KRIMI. Et lager på Nordre Kobbelvej i Fredericia har haft indbrud.
Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
Indbruddet er sket i tidsrummet fra søndag klokken 18.00 til mandag klokken 11.45, hvor en eller flere gerningspersoner har skaffet sig adgang til lagerhallen.
Ifølge politiet er gerningspersonen kommet ind ved at bryde en dør op.
Fra stedet er der stjålet diverse Pokémonkort og et mindre kontantbeløb. Politiet har endnu ikke en samlet opgørelse over værdien af de stjålne effekter.
Sydøstjyllands Politi efterforsker nu sagen som indbrud.
KRIMI. En rutinemæssig narkosigtelse fik en usædvanlig krølle mandag aften i Odense SØ. En 21-årig mand fra Odense Kommune blev på Skærmhatten sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer, men det blev ikke ved dét. Efter blodprøven smed han nemlig det vat, der var tapet fast på hans arm, på jorden – og da han nægtede at samle det op og lægge det i en skraldespand, blev han også sigtet efter miljøbeskyttelsesloven.
Han var ikke den eneste, der blev stoppet med stoffer i blodet. Tidligere samme dag, mandag morgen på Nyborgvej i Odense SØ, blev en 22-årig mand fra Odense Kommune ligeledes sigtet for narkokørsel.
I Middelfart fangede et overvågningskamera mandag morgen en ubuden gæst på Strømøvænget. Gerningsmanden forsøgte først at komme ind i garagen og derefter ind i bilen ved at trække i håndtagene, men måtte opgive. Der var ingen opbrudsmærker, og intet blev stjålet.
Trafikken bød på to uheld i løbet af dagen. I Langeskov kørte en personbil mandag middag op bag i en lastbil, der holdt i anden vognbane på Havretoften, og i Bogense stødte to biler sammen på Nørreløkke mandag aften. Begge uheld endte med materielle skader, men umiddelbart ingen personskade.
Endelig har en borger i Odense anmeldt, at et kørekort er blevet stjålet fra et iPhone-cover i Vestergade. Tyveriet skete allerede torsdag aften, men politiet står uden spor, mistænkte eller overvågning i sagen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.
KRIMI. En helt almindelig køretur på Fynske Motorvej endte lørdag eftermiddag i et voldsomt uheld, da en bilist ved Nørre Aaby ifølge egen forklaring fik et blackout bag rattet. Bilen kørte med omkring 80 kilometer i timen i vestlig retning, da føreren mistede bevidstheden og ramte både afspærringsmateriel og autoværn, der var sat op i tredje vognbane. Bilen fik store materielle skader, men føreren slap umiddelbart uden fysiske skader.
Weekenden bød også på grov vold flere steder på Fyn. I Assens blev en person natten til søndag slået ned på Skelvej på vej hjem fra byen. Vedkommende havde mødt to ukendte personer, hvoraf den ene helt umotiveret slog offeret med knyttet næve på næsen. I Odense udviklede et butikstyveri sig lørdag aften voldeligt på Niels Bohrs Allé, hvor en butiksdetektiv forsøgte at tilbageholde en 17-årig mand fra Gladsaxe Kommune. Den unge mand slog detektiven på hagen med knyttet hånd for at slippe fri. Samme aften blev en dørmand i Vestergade i Odense slået én gang, efter han havde afvist en gæst i indgangen, og i Svendborg blev en 60-årig mand lørdag aften sigtet for vold efter at have tildelt en anden person et knytnæveslag på Frederiksø. Natten til søndag måtte politiet desuden rykke ud til Vestergade i Odense, hvor to mænd på 21 og 29 år fra Odense Kommune røg i slagsmål på åben gade og nu er sigtet for at forstyrre den offentlige orden.
På vejene havde politiet nok at se til med påvirkede bilister. Hele fem personer blev i løbet af weekenden sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer – heriblandt en 18-årig mand fra Nordfyns Kommune, en 56-årig mand fra Odense, en 38-årig mand fra Svendborg og en 48-årig kvinde fra Nyborg Kommune. En 28-årig mand fra Odense blev søndag aften sigtet for både narkokørsel, kørsel uden førerret og brugstyveri af den bil, han sad i. Dertil kommer tre sigtelser for spirituskørsel, blandt andet en 19-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune, der mistede kontrollen over sin knallert og væltede i vejkanten på Odensevej ved Årslev.
