Norgesgade genåbner for trafik tirsdag

0
Norgesgade genåbner for trafik tirsdag

Anlægsarbejdet på Norgesgade er ved at være slut. Mandag lægges det sidste asfalt, og tirsdag forventes vejen genåbnet for trafik.

Efter en længere periode med anlægsarbejde på Norgesgade i Fredericia er slutningen nu i sigte. TREFOR udlægger mandag det sidste lag asfalt, og vejen forventes genåbnet for trafik tirsdag den 31. marts. Opmærkning af fodgængerfelter og kørebaneafmærkning sker efter påske.

I området ved grusarealet mellem Vester Voldgade og Danmarksport fortsætter arbejdet lidt længere. Her forventes sammenkoblingen af vandledningen gennemført tirsdag, hvorefter retablering af området går i gang.

Entreprenøren regner med at afslutte det arbejde senest onsdag eftermiddag. Eventuelle mindre restarbejder færdiggøres tirsdag efter påske.

Oldgamle tavler afslører både magi og hverdagsliv

0
Foto: Troels Pank Arbøll
Foto: Troels Pank Arbøll

En samling lertavler, der i mere end 100 år har ligget på Nationalmuseet, har nu fået nyt liv. Forskere fra Københavns Universitet og Nationalmuseet har gennemgået, analyseret og digitaliseret de flere tusinde år gamle tekster – og fundene spænder vidt fra magiske ritualer til helt almindelige ølregninger.

Tavlerne stammer fra nogle af verdens tidligste civilisationer i Mellemøsten og er skrevet med kileskrift på sprog, der for længst er uddøde. De ældste er over 4.000 år gamle og giver et sjældent indblik i både dagligliv og magtstrukturer i oldtiden.

Ifølge forskerne rummer samlingen alt fra breve og regnskaber til medicinske tekster og besværgelser. En særlig gruppe tavler stammer fra den syriske by Hama, der blev ødelagt omkring år 720 før Kristi fødsel.

»De tekster i samlingen, der stammer fra Hama, er næsten 3.000 år gamle og omhandler medicinske behandlinger og magiske besværgelser. De var blevet efterladt i resterne af det, som vi mener må have været et større tempelbibliotek. Alle andre tekster var væk,« fortæller assyriolog Troels Pank Arbøll.

Blandt disse tekster fandt forskerne blandt andet et såkaldt antihekseritual, som havde stor betydning for datidens magthavere.

»En af lertavlerne viste sig at indeholde et såkaldt antihekseritual, som var enormt vigtigt for kongemagten i Assyrien, fordi det havde den fantastiske egenskab at kunne afværge den dårligdom, fx politisk ustabilitet, der kunne overgå en konge,« siger Troels Pank Arbøll.

Fundet overrasker forskerne, fordi sådanne tekster normalt knyttes til centrale områder i datidens riger, mens Hama lå i udkanten.

Samlingen rummer også mere jordnære dokumenter. Heriblandt er en kendt kongeliste, der både omtaler historiske og mytiske konger – og som ifølge forskerne kan være et af de få spor efter den sagnomspundne Gilgamesh.

»Derfor er denne kongeliste et af de få levn, vi har, som tyder på, at Gilgamesh måske fandtes i virkeligheden. Vi anede ikke, at vi havde en kopi af den liste herhjemme. Det er ret spektakulært,« siger Troels Pank Arbøll.

Andre tavler viser, hvordan oldtidens samfund fungerede i praksis. Breve mellem lokale ledere og konger samt administrative dokumenter vidner om et veludviklet bureaukrati.

»Rigtig mange af de kileskrifttavler, vi har i dag, vidner om et højt udviklet bureaukrati. Man havde simpelthen brug for at holde styr på de avancerede samfund, man var ved at opbygge, og vi har fundet en stor mængde kileskrifttavler med lavpraktisk indhold, fx regnskaber og lister over varer og mandskab. Det er derfor heller ikke så overraskende, at en af tavlerne i Nationalmuseets samling indeholder noget så hverdagsagtigt som en meget gammel ølkvittering,« siger han.

