2.9 C
Copenhagen
tirsdag 23. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Når julemanden sejler ind i Fredericia

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Når julemanden sejler ind i Fredericia

Fredag den 21. november ankommer julemanden ad søvejen til Fredericia. Med 6. Juli Garden i spidsen og en rød veteranbrandbil som følgesvend skal han tænde byens julelys – og et fællesskab, der stråler stærkere end nogensinde.

Det begynder ikke med et klik på en kontakt, men med en lyd.
En fjern, dyb tuden fra havnen, der får børn til at trække i ærmet på deres forældre, og voksne til at smile på den der måde, man kun gør, når minderne om ens egen barndoms jul pludselig banker på. Ude i disen, mellem lysene fra Kanalbyen, glider skibet ind mod kajen. På dækket står julemanden og vinker.

Det er her, julen starter i Fredericia – ikke i butikkerne, ikke på skærme, men på havnen, hvor byens tradition sejler i land hvert år med sang, lys og forventning.

»På fredag, der kommer julemanden til Fredericia. Og det gør han ude på Gammelhavn. Der kommer han 16.30, hvor 6. Juli Garden står og venter på ham. Og den gamle brandbil står og venter på ham,« fortæller Lotte Fenneberg, der som Detail- og Eventkoordinator hos Shopping Fredericia / Business Fredericia har haft travlt med at skrue byens julestemning sammen.

Et optog af lys, musik og minder

Det er ikke blot en tradition. Det er en åbningsceremoni for noget, der føles større end programmet selv. Når skibet lægger til kaj, går en summen gennem menneskemængden. Der er musik, børn på skuldrene, og lyden af messingblæsere, der får kulden til at føles som en del af festen.

»Så byder man julemanden velkommen, og så tager man ham med på et optog op til Akseltorv, hvor man så tænder træet kl. 17,« fortæller Lotte Fenneberg. Den røde brandbil venter klar – en veteran, der har kørt i mange år og næsten er lige så elsket som julemanden selv. Når motoren brummer, følger folk efter. Det er Fredericia i bevægelse.

Byens puls tænder lysene

Efter tændingen af træet på Akseltorv går turen videre til Rådhuspladsen. Her bliver julemanden taget imod af borgmesteren. To korte taler, to stemmer, der markerer, at julen officielt begynder. Klokken er omkring 17.30, når lyskæderne over pladsen og det store træ tændes.

»Der vil så være en lille kort tale fra borgmesteren og en lille tale fra julemanden. Og så cirka 17.30, der vil man så tænde lyset på Rådhuspladsen. Og selvfølgelig det store træ også,« siger Lotte Fenneberg.

Og som afslutning på ceremonien sker det, der altid får børnene til at grine højest: »Efter det, så vil de politikere, som skal dele karameller ud, tage alle børnene med til en dans rundt om det store træ. Med tre vers før, at der deles karameller ud. Så alle går hånd i hånd rundt til “På loftet sidder nissen”. Og dem, der ikke kan det, de må stå og rokke i gaderne og synge og sådan noget der,« siger hun med et grin.

»Julen starter der«

I mange byer handler julen om boder og handel. I Fredericia handler det lige så meget om samhørighed.
»Der vil jo være så fed stemning og så mange mennesker, og det er jo traditionstro, at man er nede og hente julemanden, og julen på en eller anden måde starter der. Så jeg er sikker på, at stemningen bliver top – både ved børn, men også ældre,« siger Lotte Fenneberg.

For hende handler begivenheden om noget, der rækker ud over lys og pynt: om at skabe en fælles oplevelse, der samler bymidten. Den 6. Juli Gardens toner blander sig med børnelatter, og for et øjeblik føles Fredericia som en landsby midt i mørket.

Gløgg, gensyn og glæde

Når julemanden har tændt byens træer og danset sine tre vers med børnene, begynder det, Fenneberg kalder byens egentlige juleliv. Fredericia forvandles. Butikkerne holder åbent længere, kor samles på gaderne, og den røde tråd mellem erhverv og fællesskab bliver tydelig.

»Det er jo fordi, man skal være med til at tænde hele julen. Og det er den dag, hvor vi tænder hele julen i Fredericia. Alle lys bliver tændt. Og så skal man selvfølgelig møde sine naboer, eller sine venner, eller bare fylde med et lille glas gløgg,« siger hun.

