Frivillig forening hjælper stadig borgere med retssikkerhed (skal godkendes)

0

Foreningen Retsikkerhed for alle så dagens lys i 2022, og har siden haft omkring 70 sager, hvor de har hjulpet borgere i Fredericia.

Foreningen blev stiftet i kølvandet på, at daværende borgervejleder i Fredericia Kommune, Jesper Gottlieb, blev fyret, og den sag fik stor opmærksomhed. Demonstranter stod ude foran rådhuset før byrådsmøder med gule kort til byrådet. Det var en handling, der skulle vise, at der var stor opbakning til Jesper Gottlieb, som var kommet i forvaltningens og byrådets søgelys, og endte med at blive afskediget.

Retssikkerhed for alle så derfor dagens lys. Der var ikke nogen plan i Fredericia Kommune for, hvor borgere, der havde brug for den hjælp Jesper Gottlieb gav i sin stilling, skulle gå hen. Der opstod et tomrum, og det har Retsikkerhed for alle udfyldt, selvom Fredericia Kommune er i gang med processen om at ansætte en ny borgerrådgiver. Når der bliver ansat en ny, vil Retsikkerhed for alle dog består, slår foreningen fast.

Foreningen er af Frivilligecentret blevet tildelt et lokale i Fredericia Sundhedshus ved indgang D, og i det lokale mødtes Retssikkerhed for alles formand, Heidi Uldahl, med AVISEN og fortalte om, hvordan det er gået siden stiftelsen den 3. april 2022.

– Det er lidt skræmmende, hvor der er brug for os, indleder Heidi Uldahl. 

Omkring 70 sager har Retssikkerhed for alle haft siden stiftelsen.

– Det bekræfter os i, at da borgervejlederen blev fyret var der et tomrum, da borgerne stod uden hjælp, fortæller Heidi.

En ting går igen, når Heidi Uldahl, Kirsten Cordtz og Jan Filbært er ude og hjælpe borgerne med sagerne.

– Kommunikationen med kommunen er typisk gået galt. Borgerne forstår ikke det sprog kommunen taler. De forstår ikke, hvad der står i brevet, når de får det eller når en sagsbehandler forklarer dem, hvad de skal. De føler sig ikke hørt. Det er det største problem og selvfølgelig deres retssikkerhed. Uanset, hvad skal loven overholdes, siger Heidi Uldahl.

Nogle af sagerne er hurtigt afsluttet, mens andre er af længere karakter.

– Indtil nu vi har haft omkring 70 sager og nogen af dem kører stadig. Vi har 20 sager, som stadig er i gang. Nogen har krævet to møder og så er det dét, men dem der tager længst tid, er dem der skal til rehabiliterende teams med fleksjob, fortæller Heidi Uldahl.

Selvom Retssikkerhed for alle opstod efter, at der havde været demonstrationer for at støtte Jesper Gottlieb, er det ikke sådan, at foreningen bekriger kommunen. Tværtimod, slår Heidi Uldahl fast. Eksempelvis har Retssikkerhed for alle været inddraget i processen om den kommende borgerrådgiver.

– Vi er blevet hørt. Vi sendte et høringssvar, og har også været til møde med borgmesteren, siger hun og slår endnu en gang fast:

– Kommunen har rakt meget ud til os. Generelt er samarbejdet fint med dem, og det er vigtigt. Vi tager ikke med som besidder eller partsrepræsentant for at ville lave rag i den. Det vigtigste er samarbejdet, og det er også det bedste for borgerne, da det er dem, som det handler om.

Heidi Uldahls egen baggrund er, at hun er socialrådgiver, og hun slår fast, at fagligheden er det vigtigste i forhold til om man kan være besidder eller partsrepræsentant.

– Som udgangspunkt skal du have en faglighed at byde ind med. Det kan være, at du er socialrådgiver, men titlen er ikke afgørende. Det er fagligheden, der er vigtig for os. Hvis du har lang erfaring med boligsager, så kender du lovgivningen indenfor det. Det vigtigste er, når man er besidder, samarbejde, forklarer Uldahl.

