8.9 C
Copenhagen
fredag 19. december 2025

Sådan fordeles magten i Middelfart

0
Sådan fordeles magten i Middelfart

Middelfart Byråd har indgået en bred konstitueringsaftale, hvor alle partier får del i magten. Venstre får borgmesterposten, men Socialdemokratiet og de mindre partier står med de tunge faglige poster.

Da Middelfart Byråd satte sig til bords for at konstituere sig for perioden 2026–2029, var det uden drama, uden taktiske magtkampe og uden de sædvanlige opgør, der følger i kølvandet på et kommunalvalg. Alligevel er det, der er sket, både historisk, strategisk og bemærkelsesværdigt: Et samlet byråd på tværs af ni partier har fordelt magten i Middelfart – og ingen står udenfor.

Venstres Anders Møllegård blev valgt som borgmester i enighed. Socialdemokratiets mangeårige borgmester Johannes Lundsfryd Jensen træder et skridt tilbage og overtager formandsposten i Teknisk Udvalg. Dansk Folkeparti får 2. viceborgmesterposten, og formandsposterne i de stående udvalg fordeles bredt mellem partierne: SF, Enhedslisten, Venstre, Socialdemokratiet og Danmarksdemokraterne. På papiret ligner det en fredsaftale. I realiteten er det en omhyggeligt kalibreret magtdeling, hvor alle får noget – og ingen får alt.

Venstre får borgmesterkæden – men ikke kontrollen

Venstre sidder nu på borgmesterposten og både 1. og 2. viceborgmester (sammen med DF). Partiet får også formandsposterne i Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget. Det giver Venstre de klassiske velfærdsområder, hvor drift, økonomi og hverdagsservice fylder mest.

Men i Økonomiudvalget – kommunens egentlige kraftcenter – er billedet anderledes. Her sidder Venstre med to pladser, mens Socialdemokratiet sidder med tre. Resten af pladserne er fordelt mellem seks andre partier, og flertal kan kun opnås gennem brede, skiftende alliancer.

Det giver Møllegård borgmesterkæden – men ikke magtmonopolet. Socialdemokratiet mister toppen – men får maskinrummet. Det mest interessante magtpunkt ligger i, hvad Socialdemokratiet faktisk har fået. Johannes Lundsfryd Jensen bliver formand for Teknisk Udvalg, som styrer:

– byudvikling
– lokalplaner
– infrastruktur
– høje anlægsbudgetter
– erhvervsområder
– havne- og kystnære udviklingszoner

I kommunalpolitik er Teknik-udvalget ofte dér, hvor den langsigtede retning sættes. Med Lundsfryd som formand bevarer Socialdemokratiet en stærk position i kommunens centrale maskinrum – selv uden borgmesterkæden.

Partiet har også tre pladser i Økonomiudvalget, en fast hånd på skole- og kulturpolitikken samt en tung rolle i Social- og Sundhedsudvalget. Det giver Socialdemokratiet en bred strukturel magt, som rækker langt ud over titlen som “ikke-borgmesterparti”.

Mindre partier får tunge poster – og bliver nøglespillere

Et af de mest opsigtsvækkende elementer i konstitueringen er fordelingen af formandsposter:

– Enhedslisten: Formand for Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget – en af tidens mest strategiske poster.
– SF: Formand for Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget – et værdipolitisk stærkt område.
– Danmarksdemokraterne: Formand for Skoleudvalget – en tung og profilskabende post.
– Dansk Folkeparti: 2. viceborgmester – symbolsk status, men uden tung drift.
– Liberal Alliance og Alternativet får vægtige roller i udvalgene og Økonomiudvalget.

Dermed bliver de mindre partier ikke kun støttehjul, men nøglespillere, der skal med i alle flertal.

Middelfart går nu ind i fire år med samarbejde på papiret – og sandsynligvis opgør i kulissen.

Magten er delt, ikke samlet

Konstitueringen i Middelfart er mere end et magtskifte. Det er en magtdeling, der fremhæver tre ting: Borgmesterkæden har skiftet hænder – men ikke magtens tyngdepunkt. Socialdemokratiet har sikret sig strategisk indflydelse på udvikling og økonomi. Mindre partier har fået deres største ansvar i årtier. Så selvom alle underskrifter står på samme papir, er magten alt andet end flad. Den er fordelt – og måske mere raffineret end nogensinde.