Der er noget smukt ved, at traditionen ikke handler om at købe, men om at være til stede. En slags social kontrakt, hvor alle – børn, borgmester, butikker og bedsteforældre – tager ansvar for at holde mørket på afstand.

En by i fælles rytme

I en tid, hvor meget fællesskab er blevet digitalt og flygtigt, insisterer Fredericia på det fysiske møde. En julemand, en brandbil, en sang. En række små gentagelser, som binder byen sammen på tværs af generationer.

Lotte Fenneberg ved, at det kræver meget at få alle tråde til at mødes: kor, garden, veteranbrandbilen og borgmesterens kalender. Men når det hele spiller, er det som et stykke velkomponeret musik.

»Det bliver jo så hyggeligt. Og det ser virkelig, virkelig godt ud indtil videre. Så det er så dejligt,« siger hun.

Hun smiler, mens hun beskriver, hvordan julemanden går fra borde med hatten løftet i hilsen, mens børnene vinker fra kajen. »Julen starter der,« gentager hun.

Lyset som fælles sprog

Når de sidste gløggkrus tømmes, og musikken klinger ud over havnen, står de tændte lyskæder som vidner om noget, der stadig virker. En by, der samles, fordi den vælger det.

Måske er det derfor, folk vender tilbage år efter år – for at mærke, at der stadig findes steder, hvor fællesskab ikke er noget, man streamer, men noget, man står i, midt i kulden, mens julemanden ankommer ad søvejen.

Peder Tind: »Jeg er meget ydmyg overfor, hvad vælgerne bestemmer sig for i morgen«

Af
Janus Bang
-
0
Peder Tind: »Jeg er meget ydmyg overfor, hvad vælgerne bestemmer sig for i morgen«

Venstres borgmesterkandidat i Fredericia, Peder Tind, reagerer med både ydmyghed og tilfredshed på den nye meningsmåling fra Fredericia Gymnasium, der blev offentliggjort mandag den 17. november. Målingen peger på et solidt resultat til Venstre – og ifølge Tind er det et vidnesbyrd om fire års hårdt arbejde.

»Ja, så foreligger gymnasiets meningsmåling, og det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad siger du til det resultat?« lød det indledende spørgsmål til Venstre-profilen.

Tind svarede med et bredt smil – men også med en tydelig bevidsthed om, at intet er afgjort før valgstedernes døre er lukket:

»Jo, men først og fremmest, så synes jeg, det er i morgen aften, det gælder. Jeg er meget ydmyg overfor, hvad vælgerne bestemmer sig for i morgen.«

Selvom ydmygheden er fremtrædende, lægger han ikke skjul på sin tilfredshed med tallene:

»Det resultat og de mandater, vi har i dag, det synes jeg er rigtig, rigtig godt. Også når vi kigger på, hvor Venstre har været i meningsmålingerne på landsplan, så fortæller det jo også… Vi har et stærkt hold og nogle rigtig dygtige politikere, der har arbejdet stenhårdt de sidste fire år. Og det tror jeg også er noget af det, som vælgerne kvitterer for.«

Målingen fra Fredericia Gymnasium placerer Venstre med samme antal mandater som tidligere, hvilket Tind betegner som opløftende, men ikke som noget, der kan tages for givet.

»Så ydmyghed overfor, at det her er en meningsmåling. Lad os nu se, hvad der foreligger i morgen aften. Men jeg er selvfølgelig rigtig godt tilfreds med, at vi står til 5 mandater i den her måling.«

Ifølge målingen tegner der sig endnu engang et meget snævert flertal i Fredericia – et udfald, der kan gøre valgaftenen til et både nervepirrende og historisk opgør. Det anerkender Tind:

»Som det ser ud, så er der ifølge den her måling et marginalt rundt flertal igen. Det er spændende. Men det, som vi selvfølgelig alle sammen venter på, er et endeligt resultat i morgen aften.«

Han fremhæver valgkampens positive tone og det store engagement fra Venstres kandidathold:

»Vi har oplevet en fantastisk valgkamp, hvor vi har mødt utroligt mange positive kommentarer og masser af god tilbagemelding på vores politik. Vi har haft et stærkt hold af 19 kandidater, som har løbet solen sort. Jeg tror også, at det er med til at give os et godt resultat.«

Uanset hvad står Venstre – og Peder Tind – over for en afgørende valgaften i Fredericia.

»Det tegner til at blive en spændende aften, og det vil vi glæde os til at se i det endelige resultat,« siger han.