Det svinger meget, hvor meget Heidi og de øvrige  besiddere og partsrepræsentanter bruger af tid på deres frivillige arbejde i ugen, men sikkert er det, at det har vist sig, at der er brug for dem i Fredericia, hvor de får en del henvendelser fra borgere.

Den politiske kultur trænger til en ny motor

I kølvandet på Folketingets åbningsdebat, efter dannelsen af flertalsregeringen med dens omfattende regeringsgrundlag, som vi tidligere har omtalt og debatteret, er der god grund til, allerede nu at stoppe op med et opråb til vores politikere, fagbevægelsen og medierne om ikke alene at skifte fra ”MOL” til ”DUR” i samfundsdebatten, men om behovet for en helt ny politisk kultur. Det handler denne uges artikel om.

Behovet

Lise Nørgaard havde ret. Det duer ikke med mol, hverken i det levede liv eller i samfundsdebatten. Vi skal have sat mere ”DUR” på samfundsdebatten, så vi i fællesskab udvikler de politiske og helt praktiske løsninger til hurtigst mulig implementering. Men det er ikke nok. De første uger i den nye flertalsregerings levetid viser, at der er behov for en helt ny politisk kultur.

De udfordringer, som vi står overfor, ikke bare som land og rige, men også som verdenssamfund, er for alvorlige til, at vi sætter nogen uden for fællesskabet, eller som Rasmus Modsat sætter sig uden for på tværs af de reformer og forandringer, som er nødvendige. Ønsker vi at skabe en bedre verden for de næste generationer, så skal der tages politisk ansvar og konkret handling til.

De gamle kort over og forestillinger om det politiske landskab i Danmark er forældede. Det blev de med dannelsen af den nye flertalsregering med det omfattende regeringsgrundlag og den heraf opståede opposition. Det handler ikke bare om Store Bededag. Det handler om noget meget større. Det handler om, at tiden er ved at løbe fra den hæderkronede danske demokratiske model. Vi skal have et skift. Men det handler ikke bare om et gearskifte. Det handler om at udvikle en helt ny motor for dansk demokratiudvikling, der kan matche den verden, som vi lever i netop NU – i det 21. århundrede. En motor, som sætter nye mål for den demokratiske udvikling i Danmark og i verden omkring os.

Det omfattende regeringsgrundlag taler – med andre ord – om det samme. Samfundsdiagnosen er de fleste sikkert enige i, og medier og presse er ekvilibrister til at pege på det, der ikke virker, og pege fingre ad dem, der søge at påtage sig ansvaret for at bringe konkrete løsninger i spil. Som borgere er vi desværre over tid også blevet dygtigere og dygtigere til at sluge sidstnævnte pege-fingre – råt for usødet. Derfor er et gearskifte ikke nok. Der må sættes en ny motor i samfundsma-skineriet.

Kravene

Men det er ikke nok at sætte en ny motor i samfundsmaskineriet. Det viser oppositionens modtagelse af det nye regeringsgrundlag. Vi kan ikke bare sætter en ny formel 1 motor i samfundsmaskinen uden også, at vi træner og uddanner kørerne (vores politikere), deres teams (partierne) og samarbejdspartnere (arbejdsmarkedets parter, organisationer, foreninger m. fl.). Men det er heller ikke nok. For de konkurrerende teams (oppositionen/oppositionerne) skal også trænes og ud-dannes i at håndtere det nye terræn, som folder sig ud undervejs, så de kan agere som dygtige, kritiske og konstruktive opponenter med konkrete, alternative løsninger. Opposition og regering skal dermed spille hinanden langt bedre.