Læs den samlede konstituering her

Leder: Når staten vil bestemme, hvem der må tale højt

0
Leder: Når staten vil bestemme, hvem der må tale højt

Det er efterhånden et levn fra en svunden tid at tale om ”netmedier”, som om digitale publiceringsplatforme var noget særligt, nyt eller anderledes. I dag er alle medier digitale. Aviser, magasiner, radio, tv, influencers, aktivister, kommunale presseafdelinger. Hele den offentlige samtale foregår online – og derfor giver det mindre og mindre mening at opdele aktører i kategorier, som boligblokkene i et gammelt medielandskab.

Men det er præcis den opdeling, den nye aftale om medieansvar bygger videre på.

Regeringen og et flertal i Folketinget hævder, at aftalen skal beskytte demokratiet mod misinformation og børn og unge mod skadeligt indhold. Intentionen kan man dårligt være uenig i. Men reguleringen skaber en ny virkelighed, hvor staten afgør, hvem der får lov til at kommunikere frit – og hvem der skal stå ret.

Lad os være helt tydelige:
Denne leder er ikke et tuderi fra et medie, der føler sig klemt.
AVISEN er tilmeldt Pressenævnet. Vi kommer ikke under medieombudsmandens nye sanktionsregime. Vi får ingen bøder, ingen påbud om genmæle, ingen sager ført af staten. Vi får endda lettere adgang til domme og kendelser. Vi står – i systemets øjne – på den rigtige side af hegnet.

Men netop derfor er det vigtigt at sige det højt:
Den nye aftale er ikke blot en teknisk justering. Det er en forskydning af magtbalancen i den offentlige samtale.

For mens etablerede medier fortsat kan arbejde uforstyrret, rammer aftalen alle dem, som ofte har været første led i at bringe ubehagelige sandheder frem: borgere, der dokumenterer lokale sager. Aktører, der udfordrer embedsværker. Aktivister, der følger pengestrømme. Influencers, der når tusindvis af unge. Små medier uden store redaktioner.

De skal nu leve op til en statsligt defineret norm om ”god offentliggørelsesskik”, som kan udløse bøder, sletninger, retssager og tvungne genmæler. Et elastisk begreb, der i praksis giver myndighederne mulighed for at regulere ytringer, som ikke er tilpas redelige, tilpas dokumenterede eller tilpas stilfærdige.

Intentionen er at dæmme op for misinformation. Men konsekvensen er en offentlighed med to ytringsrettigheder: én til dem indenfor systemet, og én til dem udenfor.

Og spørgsmålet er, hvem der i længden får sværest ved at fortælle sandheder, som magthavere ikke bryder sig om.

For AVISEN ændrer aftalen intet. Men for borgerne – dem, der traditionelt har været ventil og korrektiv i demokratiet – kan risikoen blive større. Ikke nødvendigvis fordi de tager fejl, men fordi staten nu står klar til at vurdere, om deres tone, form eller dokumentation er ”i orden”.

Når staten regulerer, hvem der må tale højt, og hvordan de skal gøre det, er det ikke kun misinformation, der dæmpes. Det kan også blive kritikken.

Og derfor er denne aftale værd at diskutere – ikke for vores skyld, men for alles.

Kolding får nyt busnet: Gratis buskørsel på søndag når nye ruter tager over

0
Kolding får nyt busnet: Gratis buskørsel på søndag når nye ruter tager over

Når Kolding vågner søndag den 14. december, bliver det til et markant anderledes bybusnet end det, borgerne kender i dag. Nye ruter, nye rutenumre og et mere direkte netværk træder i kraft, og for at gøre overgangen lettere tilbyder kommunen gratis buskørsel hele dagen.

Det nye busnet er den største ændring i flere år og indebærer væsentlige omlægninger – især i Bramdrupdam. Her vil passagererne i den sydlige del af bydelen opleve længere til nærmeste stoppested. Til gengæld bliver området omfattet af et nyt flexrute-tilbud, hvor man kan bestille transport mellem Bramdrupskovvej ved Kirsebærvej og busterminalen uden fast køreplan.