Projektet har været med til at gøre samlingen digitalt tilgængelig og kaster nyt lys over en del af historien, der længe har ligget gemt.

Vejrdata styrer varmen og presser priserne ned på Fyn

0
Foto: Fjernvarme Fyn
Foto: Fjernvarme Fyn

Vejrprognoser spiller i stigende grad en afgørende rolle for, hvordan fjernvarmen bliver produceret på Fyn. Hos Fjernvarme Fyn bruger man nemlig data fra Danmarks Meteorologiske Institut til at forudsige borgernes varmebehov og planlægge produktionen derefter.

Det sker efter en vinter, hvor kulden har været mærkbar, og behovet for opvarmning derfor har været højt i de fynske hjem. Det har givet travlhed på anlæggene, men også øget behovet for at optimere driften.

Siden 2021 har selskabet arbejdet med avancerede modeller, der blandt andet tager højde for vind, temperatur, luftfugtighed og solindstråling. På den måde kan man i højere grad forudsige, hvornår behovet for varme stiger og falder.

»Vi bruger DMI’s vejrdata til at forudsige varmebehovet i Odense. Den viden hjælper os med bedre at planlægge, hvordan vores anlæg skal producere varmen, så det bliver mest fordelagtigt for forbrugeren,« siger Matinus Kiilerich Kristensen, der arbejder med analyser hos Fjernvarme Fyn.

Når varmebehovet kan forudsiges mere præcist, giver det mulighed for at producere varmen på de tidspunkter, hvor det er billigst og mest skånsomt for energisystemet. Det kan blandt andet betyde, at man i perioder med meget vind og sol i højere grad bruger elkedler frem for mere klimabelastende produktionsformer.

Ifølge Fjernvarme Fyn kan den tilgang både være med til at holde priserne nede og reducere klimaaftrykket fra varmeproduktionen.

Hos DMI peger man på, at adgangen til åbne vejrdata har været afgørende for udviklingen. Prognoserne opdateres løbende og giver energiselskaber mulighed for at planlægge flere dage frem.

»Jo længere tid i forvejen energiselskaberne kan styre deres systemer til at levere den efterspørgsel, der er, desto billigere bliver det for forbrugerne. Tidlig indsigt er afgørende for at holde energipriserne nede og levere stabil energi. Fjernvarme Fyns brug af DMI Frie Data er et lærestykke i, hvordan vejrdata både kan bruges til den grønne omstilling af vores samfund og til at spare samfundet og borgerne for penge,« siger DMI’s vicedirektør Ulrik Smith Korsholm.

Samlet set betyder det, at fjernvarmen i Odense og omegn i højere grad kan produceres både billigere og grønnere, samtidig med at forsyningssikkerheden fastholdes.

Solouheld spærrer spor på Storebæltsbroen

0
Solouheld spærrer spor på Storebæltsbroen

KRIMI. Et færdselsuheld på lavbroen mod vest har mandag eftermiddag spærret et spor på Storebæltsbroen. Trafikken kører langsomt i det tilbageværende spor.

Fyns Politi fik klokken cirka 15.15 en anmeldelse om et færdselsuheld på Storebæltsbroen, nærmere bestemt på lavbroen i vestlig retning. Det tyder på et solouheld, og der er ingen melding om tilskadekomst.

Politiet arbejder på stedet sammen med redningsberedskabet. Det er kun ét spor, der er spærret, mens trafikken kører langsomt i det andet. Politiet oplyser, at de håber snart at kunne genåbne broen fuldt ud.

Det oplyser vagtchefen fra Fyns Politi mandag eftermiddag.

Uheld spærrer spor på E20 mellem Fredericia og Middelfart

0
Uheld spærrer spor på E20 mellem Fredericia og Middelfart

KRIMI. Mandag eftermiddag er venstre og midterste spor spærret på E20 Østjyske Motorvej i retning mod Middelfart.

Et uheld på E20 mellem afkørsel 59 Fredericia S og Ny Lillebæltsbro har mandag eftermiddag ført til, at venstre og midterste spor er spærret.