Det vil også sige, at for at vi kan bevare vores position, som et af verdens bedste demokratiske samfund og levested for os alle, så bliver vi nødt til at foretage de nødvendige ”motorskift” rettidigt. Det er nødvendigt for at bevare den danske demokratiske model i en opdateret version til-passet den nye verden, som vi står midt i og over for, inden det er for sent. Det er ikke let og kræver mod, indsigt og vilje. Det kræver også det, som Lise Nørgård var inde på. Det kræver, at vi alle overgår til at leve vores liv mere i DUR end det modsatte. DUR-modellen er den ”motorolie”, som får den nye formel 1 motor (regeringsgrundlaget) op i gear og yde maksimalt.

Metoden

Men som sagt. Det kræver, at både regering og opposition tager ordentligt fat. Det kræver, at pressen og medierne tager fat, og det kræver, at vi borgere tager fat på en ny måde. Recepten er enkelt, men har vist sig ikke særlig let, for så var det sikkert allerede sket.

Recepten er DUR-modellen. DUR-modellen er den helt særlige måde, som vi tilgår det levede liv på. Durmodellen er den måde, som vi taler med hinanden på, involverer hinanden og debatterer på, finder fælles fodslag på, opnår komplekse kompromisser på, håndterer en uforudsigelig verden på og skaber det samfund, som vi ønsker.

I stedet for at tale om det vi ikke vil have (fx taler oppositionen næsten kun om Store Bededag), så skal vi sætte fokus på at tale, om det vi ønsker samfundet skal udvikle sig til, hvordan det skal ske, og hvad de første, næste skridt skal være, og slutte med at handle derfra.

Det er ikke nok med at tale om det. Der skal eksekveres. Der skal handles konkret. I debatforummet om Det Ønskede Samfund har vi fra begyndelsen søgt – gennem eksemplets magt – at følge recepten til inspiration for andre.

Paradigmeskiftet

Paradigmeskiftet kræver ærlighed, vilje, mod, loyalitet, initiativ og handlekraft af os alle. Ikke mindst de politikere, som vi har valgt til at træffe de nødvendige beslutninger til gavn for hele samfundet.

Ved det repræsentative demokrati, som det danske, anerkender og vedstår vi flertallets beslutningskraft, når der tages hensyn til og lyttes til mindretallet/oppositionen. Det kræver på den anden side også, at den siddende opposition til en hver tid respekterer flertallets beslutninger. Og det er vel det helt grundlæggende for den danske demokratiske models overlevelse og gunstige videreudvikling.

Næste debataften

Torsdag den 26. januar 2023, kl. 19-21 Zooooooomer vi ind på debatten om ”Hvordan skaber vi borgertrivsel blandt de unge, som en del fremtidens velfærdssamfund”. Du er meget velkommen til at give dine indspark i debatten og tilmelde dig til Erik via mail på es@es-leadership.dk.

Mand anholdt efter knivstikkeri

0
Foto: AVISEN

Kvinden er uden for livsfare. Anholdelsen foregik uden dramatik. Anklagemyndigheden skal efterfølgende tage stilling til fremstilling i et grundlovsforhør.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog klokken 11.14 en anmeldelse om knivstikkeri, hvor en 52 årig kvinde fra lokalområdet var stukket ved Jobcenteret, Kallemosen i Aabenraa. Den 52 årige kvinde er ved bevidsthed og uden for livsfare.

Politiet iværksatte straks en massiv politiindsats og kl. 12.03 blev gerningsmanden til knivstikkeriet anholdt i en bil omkring Løgumkloster. Politiet kan ikke oplyse noget om motivet, men gerningsmanden og den forurettede har en relation til hinanden. Politiet vil være synligt til stede i Aabenraa og Løgumkloster i forbindelse med den fortsatte efterforskning af hændelsen.

Anklagemyndigheden skal efterfølgende tage stilling til fremstilling i et grundlovsforhør.

Blokering af beløb på forbrugernes konti sker uden samtykke

0

Forbrugerombudsmanden har behandlet en række sager om virksomheders reservationer af beløb på forbrugernes konti og konstateret overtrædelser af betalingsloven og god skik. Virksomhederne ændrer praksis.

