Mens de store debatter handler om økonomi og forsvar, samler Dansk Blindesamfund otte kandidater om det andet

Mens de store debatter handler om økonomi og forsvar, samler Dansk Blindesamfund otte kandidater om det andet

POLITIK. Økonomi, forsvar, klima. Det er de temaer, der har præget valgkampens store debatter på DR og TV 2. Men for de hundredtusindvis af danskere, der lever med et handicap eller er afhængige af et velfungerende socialsystem, handler valget om noget andet.

Det er baggrunden for, at Dansk Blindesamfund har inviteret otte kandidater fra Sydjyllands Storkreds til debat på Fuglsangcentret i Fredericia onsdag aften. »De kandidattest vi så på daværende tidspunkt tog ikke så meget stilling til socialpolitik,« siger Nicholas Caron, lokalpolitisk konsulent for Dansk Blindesamfund.

Otte partier, én aften

Til debatten møder følgende op: Astrid Fogh (Alternativet), Jon Rasmussen (LA), Jens Schou (Konservative), Karina Adsbøl (Danmarksdemokraterne), Lasse Hildenberg (Venstre), Maria Radoor (Socialdemokratiet), Ina Juul Jensen (SF) og Morten Held (Moderaterne).

Debatten modereres af Dansk Blindesamfunds landsformand Diana Stentoft, der vil spørge kandidaterne, hvordan de konkret vil arbejde for bedre vilkår på handicap- og socialområdet — herunder adgang til uddannelse, beskæftigelse og hjælpemidler.

Blandt de konkrete spørgsmål er fremtiden for ledsageordningen, der blev forlænget i 2026, men hvis videre skæbne efter 2027 endnu er uafklaret. »Vi har selvfølgelig nogle særinteresser, men det behøver ikke at være snævert,« siger Nicholas Caron. »Det handler om handicappolitik og de svage i samfundet, og på den måde er det egentlig ret bredt. Alle er velkomne, også dem der ikke nødvendigvis har en direkte tilknytning til blindeområdet, men som bare er interesserede i socialpolitik,« understreger han.

Dialog frem for taler

Nicholas Caron forventer en aften med åben debat snarere end politiske taler. »Vi vil meget hellere i dialog og debat. Der bliver god tid til, at publikum kan stille spørgsmål til politikerne,« slutter han.

Debatten livestreames på Zoom og optages på lyd til efterfølgende brug. Der er 50 fysiske pladser, og deltagelse er gratis. Tilmelding sendes til nicholas.caron@blind.dk.

Skarpt træk af FHK’s ledelse

0
Skarpt træk af FHK’s ledelse

Fredericia Håndboldklub har truffet et klogt valg. Ansættelsen af Mathias Madsen som ny cheftræner fra sommeren 2026 er ikke bare et fornuftigt træk – det er et træk, der vidner om, at klubben ved, hvad den leder efter.

FHKs ledelse og direktør Thomas Renneberg-Larsen har ikke altid været fri for kritik, og noget af den har med rette ramt sit mål. Men denne gang skal roret drejes den anden vej. Ansættelsen af Mathias Madsen er en beslutning, der fortjener ros – ikke forbehold.

Ja, Madsen blev fyret i Skjern. Men det er let at glemme, hvad han nåede at udrette, inden det skete. Han hentede bronze og sølv til Skjern Håndbold i Herreligaen og nåede kvartfinalen i European League. Det er ikke resultater, der falder i skødet på hvem som helst. De kræver en træner, der kan få et hold til at præstere, når det virkelig gælder – i slutspillet, på de store scener, når presset er størst. Det har Madsen bevist, at han kan.

Og det er netop dér, signingen giver god mening set i lyset af FHKs ambitioner. Fredericia Håndboldklub vil ikke bare overleve i ligaen – holdet vil være med i toppen. Så er det ikke nok at hente en træner med potentiale og lovende takter. Man har brug for en, der allerede har leveret på det niveau, man stræber efter. Madsens meriter fra Skjern er et konkret bevis på, at han kan løfte et hold til medaljer, og den erfaring er guld værd for en klub med store ambitioner.