Også de mere klassiske færdselsuheld fandt vej til døgnrapporten. På Østerbro i Odense endte det fredag eftermiddag i et harmonikasammenstød, da en bilist ikke nåede at bremse, efter at den forankørende trafik satte farten ned for at svinge ind til et hus. Begge biler fik store skader, men ingen kom til skade. I Søndersø overholdt en bilist lørdag ikke sin ubetingede vigepligt ved et venstresving fra en grussti og ramte en modkørende bil på Ørritslevvej – heller ikke her skete der personskade.
Indbrudstyvene holdt heller ikke fri. I Vissenbjerg brød gerningsmænd et vindue op og stak af med computere, kontanter, dåseøl og brugskunst, mens tyve i Odense N ved to forskellige indbrud fik fingre i blandt andet kontanter, smykker og en cykel. I Vester Skerninge og Otterup blev der stjålet stole og lamper, og ved Skrillinge Strand i Middelfart slap en husejer med skrækken, da et indbrudsforsøg mislykkedes – døren blev forsøgt brudt op, men tyven kom aldrig ind.
Endelig lagde flere borgere navn til tyverier og hærværk. I Kerteminde fik en bilejer skåret huller i sit bagdæk og ridset passagersiden, og i Odense V blev et baghjul formentlig udsat for knivstik. I Kerteminde blev en pung med kontanter, kort, mobiltelefon og nøgler stjålet fra en taske i en indkøbsvogn, mens en person i Odense S fik hugget mobiltelefon og kort direkte op af lommen. I Odense NØ blev en 58-årig mand sigtet efter miljøbeskyttelsesloven, fordi han havde tændt et stort bål med blandt andet byggeaffald.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.
Energiselskabet Norlys opsætter 20 nye ladeudtag til både elbiler og ellastbiler på Fredericia Havn. Blandt dem er en enkelt kraftig lader på en megawatt, som findes få steder i Danmark. Samtidig bliver Norlys ny elleverandør for havnen, der med udvidelsen af containerterminalen har fokus på elektrificering.
Aftalen er indgået mellem Norlys og Associated Danish Ports (ADP), der ejer og driver erhvervshavnene i Fredericia, Nyborg og Hanstholm. Den skal understøtte havnens grønne udvikling og gøre det enklere at håndtere energibehovet på tværs af de mange aktiviteter på havnen.
I det kommende år etablerer Norlys i alt 20 nye ladeudtag til biler og lastbiler. En del af det er en ny ladepark til lastbiler ved krydset Bitumenvej og Nyhavnvej, hvor der ud over tre ladere på 600 kW kommer et enkelt udtag på en megawatt, der kan lade en lastbil op på under en halv time. Det er blandt de eneste af sin slags i landet. Ved Fredericia Lystbådehavn kommer der desuden seks offentligt tilgængelige udtag, mens der ved kontorbygningen Port House sættes ti udtag op til brugere af havnen.
Samtidig overtager Norlys havnens elaftale og skal fremover levere de mere end 3 GWh, der årligt forbruges på Fredericia Havn. ADP er også i dialog med selskabet om at lave tilsvarende ladefaciliteter på havnene i Hanstholm og Nyborg.
For ADP har det været afgørende at finde én leverandør, der kunne løfte hele energibehovet på én gang.
»Hos ADP har vi stort fokus på at elektrificere, og her har det været helt centralt for os at finde en leverandør, der kunne tage ansvar for alle vores energibehov og levere en samlet løsning, der matcher vores behov én-til-én. Derfor er vi glade for samarbejdet med Norlys, der skal ruste os til fremtiden. Vi er også spændte på, hvordan samarbejdet kan udvikle sig på vores øvrige havne som et næste skridt,« siger Rune D. Rasmussen, administrerende direktør i ADP.
Hos Norlys ser man aftalen som et vigtigt skridt i den grønne omstilling af transport- og havnesektoren.
