Aldi i Fredericia holder ophørsudsalg med store rabatter. Kunderne kan spare helt op til 70 % på alle varer* i butikkens sidste åbningsuge. Butikken har sidste åbningsdag torsdag den 9. februar 2023
Gør et kup fra fredag d. 3. februar
Aldi på Treldevej 86 i Fredericia lukker i uge 6. I butikkens sidste uge vil der være store rabatter på alle varer i butikken med få undtagelser*. Det gælder både dagligvarer og al non-food, eksempelvis køkkenudstyr, tøj og boligtekstiler.
Hvor længe tør du vente?
Ophørsudsalget starter fredag d. 3. februar med minus 30 % på alle varer i hele weekenden. Mandag og tirsdag er der halv pris på alt, og i butikkens sidste åbningsdage onsdag og torsdag er der 70 % rabat, så længe lager haves. Rabatten fratrækkes ved kassen, og varer købt under ophørsudsalg kan ikke returneres.
Der vil ikke være fuldt sortiment i butikken i den sidste uge, og tilbud fra Aldis ugentlige tilbudsavis gælder ikke i butikker med ophørsudsalg.
Farvel og tak efter 45 år
ALDI åbnede den første danske butik i 1977 som den første discountkæde i Danmark. Men efter 45 år siger Danmarks første discountkæde nu farvel.
– Jeg vil gerne sende en stor tak til alle vores loyale kunder og en særlig tak til vores dedikerede og dygtige medarbejdere, som er rygraden i Aldi. Vi håber at se en masse kunder i butikken i de sidste dage, hvor man kan gøre en rigtig god handel med først 30 %, så 50 % og til sidst 70 % rabat på alle varer, siger adm. direktør i Aldi Danmark, Finn Tang.
Størstedelen af Aldis butikker er fortsat åbne. Se adresse og åbningstider for alle butikker på aldi.dk/find-butik og læs mere om vores ophørsudsalg på aldi.dk/ophoers_udsalg
– Følgende varegrupper gives der ikke rabat på: Tobak, modermælkserstatning, håndkøbsmedicin, magasiner og aviser. Der betales fuld pant på drikkevarer.
Der er god grund til optimisme set med Kolding Kommunes briller, når kommunen sammenligner sig med resten af landet i forhold til daginstitutioner.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har spurgt alle forældre til børn i kommunale og selvejende dagtilbud om deres grad af tilfredshed, og her fremgår det, at Kolding Kommune samlet set ligger i den bedste 1/4 blandt de 98 kommuner. Kigger man alene på børnehaverne, er der tale om en 6. plads til Kolding Kommune.
Minimumsnormeringerne er allerede på plads i Kolding Kommune, og byrådet har en forpligtelse til og en ambition om, at kommunen som minimum forbliver på det gode niveau.
Over de næste 6 år har byrådet desuden besluttet at tilføre 248 millioner kroner til området. De skal specifikt gå til at udvide kapaciteten, således at pasningsgarantien overholdes – samt til nye daginstitutioner, så alle børnefamilier i videst muligt omfang har et dagtilbud til deres børn i nærområdet.
Formand i udvalget for børn og uddannelse, Hans Holmer, læser tallene som en klar indikator på, at både medarbejdere og ledelse ude i de enkelte daginstitutioner gør et rigtig godt stykke arbejde hver eneste dag.
– Et er, at vi fra byrådets side selvfølgelig forsøger at sikre så høj kvalitet som muligt, noget andet er forældrenes oplevelse. Derfor er jeg meget tilfreds med, at forældre i Kolding Kommune giver så pæne vurderinger. Det er også et stort skulderklap til medarbejdere i vores daginstitutioner, siger Hans Holmer.
Det er udvalgsformandens forventning, at de kommende investeringer på længere sigt vil kunne aflæses i endnu bedre kvalitet.
– For uanset vores fagligt dygtige personale kan vi ikke komme udenom, at økonomien naturligvis også spiller en betydelig rolle. Investeringerne skal netop gå til at skabe de bedst mulige rammer på området i hele kommunen, siger han og tilføjer:
– Med kapacitetsudvidelserne er vi med til at leve op til pasningsgarantien i Kolding Kommune, og vi bliver dermed en endnu mere attraktiv kommune at bo i for børnefamilier.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia Avisen
Hvis man har tænkt sig at køre bil fra morgenstunden, så bør man være forsigtig, da der kan være glatte veje på flere steder i landet. Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.