I håndboldmiljøet er han da også at betragte som en af de mere talentfulde trænere i sin generation. En mand med fødderne plantet på jorden, en klar plan og et ry for at arbejde grundigt og metodisk. Han er ikke den type, der ankommer med et færdigt system, som spillerne bare skal tilpasse sig. Han lytter, han inkluderer, og han bygger et hold indefra.

Det er her, ansættelsen af Madsen for alvor giver mening i en FHK-kontekst. Under Gudmundur Gudmundsson oplevede klubben en periode, hvor det handlede om at tilpasse alt efter træneren. Et stærkt koncept, ingen tvivl om det – men også en tilgang, der ikke efterlod meget plads til den enkelte spiller. Det har været anderledes under det midlertidige trænerpar Jesper Houmark og Michael Wollesen, og nu ser det ud til, at klubben bevidst har valgt en træner, der bygger videre på den mere inkluderende linje.

Madsen er heller ikke en træner, der blot har teori og taktik på papiret. Han har selv spillet på højeste niveau og ved af egen erfaring, hvad der kræves af en håndboldspiller i en ligasæson. Den erfaring er uvurderlig, når man skal kommunikere med og udvikle en trup, der selv befinder sig i de samme situationer.

Med Mathias Madsen i spidsen fra sommer ser Fredericia Håndboldklub ud til at have fundet en træner, der matcher klubbens ambitioner – og som gør det på en måde, der ikke kræver, at hele organisationen drejer rundt om ham. Det er præcis den type leder, FHK har brug for nu. Og den beslutning skal Thomas Renneberg-Larsen og resten af ledelsen have credit for.

42-årig varetægtsfængslet for momssvig for mindst 27 millioner kroner

0
42-årig varetægtsfængslet for momssvig for mindst 27 millioner kroner

En 42-årig mand er mandag ved Retten i Kolding varetægtsfængslet frem til den 31. marts. Han er sigtet for momssvig af særlig grov karakter ved at have foretaget momsunddragelse for ikke under 27 millioner kroner.

Manden tog forbehold for at kære afgørelsen.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi mandag eftermiddag.

Nu er hele programmet klar: Her er FC Fredericias ti kampe om Superliga-overlevelse

0
Nu er hele programmet klar: Her er FC Fredericias ti kampe om Superliga-overlevelse

Det komplette program for FC Fredericias nedrykningsspil er nu offentliggjort. De to sidste runder, som endnu manglede kamptidspunkter, er nu på plads – og billedet er klart: ti kampe, ti chancer for at bevare pladsen i Superligaen.

FC Fredericia går ind i nedrykningsspillet med fem points forspring til nedrykningsstregen. Det starter fredag den 13. marts hjemme mod Randers FC og slutter søndag den 17. maj hjemme mod Silkeborg IF.

Særligt to opgør skiller sig ud. Den 3. maj tager FCF imod FC København hjemme – en kamp, der kan blive afgørende, hvis pointsituationen stadig er tæt. Og to uger efter venter Vejle Boldklub på udebane i det lokalopgør, som altid bringer ekstra meget med sig.

Her er alle ti kampe, som du kan følge på AVISEN live i reaktioner, billeder og analyser.

RundeKampDatoTidspunkt
23FCF – RFC13.03.2619.00
24FCK – FCF22.03.2616.00
25OB – FCF06.04.2616.00
26FCF – VB13.04.2619.00
27SIF – FCF19.04.2614.00
28RFC – FCF23.04.2618.00
29FCF – OB26.04.2614.00
30FCF – FCK03.05.2616.00
31VB – FCF10.05.2614.00
32FCF – SIF17.05.2614.00

FHK henter Mathias Madsen som ny cheftræner

0
FHK henter Mathias Madsen som ny cheftræner

Fredericia Håndboldklub har indgået en treårig aftale med Mathias Madsen som ny cheftræner for klubbens ligaherrer. Han tiltræder fra sommeren 2026.

