4.9 C
Copenhagen
fredag 26. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Christian Jørgensen (I): »Fredericia skal have en langsigtet plan for folkeskolen«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Christian Jørgensen (I): »Fredericia skal have en langsigtet plan for folkeskolen«

For Liberal Alliances byrådskandidat Christian Jørgensen er det klart, hvor arbejdet med at skabe fremtidens arbejdsstyrke skal begynde – i folkeskolen. Han kalder Dansk Industris ungeudspil »et godt og nødvendigt opråb«, men mener, at Fredericia allerede har brug for et mere grundlæggende løft.

»Vi skal starte i det nye byråd med at sætte folkeskolens udvikling på dagsordenen. Jeg vil tage initiativ til et møde med de relevante fagpersoner – skoleforvaltningen, skoleledelserne, lærerne og naturligvis de politiske repræsentanter – så vi kan få lavet en langsigtet plan for, hvordan vi løfter folkeskolen i Fredericia,« siger Christian Jørgensen.

Han hæfter sig særligt ved de lave karakterer i dansk og matematik, som Dansk Industri også fremhæver.

»De grundlæggende færdigheder i dansk og matematik er forudsætningen for alt andet. Vi ser udfordringer, ikke bare i Fredericia, men generelt i hele landet. Uden et solidt fagligt fundament får de unge mennesker det svært – uanset om de drømmer om at blive håndværkere, teknikere eller arbejde med IT. Derfor skal vi have langt mere fokus på kernefagene,« siger han.

Han hilser idéen om efteruddannelse af lærere velkommen, men understreger, at løsningen ikke ligger i at pege fingre.

»Jeg tror ikke, problemet er lærerne. Lærerne er en del af løsningen. Det handler mere om den politiske og ledelsesmæssige prioritering af fagene. Jeg er positiv over for, at lærerne får mulighed for efteruddannelse og faglig udvikling – men det skal ske i dialog, ikke som et diktat ovenfra. Vi skal lytte til dem, der står midt i klasselokalet,« siger han.

Christian Jørgensen ser samtidig store muligheder i at bringe erhvervslivet tættere på folkeskolen.

»Jeg synes, det er en glimrende idé, at alle elever i 8. og 9. klasse skal i erhvervspraktik. Det er med til at give dem indsigt i, hvordan arbejdsmarkedet fungerer, og det kan tænde en gnist hos mange unge. Jeg er også fortaler for, at man får mere erhvervsliv ind på skoleskemaet – det kan være gennem teknologiforståelse, arbejdskendskab eller samarbejde med lokale virksomheder. Det handler om at give eleverne en realistisk fornemmelse af, hvad der venter dem,« siger han.

Han peger også på, at Fredericia allerede har et værktøj, som fungerer.

»Vi har en erhvervsplaymaker i kommunen, som fungerer som bindeled mellem skolerne og erhvervslivet. Det er helt afgørende. Der skal være en kontaktperson, der samler trådene, skaber netværk og sikrer, at de gode intentioner rent faktisk bliver til virkelighed. Det handler ikke nødvendigvis om at ansætte en masse nye folk – det handler om, at den rigtige person får tid og mandat til at tage ansvaret,« siger han.

Men den største udfordring ligger ifølge ham uden for klasseværelset – nemlig blandt de mange unge, som i dag står uden job eller uddannelse.

»Over 65.000 unge i Danmark står uden for arbejdsmarkedet, og det er trist. Det er mange, og det er et problem i et samfund, hvor vi mangler arbejdskraft. Her har både de unge selv og deres forældre et ansvar, men samfundet har også et ansvar. Vi skal blive bedre til at skabe muligheder og give de unge en succesoplevelse. Jeg håber, at omlægningen af jobcentrene kan være en del af løsningen, men det kræver et vedvarende fokus fra alle parter,« siger han.

Han ser også et potentiale i at styrke fritidsjob som en del af løsningen.

»Det er for få unge, der har et fritidsjob i dag. Et fritidsjob giver erfaring med ansvar, samarbejde og struktur – alt sammen ting, der gør det lettere at komme videre på arbejdsmarkedet. Kommunen skal understøtte det, men det er også en opgave for erhvervslivet. Dansk Industri bør inspirere sine medlemmer til at tilbyde flere fritidsjob. Det er en investering i fremtiden,« siger Christian Jørgensen.

Han støtter desuden forslaget om at give ufaglærte studenter et årligt vejledningstilbud.

»Det er en god idé. Mange unge mister retningen, når gymnasiet er slut. En opfølgende samtale kan være lige det skub, de har brug for, for at komme videre i job eller uddannelse. Kommunen bør være medspiller i sådan en model,« siger han.

Når han skal pege på den vigtigste investering, der kan sikre, at de unge får lyst til at blive en del af fremtidens arbejdsmarked, tøver han ikke.

»Den vigtigste investering er at styrke folkeskolen og skabe forbindelsen til erhvervslivet. Det handler om at gøre undervisningen levende og relevant. Hvis eleverne oplever, at det, de lærer, hænger sammen med virkeligheden, så får de både lyst til at lære og til at bidrage. Det er dér, vi skal starte,« siger Christian Jørgensen.

