KRIMI. To personbiler kolliderede lørdag klokken 13.56 i krydset mellem Gammel Lunderskovvej og Stændergårdsvej ved Lunderskov i Kolding. Uheldet skete i forbindelse med en vending.
Der var betydelig materiel skade på begge biler. Samtlige involverede, to førere og tre passagerer, blev kørt til Kolding Sygehus med henblik på kontrol.
Det oplyser Andreas Juul fra Sydøstjyllands Politi lørdag.
En bil gik lørdag morgen klokken 5.18 op i flammer på Søndergade i Vamdrup og brændte helt ud. Politiet undersøger branden nærmere for at fastslå årsagen.
Det oplyser vagtchef Torben Møller fra Sydøstjyllands Politi lørdag formiddag.
Et slagsmål brød natten til lørdag klokken 0.55 ud på et dansegulv på Dæmningen i Vejle. Tre mænd fra Trekantområdet var involveret og er alle sigtet for overtrædelse af restaurationsloven.
Det oplyser vagtchef Torben Møller fra Sydøstjyllands Politi lørdag formiddag.
En patrulje bragte fredag aften klokken 20.10 en bil til standsning i Fredericia midtby. Føreren, en 52-årig mand uden bopæl i Danmark, viste sig at have drukket alkohol over det tilladte. Han blev anholdt på stedet, og politiet afventer nu promilleresultatet.
Det oplyser vagtchef Torben Møller fra Sydøstjyllands Politi lørdag formiddag.
FRIVILLIGHED. Janni Rasmussen meldte sig som frivillig i 2019, dengang FHK var på vej mod ligaen. Klubben havde sat en annonce ind, hvor de søgte folk til de forskellige områder omkring hjemmekampene, og hun tænkte, det lød hyggeligt. Noget ved det ramte en streng, der havde været spændt i forvejen. »Jeg har altid godt kunnet lide det der med at gøre noget i fællesskab. At man kan løfte i flok og gøre noget sammen. Og så møde andre typer end dem, man lige færdes med til daglig. Den nysgerrighed på andre mennesker,« siger hun.
Siden er det bare fortsat. Ingen stor beslutning undervejs, ingen særlig dag, hvor det blev vigtigt. Bare en vane, der voksede sig fast. I dag står hun for det meste i ADP Loungen, hvor sponsorer og gæster mødes før og efter kampene. Der er hun værtinde, sørger for, at service og stemning hænger sammen, holder øje med de mange små ting, der tilsammen afgør, om folk går hjem med en god fornemmelse. »Vores sponsorer synes, det er et fedt sted at komme. Der er en god service, og de bliver mødt af nogle glade og servicemindede frivillige. Det er vigtigt for mig,« siger hun.
Janni og Mike er atten år fra hinanden. Efternøleren, kalder hun ham. De er begge to det, hun selv kalder »rigtig meget frivillige«, og det er ikke tilfældigt, at de begge to er havnet i den verden. »Jeg tror nok, det er mig, der har puttet ham lidt ind i den verden,« siger Janni med et smil i stemmen.
Mike fortæller det mere ligefremt. En dag spurgte Janni, om det ikke var noget, de skulle gøre sammen. »Jeg sagde, det kan vi da godt prøve, og så prøvede vi det, og så var det mega fedt,« siger han.
Det begyndte også for omkring seks år siden, før FHK rykkede op i ligaen. Siden er Mike blevet en af dem, der kan sendes derhen, hvor der er brug for hænder. Oftest står han i loungen ved siden af søsteren, men han har også stået som maskot, siddet i billetsalget og hjulpet i baren. Det er blevet en del af ham. »Jeg er sådan en, der godt kan blive sendt lidt rundt,« griner han.
For Mike handler meget af det om, hvad det frivillige arbejde giver. Både ham selv og dem, han er frivillig for. »Det betyder rigtig meget for mig at gøre en forskel for andre mennesker,« siger han.