Målet med det nye system er klart: mere direkte forbindelser, flere afgange og et enklere bybusnet, der gør det mere attraktivt at vælge bussen.

Kolding får fremover to A-ruter – en nord-syd og en øst-vest – der betjener byens vigtigste destinationer som storcentret, Kolding Sygehus, store boligområder og uddannelsesinstitutioner. De to linjer er højfrekvente og kører fire gange i timen i dagtimerne og to gange i timen om aftenen og i weekender.

De øvrige fire ruter dækker resten af byen og kører halvt så ofte som A-ruterne. Blandt de nye initiativer er også en pendlerlinje, der forbinder busterminalen med arbejdspladserne i Lilballe-området i det nordlige Kolding. På de regionale og lokale ruter sker der enkelte tilpasninger – blandt andet for ruterne 103, 207 og 254.

De nye køreplaner kan ses på sydtrafik.dk/kolding, og trykte køreplaner er tilgængelige i Borgerservice og på biblioteket.

Ændringerne har allerede skabt debat, og flere borgere har rejst spørgsmål om konsekvenserne for hverdagsmobiliteten. Det bliver nu taget op politisk.

»Vi har naturligvis noteret alle de punkter, der har været debat om. Politikerne har bedt os undersøge, om det på kortere sigt kan lade sig gøre at foretage nogle justeringer af det nye busnet, hvor vi bedst muligt imødekommer det, som borgerne har efterlyst. Det kikker vi nu på,« oplyser Mads Astrup, anlægs- og driftschef i Kolding Kommune.

En grundig evaluering er allerede planlagt om et år, men kommunen åbner nu for mulige justeringer tidligere, hvis det vurderes nødvendigt.

Store havkorridorer på vej: 9,8 millioner kroner skal genskabe havnatur ved Trelde Næs

0
Store havkorridorer på vej: 9,8 millioner kroner skal genskabe havnatur ved Trelde Næs

Fredericia Kommune er klar til at tage et af sine mest ambitiøse skridt i kampen for et sundere Lillebælt. Med 9,8 millioner kroner fra Havnaturfonden og Den Danske Naturfond kan kommunen, Naturpark Lillebælt og Sund Vejle Fjord nu gennemføre et omfattende havnaturprojekt ud for Trelde Næs og Flansbæk Strand. Projektet bliver en nøglebrik i naturstrategien »Vores Natur i Fredericia«, hvor forbedring af kyst- og havmiljø står som et af de mest centrale indsatsområder.

Midlerne gør det muligt at etablere store, sammenhængende revstrukturer, der skal fungere som blå korridorer for livet under vandoverfladen. Stenrev og muslingebanker er fundamentet for et varieret havmiljø, og netop disse strukturer er forsvundet mange steder i både Lillebælt og Vejle Fjord.

»Det er en meget glædelig nyhed, at havnaturen får et løft med store sammenhængende rev. I Fredericia er vi meget opsatte på at skabe forbedringer i Lillebælt og Vejle Fjord,« siger Tommy Rachlitz Nielsen, formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget.

Fra 2026 til 2028 skal der udlægges 15.000 tons sten og 200 tons muslinger fra Kasser Odde Flak i øst og videre langs kysten mod Trelde Næs og Flansbæk Strand. Målet er tydeligt: at genskabe tabte levesteder og skabe forbindelse mellem marine områder, der i dag er fragmenterede og biologisk pressede.

Forundersøgelserne er finansieret af Fredericia Kommune og danner grundlaget for, at projektet nu kan realiseres. Genopretningen indgår som et hovedspor i naturstrategien, der skal sikre både naturværdier, friluftsliv og et mere robust havmiljø i de kommende årtier. Projektet ved Trelde Næs er tænkt som en model for fremtidige marine initiativer, der kan bidrage til at genskabe biodiversitet langs hele kommunens kystlinje.

Ambitionen rækker langt ud over de konkrete revkonstruktioner. Projektet skal styrke biodiversiteten her og nu, men også forbedre vandkvaliteten og skabe modstandsdygtige naturkorridorer, der kan binde Lillebælt og Vejle Fjord sammen i et mere sammenhængende havøkosystem.

Med støtten fra fondene tager Fredericia et stort skridt i retning af at genskabe en havnatur, der i årtier har været under pres. Og hvis alt går efter planen, bliver Trelde Næs et af de steder, hvor havets genopretning for alvor tager fart.

