På lørdag den 18/5 2024 fra kl. 12.00 må partierne sætte valgplakater op i lygtepælene. Dette sker også i Fredericia hvor SF er parate.
SF-Fredericia vil sætte plakater op med to af SF’s spidskandidater Villy Søvndal og Kira Marie Peter-Hansen samt den lokale Fredericia-kandidat Allan Søgaard-Andersen.
– Jeg glæder mig til denne dag, udtaler Allan Søgaard-Andersen
– Det er den dag hvor valget den 9. juni virkelig bliver synligt for alle i Fredericia og resten af Danmark” fortsætter Allan Søgaard-Andersen
Valget den 9. juni 2024 er et vigtigt valg, da klimaet, Europas sikkerhed og demokratiet har brug for, at progressive kræfter bliver valgt til EU-parlamentet.
– Jeg er fortrøstningsfuld ift. EU-valget, da SF er et godt sted, med et solidt politisk fundament samt 20 rigtig dygtige kandidater, fortæller Allan Søgaard-Andersen
– Jeg håber at fredericianerne vil bakke op omkring mig som lokal kandidat bosat i Fredericia. Nu skal det være Fredericias tur til at blive repræsenteret i EU, pointerer Allan Søgaard-Andersen
Man kan finde Allan Søgaard-Andersen som nummer 20 og nederst på SF’s liste. Kandidaterne på SF’s liste er opstillet sideordnet, så det er de personlige stemmetal, der afgør, hvem som bliver valgt.
Desuden vil SF-Fredericia gerne opfordre til, at alle der må stemme, husker at stemme til EU-valget.
– Stemmeprocenten er jo en temperaturmåling ift. demokratiet. slutter Allan Søgaard-Andersen