Hoteller har i en årrække reserveret beløb på forbrugernes betalingskort, så de er sikre på, at regningen bliver betalt ved hotelopholdets afslutning. De senere år har Forbrugerombudsmanden også modtaget klager over reservation af beløb i en række andre brancher, herunder blandt andet tankstationer, parkering og billeje samt ved køb i webbutikker.

Når beløb bliver reserveret på forbrugernes konti, mister forbrugerne rådigheden over de reserverede penge i den tid, hvor reservationen er opretholdt. Der sker altså en såkaldt formueretlig disposition over forbrugernes penge, og det kræver en aftale.

Ofte ved forbrugerne ikke, at der bliver reserveret et beløb på deres konti, og de kan derfor ikke have accepteret reservationen. Forbrugerne skal være klar over, at der sker en reservation af et beløb i forbindelse med betaling og have accepteret dette.

Der kan reserveres beløb, når forbrugerne betaler med internationale betalingskort som for eksempel Visa og MasterCard, men ikke ved betaling med Dankort.

Ofte har de forbrugere, som har klaget til Forbrugerombudsmanden, først opdaget, at der er reserveret et beløb, når de anvender deres betalingskort, og kortet bliver afvist. Det hænder, at det reserverede beløb på grund af tekniske fejl i betalingssystemet først bliver frigivet længe efter, at det skulle være frigivet, også selvom det endelige købsbeløb er blevet trukket fra forbrugerens konto.  

Forbrugerombudsmanden har behandlet en række sager, der er omtalt neden for, og har fortsat sager under behandling.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen siger:

– Tidligere var det navnlig de dyre hoteller, som forhåndsreserverede beløb på forbrugernes betalingskort til sikkerhed for betaling, men i dag blokeres beløb på forbrugernes konti ofte, fordi teknologien har gjort det muligt. Man må selvfølgelig kun foretage sådanne dispositioner over andres penge, hvis man har en aftale om det.

– I flere af de sager, som vi har behandlet, er der reserveret beløb, uden at forbrugerne har været klar over det. Reservationerne foretages derfor også uden forbrugernes accept.

– Det er alvorligt, når forbrugernes penge kan blokeres, uden de er klar over det og har accepteret det. Forbrugerne tror, de har flere penge til rådighed på deres konti, end de faktisk har. Det er naturligvis navnlig problematisk for den enkelte forbruger, når blokerede beløb ikke frigives rettidigt på grund af tekniske fejl.

DM-ugen vender retur med ny nye sportsgrene

0

Der er lagt op til en uforglemmelig sportsoplevelse, når DM-ugen vender retur til Aalborg den 22.-25. juni. Over 2.500 atleter i flere end 35 sportsgrene skal dyste om 200 danske mesterskaber. Ni sportsgrene er med for første gang – heriblandt beachvolleyball, bueskydning og golf.

DM-ugen fik sin debut i 2022 og blev en kæmpe succes, der er kommet for at blive. Det var her sprinteren, Kojo Musah, vandt finalen i 100-meter-løb, Cecilie Uttrup nappede guldet i enkeltstart og Thea Blomsterberg svømmede sig til flere guldmedaljer i bassinet. Alt sammen i den samme by, i de samme dage, foran hundrede tusind tilskuere.

Strandfest på kajen
I 2023 får sportsgrene som cykling, atletik og svømning selskab af blandt andet beachvolleyball, der udover at medbringe de absolut bedste danske beachvolleyspillere også inviterer til en sportslig strandfest, der i den grad vil få den centrale plads ved havnen til at koge over.

– En af de ting, der er så mega attraktivt ved beachvolley er, at vi kommer med en fest og et show. Det er en sportsgren med larm på sidelinjen, larm på banen og høj musik. Atleterne på banen laver fede ting, råber og er tændte. Vi glæder os helt vildt meget til at vise folk, hvad beachvolley kan. Vi glæder os til at dele vores kærlighed for sporten med alle de andre, der også er i Aalborg, fortæller Cecilie Køllner Olsen, der vandt sølv ved DM 2022. Hun har i alt deltaget i 12 danske mesterskaber og har vundet guld fire gange.