Cecilie Roed Schultz efter gymnasiets meningsmåling: »Det ville være helt fantastisk«

Af
Janus Bang
-
0
Cecilie Roed Schultz efter gymnasiets meningsmåling: »Det ville være helt fantastisk«

Enhedslisten står til at fordoble sit mandat i Fredericia Byråd, hvis den nye meningsmåling fra Fredericia Gymnasium viser sig at ramme rigtigt. Gymnasiet har op til kommunalvalget gennemført en omfattende telefonmåling blandt over 1.000 borgere i kommunen, og resultatet landede tirsdag – blot et døgn før vælgerne går til urnerne.

Ifølge målingen får Socialdemokratiet seks mandater, Venstre fem, SF tre, Dansk Folkeparti to, mens Konservative, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne hver står til ét. Enhedslisten ligger til to mandater, en markant forbedring for partiet, der siden 2013 har været repræsenteret af én enkelt byrådspolitiker: Cecilie Roed Schultz.

Da tallene bliver læst op for hende, reagerer hun med både håb og lettelse. »Jeg håber godt nok, at de har ret, og at de unge har fået fat i nogenlunde de samme holdninger som resten af Fredericia,« siger hun med henvisning til, at gymnasiets elever selv har stået for målingen – men blandt voksne borgere.

Allerede ved et hurtigt blik på tallene hæfter hun sig ved valgforbundet mellem Enhedslisten, SF, Radikale og Grøn Kultur, som samlet står til fem mandater. »Det er det, vi virkelig har håbet på. Vi har jo nok været realistiske omkring, at det især ville være Enhedslisten og SF, der ville få gavn af det,« siger hun.

Hun beskriver samarbejdet mellem Enhedslisten og SF som stærkere end længe: »Vi står ret stærkt sammen for tiden og ser meget ens på situationen i Fredericia. Vi vil meget det samme og har samme analyse af Socialdemokratiet.«

Hvis målingen holder, betyder det et skrøbeligt rødt flertal. »Det betyder et smalt rødt flertal – alle veje,« konstaterer hun.

Men for Schultz er det især udsigten til ikke længere at stå alene i byrådssalen, der gør indtryk. »Hvis det holder stik, så bliver jeg glad. Det har været hårdt i 12 år at være den, der skulle sidde og grave i alt og vide alt om alt.«

Hun understreger, at selvom hun er stolt af sit arbejde, vil to mandater kunne løfte kvaliteten markant: »Det bliver kun bedre af, at vi kan dele det op, så vi er to, der kan grave os ind i tingene. Det kan kun være en styrke.«

Derfor håber hun, at de over 1.000 adspurgte repræsenterer en tendens, der også gør sig gældende, når Fredericias borgere tirsdag går til stemmeurnerne. »Det ville dælme være fedt, hvis Fredericias befolkning i morgen stemmer nogenlunde som i målingen.«

Gymnasiets meningsmåling: Socialdemokratiet går tilbage

Af
Janus Bang
-
0
Gymnasiets meningsmåling: Socialdemokratiet går tilbage

Artiklen opdateres..

Her er resultatet af dagens meningsmåling, udarbejdet af Fredericia Gymnasium. Det viser, at Socialdemokratiet får massiv tilbagegang. Til gengæld tyder det på, at der fortsat vil være rødt flertal i Fredericia, da Enhedslisten og SF går massivt frem.

Fredericia Gymnasium brugte eftermiddagen på at ringe rundt til fredericianerne, og hvis deres meningsmåling holder vand, vil der være tale om en markant forskydning af magten i Fredericia. Samtidig kommer der et nyt parti ind i byrådet, Liberal Alliance, med et mandat.

Det Konservative Folkeparti må vinke farvel til et mandat, mens Dansk Folkeparti fastholder de to mandater, de fik ved forrige valg. Ligeledes fastholder Venstre sin position som Fredericias næststørste parti, men nu kun et mandat bag ved Socialdemokratiet, der modtager en voldsom lussing fra vælgerne.

Socialdemokratiet får 6 mandater.

Det Konservative Folkeparti får 1 mandat.

SF får 3 mandater.

Liberal Alliance får 1 mandat

Dansk Folkeparti får 2 mandater.

Venstre får 5 mandater.

Danmarksdemokraterne får 1 mandat.

Enhedslisten får 2 mandater.