Morten Weiss-Pedersen (C): Hver ottende elev består ikke afgangsprøven – det er en katastrofe

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Morten Weiss-Pedersen (C): Hver ottende elev består ikke afgangsprøven – det er en katastrofe

Hos Det Konservative Folkeparti i Middelfart er der ingen tvivl. Noget skal gøres for at løfte elevernes faglige niveau i folkeskolen. Morten Weiss-Pedersen kalder tallene for alarmerende og peger på konkrete løsninger – selvom de koster penge.

»I Middelfart består hver ottende elev ikke afgangsprøven i dansk og matematik. Det er jo en katastrofe,« siger han og fortsætter:

»Københavns Kommune har fundet et Columbusæg med dobbeltlærere i 8. og 9. klasse i dansk og matematik. Det koster penge, ja, men det koster langt mere, hvis vi ikke gør noget. Vi skal sørge for, at de unge kan de basale ting – ellers taber vi dem.«

Dansk Industri foreslår, at halvdelen af landets matematiklærere skal efteruddannes inden 2029. Den idé bakker Weiss-Pedersen op – men han tvivler på, om tidsplanen holder.

»Det er en god idé at efteruddanne lærerne og sikre, at de har de fornødne kompetencer. Det er helt nødvendigt. Men jeg tror, man er meget optimistisk, hvis man tror, man kan nå halvdelen inden 2029. Kan vi bare nå en fjerdedel, er det allerede et stort fremskridt,« siger han.

De konservative ønsker også, at alle elever i 8. og 9. klasse skal i erhvervspraktik. For Weiss-Pedersen handler det om at give unge et realistisk billede af arbejdslivet.

»Det er vigtigt, at de unge får et indblik i, hvad det vil sige at være i arbejde. Det kan være med til at skabe motivation og give dem en idé om, hvilken retning de gerne vil i. Vi skal væk fra, at folkeskolen bare er teori – de unge skal opleve, hvordan verden ser ud udenfor klasseværelset,« siger han.

Han peger desuden på erhvervsplaymakere som en god løsning.

»Et bindeled mellem skoler, uddannelser og virksomheder giver rigtig god mening. Det er sådan noget, der gør, at alle parter begynder at tage ansvar og opdager, hvor meget potentiale der ligger i samarbejdet.«

Flere fritidsjob og juniormesterlære

Over 65.000 unge i Danmark står uden job og uddannelse, og kun en tredjedel har i dag et fritidsjob. Her ser Weiss-Pedersen behov for handling.

»Vi skal udbrede ordninger som juniormesterlære, hvor unge kan få en snuseperiode i erhvervslivet. Det er en rigtig god idé. Og så skal vi have gjort arbejdsgiverne mere bevidste om at tilbyde fritidsjob til unge. Der ligger et fælles ansvar, og det skal vi tage på os,« siger han.

Transport og mobilitet er en anden barriere, som DI peger på. Her er Weiss-Pedersen enig i, at der skal investeres.

»Vi skal sikre, at busnettet er hjælpsomt for de unge. Og vi arbejder allerede massivt med cykelstier i Middelfart, så den vej skal vi fortsætte. Det handler om at gøre det nemmere for de unge at komme til skole, praktik eller fritidsjob – uden at være afhængige af forældrenes bil.«

Et af forslagene i DI’s udspil er årlig vejledning til ufaglærte studenter, så de ikke går i stå efter gymnasiet. Her ser Weiss-Pedersen et bredt ansvar.

»Det er et fælles ansvar mellem kommunen, de faglige organisationer og arbejdsgiverne. Vi skal alle bidrage til, at unge bliver rustet til arbejdsmarkedet. Der findes ikke én løsning, der passer til alle – men vi skal stille værktøjerne til rådighed.«

Når han skal pege på den vigtigste investering, tøver han ikke.

»Det er dobbeltlærerordningen i 8. og 9. klasse. Den ser jeg som helt afgørende. Hvis vi vil have faglighed og trivsel tilbage i folkeskolen, skal vi give lærerne de rigtige rammer – og eleverne den støtte, de har brug for,« siger Morten Weiss-Pedersen.

Iben Lehmann Rasmussen vil være borgmester og sætte mennesker før systemer

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Iben Lehmann Rasmussen vil være borgmester og sætte mennesker før systemer

Iben Lehmann Rasmussen vil være borgmester i Kolding – og hun går til valg på et enkelt løfte, der favner bredt. Det skal handle om mennesker. Om ordentlighed. Om en kommune, hvor velfærden står stærkt, fællesskaberne blomstrer, og udviklingen ikke løber fra dem, der hver dag får Kolding til at hænge sammen

»Jeg går til valg på at blive borgmester. Jeg går til valg på et Kolding, hvor det handler om mennesker, og mennesker skal behandles ordentligt,« siger hun og vender hurtigt blikket mod den hverdag, hvor politik for alvor bliver til virkelighed