Samtidig er projektet en del af en langt bredere regional indsats. Naturpark Lillebælt – hvor Fredericia, Middelfart og Kolding samarbejder – har sammen med Sund Vejle Fjord og Syddansk Universitet fået tilsagn om næsten 10 millioner kroner til at skabe en økologisk forbindelse mellem Lillebælt og Vejle Fjord. Her skal nye stenrev og biogene rev kobles til eksisterende ålegræsforekomster og spredte sten på havbunden. Ifølge Naturparken er formålet at binde havområderne sammen i én sammenhængende marin struktur, hvor biodiversiteten kan få bedre betingelser på tværs af kommunegrænser og fjorde. Projektet ved Trelde Næs indgår dermed som et centralt led i et større arbejde for at genetablere tidligere levesteder og styrke havmiljøets robusthed i hele regionen.

Tre mænd dømt for groft røveri

0
Tre mænd dømt for groft røveri

Tre mænd på 21, 21 og 26 år er ved Retten i Kolding blevet idømt fængselsstraffe for i forening at have begået et røveri i et privat hjem den 10. oktober 2024 på en adresse i Ødsted i Vejle Kommune. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Mændene blev også dømt for at have overtrådt straffelovens § 245 om legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, herunder forsøg herpå. Ifølge politiet blev den ene 21-årige desuden dømt for at have været i besiddelse af en pistol med tilhørende skarp ammunition.

»Han blev i alt idømt fængsel i 4 år og blev fængslet efter dom. Den dømte ankede dommen til frifindelse i det ikke erkendte omfang og subsidiært til formildelse,« skriver politiet.

I samme sag blev den anden 21-årige mand idømt fængsel i 1 år og 8 måneder. Straffen blev fastsat som en tillægsstraf til en tidligere dom på fængsel i 4 måneder. Denne dømte udbad sig betænkningstid.

Politiet oplyser endvidere, at den 26-årige mand er dømt, men ikke fremgår de nærmere strafudmålinger i opslaget.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis opslag på X tirsdag den 9. december 2025.

Forurettet sprayet i ansigtet under indbrud – politiet efterforsker voldeligt opgør

0
Forurettet sprayet i ansigtet under indbrud – politiet efterforsker voldeligt opgør

En indbrudssag i Svendborg udviklede sig mandag dramatisk, da en gerningsperson sprayede en forurettet i ansigtet under et opgør på Engdraget. Episoden står som døgnrapportens mest alvorlige hændelse, der også tæller spirituskørsel i Ejby og flere indbrud på Fyn.

I Ejby på Store Landevej kørte en personbil mandag klokken 05.40 i grøften. Føreren, en 53-årig udenlandsk mand, blev sigtet for at køre bilen i påvirket tilstand med spiritus over det tilladte.

I Faaborg blev der anmeldt et indbrud på Damtoften, hvor gerningsmanden er kommet ind gennem et vindue og har stjålet smykker og kontanter.

Langeskov i Kerteminde Kommune var ramt af to indbrud. På Gyldenlund skete indbruddet formentlig via et ulåst vindue, mens et andet indbrud på Clematisvænget blev begået gennem en knust rude i en dør. I begge sager mangler der fortsat overblik over de stjålne genstande.

I Odense N blev der anmeldt et indbrud på Brittavej, hvor et vindue er blevet brudt op. Her er det endnu uklart, hvad der er stjålet.

Odense centrum bød også på flere sager. På Kongensgade blev en pung stjålet fra en persons lomme. Pungen indeholdt både kort og en nøgle. Senere blev en 30-årig mand sigtet på Filosofgangen for at føre bil under påvirkning af alkohol over det tilladte, og samme sted fem minutter senere blev en 28-årig mand sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

Svendborg havde to indbrudsanmeldelser mandag. I Stenstrup på Birkevænget skete indbruddet via et knust vindue, hvor smykker og kontanter blev stjålet.