De øvrige otte nye sportsgrene er bueskydning, faldskærm, golf, kickboxing, kørestolsfodbold, petanque, skydning og triatlon.

Uventede oplevelser
DM-ugen kårer over 200 danmarksmestre og er en buffet af sport. Her blander olympiske idrætsgrene sig med mere ukendte sportsgrene, der kan levere oplevelser, der aldrig ryger i glemmebogen. I 2023 kan publikum blandt andet glæde sig til at opleve bueskydning på helt tæt hold, når recurvebuen spændes og pilene skærer gennem luften med flere hundrede meter i sekundet. Det sker, når finalerne rykkes til havnen, hvor også sidste års store publikumssucces, udspring fra Limfjordsbroen, gentages. Udover havneområdet vil flere end 15 venues være i brug, når godt 2.500 atleter dyster om DM-guldet.

Fakta om DM-ugen 2023

  • Aalborg den 22.-25. juni
  • + 35 sportsgrene
  • + 100 discipliner
  • + 200 medajlesæt
  • + 2.500 atleter og officials
  • 31 specialforbund
  • Se mere på dmugen.dk

Følg med live eller på DR
De mange danmarksmesterskaber i Aalborg kan opleves helt gratis fra 22.-25. juni – enten live eller når DR igen i år dækker begivenheden på DR1, DR2 og DRTV samt i Liga på P4.

Hvad er DM-ugen?
DM-ugen er et nyt og stort sport-event, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt. Et slags mini-OL på dansk grund.

Bag eventet står DIF – i tæt samarbejde med de mange specialforbund – og værtsbyen Aalborg, der også dannede rammen om DM-ugen 2022. DR er mediepartner på eventet.

Sportsgrene, der deltager i DM-ugen

Atletik*Kørestolsfodbold (para)
*BeachvolleyballMini-golf
Biathlon orienteringPadel
BillardPara-atletik
BowlingParadart
*BueskydningParasvømning
Cykling*Petanque
DansRally
DartRoning
El-hockey (para)Rugby
*Faldskærm*Skydning
Funktionel FitnessStyrkeløft
*GolfSUP (Stand up paddle)
High DivingSvømning (bane)
Hockey*Triatlon
JudoTennis
Ju-JitsuVægtløftning
*KickboxingWakeboard
KlatringÅbent vand (svømning)
Krolf 


*Nye sportsgrene i 2023

Grøn omstilling – en pengemaskine

0

Af Karsten Byrgesen, Nye Borgerlige, Fredericia Byråd og medlem af regionsrådet i Region Syddanmark

Det eneste grønne ved Fredericia er ligusterhække og kunstgræsbaner, hvis det står til investorer.

Vidste du at over 35%, altså en tredjedel af Fredericia kommunes areal består af veje, beboelse og industri. Udviklingen fortsætter med arealindvinding til både industri og nye boligområder. Dermed bliver grønt landskab vedvarende vekslet ud med asfalt, belægnings sten og gigantiske lagerhaller. Som kommune har vi planlagt den udvikling og, der er politiske aftaler på plads for de næste mange år. Der er sat en retning, som jeg som politiker og næstformand i Teknisk Udvalg, er en af hovedaktørerne i.

Det der ikke er planlagt for er, at den sparsomme natur vi har tilbage, skal bruges som investeringsobjekt af virksomheder, der under dække af ”grøn omstilling” bruger vores kommunes ægte grønne arealer som en kæmpe pengemaskine.

Regeringen ønsker antallet af solcelle arealer voldsomt udvidet ligesom, der skal rejses kæmpe vindmøller i alle landets kommuner. Fredericias broderlige andel tyder til at blive 8 styk. Hertil kommer det, der betegnes som en ”kæmpe solcellepark”. Kæmpe stor fordi den vil fylde det samme som 320 fodboldbaner eller samme område som 2285 villagrunde eller 4000 rækkehuse.