Det er noget, han er kommet frem til over tid. En retning, der har tegnet sig af sig selv, efterhånden som han har prøvet det. Han peger på noget grundlæggende ved selve princippet. At det er frivilligt, og at man gør det af lyst. »Det fedeste ved det frivillige arbejde er, at man gør det af lyst. Man får ikke løn for det, men man gør det, fordi man vil. Det driver mig rigtig meget.«
Og så er der fornemmelsen af at høre til. Det er den, han vender tilbage til, når samtalen drejer ind på, hvad det betyder for ham personligt. Hjemmet kan hurtigt blive for stille. »Jeg er sådan en, der godt kan blive lidt ensom, hvis jeg bare sidder derhjemme og kigger ind i væggen. Men når jeg er ude og lave noget sammen med andre folk, så hører jeg til noget.«
Janni genkender det, men fra sit eget sted i livet. Hos hende handler det mere om at komme væk fra en lang arbejdsdag. Hun taler om det som energi, og at komme op og være noget andet, når hovedet er fyldt af det, man har lavet i timerne før. »Man bliver nulstillet på en måde. Og så kommer man hjem som en bedre version, end hvis man bare var taget direkte hjem fra arbejde,« forklarer hun.
Så er der det med søskendeforholdet. For Janni, der har voksne børn i Aarhus og en travl hverdag, er frivilligheden i FHK blevet en af de måder, hun kan være sammen med sin bror på. Lettere end de fleste andre. De behøver ikke at aftale det langt frem, og de behøver ikke at rydde en aften i kalenderen. Kampene er der, opgaverne er der, og så er de der begge to. »Det er en god måde at få ses på. Vi er begge to travle, så det der med, at vi kan ses på den måde og være sammen på den måde, det synes jeg, er hyggeligt,« fortæller Janni.
Mike deler den fornemmelse. Det betyder noget for ham, at han kan være sammen med søsteren på den måde. »Jeg synes, det er hyggeligt at arbejde sammen med min søster.«
Samtidig er der noget ved selve rammen, som han sætter pris på. Hele flokken af frivillige, der kommer ind og arbejder side om side et par timer, før de går hver til sit igen. »For mig er noget af det vigtigste, at jeg ser min søster i en travl hverdag. På den måde ser vi hinanden. Men jeg ser også de andre frivillige på den måde, og det er også hyggeligt,« siger han.
Begge anbefaler det uden tøven.
Mike holder det enkelt. For ham ligger værdien i selve frivilligheden, i at komme et sted, hvor folk er samlet om noget, de har valgt at bruge tiden på. »Man skal gøre det, fordi man har lyst, og fordi man godt kunne tænke sig at være en del af et fællesskab, der arbejder hen mod en fælles ting. Jeg har aldrig fortrudt nogen af de steder, jeg har været frivillig. Det er bare en anden følelse, end hvis man går på arbejde med sine kollegaer,« siger han.
Janni peger på noget andet, det, hun selv oplever i FHK. Det praktiske, men også det, der ligger bagved. For frivilligheden kommer ikke af sig selv, den skal også mødes af en klub, der kan tage imod. »Det giver så meget, både socialt og i energi. I FHK bliver vi behandlet rigtig godt som frivillige. De sørger for mad, drikkevarer og ture, og man kan få en billet, hvis man vil ind og se en kamp. De er gode til at få os til at føle os værdsat,« slutter hun.
FHKs næste hjemmekamp spilles lørdag den 18. april mod Skjern Håndbold. Janni står formentligt i loungen. Mike gør også, medmindre han bliver sendt et andet sted hen. Det bliver han som regel.
Opdateret fredag aften.
Fyns Politi har fredag klokken 15.45 anholdt en person i Middelfart efter en politiforretning, hvor kampklædte og bevæbnede betjente rykkede ind i et hus på Øresundsvænget. Politiet har været til stede på adressen siden middag.
Politiet kan af hensyn til tavshedspligten ikke oplyse, hvad politiforretningen har vedrørt. Ingen borgere har været i fare.
Politiet vil være til stede i Middelfart et par timer endnu, men har ikke yderligere oplysninger i sagen.
