Liberal Alliances byrådsmedlem i Fredericia, Christian Jørgensen, melder sig nu i debatten om en tredje Lillebæltsforbindelse med et krav om viden. Han vil se analyser af støjen, af ekspropriationerne og af konsekvenserne for erhvervslivet, før han og partiet tager stilling, og han advarer mod argumenter, der lyder for godt til at være sandt.
Debatten om en tredje forbindelse over Lillebælt har efterhånden stået på det meste af sommeren i AVISEN spalter. Direktør Klaus G. Andersen fra Fredericia Shipping åbnede den med en advarsel mod et projekt, han kalder uigennemtænkt. Borgmestrene Peder Tind og Anders Møllegård svarede med trængselsprognoser og opfordringer til handling, den konservative gruppeformand Tommy Rachlitz Nielsen så i broen en løftestang for at få løst støjproblemerne, mens Susanne Eilersen forlangte dokumentation, og Malene Søgaard-Andersen fra SF hellere ville have tog og busser. I Bruxelles arbejder komitéformanden Niels Flemming Hansen imens på at få den strategiske analyse tilbage på bordet i Transportministeriet, hvor den har ligget stille siden 2024.
Ind i den samtale træder nu Christian Jørgensen, og han begynder et andet sted end de fleste. Han begynder med støjen, som han gik til valg på.
»Jeg gik personligt til valg på, at der skulle kigges seriøst på støjudfordringerne i Fredericia Kommune, hvor flere lokalområder er voldsomt belastede. Der er Snoghøj-området, der er Taulov-området, og der er også andre områder i kommunen,« siger han.
Støjen er i hans øjne bagsiden af den mønt, byen lever af. Fredericia ligger, hvor landet mødes, godset samles, og lastbilerne kører, og den placering har gjort byen driftig og velhavende. Den har også gjort den larmende.
»Der er ikke nogen snuptagsløsninger, for vi er en centralt beliggende logistik- og transportkommune, og det er noget af det, der gør, at vi er den driftige by, vi er. Men hvis vi samtidig vil være en attraktiv bosætningskommune og have gode skatteydere hertil, så er vi nødt til at tage de her store udfordringer seriøst og kigge på, om der kan gøres noget på sigt. Det kan ikke nytte noget, at det bare er noget, man siger i skåltaler,« siger Christian Jørgensen.
Blandt broens fortalere er det blevet fremført, at en ny forbindelse vil udløse nutidens skrappere støjkrav og dermed ende med at give naboerne mindre støj, end de har i dag. Det er den slags ræsonnementer, der får den liberale købmandssøn af et langt liv i erhvervslivet til at spidse ører.
»Det lyder næsten for godt til at være sandt, og det, som lyder for godt til at være sandt, er sjældent helt sandt. Det er min erfaring gennem et langt liv. Så det skal valideres. Kommer der en forbindelse, hvordan bliver støjtrykket så,« siger han.
Hans regnestykke rummer flere poster end decibel. En bro lander ikke i et tomt landskab; den lander i Snoghøj og Erritsø, hvor husene ligger tæt, og hvor Klaus G. Andersen allerede har advaret om, at usikkerheden i sig selv kan sætte hushandlerne i stå.
»En ting er støjen. Noget andet er, hvor mange boligejere der bliver berørt ude i området og kan risikere en ekspropriation, fordi der skal komme en broforbindelse mere. Og hvilke konsekvenser har det for bosætningen i et af vores mest attraktive områder i kommunen? Det skal også ind i ligningen,« siger Christian Jørgensen.
Også erhvervsargumentet vil han have vendt om og undersøgt fra begge sider. Han har noteret sig, at dele af det lokale erhvervsliv, herunder folk fra transportsektoren, klarer sig fint uden udsigt til en ny forbindelse.
»Hvad bliver konsekvensen for vores erhvervsliv i Fredericia Kommune, hvis vi får forbindelsen? Og hvad bliver konsekvensen, hvis vi ikke får den, og der måske kommer en forbindelse et andet sted? Når vi har al den faktuelle viden, så er der et oplyst grundlag at stå på, og det oplyste grundlag føler jeg ikke, at vi som lokalpolitikere har fået endnu,« siger han.
Dermed placerer han sig i det midterfelt, hvor også Susanne Eilersen står, mellem komitéens overbevisning og modstandernes skyttegrave.
»Der sidder nogle gode mennesker i Lillebæltskomitéen, som har en holdning og har sat sig i spidsen for, at det skal være sådan her. Og tilsvarende er der måske også nogen, der har gravet sig ned i en skyttegrav og sagt, at nok er nok. Der står jeg i midten og siger, at jeg simpelthen vil have noget mere faktuel og ordentlig viden, inden jeg og Liberal Alliance tager endelig stilling. Jeg står på fornuftens grund, som jeg altid gør,« siger Christian Jørgensen.
Transportsektoren kender han fra flere vinkler end byrådssalens. Christian Jørgensen sidder i bestyrelsen for havneselskabet ADP A/S og for Billund Lufthavn, og han følger derfor på nært hold de godsstrømme og passagertal, som hele diskussionen i sidste ende handler om. Den viden, han efterlyser, findes i dag kun i udkast; den strategiske analyse af en tredje Lillebæltsforbindelse blev sat på pause i 2024, og så længe den ligger stille, må byrådspolitikerne i Fredericia mene noget om en bro, ingen har regnet færdig.