Mit valg er helt klart. Jeg vil hellere byde 4000 familier velkommen i nye huse i Fredericia end at se investorer pile af med kæmpe fortjenester på solceller.

Fredericia skylder ikke noget! Vi producerer mere energi end nogen anden kommune i Danmark, fordi vi med to veldrevne firmaer nemlig Crossbridge Raffinaderiet og Skærbækværket (el og varme), samlet set forsyner den danske befolkning. På et borgermøde i Skærbæk (24. januar) fik jeg en meget klar opfattelse af, at de tilstedeværende ikke ønskede kæmpevindmøller. Jeg gør heller ikke og derfor, er der behov for, vi som borgere giver vores mening til kende. Når I først bliver indkaldt til borgermøder, èr løbet kørt, beslutningerne èr taget og det er skuespil for resten. Afslutningsvis stemte jeg nej til etablering af brintfabrikken fordi energiforsyningen ikke var belyst på en troværdig måde. Det er den så nu og mine bekymringer er virkelighed. Kæmpevindmøller på sigt og solcellecentre var den sandhed der blev holdt skjult. Hertil kommer højspændingsmaster m.m.

Dødsfald Fredericia den 26. januar 2023

0

Judith Daubjerg Jensen, 1944-2023

https://gardeniablomster.dk/

Vidner efterlyses i sag om blufærdighedskrænkelse mod otte-årig

0

Nordjyllands Politi efterforsker stadig den sag, hvor en 8-årig skolepige tidligere i år, den 10. januar, blev udsat for et tilfælde af blufærdighedskrænkelse, idet en mand blottede sig over for hende på Abildstien ved Abildgårdskolen. Politiet mistænker samme mand for flere lignende forhold, og efterforskningsledelsen beder nu offentligheden om hjælp til at finde den formodede gerningsmand.

De pågældende episode fandt sted den 10. januar 2023 omkring kl. 11.00 om formiddagen, oplyser politikommissær Peter Skovbak Pedersen, der står i spidsen for efterforskningen.   

Den 8-årige pige opholdt sig i denne forbindelse sammen med andre børn fra sin klasse på Abildskolens område, hvor hun samlede skrald ind. Her stod hun på en vold, der vender ud mod Abildstien, og her så hun – på kort afstand – en mand, der blottede sig. Manden stod på den sti, der fører op til boligerne på Engparken 90-124.

Herefter forsvandt han fra stedet i ukendt retning. 
 
Den formodede gerningsmand beskrives som: 

• Mand
• 30-40 år
• 180-195 cm høj
• virkede solbrændt i ansigtet
• mørke pletter i ansigtet. 
• Iført en gråblå hue, grå jakke, der gik til livet, mellemblå jeans og sorte sko. 

Da sagen tidligere blev nævnt i offentligheden, modtog Nordjyllands Politi senere samme dag en anmeldelse fra en ung kvinde, der torsdag den 5. januar 2023, cirka kl. 21.10, ligeledes havde været udsat for et tilfælde af blufærdighedskrænkelse. Kvinden havde opholdt sig på en adresse på Elmevej i Frederikshavn, hvor hun gennem et vindue havde bemærket en mand, der blottede sig uden for vinduet. Her er følgende signalement givet:

• Mand
• 25-30 år
• 170-180 cm høj
• iført sort ”bomber”-jakke med hætte, grågrønne bukser med sidelommer.
• Medbragte en (sort) cykel. 

Politikommissær Peter Skovbak Pedersen siger:
 
– Vores mistanke er, at der kan være tale om samme mand i begge sager, ligesom vi har yderligere tre tilfælde af blufærdighedskrænkelse – de to helt tilbage fra december 2021 – hvor signalementerne passer på forholdet fra 10. januar i år.

Alle begået i Frederikshavn 

De øvrige tre forhold er mere præcist begået mandag 6. december 2021 kl. 18 på Engparken i Frederikshavn, mens det andet forhold er begået samme dag, cirka kl. 19, tæt ved søen ved Søparken i Frederikshavn. 