»I dialogen med ADP har vi gennem vores rådgivning kunnet skræddersy en helhedsløsning, som løser alle koncernens behov. Det er et fokus, som vi kommer til at udbrede i de kommende år,« siger Ellen Trolle, direktør i Norlys’ ladestanderforretning.
Når Middelfart Jazzfestival løber af stablen fra den 29. juli til den 2. august, bliver det igen Vagn Ove Hansen, der står ved mikrofonen som festivalens konferencier. Det oplyser Bent Frandsen fra Middelfart Jazzfestival.
I fem dage fyldes Middelfart endnu en gang med jazz og blues, og her skal Vagn Ove Hansen guide publikum gennem programmet, præsentere kunstnerne og være med til at skabe den stemning, der kendetegner festivalen. Med sin varme stemme og lune humor er han gennem årene blevet et velkendt og værdsat ansigt på scenen, kendt for at få kontakt til publikum.
Festivalen byder traditionen tro på et alsidigt program med musik på flere scener i Middelfarts bymidte og på Gl. Havn, hvor både folk fra byen og besøgende udefra kan se frem til en række musikoplevelser.
NATUR. Den giftige egeprocessionsspinder har fået fodfæste flere steder på Fyn, og det har fået borgere til at henvende sig til Middelfart Kommune. Kommunen slår dog fast, at larven på nuværende tidspunkt ikke er observeret i området, men opfordrer folk til at holde øje og give besked ved fund.
Egeprocessionsspinderen, der i medierne er døbt »larven fra helvede«, er berygtet for sine mikroskopiske brandhår. De kan give alvorlige hudirritationer, øjenproblemer og i værste fald luftvejsgener, og de bliver ved med at være farlige i rederne, også efter at larverne har forladt træet, fordi de små hår kan bæres med vinden. Selve den voksne natsværmer er derimod harmløs.
Larven lever kun på egetræer og er let at kende på sine processioner, altså lange kæder af larver, der bevæger sig på række, og på de tætte reder af spind, den danner på stammer og grene. Den kan dog forveksles med helt ufarlige larver som spindemøl og uldhale, der også lever i flok og laver store spind.
I løbet af det seneste stykke tid har flere borgere kontaktet Middelfart Kommune om larven, efter at der er delt historier og billeder fra andre dele af landet. Kommunen understreger, at der ikke er grund til bekymring i området endnu. »På nuværende tidspunkt er der ikke observeret egeprocessionsspinderlarver i Middelfart Kommune,« skriver kommunen, der samtidig gør opmærksom på, at flere andre larver og spind i naturen kan ligne, uden at der er tale om den giftige art.
Bekymringen kommer dog ikke ud af ingenting. Den eneste etablerede bestand i Danmark findes i Odense, hvor larven blev konstateret i vinteren 2024/2025, og hvor kommunen i denne sommer har måttet lukke et børnehus midlertidigt og fraråde færdsel på flere stier. I 2025 blev larven også fundet i nabokommunerne Kerteminde og Nyborg, så den har efterhånden bidt sig fast flere steder på Fyn.
Ser man larven i Middelfart Kommune, opfordrer forvaltningen til at give besked, enten gennem kommunens praj-funktion, på mail til Teknik- og Miljøforvaltningen eller på telefon. Et billede er en god hjælp, så kommunen kan vurdere, om der faktisk er tale om egeprocessionsspinderen. Uanset hvad gælder det om at holde afstand, for både larven og dens reder indeholder de giftige hår, også når larverne for længst er væk.
NATUR. Ved Brende Mølle og Fyllested Mølle har gamle kammertrapper i årevis stået i vejen for fiskene i Brende Å og Stor Å. Det laver Middelfart Kommune nu om på med to vandløbsprojekter, der både skal åbne åerne for fri vandring og løfte miljøet i vandet. Pengene kommer blandt andet fra EU.
Ved de to møller sidder der i dag kammertrapper, som gør det svært for fiskene at komme forbi og vandre videre op gennem vandløbene. Det vil kommunen lave om på.
»Fisk skal have bedre mulighed for at vandre frit i Brende Å og Stor Å,« skriver Middelfart Kommune om baggrunden for de to projekter, der skal fjerne spærringerne og samtidig forbedre miljøtilstanden i åerne.
