KRIMI. En 19-årig mand blev natten til søndag passet op af tre ukendte mænd i en baggård ved Lilletorv i Kolding. Mændene truede ham til at tømme sine lommer og aflevere pung og dankort.
Episoden skete omkring klokken 2.50 og blev anmeldt til politiet klokken 3.19. Den unge mand havde forinden været i nattelivet og bemærkede, at de tre mænd fulgte efter ham, inden han blev truet til at udlevere sine værdigenstande i baggården ved Den Blå.
Der er endnu ingen sigtet i sagen. Den forurettede har ikke kunnet beskrive mændene nærmere, ud over at de gik målrettet efter ham.
Politiet opfordrer vidner, der har set noget i området omkring gerningstidspunktet, til at henvende sig på telefon 114.
Det oplyser vagtchef Thomas Green fra Sydøstjyllands Politi.
KRIMI. Politi og redning rykkede natten til søndag ud til Rødkildevej i Vejle, hvor der havde været en personpåkørsel. Påkørslen skete klokken 04.05, hvor et tog påkørte en person.
Sydøstjyllands Politi oplyste klokken 04.33 om hændelsen og meldte, at togtrafikken på strækningen var indstillet, mens myndighederne arbejdede på stedet. Klokken 07.31 oplyste politiet, at arbejdet var afsluttet, og at togtrafikken var normaliseret.
En person er afgået ved døden ved påkørslen. Der er tale om en ung mand, og politiet mistænker ikke, at der ligger en kriminel handling bag dødsfaldet. »Der er intet mistænkeligt i sagen,« oplyser vagtchef Thomas Green fra Sydøstjyllands Politi.
De pårørende er underrettet, og politiet har ikke yderligere oplysninger om sagen for nuværende.
Politi og redning rykkede natten til lørdag ud til Rødkildevej i Vejle, hvor der havde været en personpåkørsel. Sydøstjyllands Politi meldte klokken 04.33 om hændelsen og oplyste, at togtrafikken på strækningen var indstillet, mens myndighederne arbejdede på stedet.
Klokken 07.31 oplyste politiet, at politi og redning var færdige på stedet, og at togtrafikken var normaliseret. En person er afgået ved døden, og det mistænkes ikke, at der ligger en kriminel handling bag dødsfaldet.
De pårørende er underrettet, og politiet har ikke yderligere oplysninger om sagen for nuværende.
KRIMI. To cyklister kom til skade, da de blev påkørt af en bil på Allesø-Norden nord for Odense onsdag aften. Ifølge Fyns Politi kom bilen kørende i nordlig retning, mens de to cyklister kom imod i sydlig retning. De to cyklister kørte ifølge politiet omtrent midt på vejen og forsøgte at undvige bilen ved at dreje uden om den til venstre, men det lykkedes ikke. Begge cyklister blev påkørt og efterfølgende kørt på hospitalet. Bilen fik flere store skader, mens føreren umiddelbart slap uden personskade.
Aftenen bød også på en stribe sager om euforiserende stoffer rundt om i Odense. På få timers afstand blev en 31-årig kvinde fra Kerteminde Kommune sigtet i Lærkeparken, mens fire mænd i alderen 22 til 55 år – alle fra Odense Kommune – blev sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer i henholdsvis Thomas B. Thriges Gade, Gartnerbyen og på Stenløsevej.
På Gråbrødre Plads endte en aften på en beværtning i håndgemæng. To 23-årige mænd, den ene fra Odense Kommune og den anden fra Langelands Kommune, blev sigtet efter restaurationsloven, efter at de var røget i slagsmål med hinanden.
Tidligere på dagen havde en patrulje i Odense fået fat i en 36-årig mand fra Odense Kommune på Østre Stationsvej. Manden var sigtet for tyveri, efter at han havde stjålet værktøj og var steget ombord på letbanen. Patruljen fik kontakt til ham ved et letbanestop og fandt det stjålne gods.
Indbrudstyvene har samtidig været aktive i Odense. På Stokrosevej, Steenbachsvej og Åsumvej skaffede gerningsmændene sig adgang gennem opbrudte vinduer eller en knust rude, men der var endnu ikke overblik over, hvad der eventuelt var stjålet. På Dronning Olgas Vej er det allerede konstateret, at der blev stjålet smykker, selv om overblikket heller ikke her var fuldstændigt.
I Glamsbjerg i Assens Kommune fik en bilejer på Langgade stjålet den forreste nummerplade fra sin personbil, mens en anden bil på Østerbæksvej i Odense blev udsat for hærværk, da det højre sidespejl blev knækket af.