Det tredje forhold er begået noget senere: nemlig den 13. september 2022 omkring kl. 1540 på Abildstien ved viadukten ved flade Engvej. 

– Og da alle forholdene er begået inden for et snævert område i Frederikshavn,” fortsætter Peter Skovbak Pedersen:

– Vi har en formodning om, at gerningsmanden bor i området omkring gerningsstederne – eller i hvert fald har en anden tilknytning hertil.

Efterforsker massivt – ring gerne 114

Politikommissæren pointerer, at politiet i Frederikshavn i øjeblikket efterforsker sagen intensivt for at få skabt et gennembrud i efterforskningen, så den mistænkte i sagen kan blive pågrebet.  

– Vi ved, at sådan en sag kan skabe utryghed for mange borgere i lokalområdet, blandt andet skolebørn, forældre og ansatte på skolerne. Det er helt forståeligt. Derfor har vi tidligere iværksat en række tryghedsskabende tiltag, blandt andet har vores mobile politistation været i aktion, og vores forebyggelsesbetjente har patruljeret og har været, og er, i dialog med skolerne i området, fastslår Peter Skovbak Pedersen, der opfordrer alle med information i sagen om at rette til politiet på telefon 114.

Danmark skal have ny kvindelandstræner

0
Foto: DBUfoto / Anders Kjærbye

Kvindelandsholdet skal have ny landstræner, da Lars Søndergaard har besluttet at stoppe efter sommerens VM i Australien og New Zealand.

Lars Søndergaard har siden sin ansættelse i december 2017 ført Kvindelandsholdet til både EM og VM. Det er sket med flot fodbold og som ubesejret i både EM- og VM-kvalifikationen.

Når Kvindelandsholdet til sommer kæmper for Danmark til holdets første VM siden 2007, bliver det også Søndergaards sidste kampe i spidsen for de rød-hvide fodboldkvinder. 63-årige Lars Søndergaard har besluttet at stoppe som landstræner, når hans kontrakt udløber efter VM.

Peter Møller, fodbolddirektør i DBU, ser tilbage på Lars Søndergaards tid som landstræner med stor glæde:

– Lars har i de seneste fem år ikke kun været en fremragende landstræner, men også været omdrejningspunktet i udviklingen af både landsholdet og dansk kvindefodbold. Flere nye og unge, talentfulde spillere har fået deres gennembrud på landsholdet, og med fremadrettet, dynamisk og offensivt spil har Lars sammen med den øvrige stab og holdet leveret flotte resultater med kvalifikation til både EM 2022 og til det første VM for Kvindelandsholdet i 16 år.

– Der venter landsholdet et spændende halvår med forberedelse til sommerens VM-slutrunde. Jeg ved, at spillerne og alle os fra DBU vil gøre alt for, at Lars siger farvel til landsholdet og DBU på bedste vis, lyder det fra Peter Møller.

Lars Søndergaard er stolt over sine fem år i spidsen for Kvindelandsholdet:

– Jeg har haft en fantastisk tid, og det har været en stor ære at repræsentere Danmark. Det er en vemodig beslutning, og det er altid svært at finde det rette tidspunkt til at sætte punktum. Jeg stopper, fordi det føles naturligt, og fordi det giver mig en frihed efter VM til at overveje mine næste skridt – og jeg ser ikke et bedre tidspunkt at slutte af end efter et VM, siger Lars Søndergaard og fortsætter:

– Jeg har nydt et fantastisk samarbejde med spillerne og staben omkring holdet. Jeg er rigtig stolt over de resultater, vi har lavet sammen. Holdet bliver efterladt et godt sted, og jeg er sikker på, at der venter store oplevelser for holdet i fremtiden. Nu har jeg fuldt fokus på VM til sommer, som jeg glæder mig helt vildt til. Vi kommer til at give den alt, så vi får et mindeværdigt VM, siger Lars Søndergaard.