Det oplyser Fyns Politi fredag den 17. april.
Der er noget særligt ved at gå ind i en kamp med regnestykket i hovedet. Ikke det store, men det små. Det, der begynder med en sejr lørdag aften og slutter med, at man selv kan sætte sig ned og se, hvad de andre gør.
Det er dér, Fredericia Håndboldklub står, når Middelfart Sparekasse Arena lørdag den 18. april klokken 18 åbner dørene til tredje runde af slutspillet i Bambuni Herreligaen.
To kampe, to sejre. Fire point. En andenplads. Og en modstander, der endnu ikke har hentet point i slutspillet.
Efter sejren i Arena Svendborg formulerede Jesper Houmark regnestykket åbent: »Det kan også være, at det er nok at vinde én kamp mere.« Hvis FHK tager Skjern lørdag, har holdet tre sejre efter tre kampe og kan i resten af slutspillet vente på, hvad Aalborg gør. Det er en position, FHK ikke har stået i længe.
Skjern Håndbold kommer til Fredericia med det modsatte udgangspunkt. To nederlag, nul point, og et slutspil, hvor hver kamp begynder at ligne den sidste chance. Truppen har klassen: Christoffer Bonde i målet, Emil Bergholt på stregen, Mads Mensah i bagkæden med den internationale erfaring. Det er et mandskab, der kan tvinge enhver kamp ind i sit eget tempo, hvis man lader det.
Derfor bliver det heller ikke det samme Skjern, der kom til kort i grundspillet. Det bliver et hold, der spiller med ryggen mod væggen, og det er ofte dér, Skjern er sværest at have med at gøre.
Hos FHK handler det om at holde fast i det, der har virket. Defensiven mod GOG var et stykke arbejde, hvor rækkefølgen af dueller blev vundet frem for enkeltaktioner. Og så var der Sander Heieren. Målmanden, der voksede, da kampen bad om det, og fyldte målet, da GOG nærmede sig. Han har en måde at tage kampens temperatur på, der har givet FHK et nyt fikspunkt at spille omkring i slutspillet.
Kristian Hübert Larsen formulerer det sådan:
»Jeg tror, det bliver en hård og fysisk kamp med to hold, som ønsker at stå stærkt defensivt og sætte tempo den anden vej. De tidligere opgør har været meget lige, så vi forventer en hård og tæt kamp. Vores fokus er på at stå godt i defensiven, så vi kan udnytte vores hurtige tempo i den anden ende, nøjagtigt som vi har spillet i de seneste kampe. Vi har været inde i en god rytme i de seneste par kampe og vi glæder os til endnu et opgør hjemme i hulen.«
Netop hulen er værd at dvæle ved. For bare halvanden måned siden var Middelfart Sparekasse Arena et problem. Fire hjemmebanenederlag i træk, ni point i ti hjemmekampe, et fort der var faldet sammen på det værst tænkelige tidspunkt af sæsonen. Så kom Aalborg-kampen. 41-36 mod forsvarende mestre, efter at have været bagud ved pausen. Hulen er tilbage.
Tilbage er kun spørgsmålet om, hvad det ene point kan åbne for. Ikke en semifinale endnu. Men en position, hvor holdet selv har nøglen.
AVISEN er live lørdag fra klokken 17.45.
Fredericia er en by med en stærk sportsidentitet, hvilket afspejles i en lokal klubkultur, der konsekvent stræber efter at sætte sit præg på nationalt plan. Byens engagement i organiseret sport strækker sig årtier tilbage, og mere end blot fodbold har præget dens atletiske image. For dem, der ønsker at tilføje et ekstra lag af spænding til kampen, giver Swiper Danmark lokale mulighed for at placere væddemål på deres yndlings lokale sportsklubber, hvilket bringer fans endnu tættere på begivenhederne. Denne stolthed over lokale hold er en håndgribelig kraft i Fredericia, tydeligt synlig i lokalsamfundets dybe engagement og stærke identitetsfølelse.