For SF’s spidskandidat er sammenhængen mellem velfærd, bosætning og erhvervsliv ikke en teoretisk model, men en cirkel der skal holdes i bevægelse. »En stærk velfærd er lige med et potentiale for bosætning. Og en stærk velfærd, hvis der er en god bosætning, så tiltrækker det også erhverv. Så er det sådan lidt hinanden på,« siger hun

Det forpligter også indadtil i organisationen. »Det er rigtig vigtigt for mig, at Kolding Kommune er en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, og hvor man trives. Det gælder både de medarbejdere, der er, men også de borgere, der er. For de glade medarbejdere, de skaber god trivsel,« siger hun

Iben Lehmann Rasmussen taler om Kolding som en helhed. Hun anerkender byens kraftfelt, men insisterer på, at landsbyerne og centerbyerne ikke må forsvinde i byens skygge. »Vi taler meget om Kolding som by, og glemmer faktisk nogle gange, at vi har nogle virkelig stærke landsbyer og centerbyer, som ikke må glemmes. Det er ikke et spørgsmål om, at vi skal prioritere noget frem for andet, men at vi husker at tænke hele vejen rundt,« siger hun

Når det gælder byudvikling, er hendes kompas indstillet på omtanke og balance. »Byudviklingen er nødt til at ske med omtanke. Det skal være bæredygtigt for alle tre bundlinjer, så det er både miljømæssigt, socialt og økonomisk,« siger hun og lægger til, at Kolding skal være en kommune, man er stolt af at bo i, og hvor man føler sig hjemme

Den største udfordring lige nu ser hun i det politiske maskinrum. Ikke i mangel på planer, men i manglen på fælles kurs. »Den største udfordring for Kolding Kommune lige nu er, at vi ikke lykkes med at gå i takt på de ting, vi har sat os for. At vi ikke står fast på, at hvis vi har valgt en retning, at vi så også går i den retning,« siger hun

Hun peger på påvirkningen fra mange sider som en reel præmis og en forklaring. »Vi bliver præget af alle, selvfølgelig gør vi det, fordi vi skal lytte til de borgere, der stemmer på os, og vi skal lytte til de lobbyister, der råber højt. Det kan gøre det svært at fastholde den kurs, man har lagt, fordi det nogle gange betyder, at man skal træffe nogle ikke super populære beslutninger,« siger hun

Her bliver to konkrete spor afgørende for SF’s kandidat. At eksekvere på det, byrådet allerede har vedtaget, og at turde stå på mål for balancerede valg. »Vi har en mega god vision for mere by og grønnere erhvervshavn, som vi alle sammen har bakket op om. Jeg håber, vi begynder at eksekvere på det. Vi har en mobilitetsplan, som godt nok betyder, at der er noget, der ikke er helt så populært. Den håber jeg, at vi står ved,« siger hun

Når snakken falder på økonomi, er svaret hverken nemt eller bekvemt. SF’s prioritering er krystalklar, men ikke skåret i én farve. »For mig kommer velfærden først. Det er der, vi ikke skal spare. Vi skal have lavet en plan for vores daginstitutionsområder, så vi sikrer, at der er hænder nok til at tage sig af vores børn. Vi skal have en investeringsplan for vores folkeskoler, i mennesker og i mursten. Bedre indeklima. Lærere, der har tid nok. Jeg drømmer om tolærerordninger, der skaber rum og rammer for, at børn trives og lykkes,« siger hun

Samtidig taler hun om balance frem for skyttegrave. »Det opnår vi jo ikke, hvis vi kun investerer i mennesker, for så er der ikke noget, der sikrer, at der også er penge at gøre med. Vi skal sikre en balance mellem både et erhvervsliv, der trives, og et velfærdsområde, der trives. De to ting er hinandens forudsætninger,« siger hun

Opgøret med politisk støj er en lige så vigtig del af projektet. Iben Lehmann Rasmussen ønsker et samarbejdende byråd, hvor tillid og ordentlighed er styrende værdier i praksis – ikke kun i festtaler. »Kolding Byråd skal være et samarbejdende fællesskab og ikke et øråd. Tonen er blevet skarpere, og det er ikke kun i kommentarsporene. Det handler også om mediernes tilgang og om den måde, vi taler til og om hinanden. Ordentlighed er ikke en luksus. Det er en forudsætning for, at borgerne kan have tillid til dem, de har stemt ind,« siger hun

Derfor ønsker hun åbne processer, brede aftaler og færre fløjkrige. »Vi må godt have kant, men vi er også nødt til at kunne være voksne. Jeg er ikke fan af fløjkrig. Vi skal tale ordentligt til og med hinanden,« siger hun

Når hun koger visionen ned, lyder den som en hverdag, der hænger sammen, og et fællesskab der forpligter. »Jeg vil have et Kolding, hvor mennesker trives, hvor stærke fællesskaber blomstrer, og velfærden står stærkt. En kommune, hvor vi behandler hinanden ordentligt, og hvor vi ikke taber nogen mellem stolene,« siger hun

Det betyder også, at horisonten skal løftes. »Vi skal turde tænke længere end fire år ad gangen. Samarbejde på tværs. Tage ansvar for hinanden, for udviklingen og for klimaet. For mig handler politik ikke om magt, men om mennesker. Kolding skal sætte mennesker før systemer og fællesskabet før egoprojekter,« siger Iben Lehmann Rasmussen

Kære Børne- og Skoleudvalg – I har svigtet folkeskolen og det er tid til nye kræfter

Af
Kirsten Hassing Nielsen
-
0
Kære Børne- og Skoleudvalg – I har svigtet folkeskolen og det er tid til nye kræfter

Jeg har lige haft den fornøjelse at deltage i valgdebatten om skoleområdet arrangeret af Fredericia Lærerkreds. Og skoleområdet er et af de vigtigste emner at debattere i valgkampen 2025. 