Redning er på stedet. Forholdene forventes normaliseret i løbet af eftermiddagen.

Trafikanter på strækningen bør påregne forsinkelser.

Kilde: Vejdirektoratet, opdateret kl. 14.16

Lastbil påkørte bro på Nyborgvej: Vejen spærret

0
Lastbil påkørte bro på Nyborgvej: Vejen spærret

KRIMI. En lastbil har mandag eftermiddag påkørt en bro på Nyborgvej ved Teglværksvej i Odense. Vejen er spærret, mens lastbilen frigøres.

En lastbil har påkørt en bro på Nyborgvej ved Teglværksvej. Det oplyser vagtchefen hos Fyns Politi mandag eftermiddag.

Vejen er spærret mellem Staupudevej og Avlskovvej, mens lastbilen frigøres.

Ifølge politiet er der umiddelbart ingen større skade på broen. Trafikanter i området opfordres til at benytte alternative ruter.

Fredericia bygger bedømmelsesudvalg til Ny Skole: Borgmester, lærere og eksterne arkitekter skal vurdere tilbuddene

0
Fredericia bygger bedømmelsesudvalg til Ny Skole: Borgmester, lærere og eksterne arkitekter skal vurdere tilbuddene

I efteråret 2026 skal tilbud på det nye skolebyggeri i Fredericia vurderes. Efter påske skal politikerne godkende sammensætningen af det udvalg, der skal træffe anbefalingen.

Fredericia Kommune er i gang med udbudsprocessen for Ny Skole i totalentreprise. I september 2026 skal de indkomne tilbud vurderes, og til det formål nedsættes et bedømmelsesudvalg samt to rådgivergrupper.

Forvaltningens forslag til bedømmelsesudvalget, der har stemmeret, tæller borgmesteren, formand og næstformand for Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, formanden for Teknik- og Miljøudvalget, kommunaldirektøren, direktøren for Ny Skole-styregruppen, en distriktsskoleleder samt to eksterne arkitekter, der modtager honorar.

Til at understøtte bedømmelsesudvalget nedsættes to rådgivergrupper uden stemmeret. Den første fokuserer på læringsrum, arbejdsmiljø og skolen som fritidsarena og består af lærere, pædagoger, afdelingsledere, pædagogiske konsulenter og repræsentanter fra Fredericia Fritid. En undergruppe inddrager elever fra både specialområdet og almenområdet samt forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer. Den anden gruppe fokuserer på det byggetekniske og vedligehold og består af kommunale medarbejdere fra ejendomsområdet.

Tilbuddene vil være anonymiserede, og bygherrerådgiveren fungerer som sekretær uden stemmeret og må ikke give anbefalinger, da de vil kende tilbudsgivernes navne.

Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget har behandlet sagen, men beslutningen er endnu ikke offentliggjort. Den 7. april skal Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefale sammensætningen videre til Byrådet.

Jens Holms Vej lukker natten til onsdag

0
Jens Holms Vej lukker natten til onsdag

TRAFIK. Natten mellem tirsdag den 31. marts og onsdag den 1. april lukker Jens Holms Vej i Kolding for gennemkørsel mellem klokken 21 og 05. Årsagen er vejarbejde i forbindelse med den nye højvandssikring langs sydhavnen.

Kolding Kommune og BlueKolding lægger det endelige slidlag omkring fundamentet til tre stolper, der sidste sommer blev monteret på tværs af vejen. Stolperne er en del af et større system, der skal beskytte midtbyen ved kraftig vandstigning. Når varslet udløses, rykker kommunens medarbejdere ud, sætter stolperne op og monterer aluplanker imellem dem, så der på få timer opstår en midlertidig mur.

»Nu har fundamentet og belægningen haft tid til at sætte sig. Nu følger vi op med det endelige slidlag, som vil skabe en stærk og helt jævn belægning,« oplyser projektleder Lars Guldager fra Kolding Kommune.