A = 6 mandater [24.2 ; 29.6] 

C = 1 mandat [4.9 ; 7.9]

F = 3 mandater [11.3 ; 15.6]

I = 1 mandat [3.7 ; 6.4] 

O = 2 mandater [6.8 ; 10.2] 

V = 5 mandater [18.1 , 23.1]

Æ = 1 mandat [2.6 ; 5.0] 

Ø = 2 mandater [7.6 ; 11,2] 

»Det handler om værdighed – ikke opbevaring«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
»Det handler om værdighed – ikke opbevaring«

På plejehjemmet Othello i Fredericia har hverdagen ændret sig. Pårørende fortæller, at der er blevet stille. Der bliver passet, men der bliver ikke længere sunget, gået ture eller talt om børnebørn. For aktivitetsmedarbejderne – dem, der skabte liv mellem måltider og medicin – er sparet væk.

For Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti er det præcis det, partiet længe har advaret imod.
»Nu ser vi konsekvenserne af de store, store besparelser, som Socialdemokratiet stod for i budget 24. Det er nogle af dem, vi ser nu rigtig gå ud på ældreområdet,« siger hun.

Ifølge Eilersen er Othello-sagen et tydeligt billede på, hvordan besparelser i budgetterne kan mærkes i hverdagen for de svageste. »Det, der er aller værst, det er, at der er sparet aktivitetsmedarbejder væk,« siger hun.

»Plejehjem må ikke bare være opbevaring«

For Dansk Folkeparti handler sagen om mere end økonomi. Den handler om værdighed.
»I dag er plejehjem oftest bare opbevaring, men det skal jo stadigvæk være noget med værdighed og livsbekræftelse at være på et plejehjem,« siger Eilersen.

Partiet har ifølge hende i årevis forsøgt at fastholde finansiering til de stillinger, der ikke handler om pleje i snæver forstand, men om nærvær og liv.
»Vi har i Dansk Folkeparti holdt på i rigtig mange år, at der skal være aktiviteter på vores plejehjem, at der skal være en medarbejder, og gerne flexjobber, som kan være ansat i dagtimerne til at gøre noget af det, som socioassistenterne ikke har tid til, nemlig det der med at holde i hånd, gå en lille tur, måske kigge nogle familiealbum, børnebørn eller andet, eller bare være den, der holder dialogen i gang ude i fællesrummet, sådan at der sker noget adspredelse for borgere, der bor på plejehjem,« siger hun.

Besparelsernes pris

Othello er ikke et enkeltstående eksempel, understreger Eilersen. Hun mener, at de seneste års økonomiske prioriteringer i kommunerne – og særligt i Socialdemokratiets budget for 2024 – nu rammer ældreplejen hårdt.

»Det er nu, vi ser de store, store besparelser, som Socialdemokratiet stod for i budget 24,« gentager hun.

Konsekvensen, mener hun, er, at plejehjemmene i stigende grad mister deres menneskelige dimension. Når aktiviteterne forsvinder, bliver dagene længere og mere ens for beboerne, og medarbejderne får mindre tid til det, der skaber livskvalitet.

Eilersen peger på, at manglen på aktivitetsmedarbejdere især rammer de ældre, der ikke længere selv kan tage initiativ. »Det skal jo stadigvæk være livsbekræftende at være på et plejehjem,« siger hun.

En kamp for at rette op

Eilersen afviser dog, at Dansk Folkeparti nøjes med at kritisere. Hun fremhæver, at partiet i det seneste budgetforlig har fået afsat penge til at genoprette de stillinger, der tidligere blev sparet væk.

»Vi er ved at rette op på det, fordi Dansk Folkeparti har fået afsat penge i budget 27 lige nøjagtigt igen til aktivitetsmedarbejdere på plejehjemmene. Og vi er i hvert fald en opstart af det,« siger hun.

Der er dog tale om en gradvis proces, understreger hun. »Vi har jo ikke sådan fra et til andet kunne etablere en til en det, der var. Men nu er vi i gang, fordi det er noget af det, der er hjerteblodet for os,« siger Eilersen.

Ifølge hende er det netop denne del af ældreplejen – den menneskelige kontakt og hverdagens små øjeblikke – som DF ønsker at genetablere. »At folk, de skal leve – de skal være både respektfyldt og meningsfyldt, og ikke bare opbevaring,« som hun formulerer det.

Et politisk opgør om værdighed

For Dansk Folkeparti er sagen et spørgsmål om retning. Eilersen peger på, at mange ældreplejeinstitutioner i dag styres efter effektivitet og drift – ikke efter livskvalitet.

»Det er jo netop det, vi har kæmpet for i Dansk Folkeparti i mange år,« siger hun. »At der skal være tid til de ting, som gør hverdagen værd at leve, ikke bare de ting, der står på en tjekliste.«

Hun tilføjer, at mange kommuner har svært ved at prioritere denne type stillinger, fordi de ikke direkte er påkrævet af lovgivningen. Derfor, mener hun, bliver det et spørgsmål om politisk vilje.

»Der skal være en medarbejder, der har tid til at gøre det, der ikke handler om vask og medicin. Det er det, der gør forskellen,« siger Eilersen.

Fra regneark til livskvalitet

Eilersen ønsker med Othello-sagen at minde om, at ældreområdet ikke kun kan forstås i tal og budgetter.
Når Socialdemokratiet taler om »prioriteringer«, ser hun en risiko for, at den menneskelige side af velfærden forsvinder ud af ligningen.

»Det handler om værdighed og livsbekræftelse. Vi kan ikke kun se på, hvor mange timer der bruges, men på hvordan mennesker faktisk lever,« siger hun.

Dansk Folkeparti håber, at de kommende års budgetforhandlinger kan bringe de glemte stillinger tilbage. »Vi har sat penge af i budget 27, og det er begyndelsen,« siger Eilersen.

Hun formulerer det enkelt: »Folk skal leve, ikke bare passes.«

Borgeridé om natursti får politisk medvind

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Borgeridé om natursti får politisk medvind

Karsten Schibsbye fra Fredericia har fået en idé om at skabe en sti gennem byens natur og skovområder. Politikere kalder tanken »en god idé«, og initiativet kan blive et eksempel på, hvordan lokale kræfter sætter retning for fremtidens grønne byudvikling.

Det begyndte med en streg på et kort.
»Jeg tegnede kortet og sendte det til et par kammerater. Alle syntes, det var en fed idé – det næste skridt for byen,« fortæller Karsten Schibsbye.

Idéen er enkel, men visionen stor: at skabe en natursti som en grøn ring rundt om Fredericia. En forbindelse, hvor borgere kan cykle, løbe, ride eller bare gå en tur i naturen – væk fra trafikken, men tæt på byen.

»Man kunne i princippet bevæge sig fra Trelde og hele vejen rundt gennem skov og natur. Det giver et helt andet flow, når man er ude, end bare at gå fem meter frem og tilbage i en lille skov,« siger han.

En borgeridé, der fik politisk gehør

Selvom Schibsbye ikke selv er politiker, har idéen fået opbakning fra flere lokale stemmer.
»Jeg talte med Kenneth Brun, som jeg kender fra læretiden – han syntes, det var en god idé. Og nede i kajakklubben snakkede jeg med to fra Venstre, Peder Tind og en gymnasielærer, og de var også positive,« fortæller han.

For Schibsbye er det afgørende, at projektet ikke bliver personligt.
»Det handler ikke om, at jeg skal stå som idémageren. Tværtimod. Det ville være meget bedre, hvis politikerne tog ejerskab og gjorde det til et fælles projekt. Noget, der kan bruges konstruktivt for hele byen.«

Han peger på, at naturprojektet kan blive en ramme om både fællesskab og politik på tværs.
»Hvis man kan få alle til at synes, det er en god idé, så er det svært at løbe fra. Det handler om at skabe noget, som alle borgere kan have glæde af, uanset parti.«

Natur, politik og ejerskab

Schibsbye ved, at det kræver mere end begejstring at gøre idéen til virkelighed. Noget af jorden, der skal bruges, er privat ejet – men for ham er det netop her, politik bør vise sin handlekraft.
»Det er jo derfor, man er politiker – for at gøre noget stort og langsigtet, der gavner byen. Hvis der alligevel skal eksproprieres jord, hvorfor så ikke gøre det til gavn for borgerne?« spørger han.

Han forestiller sig, at projektet kan organiseres i samarbejde mellem kommune, foreninger og frivillige – på samme måde, som man gør i byer, der prioriterer natur og sundhed som en del af byplanlægningen.

»Man kunne give forskellige foreninger dage eller områder, hvor de bruger stien – én dag til cyklister, en anden til ridning eller orienteringsløb. Så bliver det hele fælles, men organiseret. Det er formålet – at det skal være til alles bedste.«

Inspiration fra Colorado

Idéen fik også næring fra et sted langt fra Fredericia. Schibsbye har tidligere boet i Boulder, Colorado – en amerikansk by kendt for sin tætte sammenhæng mellem natur og byliv.

»Jeg boede i Boulder i nogle år. Det ligger op til Rocky Mountains – et område med masser af ski, mountainbike og gågader. Det var næsten som at være i en europæisk by,« fortæller han.

Det var her, han oplevede, hvordan naturen kunne blive et fælles rum, ikke et stridspunkt.
»Derovre var det ligeværdigt. Dem, der gik, og dem, der cyklede, følte det som fælles ejerskab. Det kunne vi godt lære noget af. I Danmark oplever man ofte, at folk føler, de ejer naturen mere end andre – men det behøver ikke være sådan.«

Et projekt med bred værdi

Schibsbye ser sit forslag som noget langt mere end en sti: en investering i livskvalitet og identitet.
»Fredericia kunne få en moderne grøn profil. Noget, der samler – ikke kun fysisk, men socialt. En rute, hvor man møder sine naboer, sine venner og byens foreninger,« siger han.

Han understreger, at det ikke er et projekt for de få, men et, der kan bruges af alle – fra børnefamilier til seniorer.
»Det handler om velfærd og trivsel. Det skal ikke være politisk på den måde, hvor nogen er imod. Det skal være politisk i den forstand, at alle kan se sig selv i det.«

Et lokalt projekt – med nationalt perspektiv

I takt med at grønne byprojekter vinder indpas i Danmark – fra naturstier i Vejle til rekreative forbindelser i Aarhus og København – rammer Schibsbyes forslag direkte ned i en aktuel dagsorden.

Kommuner efterspørger projekter, der kombinerer natur, sundhed og fællesskab. Regeringen taler om grøn infrastruktur og lokal borgerinddragelse. Og i den sammenhæng er Schibsbyes initiativ et eksempel på, hvordan forandring kan starte nedefra.

»Jeg tror ikke, man behøver at være politiker for at se, hvad der giver mening for byen. Det handler bare om at sige det højt – og blive ved, indtil nogen lytter,« siger han.

Nu er bolden hos byrådet – tør de tage ejerskab?

Idéen om en grøn ring omkring Fredericia kan virke enkel, men den rummer alt det, moderne byudvikling handler om: adgang til natur, bevægelse, sundhed og fællesskab.
Om den nogensinde bliver realiseret, afhænger af, om byrådet tør tage ejerskab – ikke bare af projektet, men af visionen bag det.

For som Schibsbye siger det:
»Det er for borgerne. Alle kan få glæde af det.«

Middelfart-politikere erkender svigt: Indeklimaet i skolerne er blevet glemt – nu kalder tallene på handling

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Middelfart-politikere erkender svigt: Indeklimaet i skolerne er blevet glemt – nu kalder tallene på handling

En ny undersøgelse får politikere i Middelfart til at erkende, at indeklimaet i skoler og daginstitutioner er blevet underprioriteret. På tværs af partierne er der voksende enighed om, at luftkvalitet og ventilation skal højere op på den politiske dagsorden – men ikke om, hvordan løsningen skal se ud.

8 ud af 10 forældre i Region Syddanmark ønsker, at kommunerne prioriterer et sundt indeklima i skoler og daginstitutioner. Og blandt de forældre, der oplever dårlig luft, svingende temperaturer eller deciderede gener i deres børns hverdag, er frustrationen tydelig: Tre ud af fem vurderer, at indeklimaet i klasselokaler og institutioner ikke er godt nok.

Det er tal, der rammer lige ned i en problemstilling, som flere af Middelfarts spidskandidater nu indrømmer, at de ikke har haft tilstrækkeligt fokus på. For selv om børn bruger langt størstedelen af deres vågne timer i kommunale bygninger, har luftkvalitet, CO₂-niveauer og ventilation haft karakter af et sidespor i de politiske debatter. Det ændrer den nye undersøgelse nu på.

Kun ét sted i det politiske landskab hævdes det, at Middelfart er godt med. Socialdemokratiets Johannes Lundsfryd afviser ikke behovet for løbende opmærksomhed, men han mener grundlæggende, at kommunen allerede har gjort meget af det tunge arbejde.

»Vi er jo snart igennem en kæmpe stor skolerenoveringsplan. Vi har brugt omkring 400 millioner kroner, og en af de ting, der er fælles for alle skoler, er fokus på mekanisk ventilation,« siger han. Ifølge borgmesteren hænger der CO₂-målere i alle klasselokaler, og daginstitutionerne renoveres eller bygges nye med samme standard. »Jeg synes faktisk, vi har ret meget opmærksomhed på indeklima,« siger han.

Det synspunkt står han ret alene med.

Hos Venstre er spidskandidat Anders Møllegård mere forsigtig i vurderingen. Han er ikke overbevist om, at problemet har fyldt nok. »Hvis der er dårlig luft, så yder man jo ikke sit bedste. Det støver jo til, og det kan give et dårligt miljø,« siger han og peger på, at kommunens ejendomscenter i højere grad bør gennemgå systemerne. Hans konklusion er klar: Kommunerne må forpligtes til at måle og dokumentere luftkvalitet. »Der skal være en grænse, man skal overholde. På lige vilkår med alt muligt andet.«

Den linje får opbakning fra flere sider. Især fra Danmarksdemokraternes Jonas René Jensen, der er blandt de mest kritiske over for den nuværende tilgang. »Nej, det har ikke nok opmærksomhed. Vi underprioriterer det og undervurderer, hvad det betyder for de unge mennesker at have et sundt indeklima,« siger han. Han beskriver, hvordan fælles elevråd selv har rejst problemstillingen over for politikerne – og at børnene dermed gør opmærksom på noget, som de voksne ikke har prioriteret.

For ham er løsningen ikke til at tage fejl af: konkrete investeringer i ventilationsanlæg. »Du er nødt til at have anlæg, der kan få luften til at cirkulere, så den ikke står stille. Det burde vi indføre på vores skoler,« siger han.

Konservative Morten Weiss-Pedersen lægger sig på samme linje. For ham er problemet helt konkret – og helt fysisk. »Der er steder, hvor luften står helt stille og der lugter ikke rart. Og det går ud over indlæringsevnen. Lærerne har det heller ikke godt i det,« siger han. Som tidligere leder på en uddannelsesinstitution har han selv oplevet, hvordan simple tekniske løsninger kan ændre arbejdsmiljøet markant. »Vi skulle investere i luftventilatorer. Vi fandt ud af, at det kunne sænke varmen med 4-5 grader bare ved at skabe cirkulation,« fortæller han. Derfor ønsker han, at kommunerne forpligtes til at måle og dokumentere luftkvalitet – og at minimumskrav fastsættes nationalt.

På den anden side af skalaen står Dansk Folkepartis Steffen Daugaard, som mener, at problemet kan løses mere lavpraktisk. For ham er nøglen ikke nye regler, men almindelig omtanke. »Opmærksomhed og bevidsthed kan gøre rigtig meget. I gamle dage åbnede man vinduet i frikvarteret. Det har man måske glemt,« siger han. Han afviser, at kommunerne skal forpligtes til målinger eller dokumentation. »Vi skal ikke til at lave jobs og mystiske ting. Det skal bare løses. Lufter det dårligt, så luft ud.«

Fra Enhedslistens Lasse Schmücker er erkendelsen usminket og ærlig: »Jeg må indrømme, at jeg ikke har skænket det en tanke som politiker. Det er ikke noget, der har fyldt her i Middelfart.« Alligevel er han ikke i tvivl om, hvordan man bør reagere nu. »Vi skal undersøge vores skoler. Ud med målinger og se, om systemerne fungerer optimalt,« siger han, og han åbner både for lokale og nationale mål, så indsatsen ikke drukner i hverdagens drift.

Undersøgelsen fra Synergi får dermed markeret et tematisk skifte i den kommunale debat. For mens Middelfart de seneste år har diskuteret skolepolitik, specialområdet, økonomi og struktur, har noget så grundlæggende som luftkvalitet tilsyneladende levet et stille liv uden for politiske dagsordener. De nye tal understreger omfanget: Dårligt indeklima kan ifølge forskningen koste børn op mod et helt års læring over skoletiden. Et tal, som i uddannelsessektoren ville udløse omfattende reformer, hvis det handlede om undervisning – men som indtil nu ikke har skabt tilsvarende momentum, når det handler om bygningernes tekniske tilstand.

