OPINION. Det er helt rimeligt at være bekymret for Koldings udfordringer med oversvømmelser og klimaforandringer, som Tobias Jørgensen (V) rejser. Den bekymring deler jeg.

Derfor forstår jeg også frustrationen over, at Kolding ikke er prioriteret i den nationale plan for kystbeskyttelse. Men når der stilles spørgsmål til, hvorfor lokale folketingsmedlemmer ikke har “trukket i trådene” og sikret det, er der nogle forhold, som fortjener at blive nuanceret.

For det første har Danmark en flertalsregering. Det betyder, at beslutningerne i langt højere grad træffes af regeringen selv og er sværere at påvirke for de partier, der ikke er regering. Mange forhandlinger har karakter af skinforhandlinger, hvor nærmest intet kunne flyttes.

Derfor synes jeg, at Tobias Jørgensens spørgsmål falder tilbage på Tobias selv. Hvad har venstre lokalt gjort for at påvirke sine partifæller i regeringen og ændre prioriteringen af Kolding?

Ikke nok fristes man til at sige.

For det andet har vi det problem, at Kolding Kommune ikke er god til at række ud efter sine folketingsmedlemmer. Således vidste jeg intet om, at Kolding havde ansøgt om et rødløber-projekt FØR jeg sad med forhandlingspapirerne.

Og da var for sent, for regeringspartierne havde bestemt sig for, hvilke projekter de ville tilgodese. Måske Tobias skulle spørge sine V-kollegaer Stephanie Lose om, hvem der fik tilgodeset Esbjerg og Christoffer Melson og Lego om, hvordan STEM-uddannelserne endte i Vejle?

Jeg tror, vi trænger til en ny regering. Og også en, som ikke har flertal i sig selv, så vi får forhandlingsrummet igen.

OPINION. Det daglige sprog influerer utrolig meget på den enkeltes velvære og selvopfattelse, og derfor skal vi alle nøje overveje, hvorledes vi henvender os til den enkelte og helheden.

Som eksempel kan anvendes Fredericia Dagblads leder, hvor overskriften er: ”Skolemad er endnu en fiasko for forvaltningen”. Det kunne med ligeså stor betydning udtrykkes: ”Skolemadsordningen fungerer ikke, derfor omstruktureres”.

Et andet eksempel fra dagligdagen kunne være: ”Hvad f… laver du knægt, kan du så se at komme i gang!”

Det samme kunne siges: ”Ups, der var ikke så godt, prøv lige om du ikke kan gøre det bedre og gerne lidt hurtigere!” Eller: ”Det var ikke så godt, skal jeg lige hjælpe dig?” Følelsen og oplevelsen hos den, der tales til er umådelig forskellig ved de forskellige tiltaler. Vi skal her være opmærksomme på, at det især er den positive motivation, der driver værket, hvorimod den negative motivation driver angsten og frygten for ikke at gøre det godt nok.

Desværre ser vi, at Fredericia Dagblad ofte kommer med utrolig negative formuleringer, hvorved de påvirker hele situationen negativt. Det ser også ud til, at debatdeltagere ikke sender så meget til bladet længere, hvorimod vi ser mange rigtig gode læserbreve og debatindlæg fra borgere og politikere, der kan være med til at løfte og hjælpe på forståelsen, i Avisen Danmark, DanmarkC.TV og Fredericia Avisen.

Når dagspressen får tilskud fra det offentlige, så forventes den at analysere og skrive konstruktivt og gerne positiv kritisk om den offentlige administration med målsætningen at forbedre forholdene. Desværre kan nedgørende artikler ofte virke modsat, således at konflikter opstår, hvilket sjældent fører noget godt med sig.

Hermed opfordres befolkningen samt især politikere og presse til at henvende sig positivt og konstruktivt, men gerne analyserende kritisk. Positiv analyse og kritik kan løfte og føre videre, hvor det negative ofte destruerer.

Sproget ikke blot kendetegner et samfund, men det danner og former det i alle afskygninger, hvorfor denne sprogdebat er særlig vigtig nu op til folketingsvalget.