– Mange danskere er vågnet op til et landskab dækket af frost. Han siger, at det bliver en kølig dag med temperaturer, der kun langsomt vil stige over frysepunktet, op til 2-3 grader, siger vagthavende meteorolog ved DMI, Klaus Larsen, til Ekstra Bladet.
Selvom det er koldt, er der god mulighed for at nyde dagen udendørs, da det bliver en pæn dag med masser af sol, dog kan der være nogle skyer omkring Østersøområdet, som kan drille bornholmerne især i formiddagstimerne og i perioder.
Vildsund-baserede Hanstholm Køkken, som har omkring 20 butikker i hele landet, lukker. Medarbejderne blev informeret om torsdag, og det forventes, at virksomheden snart vil blive behandlet under konkursbehandling, skriver jv.dk.
Investorerne i Brygge Partners 1, herunder erhvervsfolk som advokat Peter Kirk Larsen, fiskeskipper Niels Arne Hounisen, Jens Munch og arvingerne efter Henning G. Kruse, som har været mindretalsaktionærer i Hanstholm Køkken, står nu til at miste deres investeringer samt yderligere finansiering i form af ansvarlig lånekapital.
– Markedet er helt gået i stå, og selskabet er ramt på det værste tidspunkt, og at det har været umuligt at finde en løsning for en bæredygtig fremtid i samarbejde med de øvrige aktionærer eller et salg af virksomheden, udtaler Administrerende direktør i Brygge Partners, Kent Ernst Hansen, til JydskeVestkysten.
Medarbejderne i Hanstholm Køkken blev sendt hjem og butikkerne. Køkkenkæden blev oprindeligt etableret i 1968 og har siden 2018 ekspanderet med et mål om at blive landsdækkende.
Hanstholm Køkken-butikkerne i Aalborg, Svendborg og Frederikshavn er undtaget fra lukningen, da de er selvstændige. Butikken i Aalborg er åben i dag, mens butikkerne i Svendborg og Frederikshavn er lukket i dag, men vil genåbne i morgen.
– Vi arbejder hen fortsat hen imod at finde alternative løsninger, oplyser Preben Abildgaard fra Hanstholm Køkken i Aalborg til Ekstra Bladet.
Sebastian Frandsen blev onsdag præsenteret i Fredericia Håndboldklub. Det er en tilgang, der giver genlyd, og ikke mindst en tilgang, der fra næste sæson kan sende FHK helt op i toppen af dansk håndbold.
Et håndboldhold står og falder tit med gode målmandspræstationer. Når Thorsten Fries står godt for FHK, så har det oftes givet et eller flere point på kontoen, men har han ikke ramt dagen, så har det været et problem.
Hverken Emil Tellerup eller Kim Sonne har vist sig at være fuldgode erstatninger for Thorsten Fries. Både Tellerup og Sonne er at finde i den lave ende i redningsprocenterne, og det gør derfor et stort udslag, når Fries ikke har ramt dagen i målet. Derfor har FHK ønsket at forstærke sig yderligere på målmandsposten, hvor de fra næste sæson kommer til at have to keepere, der hører til blandt de bedste i ligaen.
Inden Sebastian Frandsen skiftede til Porto i sommeren 2021 var han over en årrække en af de bedste keepere i den danske liga. Fire sæsoner i træk var han at finde i top-5 målt på højeste redningsprocent i den danske liga, og i den ene af sæsonerne, i 2019/20, var han ligaens bedste keeper set over en hel sæson med en redningsprocent på 38,9 procent.
Der er derfor tale om en meget stor kapacitet, der kommer til FHK. Det er målt ud fra et sportslige perspektiv den bedste signing, som FHK har lavet i nyere tid. Tilgangen af Frandsen vil betyde, at FHK ikke er afhængige af, at Thorsten Fries i hver kamp skal levere mirakler, og over en sæson vil det være en stor fordel, at der er to keepere med et meget højt niveau.
Foruden tilgangen af Sebastian Frandsen, kommer også Sebastian Henneberg til FHK. Holder han sig skadesfri, vil Henneberg også gå hen at blive en profil i FHK-trøjen. Der begynder derfor for alvor at være handling bag de ambitioner, som Fredericia Håndboldklub har. Kan man, udover Frandsen og Henneberg, få hentet endnu mere kvalitet ind, begynder det for alvor at lugte af metal i Fredericia.
Det er en romantisk tankegang at have spillere, der har været med på hele rejsen, men vil man med til tops, skal der mere til. FHK er ved at skære ind til benene af det overflødige på holdkortet. Den nemme løsning ville være at hente topspillere til hver position allerede nu, og med de økonomiske muskler, der er i FHK, ville det også være muligt, men i stedet har klubben valgt en sund vej, hvor man opbygger et stort sponsornetværk, gearer organisationen bag stille og roligt op, og lader det hele vokse i takt med hinanden uden at forhaste noget. Andre klubber har tidligere begået en fejl med at hente dyre stjerner uden at være gearet til det, for derefter at gå nedenom og hjem med et brag. Det vil FHK ikke. I stedet har man kunnet se fredericianerne udvikle på spillere som Martin Bisgaard og Rasmus Meyer, der har været med på hele rejsen fra 1. division, og den dag i dag er profiler på FHK’s hold, der efter planen ude i fremtiden skal spille med helt oppe i toppen af dansk håndbold.
I denne omgang er flere spillere angiveligt på vej, og uanset om det er på den høje hylde, som Sebastian Frandsen er fra, så er tilgangen af den 204 cm høje keeper med til at sende Fredericia Håndboldklub med op, hvor det er allersjovest.
Omfanget af svigtede kaniner får Dyrenes Beskyttelse til at opfordre til at pause avlen. Danskerne skal tømme internaterne i stedet for, lyder det fra foreningen.
De bliver ved med at dukke op. Forladt i skove, kasser, bure, sportstasker, på landeveje og andre steder hvor de ikke burde være. Kaninerne har siden 2021 været det andet mest udbredte dyr på Dyrenes Beskyttelses internater, og internaterne må løbende udvide deres kaninafdelinger for at kunne følge med.
Overpopulationen af kaniner, får nu Dyrenes Beskyttelse til at opfordrer til at private droppe avl, så længe internaterne er fyldt op med kaniner. Hvis kaninkrisen skal afhjælpes, skal de kaniner der allerede sidder og venter på nye hjem, adopteres ud.
– Vores ønske er, at dem der har kaniner, sørger for at de ikke formerer sig. Enten ved at holde hanner og hunner adskilt eller ved at få dem neutraliseret. Der er simpelthen ikke et marked for at afsætte kaninunger, og de fleste af unger ender derfor med at sidde alene i små bure, eller komme ind på vores internater, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er plads til flere, siger Karina Fisker, internatchef i Dyrenes Beskyttelse.
Vi står i en populationskrise
I 2022 modtog Dyrenes Beskyttelse 835 kaniner, fordelt på foreningens 10 internater, men mange flere kaniner lever under dårlige forhold.
Den nyeste undersøgelse viser at der lever 160.000 kaniner i private hjem i Danmark, hvoraf 71 procent lever i bur. 61 procent af disse kaniner er ovenikøbet anskaffet som et kæledyr til børn og unge under 17 år, og når børnene mister interessen for dyrene, så vil forældrene gerne af med dem igen.
Kaniner kan blive op til 15 år gamle og i den periode kan mange børn nå at flytte hjemmefra, og så står forældrene tilbage med den daglige pasning af kaninerne.
– Vi står i en populationskrise med kaniner. Der er alt for mange kaniner, i forhold til hvor mange mennesker der reelt ønsker at holde kanin. Vores kaniner sidder i lang tid på internaterne og venter på nye hjem, og flere ønsker samtidig at komme af med deres kanin, siger Karina Fisker.
Knap 100 kaniner søger nyt hjem
Der sidder netop nu næsten 100 kaniner som venter på at finde nye hjem, og kaninerne sidder i gennemsnit 58 dage før de adopteres. For at kunne tage imod nye kaniner, er det nødvendigt at dem der allerede venter på nye hjem, kommer afsted.
Vejdirektoratets foreløbige estimat over ulykkestal viser, at 154 personer blev dræbt i trafikken i 2022. Det er flere dræbte end i 2021, som var præget af corona, men tallene peger samtidig på, at færre blev dræbt i 2022 end alle øvrige år, siden ulykkesstatistikken begyndte i 1930.
Selv om 2022 var et år næsten uden coronarestriktioner, og trafikniveauet derfor stort set var tilbage på samme niveau som 2019, viser de foreløbige tal fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken sidste år var lavere end før pandemien.
Tallene viser, at 154 personer blev dræbt i trafikulykker i 2022, mens omkring 2.800 kom til skade. 154 dræbte er færre dræbte end alle år før 2021, hvor der er blevet opgjort dræbte i trafikken.
De foreløbige ulykkestal er baseret på et estimat ud fra de ulykker, der er rapporteret indtil nu. Den endelige registrering af alle ulykker bliver foretaget i løbet af foråret, og Vejdirektoratet melder de endelige tal ud i det sene forår.
Fortsat lavt antal dræbte
Årene 2020 og 2021 var nogle ret særlige år i trafikken, da coronarestriktioner og generel nedsættelse af samfundsaktiviteten resulterede i mindre trafik på de danske veje. Det er derfor ikke helt uventet, at antallet af dræbte kunne risikere at blive en smule højere i 2022. Der er dog stadig tale om et historisk lavt niveau af trafikdræbte.
For blot 20 år siden blev der dræbt mere end 400 personer hvert år på de danske veje, så i løbet af denne periode er det lykkedes at få antallet af dræbte mere end halveret, selvom trafikken i samme periode er steget. Der ligger dog fortsat et arbejde med at nå Færdselssikkerhedskommissionens mål om 90 eller færre trafikdræbte i 2030.
Hastigheden på vejene faldt
Vejdirektoratets hastighedsmålinger viser, at gennemsnitshastigheden på de store veje er lavere i 2022, end den har været både i årene under coronapandemien, men også i forhold til 2019. Det er ikke muligt at sige med sikkerhed, at der er en sammenhæng mellem det og det lave antal dræbte, men generelt har en lavere gennemsnitshastighed en positiv effekt på trafiksikkerheden.
Det skyldes dels, at en andel af ulykkerne bliver forhindret blandt andet på grund af en kortere reaktions- og bremselængde og dels, at en andel af de ulykker, der sker, bliver mindre alvorlige på grund af lavere kollisionshastigheder.
Afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen, Trafiksikkerhed og Cykling i Vejdirektoratet, siger: – Det er menneskeligt at fejle, og som trafikant begår vi fejl. Derfor er det vigtigt, at vi hjælper trafikanterne til at have en god adfærd på vejene, det gør vi blandt andet ved en sikker og letforståelig infrastruktur.
I Rådet for Sikker Trafik er der glæde over udviklingen.
Administrerende direktør Mogens Kjærgaard Møller, Rådet for Sikker Trafik, siger: – I Rådet for Sikker Trafik arbejder vi hver dag for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken herhjemme, og vi glæder vi os over den positive udvikling i 2022. Men vi er ikke i mål, for hver evig eneste dag er der fortsat mange mennesker, der enten bliver dræbt eller kommer til skade i trafikken. Dette skyldes i langt hovedparten af tilfældene dårlig adfærd i form af uopmærksomhed, for høj fart eller indtagelse af alkohol. Der er grund til at glædes over udviklingen, men samtidig bruge den som motivation til at fortsætte det målrettede arbejde mod at komme endnu længere ned i antal af dræbte og tilskadekomne. Og det bedste middel starter med, at vi alle kigger på og forholder os til vores egen adfærd i trafikken.
Også i Færdselsstyrelsen vil man fortsætte med at have fokus på at øge trafiksikkerheden.
Direktør Stefan Søsted, Færdselsstyrelsen, siger: – Det glæder mig, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken er historisk lavt samtidig med, at vores mobilitet er normaliseret efter pandemien. Jeg hæfter mig ved, at gennemsnitshastigheden på de store veje er lavere i 2022 – det er positivt for trafiksikkerheden. I Færdselsstyrelsen fortsætter vi arbejdet med at øge trafiksikkerheden og har fortsat fokus på, at de nye bilister på vejene er sikre og opmærksomme i trafikken.
Hos Midt- og Vestsjællands Politi fortsætter man indsatsen med politiets kontrolarbejde.
Vicepolitiinspektør Thomas Tarpgaard, Midt- og Vestsjællands Politi, siger: – Det er stadig ambitionen, at antallet af trafikdræbte skal længere ned. Og der er heldigvis mange faktorer, der hjælper os med at nå det mål, blandt andet lavere gennemsnitshastighed og mere sikre biler. Politiets kontrolarbejde, hvor vi især sætter ind over for dem, der kører for stærkt, er påvirkede eller er uopmærksomme, sigter mod at vi både griber ind over for de farligste bilister og øger bevidstheden hos befolkningen om værdien af at køre sikkert i trafikken.
Fakta om ulykkestallene for 2022
Ulykkestallene stammer fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik, der bliver udarbejdet på baggrund af indberetninger af trafikulykker fra politiet.
Såvel politiets rapportering som vejmyndighedernes behandling af indberetningerne pågår fortsat, og tallene for 2022 vil først være endeligt opgjort i begyndelsen af forsommeren. Der er derfor her tale om et estimat ud fra de foreløbige tal.
Tre erhvervsprofiler står som arbejdsgruppen bag rapporten. Men 1956 sider mødemateriale fra Fredericia Kommune viser, at det var direktionen, der tilrettelagde forløbet, producerede analyserne...