Lars Søndergaard har i skrivende stund stået i spidsen for Danmark i 53 kampe, hvor det er blevet til 136 mål og 31 sejre.

Arbejdet for at finde afløseren for Lars Søndergaard vil nu gå i gang.

DI: Danmark bør investere i energitunge virksomheder

0
(Foto: Søren Nielsen)

22 ud af 27 medlemslande i EU har iværksat støtteordninger til virksomheder, der er hårdt ramte af historisk høje energiregninger. Danmark er ikke et af de lande. Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, er bekymret for den skæve konkurrencesituation i EU, og kalder på danske ordninger.

Priserne på energi er øget dramatisk de seneste år. Både på EU-niveau og blandt Danmarks nabolande er der taget skridt for at håndtere forsyningssikkerheden og virksomhedernes energiomkostninger. 22 ud af 27 medlemslande i EU giver støtte til deres virksomheder. Det gør Danmark ikke. Det forringer danske virksomheders konkurrenceevne. Derfor efterlyser Dansk Industri nationale ordninger, der kan komme problemet til livs.

– I vores nabolande i EU pumper staterne milliarder ud til virksomheder, der er hårdt ramte af tårnhøje energiomkostninger. Det er europæiske virksomheder, der er i direkte konkurrence med danske. Det skal ikke være nemmere eller billigere, at drive virksomhed i Tyskland og Sverige, end i Danmark. Og derfor er der brug for nationale tiltag, og at staten investerer i de danske energitunge virksomheder, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.

Flere af DI’s medlemsvirksomheder med produktion andre steder i Europa og verden melder, at de vil rykke produktion helt eller delvist væk fra Danmark. Dette risikerer i sidste ende, at blive et permanent tab af danske arbejdspladser. Derudover svækker de høje energipriser virksomhedernes likviditet, hvilket undergraver deres muligheder for at investere i nye grønne løsninger. Dermed bliver vejen mod at nå de danske klimamål endnu sværere.

– Der er ikke tale om hjælp til virksomheder på grund af stigende priser, men at skabe lige konkurrencevilkår. Hvis vi ikke gør noget i Danmark, kan det få langsigtede konsekvenser, som bliver meget svære, at rette op på. EU har iværksat initiativer til at få bugt med udfordringerne, men værktøjskassen er ikke tilstrækkelig til at løse problemerne, siger Troels Ranis.

Meromkostningerne til el og gas for den samlede industri beløb sig til 19,2 mia. kr. i 2022, ifølge beregninger fra DI. Erhvervslivets samlede meromkostninger rundede 46 mia. kr. sidste år. Det er især virksomheder i fremstillings- og fødevareindustrien, der er særligt ramte af de stigende energiomkostninger. Disse industriers likviditetsgrad er samtidig ringere, end andre brancher, hvilket gør det vanskeligt for dem, at investere i eksempelvis grøn omstilling.

– Ordningerne til virksomhederne skal være midlertidig og målrettet dem, der har de sværeste konkurrencevilkår, og som ikke bare kan investere sig ud af problemet. Det gælder især fremstillings- og fødevareindustrien, som er ekstra pressede i øjeblikket. Vi kunne godt tænke os en model a la den tyske og svenske, siger Troels Ranis.

Både Tyskland og Sverige kompenserer virksomheder for høje energiomkostninger. En dansk model kan tage udgangspunkt i omfanget af konkurrencetabet, som virksomhederne oplever som følge af de høje energipriser. Samtidig bør virksomhederne forpligtes til at gennemføre det klimasyn, der er politisk vedtaget i grøn skattereformaftalen fra juni 2022, så vi sikrer den grønne omstilling.

Cyklist kørt på sygehus efter sammenstød med bil i Fredericia

Cyklist kørt på sygehus efter sammenstød med bil i Fredericia

0
En 61-årig kvinde på cykel blev onsdag morgen kørt til Odense Universitetshospital efter et færdselsuheld på Lumbyesvej i Fredericia. Uheldet skete klokken 06.47. »En bil...