Når Jens Holms Vej lukkes for gennemkørsel på strækningen markeret med rødt, henvises bilisterne til omkørsel via ruten markeret med blåt. Kort: Kolding Kommune

Spærringen gælder strækningen mellem Toldbodgade og indkørslen til Godsets parkeringsplads. Der er fri adgang til både Toldbodgade og Godsets parkeringsplads, og cyklister og fodgængere kan passere via havnens og Godsets areal. Bilister henvises til omkørsel ad Sdr. Havnegade, Buen, Fredericiagade og Fynsvej.

I dagtimerne er Jens Holms Vej åben som normalt.

Blodprøverne sagde, alt var normalt. Anette Grøn vidste, der var mere at finde

Blodprøverne sagde, alt var normalt. Anette Grøn vidste, der var mere at finde

BUSINESS. Anette Grøn er uddannet advokatsekretær. I årtier passede hun andres kalendere, varetog direktørers korrespondance og ordnede det, der skulle ordnes. Hun var god til det. Men sideløbende med kontorlivet — i weekender, om aftener, i den tid der var hendes egen — havde hun altid haft ting ved siden af. Heste og en oprigtig nysgerrighed på, hvad kroppen egentlig har brug for.

Det er den kombination, der nu udgør Green Life.

Firmaet holder til på Tolstrup Allé i Fredericia og beskæftiger sig med tre ting, der ved første øjekast kan synes at høre hjemme i tre vidt forskellige verdener. Hårcelleanalyse til mennesker. Hårcelleanalyse til dyr. Hestetræning og hesteassisteret coaching. Men for Anette Grøn er det ikke tre verdener. Det er én.

Hårceller som kort over kroppen

Proceduren er enkel nok til at forklare på fem minutter. Fire til otte hårstrå fra nakken, en vatpind med spyt. Begge dele lægges i en scanner, som sender materialet digitalt til analyse i Tyskland. Derfra vender en rapport på 35 sider tilbage.

»Rapporten fortæller, hvordan din krop har det på celleplan — vitaminer, mineraler, aminosyrer, antioxidanter, og fedtsyrer. Den fortæller også om hormoner og immunforsvar, og om kroppen er belastet af kemikalier og elektriske påvirkninger fra miljøet.« Hun holder en kort pause. »Det er rigtig nørdet,« smiler hun og mener det som den største anerkendelse.

Inden scanningen udfylder kunden en helseprofil og en maddagbog — en uges registrering af hvad man spiser og drikker, om maven fungerer, om man tager kosttilskud mm. Det er dette samlede billede, Anette Grøn tager med ind i den times gennemgang, hun efterfølgende holder med kunden. Derefter følger konkrete anbefalinger en opfølgende samtale efter en måned. Efter tre måneder foretages en ny analyse for at få indsigt i, hvor stor balance der er opnået i kroppen.

Mange af dem, der finder vej til hende, har først været forbi lægen. De har fået taget blodprøver, der kom tilbage med resultater indenfor normalområdet. »Man kan for eksempel sagtens have de vitaminer i blodet, der er brug for, men hvis man mangler aminosyrer, har cellerne svært ved at optage vitaminerne,« forklarer hun.

De kunder, der finder vej til hende, er ofte dem, der har prøvet det meste. De har ændret kost, taget kosttilskud, fulgt råd. Alligevel sidder noget fast. »Rigtig mange bliver glade, fordi de hurtigt mærker en bedring,« siger hun. »Trætheden, maven der ikke fungerer, vægten der ikke rykker sig ligegyldigt hvad man gør.« Hun forhandler ikke selv kosttilskud og har ingen kommerciel interesse i at anbefale bestemte mærker.

Dyrene er ikke en sidegesjæft

Green Life beskæftiger sig ikke kun med mennesker. Heste, hunde og katte kan ligeledes få foretaget en hårcelleanalyse. En hesterapport er selvfølgelig udformet anderledes, fordi hestenes spiser anderledes og har andre behov. Anette Grøn har lavet flest analyser på heste, nogle på hunde, et par på katte.

»En hesteejer fortæller mig, at hesten virker træt, at den klør sig, at den ikke rigtig gider, når man skal ud at ride. Det er de samme signaler som hos et menneske. Bare fra én, der ikke kan sætte ord på det,« forklarer hun. 