Madsen kommer fra Skjern Håndbold, hvor han som cheftræner har vundet bronze og sølv i Herreligaen samt nået kvartfinalen i European League.

»Mathias Madsen er en grundig og arbejdsom træner med en klar plan for, hvordan vi fortsat kan udvikle Fredericia Håndboldklub og sikre, at vi også i de kommende år er blandt de bedste hold i ligaen,« siger direktør Thomas Renneberg-Larsen og fortsætter:

»Det har været afgørende for os at finde en profil, der matcher både vores sportslige ambitioner og vores værdier. Vi er overbeviste om, at Mathias er den rette til at føre klubben videre i den retning, vi er i gang med.«

Mathias Madsen lægger ikke skjul på, at FHKs ambitioner har været afgørende for beslutningen.

»Efter flere gode og konstruktive møder med Fredericia Håndboldklub var jeg ikke i tvivl om, at mit næste trænerjob skulle være i FHK. Det er en klub, der vil spille med i toppen af dansk håndbold, og de ambitioner matcher utrolig godt med mine egne,« siger han.

Den kommende cheftræner ser også frem til hjemmekampene i Middelfart Sparekasse Arena.

»Jeg glæder mig til at få hjemmebane i Middelfart Sparekasse Arena, hvor jeg tidligere som modstander har mærket den gode stemning og ikke mindst presset fra HK Ultras og de øvrige tilskuere,« siger Mathias Madsen.

Indtil han tiltræder til sommer, fortsætter Jesper Houmark og Michael Wollesen som midlertidigt trænerteam resten af sæsonen, hvorefter de vender tilbage til deres tidligere roller i klubben.

Årets Talent i dansk rugby kommer fra Erritsø

Årets Talent i dansk rugby kommer fra Erritsø

SPORT. Det var en stor rugbydag i Erritsø. Alle EGIF Rugbys hold var ude på træningsbanen, og samtidig trænede det danske herrelandshold. Stemningen var høj, og opmærksomheden rettet mod landsholdsspillerne — da formanden for Rugby Danmark, Ulrikka Brændgaard Nissen, pludselig dukkede op.

Hvad hun kom for, blev ikke afsløret med det samme. Så meget større var overraskelsen, da der blev lavet rundkreds på banen, og Olivers navn blev nævnt. »Der var behørig jubel og klapsalver,« fortæller Allan Pertti, formand for EGIF Rugby. »Ulrikka holdt en tale, hvor Oliver blev benævnt som ydmyg, vellidt og professionel. Og så lød det, at det er længe siden, vi har set et så stort talent.«

Oliver selv reagerede, som man kender ham. »Han var ydmyg, benovet og glad. Og det samme var hans forældre og mormor og morfar stod også deroppe,« smiler Allan Pertti.

Første gang i klubbens 41 år

Oliver er 17 år og en del af det Allan Pertti beskriver som et usædvanligt talentfuldt kuld ungdomsspillere, der startede som børn i klubben. Han har vundet medaljer i samtlige ungdomsrækker og fik debut på U18-landsholdet for et år siden.

At prisen nu er landet i Erritsø er historisk. »Det er første gang i vores 41-årige historie, at sådan en pris er gået til en af vores spillere, så som formand er jeg umådeligt stolt,« siger Allan Pertti.

Fire Erritsø-spillere i landsholdstruppen

Dagen bød på endnu en glæde. Ud over Oliver var fire andre EGIF Rugby-spillere med i herrelandsholdets træningssamling. Samtlige landsholdsspillere gik efter prisoverrækkelsen hen og gav Oliver hånden, inden de vendte tilbage til træningen.