FC Fredericia er den klub, der i sportsjournalistikkens øjne oftest repræsenterer byen på det nationale fodboldslandkort. Klubben har gennem sin historie vekslet mellem de øverste danske rækker og arbejdet målrettet på at fastholde og forbedre sin position i det danske fodboldhierarki. Ambitionerne om at befæste en plads i den øverste danske fodboldrække er en rød tråd i klubbens kommunikation og strategi, og det engagement smitter af på både spillertruppen og den lokale fanbase.
Energien på hjemmekampene i Fredericia er et konkret udtryk for, hvad lokal forankring kan betyde for en sportsklub. En dedikeret tilskuerskare skaber en atmosfære der adskiller sig fra de større byers mere anonyme stadionkultur, og denne nærhed mellem klub og by er noget mange størreklubber ikke kan efterligne. FC Fredericia trækker på en lokal stolthed der rækker ud over de sportslige resultater i sig selv og handler om byens selvforståelse og fællesskab.
Arbejdet med talentudvikling og spillerrekruttering er afgørende for en klub af Fredericias størrelse, der opererer i et konkurrencefelt med langt større ressourcemæssige aktører. Den sportslige stab arbejder kontinuerligt med at identificere og fastholde spillere, der kan løfte holdet mod de mål klubledelsen har sat. Ambitionerne er tydelige, og selvom vejen til toppen i dansk fodbold aldrig er ligetil, er retningen klar for dem der følger klubben tæt.
Fodbold er ikke den eneste disciplin, der bidrager til Fredericias sportslige profil. Håndbold har en lang og stolt tradition i det meste af Danmark, og Fredericia er ingen undtagelse i den sammenhæng. Fredericia Håndboldklub repræsenterer en sportsgren med dyb lokal forankring og et engagement fra tilskuere og støtter, der matcher det begejstring man finder hos fodboldentusiasterne i samme by.
I en dansk kontekst er håndbold mere end blot en sport, det er en del af den kulturelle selvforståelse i mange byer og lokalsamfund. Fredericia Håndboldklub bidrager til at holde denne tradition levende og sikrer, at byen har et stærkt sportsligt tilbud på tværs af discipliner. Kombinationen af fodbold og håndbold på højt plan er med til at gøre Fredericia til en by, der tager sin sportslige identitet alvorligt og investerer i den over tid.
Det er bemærkelsesværdigt, hvordan sport på lokalt plan fungerer som en samlingskraft der transcenderer sociale og demografiske skel. Ligesom underholdningsplatforme inden for casino Danmark samler et bredt publikum om en fælles interesse, forener lokale sportsklubber mennesker der ellers ikke nødvendigvis ville mødes i samme sammenhæng. Fredericia er et godt eksempel på, hvordan en by med relativt begrænset størrelse kan opretholde en stærk sportslig profil gennem dedikation og lokal forankring.
De valg en by træffer om sine sportsklubber, hvad enten det handler om faciliteter, opbakning eller kommunal interesse, afspejler noget grundlæggende om byens selvbillede og fremtidsambitioner. Fredericia har vist, at det er muligt at bevare og udvikle en stærk sportslig identitet uden nødvendigvis at råde over de ressourcer, der kendetegner landets største byer. Engagementet fra lokale støtter, sponsorer og frivillige er det fundament, som alt andet i Fredericias sportskultur hviler på, og det er svært at sætte en præcis pris på den slags fællesskab.
Der er noget mærkeligt ved den måde, kommuner taler om økonomi på, når det strammer til. Først kommer meldingen om merforbrug. Så kommer listen over besparelser. Og på den liste står der næsten altid det samme: åbningstider i daginstitutioner, normeringer i ældreplejen, rengøring på skolerne, tilskud til foreningslivet.
Sjældent står der: direktørlønninger.
Næsten aldrig står der: markedsføringsbudgetter i de kommercielle datterselskaber.
Og stort set aldrig står der: chefstillinger i de attraktioner, kulturhuse og eventselskaber, som kommunen driver ved siden af kernevelfærden.