Ved Brende Mølle bliver Brende Å slynget på en strækning oven for møllen, og fisketrappen fjernes helt eller delvist. Ved Fyllested Mølle sker noget lignende, hvor Stor Å slynges oven for fisketrappen ved Kirkevej. Trappen fjernes, og stykket neden for genoprettes med sten og gydegrus, så fiskene får bedre steder at gyde.
Arbejdet er en del af de statslige vandområdeplaner og strækker sig fra sommeren 2026 til sommeren 2029. Projekterne er støttet af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og medfinansieret af EU.
BUSINESS. Den Fredericiabaserede entreprenørvirksomhed CJ A/S kommer ud af regnskabsåret 2025/2026 med en historisk høj omsætning og en solid ordrebeholdning. Det oplyser virksomheden i forbindelse med årsrapporten, hvor et ellers udfordrende år også har budt på lukningen af afdelingen i Horsens.
I det seneste regnskabsår er væksten skabt gennem virksomhedens eksisterende kunder, og CJ fremhæver selv den høje andel af tilbagevendende kunder som et resultat af fokus på det gode samarbejde. Virksomheden vil ifølge egne ord være fleksibel og løsningsorienteret, særligt når opgaverne er komplekse.
Året har dog også krævet en strategisk tilpasning. CJ har valgt at nedlægge sin Horsens-afdeling efter en periode med utilfredsstillende resultater, og beslutningen har påvirket årets resultat på grund af omkostninger til at afvikle aktiviteter og projekter. Dertil kommer svingende priser på materialer og brændstof samt en vinterperiode med nedsat produktion på grund af hårdt vejr, hvilket samlet har trukket ned i resultatet.
Ledelsen vurderer, at der er tale om et enkeltstående tilfælde, og at årets resultat derfor ligger under virksomhedens normale niveau. Samtidig peger CJ på en historisk høj omsætning og en ordrebog fyldt med projekter, og virksomheden går ind i det kommende regnskabsår med positive forventninger. »Vi oplever en stigende efterspørgsel efter komplekse projekter, hvor vores erfaring, faglighed og evne til at gøre det komplekse enkelt skaber værdi for vores samarbejdspartnere. Når vi bliver involveret tidligt i projekterne, kan vi bidrage til at reducere risici, optimere løsninger og skabe større sikkerhed for både bygherrer og entreprenører. Det giver bedre projekter, stærkere samarbejder og et sundt økonomisk fundament for os,« siger administrerende direktør Jonathan Smetana.
Han fortæller samtidig, at CJ fastholder fokus på at udvikle og styrke virksomheden, så den fortsat kan skabe den organiske vækst, der er kommet gennem de seneste år. Med et solidt fundament, engagerede medarbejdere og en stærk ordrebeholdning ser virksomheden positivt på de kommende år.
CJ arbejder inden for bolig- og erhvervsbyggeri, anlægsarbejde, industriservice og tankanlæg og har petrokemiske anlæg som specialområde.
FÆSTNINGSDAGENE. Regnen kommer sivende ned over Fredericia denne 6. juli, stille og vedholdende, og alligevel samler folk sig ved Ryes Plads, da klokken slår elleve. Paraplyerne står tæt, faner hænger tungt af væde, men ingen går hjem. Foran træder soldater fra garnisonen an, og bag dem følger byen. Så sætter processionen sig i bevægelse, langsomt og tavst, for den første del af turen er en sørgemarch.
Ved Krigergraven står soldater i uniformer fra 1849 mellem kransene. På soklen står datoen, 6. juli 1849, og navnene på de faldne, som byen er kommet for at mindes.
Vejen fører mod Krigergraven ved Trinitatis Kirke. Her ligger de faldne fra 1849, og traditionen med at gå til dem er næsten lige så gammel som gravene selv. Man går stille, i det tempo alvoren kræver, mens regnen trommer en smule mod paraplyerne.
Formanden for 6. Juli Komiteen, Hans Henrik Hansen, indleder ved Krigergraven og giver ordet videre til dagens talere.
Ved graven taler sognepræst Nicklas Buch Jensen. Han begynder ved tallene, de mange hundrede faldne, der ligger her, men vender sig hurtigt mod det, tallene ikke rummer. »Tallet kan alt for let reducere og udviske de mennesker, som faktisk var levende, til stede med deres følelser, deres håb og deres drømme,« siger han.
Og så drejer han talen et sted hen, hvor den sjældent går. Mod dem, hvis navne ikke står hugget i stenen. For bag hver af de faldne var der en familie, en mor, en far, en kone, børn, der blev ladt tilbage. »De pårørende navne står ikke på stenen. Men kæmpede familien ikke også,« siger han. »De bar ingen uniform, nej, men tro mig, de kæmpede.«
Der bliver sunget ved graven, og så bliver der stille.
Sognepræst Nicklas Buch Jensen taler ved graven om de faldne, der ikke bare var soldater, men sønner, fædre og brødre.
Ind i den stilhed bryder musikken. Det tunge og langsomme retter sig op, tempoet stiger og fanerne løftes trods vægten af regn. Sørgemarchen er blevet til sejrsmarch. Fra Krigergraven bevæger optoget sig nu gennem byen med, som det hedder i den gamle vending, vajende faner og klingende spil. Byen, der lige har mindet sine døde, rejser sig og fejrer, at slaget trods alt blev vundet.
Byen møder op i alt sit tøj, også det gamle. Kvinder i tidstro dragter står blandt tilskuerne, mens optoget passerer.
Undervejs er byen fuld af liv. Mange har fundet vej ind til midtbyen og står langs fortovene, hvor optoget kommer forbi, og i gadebilledet er de mindste med. Børn fra byens vuggestuer og børnehaver sidder i ladcykler langs ruten og kigger med store øjne på soldaterne, fanerne og musikken, der trækker forbi.
Ved Landsoldatpladsen gør processionen holdt igen. Her, i skyggen af den tapre landsoldat, holder Karina Lorentzen Dehnhardt dagens politiske tale. Hun er folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti i Sydjylland, og hun begynder med selve stedet, med den historie, der ligger i brostenene og rejser sig i voldene omkring byen.
Fanerne står tæt, når byen samles om sine taler. De nordiske flag følger med hele vejen gennem processionen.
Hun dvæler ved, at det ikke tilfældigt er den menige soldat, byen har sat på sokkel midt i alt det. »Ikke som et monument over den mægtigste, men over den almindelige soldat,« siger hun. For ingen leder vinder alene, er hendes ærinde. Ligesom en fæstning ikke står, fordi én sten er stærk, men fordi tusindvis af sten holder hinanden oppe.
Faner og medaljer i gadebilledet, mens processionen bevæger sig gennem byen.
Så trækker hun tråden fra 1849 til vores egen tid. Hun taler om, at datidens kamp også var en frihedskamp, og at frihed har det med at føles som luften omkring os, noget usynligt, som vi først lægger mærke til, når det mangler. Hun taler om et Europa, hvor krigen ikke længere kun hører historiebøgerne til, om Ukraine, og om at Danmark må ruste sig. Men styrken, siger hun, ligger til syvende og sidst ikke i fregatter og forsvarsbudgetter. »Den handler om mennesker. Om sammenhold. Om tillid. Om viljen til at løfte i flok,« siger hun, og binder buen tilbage til 1849. Det var dét, der gjorde forskellen her i Fredericia.
Til sidst løfter hun det billede, der bliver hængende over pladsen, da tre kanonslag lyder, og processionen sætter sig i bevægelse igen. »Frihed er ikke en arv, man modtager én gang for alle. Den er mere som en flamme, og hvis ingen passer den, går den ud,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
Optoget bevæger sig gennem byens gader med kranse, faner og de nordiske flag i spidsen. Bag soldaterne følger byen, trods regnen.
Sidste stop er Bülows Plads. Her, foran Meldahls Rådhus og under triumfbuen med general Bülows buste, samler dagen sig. Oberst Frederik Bircherod Calundan træder frem og taler på vegne af general Bülow, manden bag udfaldet. Derefter taler borgmester Peder Tind på vegne af kong Frederik den X. Han taler om byen og dens usædvanlige evne til at bære sin historie videre, om at 6. juli ikke bare er en mindedag, men en levende tradition, som nye slægter tager til sig og fører videre. Byen, der engang stod fast mod en overmagt, står stadig sammen i dag. Til allersidst løfter formanden for 6. Juli Komiteen, Hans Henrik Hansen, byens telegram og læser hilsenen til kongen op. Så er ringen sluttet.