Men det er også en anledning til at se virkeligheden i øjenene. Fredericias folkeskole er gennem årene kørt skævt, og Børne og Skoleudvalget har svigtet sit ansvar gennem de seneste 5-10 år. Der har været fokus på det forkerte; alt for meget detailregulering og for mange, der vil gøre sig til eksperter på folkeskolens område. Men lad os lige få slået fast; det er lærerne og pædagogerne der er fagpersoner og politikerne der skal skabe rammerne for folkeskolen. Så lad os starte der. 

I de seneste 5-10 år har vi set faldende faglighed, stigende mistrivsel, skolevægring og en folkeskole, hvor lærere og forældre alt for ofte oplever at råbe forgæves. Børne og skoleudvalget har ikke handlet på det, og har ikke vist viljen til at gøre det nødvendige. 

Det tyder på, at Børne og skoleudvalget er blevet lidt slidt i kanterne, og der skal nye kræfter til. 

Skoledebatten fredag aften bekræfter for mig, at vi trænger til at lytte mere til lærerne, flytte langt flere beslutninger ud på skolerne, og sikre at lærernes faglighed kommer tilbage i centrum. Og så skal vi væk fra at træffe alle mulige tilfældige beslutninger, som påvirker hverdagen på skolerne unødigt, og som kun skaber dårlige arbejdsvilkår. Det bør f.eks. være en selvfølge, at lærerne har deres udstyr i orden og at vi reagerer hurtigt på lærernes bekymringer for den enkelte elev. 

Det er ikke nok at lave flere handleplaner, temamøder og pæne strategier på papir. Der skal handling til. For mig og Det Konservative Folkeparti er det på høje tid, at vi viser, at vi prioriterer folkeskolen, børnenes læring, trivsel og lærernes arbejdsvilkår.

Det er ikke kun pengene, der mangler – det er også retningen.Børne og skoleudvalget har haft rig mulighed for at sætte den retning og levere resultater. Det er ikke sket.

Derfor er det tid til nye kræfter. Fredericia har brug for politikere, der tør stille krav, tage ansvar og sætte faglighed og dannelse først. 

Folkeskolen er fundamentet for vores bys fremtid. Den fortjener politikere, der tør sætte retningen og levere resultater.

Flere hænder og fælles standarder skal hjælpe de mindste patienter i Region Syddanmark

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Flere hænder og fælles standarder skal hjælpe de mindste patienter i Region Syddanmark

SAMFUND. De mindste patienter – de tidligt fødte børn – får nu et markant løft i Region Syddanmark. Regionen investerer fire millioner kroner om året i at styrke behandlingen og plejen af børn, der kommer til verden længe før terminen.

Når et barn bliver født for tidligt, kan det kræve uger eller måneder med intensiv behandling. For at sikre den bedst mulige start på livet har regionsrådet nu lagt en konkret plan for, hvordan pengene skal bruges.

En del af indsatsen handler om at ruste fremtidens personale. Der oprettes tre nye uddannelsesstillinger for læger, der skal specialisere sig i behandling af tidligt fødte børn. De kommende speciallæger får tilknytning til sygehusene i Kolding, Esbjerg og Aabenraa, men vil også tilbringe en del af uddannelsen på Odense Universitetshospital.

Tiltaget skal både afhjælpe det kommende generationsskifte og sikre, at regionens neonatalafdelinger fortsat kan levere højt specialiseret behandling. Samtidig får sygeplejen på området et løft med fælles retningslinjer, kurser og mere faglig sparring på tværs af afdelingerne.

Koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen, kalder det en vigtig investering i både patienter og personale.

»Familierne står ofte i en svær og sårbar situation, når et barn kommer til verden lang tid før forventet. Vores opgave er at sikre, at vi mange år frem kan blive ved med at levere livsvigtig og specialiseret behandling til familierne. Nu sætter vi ind i god tid og sikrer oplæring af nye hænder, samtidig med at vi vedligeholder og styrker kompetencerne ude på sygehusene i dag,« siger han.

Også regionens henteordning, den såkaldte »Babylance«, får et økonomisk løft på 250.000 kroner om året. Ordningen bruges, når der opstår akutte situationer med meget tidligt fødte børn på regionens sygehuse, og personalet her får nu mulighed for at træne forskellige nødsituationer.

De fire millioner kroner fordeles sådan, at størstedelen – 3,15 millioner – går til at styrke lægedelen, 600.000 til neonatalsygeplejen og 250.000 til Babylancen.