Middelfart Kommune forventer i år et merforbrug på 36,3 millioner kroner på Social- og Sundhedsudvalgets område og 21,4 millioner kroner på Børn-, Kultur- og Fritidsudvalgets område. Tilsammen knap 58 millioner kroner. Årsagerne er velkendte: stigende udgifter til anbringelser, dyrere botilbud, flere børn med behov for specialiseret skoletilbud. Det er kernevelfærd, og det er her smerten mærkes.
Men det er også her, diskussionen stopper.
Spørgsmålet ingen stiller er, hvorfor en kommune med økonomisk pres fastholder et parallelt univers af kommercielle enheder, hvor løn- og driftsniveauet ligner privat sektor, men uden samme krav til bundlinje. Bridgewalking Lillebælt. Brobygning Middelfart. Klimafolkemødet. KulturØen. Turistorganisationer, eventselskaber, besøgscentre. Hver for sig ikke store tal. Samlet set en ikke uvæsentlig post på kommunens konto.
Når en privat virksomhed kommer i økonomisk modvind, begynder man øverst. Man kigger på ledelseslag. På repræsentation. På markedsføringsbudgetter. På konsulentforbrug. Det er ikke, fordi topløn er årsagen til krisen. Det er, fordi det er det signal, der sendes indad og udad: vi tager det alvorligt, også hvor det er ubehageligt.
Den samme logik findes ikke i kommunal budgetlægning. Her tages besparelserne nedefra. En SOSU-assistent mister et aftenhold. En skoleleder får besked om at finde 200.000 kroner. En daginstitution skal klare sig med færre hænder. Mens en kommerciel attraktion fortsætter med tre millioner kroner i årligt markedsføringsbudget og en direktør på en million.
Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om, at alle lønninger er for høje, eller at al markedsføring er spild. Det er et spørgsmål om rækkefølge. Om rimelighed. Om at den byrde, der lægges på kernevelfærden, også bør lægges på de kommercielle grene, før man beder en sygeplejerske tage endnu en vagt.
Ingen ville finde det urimeligt i en privat virksomhed. Men fordi de kommunale datterselskaber er organiseret som selvejende institutioner, §60-selskaber eller driftsenheder uden for det almindelige budget, undgår de den prøvelse, resten af kommunen går igennem hvert eneste år.
Måske var det på tide at indføre en simpel regel. Når kommunen sparer på kernevelfærden, gennemgår man også de kommercielle enheder. Ikke for at lukke dem. For at stille det ene spørgsmål, som enhver bestyrelse i en privat virksomhed ville stille: Kan det gøres for halvdelen? Kan lederens løn forsvares mod benchmark? Kan markedsføringen skæres ned, uden at det rører omsætningen?
Det kan være, svaret er nej. Men spørgsmålet skal stilles. Og det skal stilles, før man beder om den næste besparelse i ældreplejen.
For ellers risikerer vi, at ordet »besparelse« betyder noget forskelligt alt efter, hvor i kommunen man arbejder. For nogle betyder det lukkedage, fyringer og færre hænder. For andre betyder det en samtale om, hvorvidt næste års markedsføringskampagne skal være på 2,8 eller 3,1 millioner.
Det er ikke økonomi. Det er prioritering. Og prioritering er politik.
KRIMI. Fyns Politi undersøger fredag en hændelse på Øresundsvænget i Middelfart. Politiet er talstærkt og bevæbnet til stede. På lokationen holder også en ambulance.
Vagtchefen hos Fyns Politi bekræfter over for Middelfart AVISEN, at politiet er til stede i stort antal, og at der holder en ambulance på stedet. Politiet kan dog ikke sige mere om hændelsens karakter for nuværende.
Meldingen fra Øresundsvænget kommer efter flere urolige uger i Middelfart. I sidste uge blev en 41-årig kvinde fundet dræbt ved Hans Bangsvej, og en 19-årig mand er sigtet for drabet. Så sent som i går var politiet igen massivt til stede i byen, denne gang i Skrillinge, hvor to personer blev anholdt.
Sagen opdateres.