Dyreejere og deres dyr spejler hinanden, mener hun. Den stressede rytter har måske en stresset hest. Den ejer, der for alvor ønsker at hjælpe sit dyr, er ofte også klar til at se på sig selv.

Hesten som læremester

For at forstå Green Life er man nødt til at forstå, hvad heste har betydet for Anette Grøn. De har ikke bare været en hobby siden barndommen. De har været det sted, hun har lært meget om kommunikation, som hun ikke kunne lære andre steder.

Hun er uddannet Horse in Harmony Trainer og DATC-certificeret i dyreassisteret terapi og coaching. Hun tager løbende kurser indenfor metoder, hvis navne — Calming Signals, Liberty, Intrinzen, Proprio — alle peger i samme retning. Tillid frem for pres. Forståelse frem for tvang. At læse det, der ikke siges.

Den tilgang bæres videre ind i den hesteassisterede coaching, som er den tredje søjle i virksomheden. Her kommer mennesker — uden nødvendigvis at have erfaring med heste for at arbejde med noget i dem selv. Det kan være stress eller lavt selvværd. Det kan være en svær periode eller en relation, der ikke fungerer. Det kan være et ønske om at blive bedre til at lede.

Hestene reagerer på det, et menneske udstråler. De justerer, trækker sig, søger kontakt — alt efter, hvad der møder dem. Det er den mekanisme, hun arbejder med. »Det giver en mulighed for at opdage mønstre, man måske ikke selv er bevidst om.«

Fuld fart

Green Life har eksisteret i lidt over et år. CVR-nummeret kom i november, da det begyndte at accelerere, og virkeligheden indhentede intentionen.

De to uddannelser, der gav adgang til scannerne, tog hun i sin fritid. I weekender og om aftener, ved siden af et fuldtidsarbejde, med skriftlige og mundtlige eksamener til sidst. »Det er så fantastisk, hvad det kan gøre for mennesker og dyr,« siger hun om det, der driver hende. Ikke om vækstplaner eller markedspositionering. Om det, der sker, når nogen mærker en forskel.

Fredericia vokser: Ny prognose forventer over 55.000 indbyggere i 2038

0
Fredericia vokser: Ny prognose forventer over 55.000 indbyggere i 2038

Fredericia Kommune nåede op på knap 53.000 indbyggere ved indgangen til 2026. En ny befolkningsprognose forventer fortsat vækst frem mod 2038, men den lave fødselsrate er en udfordring.

Fredericia Kommune voksede med 323 indbyggere i 2025 og tæller nu 52.939 borgere. Væksten skyldes primært tilflytning og indvandring, der mere end opvejer en negativ fødselsbalance, da der fødes færre, end der dør.

Forvaltningen har på den baggrund udarbejdet en ny befolkningsprognose for perioden 2026 til 2038. Prognosen forventer, at kommunen når op på godt 55.000 indbyggere i 2038, forudsat at boligprogrammet realiseres som planlagt, herunder fortsat høj udbygning i Kanalbyen og nye store boligområder som Himmerigshuse sidst i perioden.

Prognosen bruges som grundlag for kommunens budgetlægning, herunder beregning af skatteindtægter og vurdering af behovet for pladser i dagtilbud, skoler og på seniorområdet. Den viser, at antallet af ældre over 65 år vil stige markant frem mod 2038, mens antallet af børn i skolealderen falder let.

Forvaltningen understreger, at usikkerheden i prognosen stiger jo længere ud i fremtiden man kigger, og at udefrakommende begivenheder som flygtningestrømme, pandemier eller ændrede økonomiske vilkår kan påvirke præcisionen.

Økonomi- og Erhvervsudvalget skal den 7. april godkende befolkningsprognosen.

Indbrud i kælderrum: Fiskegrej stjålet

Indbrud i kælderrum: Fiskegrej stjålet

0
KRIMI. Et indbrud i et kælderrum i Vejle efterforskes nu af Sydøstjyllands Politi. Indbruddet er sket på adressen Ved Anlæget i tidsrummet fra lørdag den...
Magtens centralisering

Magtens centralisering