Med indsatsen håber Region Syddanmark at skabe større sammenhæng og kvalitet på tværs af sygehusene – og sikre, at de mest skrøbelige nyfødte får en tryg og sikker start på livet.

To biler udbrændte i Kolding – og flere sager i Fredericia natten til søndag

Af
Redaktionen
-
0
To biler udbrændte i Kolding – og flere sager i Fredericia natten til søndag

Natten til søndag har Sydøstjyllands Politi været ude til flere hændelser i både Kolding og Fredericia. Det fortæller vagtchef Mathias Møller.

I Kolding blev politiet klokken omkring midnat kaldt til Kongebrogade, hvor to parkerede biler stod i brand.

»Begge biler udbrændte. Vi ved endnu ikke, hvordan branden er opstået, men sagen bliver efterforsket. De to ejere er underrettet, og vi har ikke truffet nogen personer i forbindelse med branden,« siger vagtchefen.

Tidligere på natten – klokken 01.19 – blev der desuden slået alarm om brand i en lejlighed på tredje sal i Sjællandsgade, men det viste sig at være en fejlalarm.

»Der var ingen brand, og beboerne kunne hurtigt vende tilbage til deres lejligheder,« oplyser politiet.

I Fredericia foretog en patrulje en rutinemæssig standsning på Indre Ringvej, som førte til en sigtelse for narkokørsel.

»Føreren, en mand fra Fredericia i starten af 30’erne, viste tegn på påvirkning af stoffer og blev anholdt og taget med til blodprøve. I bilen fandt vi desuden amfetamin, og han er derfor også sigtet for besiddelse,« fortæller Mathias Møller.

Ny lægeordning skal hjælpe socialt udsatte og hjemløse direkte på varmestuerne

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Ny lægeordning skal hjælpe socialt udsatte og hjemløse direkte på varmestuerne

SAMFUND. Socialt udsatte og hjemløse får fra årsskiftet lettere adgang til lægehjælp, når Region Syddanmark lancerer et nyt projekt, der bringer lægen helt ud i varmestuerne i Odense og Esbjerg.

Mange af de mest sårbare borgere oplever, at det almindelige sundhedssystem kan være svært at navigere i. Krav om tidsbestilling, MitID og faste aftaler betyder, at mange bliver væk – og at små sygdomme risikerer at udvikle sig til alvorlige problemer.

Med det nye initiativ vil regionen gøre op med de barrierer. En praktiserende læge vil fremover være fast tilknyttet Kirkens Korshærs varmestuer i Odense og Esbjerg. Her vil lægen holde åben konsultation tre timer om ugen, hvor brugerne kan møde op uden tidsbestilling for at få undersøgt og behandlet aktuelle problemer.

Projektet blev vedtaget enstemmigt af regionsrådet den 27. oktober og skal sikre, at sundhedsvæsenet rykker tættere på nogle af de mennesker, der har allermest brug for det.

Ifølge Region Syddanmark handler indsatsen om at møde borgerne dér, hvor de føler sig trygge – i kendte omgivelser og på tidspunkter, hvor de faktisk er klar til at tage imod hjælp.

Den praktiserende læge får et fuldt udstyret konsultationslokale på varmestuen, hvor der kan behandles småskader, tages prøver og måles blodtryk. Sammen med borgeren vurderes det herefter, om der er behov for yderligere behandling hos egen læge eller på sygehuset.

Erfaringer fra Kirkens Korshær viser, at der blandt brugerne er mange ubehandlede helbredsproblemer. Det spænder fra psykiske lidelser og misbrug til kroniske sygdomme som KOL og diabetes – og ikke sjældent også infektioner og skader, der ellers kunne være blevet håndteret tidligt.

Et vigtigt element i projektet er samarbejdet mellem lægen og personalet på varmestuen. Sygeplejersker og medarbejdere kan deltage i de første samtaler for at skabe tryghed, og mellem lægebesøgene kan de kontakte lægen for rådgivning eller sætte videokonsultationer op, hvis borgeren har brug for hurtig hjælp.

Projektet udspringer af budgetaftalen fra 2023, hvor politikerne besluttede at styrke lægedækningen for socialt udsatte borgere.

Regionen har indgået aftaler med Kirkens Korshærs varmestuer på Østergade i Odense og Ribegade i Esbjerg. Her vil en til to praktiserende læger være til stede på faste tidspunkter hver uge.

Ordningen forventes at starte i januar 2026 og løbe i to år. Den årlige udgift bliver omkring 500.000 kroner, og efter halvandet år skal projektet evalueres for at vurdere, om det skal fortsætte og eventuelt udvides til flere byer.

Samtidig styrker regionen fra efteråret 2025 indsatsen for tidlig opsporing af sygdom blandt socialt udsatte. Her får medarbejdere på sociale tilbud undervisning i symptomer på alvorlige sygdomme som kræft – alt sammen med det formål at sikre, at færre falder igennem systemet, og at flere får den behandling, de har brug for i tide.

Karsten Byrgesen: »Folkeskolen er i frit fald – og det er ikke lærernes skyld«

Af
Janus Bang
-
0
Karsten Byrgesen: »Folkeskolen er i frit fald – og det er ikke lærernes skyld«

Det skulle have været en almindelig politisk debat i forbindelse med et lærerkreds-årsmøde, men for Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste udviklede aftenen sig til langt mere end det. Mødet efterlod ham både bekymret og beslutsom.

