Køkkenet skal ud. Gulvene skiftes. Og de laksefarvede badeværelsesfliser, der mødte én ved fremvisningen, har en udløbsdato, så snart nøglerne er overdraget. Sådan ser det ud for langt de fleste danskere, der flytter i nyt hjem, viser en ny undersøgelse fra den filantropiske forening Realdania.
Hele 88 procent af de danske boligejere foretager ændringer, når de overtager en ny bolig. 24 procent skifter køkkenet, 24 procent gulvene, og 17 procent giver sig i kast med badeværelset. Tallene kommer fra en undersøgelse, som Kantar har lavet for Realdania, og de overrasker ikke kampagne- og formidlingschef Kristine Virén.
»Boligen betyder enormt meget for os danskere, og den har også stor indflydelse på vores livskvalitet. Men barren for, hvornår en bolig er god nok, er blevet højere og højere. Danmark er blandt de 10 lande i verden, der har det højeste ressourceforbrug, og en væsentlig del af det forbrug ligger i boligen. Derfor er tiden også inde til at spørge, om den gode bolig er en, der er fuldstændig tilpasset ens smag og behov i en tid, hvor vi skal passe på ressourcerne,« siger hun.
Bedre kvalitet i det gamle
Undersøgelsen er en del af Realdanias indsats Bo Bæredygtigt, der skal hjælpe danskerne med at gøre boligen og livet i den mere bæredygtigt. Den viser, at flertallet renoverer, fordi de mener, boligen trænger til det. Samtidig svarer omkring hver femte, at det er den eksisterende stil, der får dem til at udskifte køkken, gulve eller badeværelse.
Ifølge Kristine Virén er det værd at stoppe op og kigge en ekstra gang på det, der allerede er der.
»Når vi køber en ny bolig, scanner vi den næsten per automatik for at se, hvad vi kan ændre og optimere, og vi har nok også fået et mere kritisk blik i forhold til, hvornår noget trænger. Men kvaliteten af de materialer, som findes i mange af de ældre huse, er generelt langt højere end den, du kan købe i byggemarkedet i dag. Så der kan være meget at vinde ved at overveje, om man ikke kan genopfriske det, man har, i stedet for at gå ud og købe noget nyt, der ofte vil være af dårligere kvalitet,« siger hun.
Et år uden hammer og kost
Hun har selv sat handling bag ordene. Sidste sommer flyttede hun og hendes mand ind i et nyt hus med det benspænd, at de ikke måtte røre ved boligen i mindst et år. Det dogme opfordrer hun nu andre danskere til at prøve.
»Vores hus er udstyret med et 80’er-ramt køkken med kirsebærtræ og laksefarvede fliser, og jeg har ikke gjort andet end at undskylde for stilen, når vi har haft gæster. Men vi bor os jo lige så stille ind i huset, og opdager kvaliteter, som vi ikke kunne se, før vi flyttede ind. Jeg kan allerede nu sige, at vi kommer til at bevare langt mere, end hvis vi gået i gang med at renovere med det samme. For det ér også en stor beslutning, hvis jeg skal trække på nye ressourcer, bare fordi jeg ikke kan lide farven på fliserne,« siger Kristine Virén.
Hun peger på, at en stor del af forklaringen på den hurtige renoveringstrang er praktisk. I undersøgelsen svarer godt hver tredje, at de renoverer med det samme, fordi det er mere besværligt, når man først er flyttet ind.
»Men med den tilgang går man fuldstændig glip af muligheden for at lære ens hus at kende og den bolighistorie, der følger med. Udover at det er godt for klimaet at se sin bolig an, kan det også være en god måde at tillade sig selv at sænke skuldrene og slippe nogle af alle de boligprojekter, der jo også kan være enormt stressende,« siger hun.
Klimaet fylder ikke meget
Når nogle alligevel venter med at gå i gang, er det sjældent af hensyn til miljøet. Blandt de boligejere, der ventede mere end tre måneder med at lave noget om, angav 15 procent, at det var, fordi de ville lære huset at kende. Kun 1 procent valgte at vente af hensyn til miljøet.
Realdania har gennem Bolius i mange år givet danskerne råd til at bo bæredygtigt og har for tiden særligt fokus på at hjælpe boligejerne med at renovere med omtanke. Undersøgelsen er gennemført af Kantar for Realdania i marts 2026.
