»Der er plads til alle«: Rektoren vil gøre op med myten om det svære gymnasium

HVAD KAN JEG BLIVE? Det spørgsmål sidder tusindvis af unge med i disse måneder, hvor 9. klasse lakker mod enden, og en ungdomsuddannelse skal vælges. På Gymnasiet HTX Lillebælt i Fredericia er svaret bredere, end mange tror. Her sidder eleverne i klynger ude i fællesarealet omkring borde og skærme, mens en lærer kommer ud fra klasselokalet, sætter sig et øjeblik ved en gruppe og hjælper videre. Det er hverdagen på et teknisk gymnasium, som rektor Lars Hansen mener er en af regionens bedst skjulte muligheder.

Da Lars Hansen viser rundt, lægger han fra start vægt på, at de unge har et hus, der er deres eget. Det er der en grund til. Pladsen på EUC Lillebælt blev trang, i takt med at flere og flere voksne tog erhvervs- og efteruddannelse, og HTX-eleverne manglede et sted, hvor de kunne være sig selv. »De unge vil ikke være så meget sammen med andre elever, der er på deres forældres alder, eller i nogle tilfælde bedsteforældres alder,« fortæller rektoren, der har haft posten i 20 år. »Vi manglede et ungemiljø og et godt studiemiljø. Derfor kom den her bygning, og vi synes, vi har fået det indfriet på en god måde.« Huset stod færdigt i 2019 og er tegnet til det, eleverne foretager sig derude i klyngerne, hvor de samles, arbejder sammen og fordyber sig i deres projekter.

Teori, der bliver til virkelighed

HTX står for højere teknisk eksamen, i dag også kaldet teknisk studentereksamen. Det er en treårig gymnasial uddannelse på linje med STX og HHX, men med et tydeligt fokus på teknologi og naturvidenskab. Det bærende fag hedder teknologi, som eleverne har de første to år, og på tredje år får alle et teknikfag, der bygger oven på det.

Skarpest træder forskellen frem, når man ser, hvordan undervisningen er skruet sammen. Hvor andre gymnasier ofte bliver i bogen, går HTX skridtet videre og ud i virkeligheden. »Det, der slår mig på HTX, er den stærke kobling mellem teori og virkeligheden. Eleverne kan læse om noget og så prøve det i praksis. Eller omvendt eksperimentere med noget, få en erfaring, og så bagefter kigge på, hvad teorien egentlig er, og så her se, om der er en sammenhæng. Det er der jo ofte,« siger Lars Hansen med et lille smil.

Meget af undervisningen foregår i grupper, hvor eleverne tager afsæt i et projektoplæg og ender med at fremstille et produkt, gerne et fysisk, og skrive den tilhørende rapport. Skolen råder over laboratorier i fysik, kemi og biologi og over værksteder, hvor det abstrakte bliver til noget, man kan tage og føle på. For mange er det netop dér, tiltrækningen ligger. »De kan se en forbindelse fra noget teoretisk og så føre det videre til noget praktisk,« fortæller rektoren.

Vejene videre

Mange tror, at et teknisk gymnasium kun peger ét sted hen, nemlig lige ind i en ingeniørtitel og ikke meget andet. Den forestilling vil Lars Hansen gerne gøre op med. De obligatoriske fag, dansk, engelsk, matematik, samfundsfag, idéhistorie, biologi, fysik, kemi, kommunikation/it, teknikfag og teknologi, og de niveauer, eleverne får dem på, lukker i virkeligheden op for en meget bred vifte af videregående uddannelser.

»Med de fag, som HTX-uddannelsen har som obligatoriske, er eleverne rigtig, rigtig godt stillet i forhold til at vælge forskellige videregående uddannelser,« siger Lars Hansen. Og spørger man, hvad man så kan blive, er listen lang. Nogle læser videre til ingeniør inden for maskin, byggeri eller kemi, andre bliver arkitekter eller tager en kandidatgrad i matematik og fysik, og enkelte ender et stykke fra det tekniske, som journalister eller i marketing. En stor gruppe søger mod it-branchen, og her har de unge gode kort på hånden.