»De havde inviteret til en politikerdebat i forbindelse med deres årsmøde, og det blev en meget større oplevelse, end jeg havde forventet,« fortæller Byrgesen. »Inden mødet havde lærerkredsen udsendt nogle spørgsmål og problematikker, som politikerne skulle forholde sig til. Da jeg læste dem, tænkte jeg: Det her er jo i virkeligheden spørgsmål, vi skal stille lærerne – ikke noget, jeg som politiker skal sidde og svare på.«

»Fredericias folkeskoler er i frit fald«

Ifølge Byrgesen er folkeskolen i Fredericia i dyb krise. Ikke på grund af lærerne, men fordi systemet har svigtet.

»Vi har i mange år set, hvor kloge politikerne og forvaltningerne har været på skolens vegne – og det er kun gået én vej: nedad. Fredericias folkeskoler er simpelthen i frit fald,« siger han.

Han peger på en række konkrete problemer, som lærerne selv har fortalt ham om. Blandt andet den manglende ledelse og de udhulede lokale strukturer, der har gjort hverdagen vanskelig.

»Lærerne fortæller, at beslutningsprocessen i folkeskolen er håbløs. Der er ikke længere nogen reel ledelse ude på skolerne. Man har nedlagt stillinger, og der er hverken en leder eller en pedel, man kan gå til. Det betyder, at lærerne står med opgaver, de aldrig burde have – som at tørre bræk op efter eleverne, fordi ingen andre gør det,« fortæller han med et suk.

Økonomien spænder ben

Ifølge Byrgesen er det økonomiske system bag folkeskolen med til at forværre problemerne.

»Når et barn skal have specialundervisning, koster det tre til fire gange mere end et barn i almenundervisningen. De penge tages fra almenområdet, og dermed efterlades skolerne konstant i underskud. Det er helt skævt,« siger han.

Han mener, at den økonomiske struktur gør det umuligt for skolerne at levere en stabil kvalitet – og at forvaltningens detailstyring forstærker problemet.

»Forvaltningen blander sig for meget«

For Byrgesen er en af hovedårsagerne til skolens problemer den politiske og administrative indblanding i dagligdagen.

»Det er folk, der ikke er fagligt uddannede til at undervise børn, som sidder og bestemmer, hvordan skolerne skal drives. Det giver ingen mening. Man burde lade skolerne fungere som selvstændige driftsenheder. Staten sætter målene for undervisningen, kommunen leverer rammerne – og så skal man ellers holde fingrene væk,« siger han.

Han ser det som en grundlæggende ledelsesfejl, at kommunen forsøger at styre skolernes hverdag i detaljen.

»Når man sidder på et kontor og regner ting ud uden at forstå virkeligheden i klasselokalet, så går det galt. Lærerne står med 15-16 børn, hvoraf flere ikke taler dansk og slet ikke kan kommunikere med hinanden – og alligevel skal de levere undervisning. Mange fortæller mig, at de aldrig når til selve undervisningen, fordi al tiden går med konflikter, afrapporteringer og trivselssager.«

Lærernes trivsel under pres

Det, der gjorde størst indtryk på Byrgesen, var lærernes beskrivelser af deres arbejdsvilkår.

»De siger direkte, at det er forfærdeligt. De føler sig vigtige, men totalt tilsidesatte. De bliver ikke hørt, og der er så langt til kommunen, at de føler, det er håbløst at få hjælp. Når selv hyggen i lærerværelset bliver kvalt af papirarbejde og klagesager, så er der noget rivende galt,« siger han.

Han nævner også eksempler på lærere, der er så nedslidte, at de nærmest kæmper sig igennem dagen.

»En lærer fortalte mig, at hun nogle dage bare sætter eleverne til at læse på deres iPads, velvidende at de fleste ikke gør det. Hun sætter sig med hovedet i hænderne og tæller minutterne, til timen er overstået. Det er hjerteskærende, og sådan kan vi ikke have det,« siger Byrgesen.

Skolelivet uden fællesskab

Et andet punkt, der bekymrer ham, er de sociale aktiviteter, som ifølge mange lærere er blevet skåret væk.

»Før var lejrskoler og udflugter noget af det, der skabte fællesskab og dannelse. Nu er det nærmest umuligt at arrangere, fordi økonomien ikke hænger sammen, og fordi forældrene stiller enorme krav. Når børnene så hjemmefra hører deres forældre kritisere lærerne, bliver det kun sværere at skabe respekt og samarbejde i skolen,« siger han.

»Vi kender problemerne – og vi kender løsningen«

Som repræsentant for Borgernes Liste vil Karsten Byrgesen forsøge at ændre kursen. Han mener, at løsningen skal findes sammen med lærerne selv – ikke i et konsulentfirma fra København.

»Jeg vil samle lærere fra alle distrikter, og så sætter vi os sammen med papir og blyant. Først beskriver vi problemerne, derefter løsningerne. Vi skal ikke bruge penge på store analyser og konsulentrapporter. Vi kender allerede både problemerne og løsningen,« siger han.