»Det er en stor glæde, at vi har så mange med i truppen,« siger Allan Pertti, der dog maner til besindighed om udtagningsmuligheder. »Konkurrencen er meget, meget stor. Vi skal regne med, at højst én af de fire bliver udtaget.«

Røveri med pistoltrussel i butik

0
Røveri med pistoltrussel i butik

En gerningsmand røvede lørdag klokken 12.05 en butik på Slotsgade i Odense. Vedkommende indfandt sig på stedet og påstod at være i besiddelse af en pistol. Han krævede, at en medarbejder åbnede kassen, stjal kontanter og flygtede fra stedet.

Vanvidskørsel over for rødt lys

En 20-årig mand fra Odense Kommune er sigtet for spirituskørsel, narkokørsel og særligt hensynsløs kørsel, efter at han lørdag klokken 1.30 kørte frem for flere røde lys på Skovsbovænget i Odense. Der blev fundet ulovlige knive og euforiserende stoffer i køretøjet.

Telefon stjålet med snedigt trick

To unge mænd henvendte sig fredag aften klokken 21 til en person på Østre Stationsvej i Odense og bad om at låne vedkommendes telefon. Den ene lod som om han foretog et opkald, mens den anden talte til den forurettede. Herefter løb de begge fra stedet med telefonen.

Spritbilist kørte ind i træ

En 35-årig kvinde fra Odense Kommune kørte fredag klokken 15.28 pludselig tværs over vejen på L.A. Rings Vej i Odense og påkørte et træ. Hun er sigtet for spirituskørsel.

Cyklist påkørt i rundkørsel

En personbil kørte lørdag klokken 13.20 frem for ubetinget vigepligt i en rundkørsel på Sanderumvej i Odense og overså en cyklist, der kom fra venstre. Én person kom lettere til skade.

Indbrudsbølge i Odense NV

Der blev i løbet af de seneste dage begået indbrud flere steder i Odense NV. På Bekkasinvej blev der lørdag stjålet et ur, smykker og kontanter. På Svalevænget blev der stjålet spiritus. På Solsortvænget blev der stjålet smykker og kontanter via en opbrudt dør. På Ternevej blev der stjålet en lampe, sølvtøj og en bærbar computer. På Lærkevangen var der indbrud uden overblik over eventuelle tab.

Derudover blev der begået indbrud på Plovgårdsvej i Odense SV, på Hollænderen i Odense SV, på Dronning Olgas Vej i Odense C og på Østre Stationsvej i Odense C.

Lommetyverier i Odense og Svendborg

På Ørbækvej i Odense blev der fredag stjålet en mobiltelefon og pung fra en forlomme. På Mågebakken i Odense blev en taske med telefon, pung og kontanter stjålet. I Svendborg blev der lørdag stjålet en pung fra en baglomme på Ørbækvej og en telefon fra en inderlomme på Gerritsgade.

Stoffer, knive og spritkørsel

En lang række personer er sigtet for kørsel under påvirkning og besiddelse af euforiserende stoffer i løbet af de seneste dage. Blandt andet blev en 20-årig mand fra Odense sigtet for narkokørsel på Middelfartvej, en 18-årig og en 34-årig mand ligeledes fra Odense for narkokørsel på henholdsvis Præstevej og Åsumvej, og en 65-årig mand fra Frederiksberg for spirituskørsel på Hjejlevej i Nyborg.

Det oplyser Fyns Politi mandag den 9. marts.

Børnevalg i Fredericia: I morgen åbner stemmeboksene for de mindste

Børnevalg i Fredericia: I morgen åbner stemmeboksene for de mindste

BØRN. Stemmeboksen er hentet nede fra Rådhuset. Valgurnen står klar. Forhænget er sat op, så kun én kan gå ind ad gangen. På Fredericia Bibliotek er alt sat i stand til valg — ikke for voksne, men for børn.