»Der er der hårdt brug for folk i øjeblikket, så de har gode udsigter,« siger han. Det er en pointe værd at dvæle ved for en ung, der står med valget. En HTX giver tre år på skolebænken og samtidig en billet ind i nogle af de brancher, hvor manglen på hænder og hoveder er størst. Teknologi, byggeri, energi og it er felter i vækst, og en teknisk studentereksamen giver et forspring.

Det forspring mærker eleverne også, når de er færdige. For når de dimitterer, er der to ting, de ofte siger, fortæller Lars Hansen. At det gik hurtigt. Og at de har lært meget og står med et solidt afsæt, hvad enten de skal rejse, holde sabbatår eller læse videre med det samme.

Myten om det svære gymnasium

Alligevel kæmper HTX med et omdømme. I år har skolen 60 ansøgere, og der er plads til flere, end der søger ind. Lars Hansen lægger ikke skjul på, hvad han tror, der holder nogle tilbage. »HTX har nok det stempel, at det er svært at gå her,« bemærker han. »For dem, der har lidt svært ved de naturvidenskabelige fag i grundskolen, kan det godt være vanskeligt at vælge HTX, fordi de så får nogle fag på et højere niveau, som de måske ikke er så gode til. Det kan afskrække nogen.«

Det billede vil han gerne male nuancer på. For bag uddannelsen ligger en hel støttestruktur, klar til at gribe dem, der har brug for det. Skolen har studiecaféer, hvor eleverne kan få hjælp til lektierne, mest i de tekniske og naturvidenskabelige fag, men også i dansk og engelsk. Der er redskaber til ordblinde, og uddannelsesmentorer og studievejledere træder til, når en elev har behov for en hånd. »De behøver ikke være så nervøse,« siger Lars Hansen til de unge, der sidder og tvivler. »Der bliver taget hånd om alle elever, og de skal ikke nødvendigvis have topkarakterer alle sammen. Der er plads til alle, og der er støtte til dem, der har brug for det.«

At det også kan bære helt til tops, fik skolen syn for, da tre elever fra første årgang vandt guld ved DMI Science, danmarksmesterskaberne i naturvidenskab. »De har ikke gået her så længe, men alligevel får de mulighed for at vise, at de kan noget særligt,« fortæller rektoren. Men også her vender han tilbage til sin pointe om, at støtten gælder alle. »Det gør mig glad. Men jeg hæfter mig også ved, at vi har en bred støtte til alle vores elever. Vi støtter de dygtige, men også dem, som har det lidt vanskeligt.«

Et valg, man ikke kan tabe

For den, der er i tvivl om en studieretning, er der hjælp at hente fra første dag. Alle begynder på et fælles grundforløb på tre måneder, hvor man prøver fagene af, inden man vælger. Og valget vejer mindre tungt, end mange forestiller sig, forklarer Lars Hansen, for de obligatoriske fag går i høj grad igen på tværs af retningerne.

»De skal ikke tage stilling til noget på forhånd. De skal egentlig bare vide, hvad HTX står for, og så skal vi nok klæde dem godt på til at træffe det mest fornuftige valg,« siger han. Skolen holder gerne fast i grundforløbet, fordi det giver tid til at vejlede de unge på plads. »Vi vil meget hellere have, at det er os, der vejleder de unge mennesker til valg af studieretning.«

Og måske er det dér, svaret på det store spørgsmål ligger. Ikke i at vide præcis, hvad man skal blive, før man begynder, men i at turde tage det første skridt ind ad døren. For en 9.-klasses elev, der står med folkeskolen bag sig og en hel fremtid forude, er HTX Lillebælt et bud på et sted, hvor valget ikke er hugget i sten, og hvor vejene videre er flere, end man skulle tro.