For ham handler det om at give folkeskolen friheden tilbage.

»Mål og rammestyring – det er det, vi skal tilbage til. Staten sætter målene, kommunen leverer rammerne, og så skal lærerne have lov til at udføre deres arbejde. Det er sådan, vi redder folkeskolen fra frit fald.«

Pernelle Jensen: Vi skal give de unge flere muligheder

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Pernelle Jensen: Vi skal give de unge flere muligheder

Dansk Industri har lanceret et nyt ungeudspil med ti konkrete anbefalinger til landets kommunalpolitikere. Udspillet handler om alt fra styrket vejledning og bedre transport til øget samarbejde mellem kommuner og erhvervsliv. I Fredericia hilser formanden for Unge- og Uddannelsesudvalget, Pernelle Jensen (V), flere af forslagene velkomne – og peger på, at mange af dem allerede er en del af kommunens arbejde.

»Vi har i Fredericia længe haft fokus på, hvordan vi styrker de unges muligheder – både i folkeskolen, i overgangen til ungdomsuddannelser og på vej ud i arbejdslivet,« siger Pernelle Jensen.

Vil styrke fagligheden og mindske inklusionen

Et af Dansk Industris centrale forslag handler om at øge elevernes faglige niveau, især i dansk og matematik. Det er et fokus, der deles i Fredericia.

»Vi arbejder målrettet med at styrke dansk og matematik, især i udskolingen. Vi har sat flere ressourcer af og har et klart mål om at løfte niveauet og resultaterne ved afgangsprøverne,« fortæller Pernelle Jensen.

Hun peger samtidig på, at for store klasser og for høj inklusion stadig er en udfordring.

»Vi ønsker mindre klasser og flere mellemformer, så der bliver mere ro og bedre plads til læring. Vi er i gang med at rulle en klassestørrelse på 24 elever ud i hele skolevæsenet – den er allerede indført i indskolingen og udskolingen,« siger hun.

Om Dansk Industris ambition om, at halvdelen af landets matematiklærere skal efteruddannes inden 2029, siger hun:

»Det er et ambitiøst mål, og der skal ligge en god plan for det. Jeg synes, det giver mening at styrke lærernes kompetencer, men jeg har ikke oplevet, at vi lokalt har store udfordringer med matematikundervisningen.«

Praktik skal give retning for de unge

Et andet punkt i Dansk Industris udspil er ønsket om, at alle elever i 8. og 9. klasse skal i erhvervspraktik. Også her ligger Fredericia foran.

»Det har vi gjort i mange år, men nu bliver det obligatorisk, og det hilser vi kun velkomment. Erhvervspraktikken er vigtig, fordi den hjælper de unge med at finde ud af, hvad de vil. Det giver erfaring og gør det lettere at vælge uddannelse bagefter,« siger Pernelle Jensen.

Fredericia har desuden sin egen erhvervsplaymaker, som bygger bro mellem virksomheder og unge.

»Det fungerer rigtig godt. Vores erhvervsplaymaker skaber kontakt til virksomheder, som kommunen ellers ikke har direkte adgang til. Hun åbner døre, og sammen matcher vi de unge med de rigtige virksomheder. Det er et samarbejde, der virker, fordi erhvervslivet i Fredericia virkelig tager ansvar,« siger Pernelle Jensen.

Dansk Industri peger også på, at alt for få unge i dag har et fritidsjob – kun omkring en tredjedel. Også det område er på dagsordenen i Fredericia.

»Vi har en fritidsjobkonsulent, som arbejder målrettet med at hjælpe unge ud i fritidsjob. Det gør vi i tæt samarbejde med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, fagforeninger og arbejdsgivere. Vi kan se, at det virker, og det giver de unge erfaring, ansvar og selvtillid,« siger Pernelle Jensen.

Et andet fokus i DI’s udspil er at gøre det lettere for unge at komme i skole og på arbejde. I Fredericia har man de seneste år investeret markant i både cykelstier og kollektiv trafik.

»Vi har lavet sikre skoleveje til alle folkeskoler – og nu også til de privatskoler, der ligger i midtbyen. Samtidig har vi indført gratis buskort til unge, og det har faktisk fordoblet antallet af buspassagerer. Nu sætter vi endda flere busser ind på de mest populære ruter, fordi efterspørgslen er så stor,« fortæller hun.

Kommunen holder øje med de unge, der falder ud

Mere end 65.000 unge i Danmark står uden job eller uddannelse, og her arbejder Fredericia målrettet med at holde kontakten til alle unge i kommunen.

»Vi ved, hvem de unge er, og vi følger op på hver enkelt. Vi har blandt andet ungeenheden, akutpædagoger og samarbejder med Nextworks, hvor unge matches med virksomheder. Det virker. Vi har fået 25 procent kortere tid på forsørgelsesydelse for de unge, og det betyder, at flere hurtigt kommer i gang med uddannelse eller job,« siger Pernelle Jensen.