Også på resten af Fyn satte hærværk og småkriminalitet sine spor. I Svendborg blev en bygning på Gerritsgade sprayet til med graffiti, og i Rudkøbing på Langeland blev en hvid postkasse sprængt i stykker.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.
Kan et fitnesscenter designes på samme måde som et hotel, et teater eller en oplevelsesdestination? Det spørgsmål har været udgangspunktet for udviklingen af TEMPLE – Mind and Body Gym, der snart åbner i Fredericia.
TEMPLE er skabt som mere end et fitnesscenter. Tanken er, at medlemmerne forlader hverdagens rammer, når de træder ind, og i stedet bevæger sig ind i et sanseligt univers, hvor hver detalje fra lys og lyd til duft, teknologi og fællesskab er designet til at gøre træning til en oplevelse i sig selv.
Blandt elementerne er et Bike Studio omgivet af gulv-til-loft LED-skærme på tre sider, immersive visuelle universer og premium lydinstallationer. Medlemmerne får desuden mulighed for personlig lyd direkte i egne høretelefoner, ligesom en specialudviklet signaturduft er integreret i ventilationssystemet. Alt er designet med ét formål, nemlig at gøre træning til en oplevelse, der engagerer både krop og sanser.
Konceptet bygger på idéen om, at mennesker ikke kun motiveres af selve træningen, men også af miljøet omkring den. Derfor er sanserne tænkt ind i hele oplevelsen, fra det øjeblik man ankommer, til træningen er afsluttet.
Den tekniske installation er udviklet i samarbejde med BEST AV, som har valgt at fremhæve projektet som et showcase. Med TEMPLE finder teknologi, design og oplevelsesøkonomi for alvor vej ind i fitnessbranchen, og centret står som et eksempel på, hvordan grænserne mellem træning og oplevelse i stigende grad smelter sammen.
Efter en succesfuld debut i 2025 udvider Odense Streetfood Festival og H.C. Andersen Festivals deres samarbejde, når festivalen til august igen rykker ind i Munke Mose. Gæsterne kan se frem til flere oplevelser, en større Public Lounge og endnu mere plads til fællesskab.
Da Odense Streetfood Festival sidste år blev en del af H.C. Andersen Festivals, var ambitionen at skabe et sted, hvor mennesker kunne mødes, slappe af og opleve festivalen i et andet tempo. Resultatet overgik forventningerne. Tusindvis af gæster lagde vejen forbi området, der hurtigt udviklede sig til et af de mest populære samlingspunkter under festivalen.
»Vi oplevede noget helt særligt sidste år. Området blev et naturligt mødested for både odenseanere og besøgende. Folk kom ikke bare for at spise. De blev hængende, mødtes med venner, nød musikken og brugte området som et åndehul midt i festivalen. Det vil vi gerne bygge videre på,« siger Kristian Andersen, partner for salg og udvikling hos Mad & Kultur.
Samarbejdet udspringer af en fælles ambition om at skabe oplevelser, der samler mennesker. Hvor H.C. Andersen Festivals i mange år har været en af Danmarks mest markante kulturfestivaler, bidrager Mad & Kultur med madoplevelser, værtskab og rammer for fællesskab. Sidste år blev Public Lounge et område, hvor gæster i alle aldre samledes mellem festivalens mange oplevelser.
»Det lykkedes at skabe et område, som føltes både levende og afslappet på samme tid. Det er ikke altid let under en stor festival, men her fandt vi en rigtig god balance mellem aktivitet og nærvær. Derfor glæder vi os til at udvikle området endnu mere i år,« siger Kristian Andersen.
I år styrkes rammerne yderligere. Der etableres flere store tipitelte og mere overdækning, hvilket giver bedre forhold for gæsterne, også hvis vejret viser sig fra sin mindre sommerlige side. Samtidig fyldes området med aktiviteter, musik og kreative oplevelser. Børn og familier kan se frem til workshops og underholdning, mens livemusik og loungeområder skal skabe stemning gennem hele festivalen.
Maden er fortsat festivalens omdrejningspunkt. Gæsterne kan glæde sig til en markant udskiftning blandt årets streetfood-koncepter, hvor både nye og velkendte madaktører byder på smagsoplevelser fra hele verden. Fra autentiske asiatiske retter og sydeuropæiske specialiteter til moderne streetfood-favoritter bliver der noget for enhver smag. Festivalen åbner allerede klokken 11 torsdag og fredag, så både lokale og besøgende får mere tid til at udforske området.