Borgmester Peder Tind taler fra balkonen på vegne af kong Frederik den X, mens regnen driver ned over Bülows Plads.
Regnen har ikke lettet, da folk omsider spreder sig, og måske gør det ikke så meget. De blev, våde og alt. Fredericia har igen gjort det, byen har gjort hver 6. juli i snart to hundrede år. Husket og fejret, selv i regnvejr.
Oplev stemningen fra 6. juli-processionen i videoen nedenfor.
BØRN. Vinden kommer ind fra bæltet denne 5. juli, frisk og vedholdende, og oppe på volden svarer træerne igen med en tør raslen, der ikke rigtig vil lægge sig. Men ingen lader sig gå på af den. Solen står højt og klart, græsset lyser, og over byen hænger dannebrog på snor efter snor og slår ud i vinden. Historien ligger ikke bag glas i dag. Den er trukket ud i det fri, og vi er taget med for at se den, som et barn ser den.
Sommer på volden. En dag, der begynder med fart i benene, venter børnene, når Fredericia mindes 1849.
Op gennem Vester Voldgade går det og videre op ad en af de grønne skråninger, der fører mod voldkronen. Vi skal til landsoldaternes lejr, og næsten som bestilt sker det første, mens vi endnu er på vej. En flok soldater kommer marcherende, unge, meget unge, med den slags alvor i ansigtet, som kun de allernyeste bærer. Vi træder til side og lader dem passere. Lidt længere fremme gør de holdt, og nu skal det læres, det med at stå i geled. Det ser lettere ud, end det er. Rækken bugter sig, en fod står forkert, en skulder for langt fremme, og det hele må tages om. Rundt om dem er samlet en klynge tilskuere, og børnene i flokken står med rank ryg og gør kunsten efter, mere præcist, viser det sig, end de voksne.
Landsoldaternes lejr ligger rejst i det høje græs på volden, med telte, faner og en gryde over bålet, som var det anno 1849.
Vi lader dem øve og går de sidste skridt op mod teltene. Så åbner lejren sig, og der er noget ved den, der får tiden til at glide. Teltene står rejst i det høje græs, kanonerne hviler tungt mod jorden, et grønt splitflag står stift i blæsten, og midt i det hele hænger en sodende gryde over bålet og bobler, så duften af røg og mad lægger sig over det hele. Her leves der.
Det bobler over bålet, og røgen lægger sig over lejren. Her leves der, som soldaterne gjorde det, da fæstningen var fuld af folk.
Ved lazarettet ligger en såret, en ung mand med blodplettet forbinding om benet, og omkring ham står feltskærer og kammerater og fortæller, roligt og indgående, om hvordan det gik til, når kødet skulle lappes sammen anno 1849. Der bliver stille om båren, og alvoren siver ind, også hos de mindste, der klemmer sig lidt tættere ind til en fars ben.
Ved lazarettet ligger en såret, og feltskæreren fortæller roligt, hvordan man reddede liv og lemmer anno 1849. Der bliver stille om båren.
Ved gryden bliver der smagt. En ske løftes, en mine granskes. »Smager det nu godt?« Det gjorde det vist. Og mens der smages, kommer der nogen ad stien. Et par damer i lange kjoler med sjal om skuldrene og kurve på armen, og de standser og nejer, dybt og formfuldendt, med en lille latter gemt i mundvigen. De bærer deres rolle med et glimt. Sådan var de også tidligere på dagen, forlyder det, da de på vej ned mod byen mødte en bil, der holdt pænt for fodgængerfeltet, og kvitterede med et lille stamp i asfalten, en hilsen fra en anden tid til vores.
De unge soldater øver stadig, og imens har børnene fundet dagens egentlige forhindringsbane: Kanonerne. Op kommer de, det er sagen, med en fart og en frækhed, der ikke lader sig kue. Ned igen er straks en anden historie, og det bliver til en øvelse for sig, med en voksen hånd rakt frem i sidste øjeblik. Sådan går tiden i lejren, til vi omsider river os løs.
Med kurv på armen og en lille latter gemt i mundvigen samles kvinderne i deres gamle dragter på volden.
Så drager vi videre, ned mod Landsoldatpladsen, ud over Danmarks Port. Vinden har taget til, den river i løvet og får fanerne til at slå, men volden står, som den har stået, bred og grøn og tålmodig, og bærer det hele med sig.
Nede på pladsen står geværerne opstillet på række. En mor er bøjet over sine to drenge og forklarer, med hænderne, hvordan man i gamle dage pressede krudtet ned i løbet, og de to står med opspilede øjne og drikker hvert ord ind. Lidt derfra danner der sig en lille kø, for nu skal der fotograferes med soldaterne. Der bliver smilet bredt, spurgt løs, og en lille hånd finder tillidsfuldt en uniformeret arm. Henne ved Landsoldaten selv, byens tapre vartegn, er blomsterne begyndt at melde sig, de første kranse og buketter, lagt ved soklen. De ligger der og venter på den alvor, aftenen bringer.
De første kranse og buketter lægges ved Landsoldaten. De ligger der og venter på den alvor, aftenen bringer.
Vi følger gågaden ned. Her gør butikkerne klar til aftenens Open by Night, men først skal der ses dukketeater. På Rådhuspladsen har børn, forældre og barnlige sjæle taget plads foran scenen og venter spændt. Selv tæppet er i sommerhumør og driller, det vil ikke helt op, men blafrer overgivent i vinden, til stor moro. Og så, endelig, går det løs.
Vinden får tæppet til at blafre, så det ser ud, som om det går i gang. Børnene venter spændt på scenen på Rådhuspladsen, men der går lidt endnu.
Teater Agapi giver »Et Fæstningseventyr fra Fredericia«, og i løbet af få øjeblikke er pladsen fanget. Det handler ikke om krudt og kugler, men om livet inden for portene. Om en høflig portvagt, der våger over byen, så borgerne kan sove trygt, om en frøken, der har været ude at plukke brombær til en tærte og skynder sig hjem, før porten lukker, om et æsel, der har øvet sig hele livet på at være stædigt, og en malkeko, der egenrådigt er trasket helt ud til Trelde Næs og nu volder bekymring. Under det hele ligger den lille, dejlige gru ved næssekongen, ham man helst ikke møder, når det bliver mørkt. Børnene glider længere og længere ned i skødet på de voksne, opslugte, mens eventyret ruller.
Teater Agapi giver »Et Fæstningseventyr fra Fredericia«, og pladsen er fanget af portvagt, æsel og en malkeko på afveje.
Da tæppet går ned, er der tid til det, der også hører sommeren til. En sodavand, en frokost på en bænk, den gode træthed, der endnu ikke er blevet til for meget. Senere på eftermiddagen kommer Sigurd Barrett, hvis sange en hel generation, og deres bedsteforældre med, kan udenad. Med den blide fortællerstemme får han vævet 1849 ind mellem melodierne, gjort slaget forståeligt for de små uden at gøre det tungt, og for en stund sidder børn og gamle side om side og nynner med på det samme.
Sigurd Barrett fletter 1849 ind mellem sangene, og børn og bedsteforældre nynner med på det samme.
Sådan tømmes en lang dag langsomt for kræfter, og for dem, der kunne holde sig vågne, ventede så aftenens fakkeltog. Men lod man blikket løbe hen over forældrenes og bedsteforældrenes arme, hen over klapvognene i skumringen, var sandheden en anden og blødere. Det var mest af alt en flok udkørte små, der kæmpede en tapper, håbløs kamp mod øjenlågene. Én for én tabte de. Og til de dybe toner fra 6. Juli Garden faldt de i søvn, mætte af en dag, hvor byens gamle historie for en stund havde været det største eventyr af alle.
Om aftenen tændes byens gader af faklernes hav. For de mindste blev det dog mest en kamp mod øjenlågene.
Fredericia Håndboldklub åbnede fredag eftermiddag forberedelserne til den nye sæson med en sejr på 41-31 over Skive fH i Middelfart Sparekasse ARENA. 700 tilskuere...