I morgen, tirsdag den 10. marts kl. 10, åbner Børnevalget 2026 officielt, og et hold børnehavebørn er inviteret til at indvie det hele. Susanne Eilersen, 2. viceborgmester i Fredericia og tidligere folketingsmedlem, klipper snoren. »Vi har en rigtig stemmeboks, en valgurne vi putter stemmerne i, og forhæng så man kun må gå én ind ad gangen, så de lærer de samme ting, som når deres forældre skal ned og stemme,« fortæller børnebibliotekar Ulla Skovgaard.

Børnevalget er ikke et politisk valg. Børnene stemmer på deres yndlingsfigur fra børnelitteraturen — kendte figurer, der hver stiller op med sit eget slogan, akkurat som ved et rigtigt valg. Det kunne for eksempel være Mumbo Jumbo, der lover »ja til alle størrelser«, eller Børste, der stiller op med budskabet »ja til gode venner«. Kandidaterne præsenteres med valgplakater på børnevalg.dk fra i morgen.

Valget løber frem til den 24. marts — samme dag som de voksne sætter deres kryds til Folketingsvalget. At de to valg falder sammen er ikke tilfældigt. Det er hele pointen. »Det er en god måde at forberede børnene på demokrati. Mange har aldrig været inde i en rigtig stemmeboks, og på den måde bliver det lidt mere normalt. Noget man selvfølgelig er med til, når man bliver gammel nok,« siger Ulla Skovgaard.

Hun er ikke i tvivl om, hvorfor formen betyder noget. »Det er lettere at deltage, hvis man har prøvet det. Her får børnene lov at lege valg på den rigtige måde,« siger hun.

Den 25. marts tæller Fredericia Bibliotek stemmerne op. Samme dag offentliggøres vinderen på landsplan. Alle børn fra 4 til 12 år er velkomne til at stemme på biblioteket frem til den 24. marts.

Børnevalget afholdes af Danmarks Biblioteksforening og Ballerup Bibliotekerne i samarbejde med folkebiblioteker over hele landet og har fulgt hvert valg siden 2015. Ved det seneste børnevalg i november 2025 afgav mere end 23.000 børn deres stemme på landsplan.

Et tænkt, men ikke utænkelig verdensbillede i forandring

0
Et tænkt, men ikke utænkelig verdensbillede i forandring

OPINION. Der er jo tænkt, sagt og skrevet meget i den æterbårne og skrivende presse omkring vores store handels samarbejdspartner USA – med præsident Donald Trump i front omkring vores store dejlige Grønland, nemlig 2.166.086 km2 – 80 % er dækket af is, Danmark 42.952 km2

Men der er sagt og skrevet endnu mere her omtalte forhold, Trump, USA, Grønland og Danmark – ja, endda meget mere! – der hovedsagelig omhandler uoverskuelige forhold hvis USA på en eller anden måde får råderet over denne store ø, – vores Grønland, uha – uha da.

Der er også talt om hvad grunden er til USA ønsker op opnå rådighed i en eller anden udstrækning over Grønland, nemlig bevare/forbedre verdensfreden med militær sikkerhed/støtte der oppe i det høje nord.

Det er vel nok det allerstørste ønske fra os alle her i vesten, at få etableret tilstrækkelig med forsvars militære styrker, af allerbedste slags, til sikring af freden – “slip freden løs”.

Årsagen til denne udvidede militære fredsaktivitet fra os her i vesten, er vi desværre gennem flere år har oplevet betydelige truende militære aktiviteter fra vores østlige naboer.

Faktisk synes jeg debatten her har været næsten diletant agtig, svulmende og på flere måder meget nedgørende at høre om og se på, – på mig virker det der her sker ødelæggende for vores freds- og handelssamarbejde, og det er jo slet ikke godt.

Jeg tænker, kan det mon være fordi det er en meget dynamisk person USA’s præsident Donald Trump der tilsyneladende er den der her har påvirket situationen hertil hvor vi er nu, nemlig endelig det at indse vi her i Europa bør være herre i eget hus, med alt det dette indebærer?