Flere studiejobs i samarbejde med virksomheder

På spørgsmålet om, hvilken investering hun ser som den vigtigste for at få flere unge til at vælge erhvervslivet og blive en del af fremtidens arbejdsmarked, svarer Pernelle Jensen:

»Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik flere studiejobs i samarbejde med vores lokale virksomheder – ligesom man ser i universitetsbyerne. Det ville give unge mulighed for at få erfaring, mens de studerer, og samtidig hjælpe virksomhederne med rekruttering. Vi har forsøgt at få det i gang før, men det er svært. Det er dog noget, jeg stadig håber på, at vi kan lykkes med.«

Fredericia er dermed allerede godt på vej med mange af Dansk Industris forslag – men som Pernelle Jensen understreger, handler det om at fortsætte arbejdet med samarbejde og lokal forankring.

»Vi skal hele tiden tænke på, hvordan vi kan skabe de bedste muligheder for de unge – uanset om det handler om faglighed, praktik eller adgang til job. Det er vores fælles ansvar,« siger hun.

Fredericia pressede mestrene – men måtte se sig slået i Parken

Af
Andreas Andreassen
-
0
Fredericia pressede mestrene – men måtte se sig slået i Parken

Der var både mod, kvalitet og dramatik, da FC Fredericia for første gang nogensinde spillede i Parken. Oprykkerne leverede en kamp, der længe stod på vippen, men måtte til sidst se sig slået 3-2 af FC København i en intens lørdagskamp i 3F Superligaen.

Kampen begyndte, som man kunne forvente på nationalarenaen. FCK tog initiativet, mens Fredericia stod kompakt og lurede på omstillinger. Alligevel var det gæsterne, der først viste tænder, da Moses Opondo og Emilio Simonsen i fællesskab fik skabt kampens første store mulighed, som FCK-keeper Dominik Kotarski måtte redde. Afslutningen fr Simonsen manglende lige det sidste.

Efter 21 minutter fik hjemmeholdet dog hul på bylden. Et indlæg fra Elias Achouri blev rettet af, og Viktor Claesson prikkede bolden i mål med hælen til 1-0. Det blev også pausestillingen efter en første halvleg, hvor FC Fredericia holdt sig flot inde i kampen og endda tvang Kotarski til flere redninger.

Fem minutter efter pausen blev kampen for alvor spændende. Gustav Marcussen blev nedlagt i feltet, og dommer Sandi Putros pegede på pletten. Marcussen tog selv straffesparket og udplacerede Kotarski sikkert til 1-1 – og gav dermed Fredericia håb om en stor overraskelse.

Men glæden varede kort. Blot fire minutter senere begik Opondo et straffespark i den anden ende, og Youssoufa Moukoko sendte FCK tilbage i front med et sikkert spark i hjørnet til 2-1. Mattias Lamhauge gættede rigtigt, men kunne ikke nå bolden.

Fredericia stod fortsat godt imod og forsøgte at true hjemmeholdet, men i det 78. minut blev forskellen i kynisme tydelig. Mohamed Elyounoussi fandt Junnosuke Suzuki på kanten af feltet, og den japanske forsvarer sendte bolden i nettet til 3-1.

De fleste troede, kampen var afgjort, men FC Fredericia nægtede at give op. Seks minutter før tid udnyttede Oscar Buch en fejl i FCK-forsvaret, da Suzuki sendte en fejlaflevering direkte ud i fødderne på indskiftede Emil Dall, som lagde den videre til Buch. Han sparkede bolden forbi Kotarski og skabte ny spænding ved stillingen 3-2.

I kampens slutfase pressede FC Fredericia på for udligningen. Jeppe Kudsk fik en hovedstødschance i overtiden, men bolden gik over mål, og kort efter fløjtede Sandi Putros af.

FC København hentede dermed sin første hjemmesejr i Superligaen siden juli mod Vejle Boldklub og brød en frustrerende stime uden sejr i Parken. For FC Fredericia blev det ottende nederlag i træk, men præstationen viste, at holdet stadig har både fight og tro – og at de kan måle sig med landets bedste, når alt går op i en højere enhed.

FC Fredericia spiller igen søndag den 9. november, hvor modstanderen er Viborg FF.

1...100101102...1.795Side 101 af 1.795
17-årig sigtet for ulovligt fyrværkeri i Kolding

17-årig sigtet for ulovligt fyrværkeri i Kolding

Mille Dyhrberg - 0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi greb natten til fredag ind over for ulovligt fyrværkeri i Kolding. Klokken 02.50 blev en 17-årig dreng standset ved Vejlevej, hvor...
Bilist sigtet for spirituskørsel i Fredericia

Bilist sigtet for spirituskørsel i Fredericia

Indbrud i villa i Randbøl – gerningsmænd gennemrodede hele huset

Indbrud i villa i Randbøl – gerningsmænd gennemrodede hele huset

Indbrud i villa i det østlige Vejle – dør brudt op og flere rum gennemrodet

Indbrud i villa i det østlige Vejle – dør brudt op...

Færre juleindbrud på Fyn end sidste år – men politiet forventer flere anmeldelser

Færre juleindbrud på Fyn end sidste år – men politiet forventer...

© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER