Borgmester Jacob Bjerregaard (A)(Foto: Matthias Runge Madsen / Fredericia AVISEN)

Jacob Bjerregaard, der gik af som borgmester i Fredericia efter der kom negative sager i pressen imod ham, er blevet ansat som særlig rådgiver for skatteminister Jeppe Bruus.

Jacob Bjerregaard er ansat som særlig rådgiver for skatteminister Jeppe Bruus. Han er 45 år og kommer fra en stilling som Public Affairs Director i Grace Public Affairs.

Jacob Bjerregaard er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet og har tidligere været folketingsmedlem for Socialdemokratiet og borgmester i Fredericia. Han er gift og har en datter.

Som særlig rådgiver skal han yde faglig og politisk rådgivning af ministeren.

– Jeg glæder mig til at få Jacob ind af døren. Han er en af de dygtigste til økonomisk politik, jeg kender, og han bliver dermed en rigtig god sparringspartner. Han forstår politik, den offentlige sektor og vilkårene for vores erhvervsliv, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Jacob Bjerregaard starter i Skatteministeriet torsdag den 19. januar.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her