Den mest alvorlige sag fandt dog sted på Engdraget i Svendborg klokken 17.15. Her havde en gerningsperson skaffet sig adgang via et opbrudt vindue og stjålet smykker uden egentlig indstigning ved blot at række hånden ind. Forurettede mødte efterfølgende en mistænkelig ukendt person på stedet og bad vedkommende afvente. Personen gjorde antræk til at flygte, og da forurettede tog fat i ham, tog han en sprayflaske frem og sprøjtede den i forurettedes ansigt.

Sagen efterforskes nu som både indbrud og vold.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport tirsdag den 9. december 2025.

Millionpulje skal genskabe Lillebælts havnatur: Stenrev og ålegræs på vej tilbage

0
Millionpulje skal genskabe Lillebælts havnatur: Stenrev og ålegræs på vej tilbage

Danmarks havnatur har i årevis været i frit fald. Manglen på stenrev, ålegræs og muslingerev har fjernet fundamentet for livet under vandet – fra torsk og skrubbe til klyde og ål. Nu får kampen for et sundere havmiljø en markant saltvandsindsprøjtning: Seks lokale projekter landet over modtager i alt 43,5 millioner kroner fra Havnaturfonden og Den Danske Naturfond.

Midlerne går til naturgenopretning i Limfjorden ved Gjøl, Horsens Fjord, Drejø i Det Sydfynske Øhav, Voerså ved Frederikshavn, Lillebælt ved Vejle Fjord samt Karrebæk Fjord og Dybsø Fjord ved Næstved. Puljen er aftalt mellem regeringen, SF, K, EL og RV og er målrettet konkrete initiativer, der genetablerer de fysiske strukturer, som udgør havets mest basale levesteder.

Ifølge Miljøministeriet er interessen massiv. 21 projekter søgte om støtte for mere end 150 millioner kroner, men kun seks opnåede finansiering på baggrund af faglige kriterier som genopretningspotentiale, lokal inddragelse og projektmodenhed.

Miljøminister Magnus Heunicke gør det klart, at indsatsen ikke kan udskydes.
»Hverken vi, eller havet, kan vente på, at naturen kommer til sig selv uden hjælp. Vi skal aktivt og direkte genopføre fundamenterne for livet i havet. Vi skal bygge stenrev, plante ålegræs og lave levende rev af muslinger. Og der har vi Havnaturfonden som hjertestarter for havet,« siger han.

Han fremhæver både bredden i ansøgningerne og samarbejdet mellem kommuner, foreninger og private aktører.
»Interessen for puljen vidner om en enorm vilje rundt om i landet til at få livet og naturen tilbage i havet. Det er den opbakning, der skal til for at rette op på livet under vandet.«

Den Danske Naturfond har bidraget med 14,5 millioner kroner for at løfte biodiversiteten yderligere. Her ser man bevillingen som en forlængelse af de seneste ti års arbejde med at sikre bedre levesteder på land.

»Det er nødvendigt at hjælpe vilde dyr og planter, som har mistet vigtige levesteder på land og i havet. Derfor er jeg glad for, at Den Danske Naturfond nu også kan være med til at sikre flere og bedre levesteder til havets dyr og planter,« siger formand Bengt Holst.

Også aftalepartierne på Christiansborg fremhæver, at midlerne går til konkrete, geografisk balancerede indsatser.

Venstres miljøordfører Erling Bonnesen siger:
»Med seks konkrete projekter rundt i landet understøtter vi nu projekter med stenrev, ålegræs og muslingerev til genskabelse af bedre havnatur og bedre levevilkår for fisk og fauna. Det er fornuftigt, at Havnaturfondens midler går til konkrete projekter, og vi er godt på vej mod et bedre dansk havmiljø.«

Enhedslistens miljøordfører Leila Stockmarr glæder sig over interessen, men peger på, at genopretningen kun er ét led i en større indsats.
»Det er en gigantisk opgave, vi står overfor med at få livet tilbage, hvor vi også skal have sat ind overfor de trusler, der ødelægger miljøet som bundtrawl, kemikalier og landbrugets kvælstof.«

Socialdemokratiets miljøordfører, Thomas Monberg, fremhæver betydningen af kystnære yngle- og gydepladser.
»Vi skal have flere yngle- og gydepladser med ro til naturen og fiskene. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu giver 43,5 mio. kr. til at plante ålegræs og genskabe stenrev. Og som horsensianer er jeg særligt glad for, at vi skal genskabe stenrev og ålegræsbede i Horsens Fjord.«

De udvalgte projekter forventes at gå i gang i 2026 og skal løbende dokumentere effekterne for biodiversitet og fiskebestande.


Faktaboks
Pulje til havnatur
– 43,5 millioner kroner uddeles (29 mio. fra Havnaturfonden, 14,5 mio. fra Den Danske Naturfond).
– 21 ansøgninger modtaget, 18 levede op til kravene.
– Seks projekter valgt ud fra kriterier: genopretningspotentiale, projektmodenhed, tidsplan, budget, geografi, lokal inddragelse og medfinansiering.
– Projekterne ligger ved Gjøl, Horsens Fjord, Drejø, Voerså, Vejle Fjord samt Karrebæk/Dybsø Fjord.

Socialdemokratiet bekymret over stigning i børnefattigdom i Kolding

0
Socialdemokratiet bekymret over stigning i børnefattigdom i Kolding

Kolding ligger over landsgennemsnittet i børnefattigdom, og Socialdemokratiets Birgitte Munk Grunnet kalder udviklingen foruroligende. Hun peger på stigende leveomkostninger og nationale reformer som årsager og mener, at kommunen må afbøde konsekvenserne lokalt, mens Christiansborg bør se på problemet igen. »Det er børnene, der bliver tabere i det her« siger hun.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 4,5 procent af børnene i Kolding vokser op i familier, der ligger under den relative fattigdomsgrænse. Landsgennemsnittet er 4,3 procent. På papiret er forskellen lille, men både stigningen og placeringen over det nationale niveau bekymrer byrådsmedlem for Socialdemokratiet Birgitte Munk Grunnet.

Hun tøver ikke et øjeblik, da tallene bliver præsenteret for hende.

»Det tænker jeg jo er 4,5 procent for meget. Det er foruroligende« siger hun.

Selvom Birgitte Munk Grunnet ikke har læst hele analysen endnu, kommer udviklingen ikke bag på hende. Presset på familiernes økonomi har været stigende gennem længere tid, og de mindste indkomster er ramt hårdest.

»Der er ingen tvivl om, at alting stiger rundt om os alle sammen. Og det rammer selvfølgelig dem, der har mindst« siger hun.

Hun peger også på, at nationale beslutninger kan have gjort ondt værre.

»Jeg ved ikke, om det også skal ses i sammenhæng med beskæftigelsesreformen og reduktionerne af ydelser, men det rammer jo netop de mennesker, der har mindst« siger hun.

Analysen viser, at Kolding – ligesom flere andre jyske kommuner – oplever en lille stigning i andelen af børn i fattigdom. For Birgitte Munk Grunnet er det især børnenes situation, der gør indtryk.

»Det er jo helt klart børnene, der bliver tabere i det her. Det må vi gå ind og kigge på« siger hun.

Hun mener, at indsatsen skal deles mellem flere politiske niveauer og fagområder.

»Det her skal både ind i socialudvalget og ind i det nye arbejdsmarkedsudvalg. Fra 1. januar får vi et udvalg, der går mere direkte ind i beskæftigelse, og der skal vi sikre, at vi er dygtige nok til at udrede, hvad der sker – og hjælpe folk i arbejde« siger hun.

Spørgsmålet om løsninger får hende til at trække en vigtig skillelinje mellem det nationale og det kommunale ansvar.

»Lokalt kan vi ikke gøre meget andet end at afbøde og prøve at undgå konsekvenserne for børnene. Men nationalt må man kigge på det igen, hvis reformerne rammer for hårdt« siger hun.

Hun understreger, at kommunen trods begrænset råderum stadig har muligheder for at beskytte børnene imod nogle af de praktiske konsekvenser af fattigdom, især i dagtilbud og skoler.

»Man kan sige, at vi ikke kan løse fattigdom lokalt, men vi kan gøre en masse for at mindske de forskelle børn mærker i hverdagen. Det er vigtigt« siger hun.

Når hun bliver spurgt, hvor hun håber tallene ligger om et år, er svaret klart.

»Jeg håber, vi har fået dem bragt ned« siger hun.

For hende er det både en politisk og en menneskelig forpligtelse, at Kolding ikke accepterer en udvikling, hvor flere børn glider ind under fattigdomsgrænsen.