For Mad & Kultur handler festivalen ikke kun om mad, men om at skabe mødesteder og bidrage til livet i bymidten. »Vi tror på, at de bedste festivaloplevelser opstår, når kultur, mad og mennesker mødes. Det er præcis det, vi oplever i Odense. Derfor er vi stolte af samarbejdet med H.C. Andersen Festivals og glade for, at vi sammen kan udvikle noget, som skaber værdi for hele byen,« siger Thor Stokholm Andersen, administrerende direktør og partner hos Mad & Kultur.
Odense Streetfood Festival x H.C. Andersen Festivals finder sted fra den 19. til den 22. august 2026 i Munke Mose med gratis adgang. Festivalen åbner onsdag klokken 15 og holder åbent fra klokken 11 de øvrige dage, alle dage til klokken 21.
SPORT. DanskHåndbold har indsendt de officielle indstillinger og ansøgninger til Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) vedrørende de europæiske klubturneringer i sæsonen 2026/27. Grundlaget er resultaterne fra den netop afsluttede sæson.
De danske mestre er indstillet til direkte deltagelse i EHF Champions League. På herresiden drejer det sig om Aalborg Håndbold, mens Team Esbjerg repræsenterer kvindesiden.
Til EHF European League har Danmark fået tildelt flere pladser. På kvindesiden er fire klubber indstillet, nemlig Odense Håndbold, Nykøbing F. Håndboldklub, Ikast Håndbold og Viborg HK. På herresiden er tre klubber indstillet, og det er SAH, GOG og TTH Holstebro.
EHF’s regler åbner desuden for, at de nationale forbund kan ansøge om at få opgraderet op til to klubber fra EHF European League til EHF Champions League. DanskHåndbold har på den baggrund indsendt ansøgninger for Odense Håndbold og Nykøbing F. Håndboldklub på kvindesiden samt SAH og GOG på herresiden.
Derudover giver EHF’s bestemmelser mulighed for at søge om en ekstra plads i EHF European League. Den mulighed har DanskHåndbold benyttet på herresiden, hvor Mors-Thy Håndbold er indstillet som klub til en ekstra dansk plads.
DanskHåndbold afventer nu EHF’s behandling af ansøgningerne. Forbundet forventer, at EHF følger den udmeldte tidsplan, der begynder den 22. juni 2026 med bekræftelse af deltagerne i EHF Champions League og lodtrækning til samme turnering den 26. juni. Deltagerne i EHF European League offentliggøres den 7. juli, hvorefter lodtrækningen for kvinderne finder sted den 14. juli og for herrerne den 17. juli.
POLITIK. Middelfart Kommune er på vej til at sætte en stopper for et batterianlæg på Falstersvej 28. Forvaltningen anbefaler, at der nedlægges et forbud mod anlægget, fordi det vil støje for meget til, at kommunen kan virkeliggøre sine planer om at omdanne området til et nyt blandet bolig- og erhvervskvarter.
Det fremgår af dagsordenen til Økonomiudvalgets møde den 16. juni. Sagen begyndte, da firmaet Hybess på vegne af grundejeren IBF søgte om at opføre et batterianlæg på størrelse med en 20-fods container. Anlægget, også kaldet et BESS-anlæg, skal lagre strøm, når den er billig, og sælge den igen, når den er dyr.
Ifølge sagsfremstillingen kan anlægget rent faktisk godt etableres inden for den gældende lokalplan, som udlægger området til erhverv. Problemet er støjen. På grund af køling støjer anlægget med omkring 70 decibel, og forvaltningen vurderer ud fra en foreløbig beregning, at der vil skulle holdes en afstand på 60 til 80 meter til kommende boliger, både på selve ejendommen og på to naboejendomme på Falstersvej. Det vil ifølge kommunen spænde ben for ønsket om at åbne kvarteret for boliger.
Derfor lægger forvaltningen op til at bruge planlovens paragraf 14, som giver en kommune mulighed for at nedlægge et forbud i op til et år, mens en ny lokalplan udarbejdes. Den nye lokalplan skal efter planen give mulighed for blandet bolig og erhverv og samtidig udelukke »stærkt støjende aktiviteter«, som det formuleres i sagsfremstillingen. Bliver et nyt lokalplanforslag ikke vedtaget og sendt i høring inden for et år, bortfalder forbuddet, og anlægget kan opføres alligevel.
