjorde kvinder 49 procent af eleverne, mens andelen i 2025 er 44 procent. Det skyldes blandt andet færre pladser på nogle uddannelser, hvor kvinder tidligere har været i flertal, samt et generelt fald i antallet af elever på uddannelser inden for kontor og handel.

Stor opbakning til seniorpension i ny måling

0
Stor opbakning til seniorpension i ny måling

Et stort flertal af danskerne mener, at det er helbredet og ikke antallet af år på arbejdsmarkedet, der skal afgøre, om man kan trække sig tidligere tilbage. Det viser en ny undersøgelse fra Epinion lavet for Gigtforeningen.

I målingen blandt 2.020 repræsentativt udvalgte danskere svarer 77 procent, at det er nedslidning og sygdom, der bør afgøre retten til tidlig pension. Kun 11 procent mener, at kriteriet skal være, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet.

Dermed peger undersøgelsen på en langt større opbakning til seniorpension end til den såkaldte Arne-pension.

Ifølge direktør i Gigtforeningen Mette Bryde Lind sender tallene et tydeligt signal.

»Det er et krystalklart signal om, at danskerne synes, at når man har lægens ord for, at man ikke kan arbejde, så skal man også have lov til at trække sig fra arbejdsmarkedet.«

Tal fra januar viser, at 30.299 personer i dag er på seniorpension, mens omkring 11.000 er på Arne-pension.

I Gigtforeningen mener man, at de syge bør prioriteres, når der tales om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

»I Gigtforeningen mener vi, at det er de syge, der bør prioriteres, når det gælder tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Og det mener et stort flertal af danskerne også. Derfor skal der værnes om ordningen med seniorpension. Det betyder uhyre meget for mennesker med gigt,« siger Mette Bryde Lind.

Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet har omkring halvdelen af dem, der modtager seniorpension, en gigtsygdom. Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv udgør dermed den største gruppe blandt modtagerne med 48 procent. Derefter følger psykiske sygdomme med 19 procent, mens 8 procent lever med en hjerte- eller karsygdom.

Det afspejler ifølge Gigtforeningen den virkelighed, mange mennesker med gigt står i.

»Det viser den smertefulde virkelighed for de 1,4 millioner, der lever med en gigtsygdom. De kæmper for at holde fast i arbejdslivet, og nogle må give op før, de når pensionsalderen. Derfor er det smertefuldt, at netop den gruppe og vigtigheden af seniorpensionen slet ikke fylder i pensionsdebatten. Der tales nærmest kun om Arne-pensionen,« siger Mette Bryde Lind.

Overordnet svarer ni ud af ti danskere i undersøgelsen, at nedslidte borgere bør have mulighed for at trække sig tilbage før folkepensionsalderen.

»Det ville klæde den politiske pensionsdebat, at man kærede sig om de syge. At man talte om, hvordan man sikrer og forbedrer seniorpensionen, som er et nødvendigt sikkerhedsnet for syge borgere. Borgere, som netop ikke nødvendigvis kan stille op med mange år på arbejdsmarkedet.«

Ny analyse viser markant forskel på mødres og fædres arbejdstid

0
Ny analyse viser markant forskel på mødres og fædres arbejdstid

Langt flere kvinder end mænd går ned i arbejdstid, når de bliver forældre. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som er offentliggjort i forbindelse med Kvindernes internationale kampdag.

Ifølge analysen går tre ud af ti kvinder fra fuldtid til deltid efter fødslen af deres første barn. For mænd gælder det kun knap én ud af ti.

Inden det første barn bliver født, er der ellers næsten ingen forskel på mænds og kvinders arbejdstid. Men efter fødslen ændrer billedet sig markant, hvor tre gange så mange kvinder som mænd går fra fuldtid til deltid på under 34 timer om ugen.

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, peger på, at mønstret fortsat er tydeligt.

»Det er stadig i langt højere grad kvinderne, der neddrosler arbejdslivet, når de får børn,« siger han.

Ifølge analysen varer forskellen i arbejdstid ved længe efter, at børnene er født. Ti år efter det første barns fødsel arbejder beskæftigede mødre i gennemsnit halvanden time mindre om ugen end beskæftigede fædre.

»Vores analyse peger på, at der med forældreskabet opstår et behov for mere tid i hjemme, men det er fortsat kvinderne, der bærer byrden. Effekten holder ved i mindst ti år og er med til at øge indkomstuligheden mellem kønnene,« siger Lars Andersen.

Analysen peger samtidig på, at kvinders lavere arbejdstid også har betydning for arbejdsmarkedet. Samlet set svarer den reducerede arbejdstid til et tabt arbejdsudbud på omkring 12.600 fuldtidspersoner.

Særligt i omsorgsfagene er mange kvinder på deltid. Eksempelvis arbejder 46,5 procent af kvindelige social- og sundhedsuddannede på deltid ti år efter, at de har fået deres første barn. Blandt pædagoger er tallet 36,8 procent, mens 44,9 procent af sygeplejersker og 28,9 procent af folkeskolelærere arbejder på deltid.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger man på, at udviklingen også spiller ind i de rekrutteringsproblemer, der allerede findes i flere dele af velfærdssektoren.

»Der er allerede store rekrutteringsproblemer mange steder i velfærdsstaten, og ifølge fremskrivningerne vil det bare blive værre. Det kunne løse nogle af udfordringerne, hvis det kunne lykkes at skabe mere balance, og få flere af kvinderne tilbage på deres arbejdstid fra før de bliver mødre,« siger Lars Andersen.