Jeg tænker, – hvad hvis det nu var NATO og EU – fælles, eller hver for sig der havde taget skridt til den proces jeg lige har i kort form skitseret her – FREDSARBEJDE på verdensplan, var der så også opstået denne usmagelige, ødelæggende, nedgørende debat??? jeg ved det ikke, men vi kan jo afprøve sagen, gerne snarest mulig “værsgo”.

“DET HANDLER OM VERDENSFREDEN- OGSÅ NATO OG EU”.

NATO og EU samarbejder tæt om europæisk sikkerhed, hvoraf 22 lande er medlemmer af begge organisationer. Samarbejdet fokuserer på fælles udfordringer som cybersikkerhed, militær mobilitet, hybride trusler og forsvarskapaciteter. Mens NATO er den primære forsvarsgarant, supplerer EU med økonomiske og politiske værktøjer

Der bør også i stigende grad indgå antroprologi – ja det mener jeg – som freds for handlings værktøj – direkte rettet mod fred og forsoning overalt – vi bør for enhver pris undgå krig.

Hver anden i Fredericia og Middelfart vil få ret til tidlig pension

0
Hver anden i Fredericia og Middelfart vil få ret til tidlig pension

POLITIK. Et nyt forslag fra Socialdemokratiet vil mere end fordoble antallet af borgere med ret til Arne-pension. I Fredericia og Middelfart gælder det hver anden i de relevante årgange.

Hvis Socialdemokratiets udspil om en forbedret Arne-pension bliver til virkelighed, vil 50 procent af de 50-54-årige i Fredericia Kommune have ret til tidlig pension. Det svarer til 1.760 personer. I dag er det 23 procent — 800 personer.

Billedet er næsten identisk i Middelfart Kommune, hvor 51 procent vil opnå retten, mod 24 procent i dag. I Kolding og Vejle er tallene henholdsvis 50 og 49 procent.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

På landsplan vil 45 procent af de 50-54-årige få ret til tidlig pension med forslaget, mod 20 procent med de nuværende regler. »Hvis Arne-pensionen bliver ændret, vil det give mange flere mulighed for at trække sig tidligt tilbage end med de nuværende regler, særligt uden for de store byer,« siger Kristoffer Lind Glavind, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Faglærte og håndværkere tjener mest på det

Forskellen mellem kommuner afspejler erhvervsstrukturen. Retten til Arne-pension opbygges gennem anciennitet på arbejdsmarkedet fra det fyldte 16. år — og jo tidligere man trådte ind, jo hurtigere optjenes retten. Det betyder, at faglærte, håndværkere og industriarbejdere typisk når grænsen langt tidligere end folk med lange videregående uddannelser.

»I København og Nordsjælland har en stor del af befolkningen lange videregående uddannelser, og derfor kommer de senere ud på arbejdsmarkedet end dem, der tager en erhvervsuddannelse eller er ufaglærte. Den store forskel er et udtryk for de store forskelle i danskernes arbejdsliv,« siger chefanalytikeren.

Det forklarer, hvorfor kommuner som Gentofte (24 procent) og København (25 procent) ligger markant lavere end Trekantområdets kommuner.

Hvad foreslår Socialdemokratiet?

Det centrale element i forslaget er et loft på 66 år for, hvornår man senest kan gå på Arne-pension — i stedet for at aldersgrænsen som i dag stiger i takt med folkepensionsalderen. Derudover vil perioden, man kan være på tidlig pension, gradvist udvides til seks år, efterhånden som folkepensionsalderen stiger mod 70 år.

Promillen var så høj at bilen blev beslaglagt: Spritbilist kørte ind i lygtepæl i Fredericia

Promillen var så høj at bilen blev beslaglagt: Spritbilist kørte ind...

0
KRIMI. En 38-årig mand, der ikke er fra lokalområdet, er søndag sigtet for vanvidskørsel efter at have kørt ind i en lygtepæl i Fredericia. Uheldet...