Bygherren er uenig
Hybess har i et høringssvar gjort indsigelse mod forbuddet. Firmaets tekniske projektleder, Torben Bjerre, fremhæver, at kommunen selv anfører, at anlægget kan etableres inden for den nuværende lokalplan, og at forbuddet derfor ikke skyldes, at projektet er ulovligt, men et ønske om en fremtidig udvikling, der endnu ikke er planlagt.
I høringssvaret kalder Hybess desuden kommunens støjvurdering en »overordnet foreløbig screening« snarere end en egentlig miljøfaglig vurdering baseret på detaljerede beregninger. Firmaet peger på, at et moderne batterianlæg kan dæmpes betydeligt med blandt andet støjskærme, afskærmning og driftsbegrænsninger om natten, og ønsker en videre dialog med kommunen om mulige løsninger.
Anlægget understøtter desuden den grønne omstilling og fremtidens energiinfrastruktur, anfører firmaet, der mener, at et så indgribende skridt som et forbud bør hvile på et mere konkret grundlag.
Klimagevinsten er ikke entydig
Kommunen forholder sig i sagsfremstillingen også til klimaspørgsmålet, og her er vurderingen ikke entydigt positiv. Batterianlæg kan være en fordel, når de placeres sammen med solceller eller vindmøller og er med til at lagre grøn strøm. Men i dette tilfælde, hvor anlægget skal lade op, når strømmen er billig, og sælge, når den er dyr, vurderer forvaltningen, at det vil belaste elnettet yderligere og dermed ikke umiddelbart give en klima- eller samfundsmæssig gevinst.
Forvaltningen har også hørt netselskabet Trefor Elnet, der ifølge sagsfremstillingen hverken er for eller imod denne type anlæg, men er forpligtet til at tilslutte kunder, hvis der er kapacitet i nettet, hvad der umiddelbart er på stedet.
Videre i byrådet
Sagen er endnu ikke endeligt afgjort. Teknisk Udvalg godkendte indstillingen på sit møde den 8. juni, hvor fire medlemmer fra Socialdemokratiet og Lokallisten stemte for, mens løsgænger Kaj Piilgaard Nielsen undlod at stemme. Herefter skal sagen behandles i Økonomiudvalget den 16. juni, inden den efter planen afgøres endeligt i byrådet den 22. juni.
Thomas Nystrøm stopper som særlig rådgiver for SF-formand og økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr. Det meddelte han selv i et opslag på Facebook lørdag eftermiddag, hvor han bad om fred til at passe på sin familie.
»Det har været nogle meget voldsomme dage for mig og min familie, og debatten om min ansættelse skygger nu også så meget for SFs virke, at jeg har valgt at stoppe som særlig rådgiver,« skrev han. Opslaget var holdt kort, og han havde begrænset, hvem der kunne kommentere det.
Beslutningen kommer efter en uge med skarp kritik af ansættelsen. Nystrøm var chefrådgiver i SF gennem en årrække, indtil han i 2020 fratrådte efter en aftale. Det blev dengang oplyst, at han stoppede efter gensidig aftale, uden nærmere begrundelse. Det er siden kommet frem, at baggrunden var sager om krænkende og upassende adfærd, og at flere kvinder havde klaget over ham. Da Olsen Dyhr for nylig genansatte ham som sin personlige rådgiver i ministeriet, brød kritikken løs.
En af de tidligere klagere, SFs rådmand på Frederiksberg Lotte Kofoed, stod offentligt frem og krævede en undskyldning fra formanden. Nystrøm selv har i et tidligere opslag erkendt, at han havde opført sig uacceptabelt.
Pia Olsen Dyhr har de seneste dage været under pres, mens hun deltog i Folkemødet på Bornholm. Her blev hun gentagne gange mødt med spørgsmål til ansættelsen, og hun fastholdt, at hun stod på mål for sin beslutning. Med Nystrøms beslutning lørdag er det rådgiveren selv, der nu sætter punktum.
UDDANNELSE. Fredericia er blandt de kommuner i landet, hvor flest elever forlader 9. klasse uden at bestå dansk og matematik, og to af byens skoler er blandt de 100 fagligt mest udfordrede i Danmark. Formand for Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget Pernelle Jensen (V) erkender udfordringen, peger på en stribe igangsatte indsatser og håber, at regeringens varslede milliarder når ud til kommunerne uden for mange bindinger.