»Det handler om børn. Og det skal vi tage dybt alvorligt. Det er børnene, vi skal passe på« siger hun.

Læs også

Tyveri af dyr mountainbike i Fredericia og kobber ved kirke i Kolding politiet efterforsker flere sager

0
Tyveri af dyr mountainbike i Fredericia og kobber ved kirke i Kolding politiet efterforsker flere sager

Sydøstjyllands Politi gennemgik tirsdag morgen en række nye sager på døgnrapporten, og ifølge politikommissær Søren Pedersen spænder hændelserne fra cykeltyveri i Fredericia til både kobbertyveri og villaindbrud i Kolding-området.

På Krogsagervej i Fredericia er en mountainbike til en værdi af 30.000 kroner blevet stjålet. Tyveriet er anmeldt online, og politiet kender derfor endnu ikke de nærmere omstændigheder omkring gerningsforløbet.

»Det er anmeldt online, så vi har ikke de nærmere omstændigheder endnu,« oplyser Søren Pedersen.

I Kolding har der været tyveri af kobberinddækning ved Simon Peters Kirke. Politiet arbejder på at klarlægge, hvornår tyveriet er sket, og hvordan gerningspersonerne har båret sig ad.

Derudover blev et indbrud i en villa på Kirkely i Bramdrupdam anmeldt. Her er der stjålet smykker, men den samlede værdi er endnu ukendt. Politiet efterforsker sagen og forsøger at skabe overblik over, hvilke genstande der mangler fra boligen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing tirsdag morgen klokken 09.00.

Leder: Et nyt ansvar der forpligtiger

0
Leder: Et nyt ansvar der forpligtiger

Valgresultatet fra den 18. november 2025 kan tolkes som en klar tilkendegivelse af, at fredericianerne har ønsket forandring. Om lidt sidder der 21 nyvalgte byrådsmedlemmer, hvoraf mange har lovet netop denne forandring.

Om lidt skal man med andre ord til at levere varen. Og som altid vil der være et stort fokus på, om man holder det, man lovede dengang, man var ude hos vælgerne. Selvom en del løfter har været meget lidt konkrete, har det dog været konkret, at man lovede en kommune, der ikke er styret af forvaltningen. Ligesom man har lovet en kulturforandring, hvor tingene skal køre efter bogen og ikke efter eventuelle mønstre med vennetjenester og syltekrukker.

Det nye byråd har alle muligheder for at gribe chancen for at skabe fornyelse. Nu kan den borgerlige blok ikke længere skyde efter socialdemokraterne, der roligt kan læne sig tilbage, mens den nye borgmester står foran målet.

Det betyder også, at ansvaret i den sidste ende vil lande hos det nye borgmesterparti, Venstre. Man skal nu til at vise, hvad det konkret er, man gerne vil gøre anderledes.

Det vil blive spændende at følge med i.

Rundt omkring i Fredericia Kommune sidder der mange borgere, der har taget turen ned til stemmeboksen for at få ændret på det politiske landskab. De vil med rette kunne forvente noget nyt. Det handler ikke bare om, hvad man meddeler. Der er også brug for substans. En passende start kunne være, at der kommer reel politisk debat på byrådsmøderne, hvor man kan høre forskellige synspunkter. Ligesom det vil være en markant fornyelse, hvis der ikke kun er én mulighed at tage stilling til i samtlige sager – som regel svarende til det, forvaltningen selv ønsker sig.

Den nye politiske ledelse ved udmærket, hvad der tales om her.

Men det gør befolkningen i Fredericia også. Derfor må vi alle håbe på, at man griber mulighederne og udvikler Fredericia som en by, hvor der kan tales om beslutningerne i det offentlige rum, og hvor lukkede punkter på dagsordenen er sjældne og ikke hyppige.

For hvad er demokratiet værd, hvis et valg af en ny kurs ikke ændrer på noget?

Leder: Fredericia er ikke bare en by. Det er en fortælling – og nu også en forpligtelse

Leder: Fredericia er ikke bare en by. Det er en fortælling...

0
Når kulturministeren i dag udpeger Fredericia som én af landets 16 nationale historiske bymidter, er det ikke en gave. Det er en anerkendelse. Og...