Analysen bygger på data fra Danmarks Statistik og omfatter forældre, der fik deres første barn i perioden fra 2010 til 2012. Kun personer, der arbejdede fuldtid før fødslen, indgår i opgørelsen.

Organisationer vil have ny demenspakke nu

0
FOTO: Ældre Sagen
FOTO: Ældre Sagen

Mennesker med demens og deres familier oplever i dag et system, hvor ansvar og tilbud er spredt mellem hospitaler, læger og kommuner. Det skaber utryghed og lægger et stort pres på de pårørende.

Derfor presser både Ældre Sagen og Alzheimerforeningen nu på for, at Danmark får en national kronikerpakke på demensområdet som en del af den kommende demensplan.

En demensdiagnose kan vende op og ned på hverdagen for både den ramte og familien. I dag er forløbet ofte præget af mange forskellige aktører. Udredning foregår typisk på en hukommelsesklinik, opfølgning hos egen læge og støtte gennem kommunale tilbud. Ifølge organisationerne hænger indsatsen dog sjældent systematisk sammen, og kvaliteten varierer fra kommune til kommune.

Direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, mener, at situationen er uholdbar.

»Når man får en demensdiagnose, står man midt i en livskrise. Alligevel er det alt for ofte familien selv, der skal finde rundt i systemet og sikre sammenhæng i forløbet. Det er urimeligt. Derfor har vi brug for en kronikerpakke til mennesker med demens, som placerer ansvaret i sundhedsvæsenet og sikrer tryghed for familierne.«

Organisationerne peger på, at mange pårørende i dag ender med selv at fungere som koordinatorer mellem hospital, praktiserende læge og kommune. Det kan være både tidskrævende og psykisk belastende i en i forvejen svær situation.

Hos Alzheimerforeningen vurderer man, at en national kronikerpakke kan skabe mere sammenhæng i behandlingen.

»Demens er en alvorlig og kronisk hjernesygdom og den 4. hyppigste dødsårsag i Danmark. Det kræver en systematisk og koordineret indsats i hele sygdomsforløbet. I dag er tilbuddene for tilfældige og afhænger alt for meget af, hvor i landet man bor. En demenspakke skal sikre klare patientrettigheder og ensartet høj kvalitet for alle,« siger direktør i Alzheimerforeningen Mette Raun Fjordside.

Ifølge organisationerne bør en kronikerpakke blandt andet sikre en samlet forløbsplan for patienter med demens, en tydelig ansvarsplacering hos egen læge og et tæt samarbejde mellem hospitaler, almen praksis og kommuner. Samtidig peger de på behovet for bedre støtte til pårørende og et fælles digitalt overblik over patientens forløb.

Derudover foreslås konkrete patientrettigheder. Blandt andet ret til at blive færdigudredt inden 90 dage samt gratis psykologhjælp til både personer med demens og deres pårørende.

Behovet kan ifølge organisationerne vokse i de kommende år. Fremskrivninger viser, at antallet af mennesker med demens forventes at stige med omkring 4.000 personer om året. Det svarer til en samlet stigning på omkring 15.000 til 16.000 flere danskere med demens frem mod 2030.

Ældre Sagen og Alzheimerforeningen vurderer, at en tidligere og mere systematisk indsats ikke kun vil gavne familierne, men også kan være en samfundsøkonomisk investering. Samtidig fastholder de deres budskab til politikerne.

Danmark har brug for en kronikerpakke, der sikrer en samlet og forpligtende indsats for mennesker med demens og deres familier.

Svar til Tobias Jørgensen om klimasikring

0
Svar til Tobias Jørgensen om klimasikring

OPINION. Det er helt rimeligt at være bekymret for Koldings udfordringer med oversvømmelser og klimaforandringer, som Tobias Jørgensen (V) rejser. Den bekymring deler jeg.

Derfor forstår jeg også frustrationen over, at Kolding ikke er prioriteret i den nationale plan for kystbeskyttelse. Men når der stilles spørgsmål til, hvorfor lokale folketingsmedlemmer ikke har “trukket i trådene” og sikret det, er der nogle forhold, som fortjener at blive nuanceret.

For det første har Danmark en flertalsregering. Det betyder, at beslutningerne i langt højere grad træffes af regeringen selv og er sværere at påvirke for de partier, der ikke er regering. Mange forhandlinger har karakter af skinforhandlinger, hvor nærmest intet kunne flyttes.

Derfor synes jeg, at Tobias Jørgensens spørgsmål falder tilbage på Tobias selv. Hvad har venstre lokalt gjort for at påvirke sine partifæller i regeringen og ændre prioriteringen af Kolding?

Ikke nok fristes man til at sige.

For det andet har vi det problem, at Kolding Kommune ikke er god til at række ud efter sine folketingsmedlemmer. Således vidste jeg intet om, at Kolding havde ansøgt om et rødløber-projekt FØR jeg sad med forhandlingspapirerne.

Og da var for sent, for regeringspartierne havde bestemt sig for, hvilke projekter de ville tilgodese. Måske Tobias skulle spørge sine V-kollegaer Stephanie Lose om, hvem der fik tilgodeset Esbjerg og Christoffer Melson og Lego om, hvordan STEM-uddannelserne endte i Vejle?

Jeg tror, vi trænger til en ny regering. Og også en, som ikke har flertal i sig selv, så vi får forhandlingsrummet igen.

Europæisk eventyr slut: FHK besejret i Kassel

Europæisk eventyr slut: FHK besejret i Kassel

0
Det europæiske eventyr er slut for Fredericia Håndboldklub. Tirsdag aften tabte FHK 35-26 til MT Melsungen i Rothenbach Halle i Kassel og er dermed...