Hver femte elev i Fredericias folkeskoler forlod 9. klasse i 2025 uden at bestå både dansk og matematik. Det viste en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som AVISEN beskrev den 5. juni. Analysen placerer Fredericia i selskab med kommuner som Lolland, Odsherred og Guldborgsund, og den viser samtidig, at 62,91 procent af kommunens 9.-klasseselever går på en af landets 100 fagligt mest udfordrede folkeskoler. I Kolding er den tilsvarende andel 5,26 procent, i Vejle 5,18 procent og i Middelfart 7,82 procent.
Tallene har fået ekstra vægt, efter at den nye S-SF-M-R-regering i sit regeringsgrundlag har varslet et dedikeret projekt fra skolestarten 2027, der skal give et markant fagligt løft på netop de 100 folkeskoler, hvor eleverne klarer sig dårligst i dansk og matematik. Projektet er en del af initiativet »Børnenes Danmark«, som regeringen vil afsætte 5 milliarder kroner til frem mod 2030. Det er endnu ikke besluttet, hvilke skoler der udvælges.
AVISEN har forelagt tallene for Pernelle Jensen (V), formand for Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget i Fredericia Kommune. »Vi ved godt, at vi har en udfordring i forhold til karaktererne. Det er også derfor, vi har sat en lang række ting i gang de seneste to år, blandt andet i vores budgetforlig. Vi har indført et klasseloft på 24 elever i 0. klasse og nu også i 7. klasse, og vi har sat en kvalitetsanalyse af skoleområdet i gang, som vi forventer et resultat af på den anden side af sommerferien,« siger Pernelle Jensen.
11 millioner og flere tolærerordninger
Udvalgsformanden fremhæver også kommunens nye budgettildelingsmodel og en pulje, der er målrettet folkeskolen. »Vi har fået en ny budgettildelingsmodel, som er kommet almenområdet til gode, og vi har afsat 11 millioner kroner i en pulje til folkeskolen. Pengene går blandt andet til flere tolærerordninger i dansk og matematik, og fra udvalgets side har vi desuden afsat 2 millioner kroner ekstra til netop det. Dertil kommer vores nye projekt omkring skolefravær,« siger hun.
Pernelle Jensen peger på, at en del af forklaringen på de faglige resultater skal findes i kommunens inklusionspraksis gennem en årrække. »Vi har haft en meget høj grad af inklusion, hvor vi har inkluderet rigtig mange børn i almenområdet. Det er vi heldigvis ved at gå i den modsatte retning på. Vi opretter flere mellemformer, og det er ikke kun de centrale tilbud, men også lokale mellemformer ude på den enkelte skole,« siger hun og tilføjer, at en del af de 11 millioner kroner netop går til at oprette mellemformer.
»Det kommer til at tage tid«
Udvalgsformanden lægger ikke skjul på, at hun ikke forventer hurtige resultater. »Det er ikke noget, vi kommer til at flytte på i morgen. Det kommer til at tage tid at vende udviklingen,« siger Pernelle Jensen.
Hun bemærker samtidig, at forvaltningen ikke har kunnet genfinde alle tal fra analysen. »Vi har faktisk prøvet at genfinde nogle af tallene. Nogle kunne vi genkende, andre kunne vi ikke. Men om det er det ene eller det andet tal, ændrer ikke på, at vi godt ved, at vi har en udfordring her. Det er derfor, vi har sat så mange ting i gang,« siger hun. »Klassestørrelser og flere lærere i dansk og matematik er greb, som vi ved hjælper. Og så har vi bedt om en analyse af kvaliteten, fordi vi gerne vil have idéer til, hvor vi kan gøre mere. Måske noget, vi ikke selv kan få øje på. Vi vil have det brede perspektiv på,« siger Pernelle Jensen.
Håber på få bindinger
Med regeringens varslede løft af de 100 mest udfordrede skoler kan der være ekstra ressourcer på vej til Fredericia, hvis byens skoler udvælges til projektet. Pernelle Jensen håber, at pengene i så fald følger med reel lokal frihed. »Regeringspartierne har både i regeringsgrundlaget og særligt i valgkampen sagt, at der skal flere penge til folkeskolen. Jeg håber, at de er tro mod det, og at pengene kommer ud til kommunerne uden for mange bindinger, så vi lokalt kan styrke de initiativer, vi kan se virker, og som allerede er sat i gang,« siger hun.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er andelen af elever i Fredericia, der ikke består både dansk og matematik, steget med 3,6 procentpoint fra 2024 til 2025, mens andelen på landsplan er uændret. At bestå afgangsprøverne i de to fag er en forudsætning for at kunne begynde på en ungdomsuddannelse.