Også kampen om minimumskrav deler kandidaterne. Hvor Lundsfryd henviser til kommunens egen indsats, bakker Møllegård, Weiss-Pedersen og Jonas René Jensen op om nationale standarder, der sikrer ensartet kvalitet. Schmücker ønsker fælles mål – mens Daugaard advarer mod bureaukrati.

Men på tværs af forskellene tegner der sig én fælles konklusion: Indeklimaet har stået i skyggen alt for længe. Politikerne er i forskelligt tempo på vej ud af den skygge nu – uden nødvendigvis at være enige om, hvad der skal til, eller hvem der skal betale. Men de anerkender alle, at indeklimaet påvirker både læring, trivsel og arbejdsmiljø. Det gør spørgsmålet til et politisk valg om tempo og vilje – ikke om relevans.

I en tid, hvor kommunerne kæmper med trivsel, rekruttering og specialudgifter, kan netop forbedringer af indeklimaet vise sig at være en af de mest omkostningseffektive investeringer, der kan foretages. Ikke en spektakulær beslutning med klipning af røde snore – men en investering i noget, man hverken kan se eller høre, men som børnene mærker hver eneste dag.

Rektor stolt af elevernes politiske engagement: »De laver noget, der har betydning for den virkelige verden«

Af
Janus Bang
-
0
Rektor stolt af elevernes politiske engagement: »De laver noget, der har betydning for den virkelige verden«

På Fredericia Gymnasium summer kantinen af liv. Selvom det blot er dagen før kommunalvalget, føles det næsten, som om valget allerede er i gang. Elever strømmer ind fra alle sider, og midt i menneskemængden står rektor Jørgen Lassen med et smil, der afslører både stolthed og forventning.

For gymnasiet er pludselig blevet en central spiller i den lokale kommunalpolitik. Byens spidskandidater venter spændt – ikke på hinandens udmeldinger, men på gymnasieelevernes meningsmåling. For hvad vil fredericianere stemme, og kan deres analyse give et fingerpeg om morgendagens valgresultat?

»Nu er vi jo en masse samf-elever, der sammen med et par samfundsfagslærere skal til at lave en rundspørge og finde ud af, hvordan valget kommer til at udvikle sig. De laver simpelthen en undersøgelse af, hvem folk vil stemme på, og på den måde kommer man med en forudsigelse af, hvordan valget kommer til at gå,« forklarer Jørgen Lassen.

Stolthed og demokratisk dannelse

For rektoren er initiativet langt mere end et sjovt projekt. Det er en forlængelse af gymnasiets formål.

»Det er jeg stolt af, og jeg synes også, at det står i formålsparagraffen, at vi skal arbejde med demokratisk dannelse,« siger han. »Nu er der jo flere medier, som gerne vil høre, hvad der sker, og hvad vores elever får lavet. Det her med, at de laver noget, der rent faktisk har betydning for den virkelige verden, for den virkelige presse – det er jeg da stolt af.«

Han peger på, at den store interesse udefra i sig selv er et bevis på projektets relevans.

»Jeg er sikker på, at det engagement, som de har i det, også vil smitte af – både på det arbejde, de kommer til at lave, men også i forhold til, hvad folk synes om det, og den enorme interesse, der er. Det er, fordi det er relevant og brugbart.«

Unge engageres bedst ved at blive inddraget

Ifølge Lassen er valgrundspørgen et eksempel på, hvordan man bedst engagerer unge i politik: ved at give dem reel indflydelse og ansvar.

»Ja, der er jo forskning, der siger, at jo mere elevinddragelse, jo større faglig trivsel. Og der er der i høj grad elevinddragelse nu, hvor de skal i gang med den her undersøgelse,« siger han.

Og elevernes indsats er ikke til at kimse ad. Sidst gymnasiet lavede en tilsvarende undersøgelse ved et kommunalvalg, ramte de overraskende præcist.

»Sidste gang vi havde kommunalvalg, gættede de ét mandat… gættede, det vil jeg ikke engang sige. De kom frem til et resultat, der var ét mandat skævt i forhold til det rigtige valg. Så jeg kan da godt forstå, at der er mange, der er interesserede i, hvad de kommer frem til i dag.«

Med forventningsfulde elever omkring sig og pressens linser rettet mod gymnasiet, går Jørgen Lassen videre mod kantinens borde for at blive fotograferet – et symbolsk billede på et gymnasium, hvor demokratiet ikke kun undervises, men også leves.

Indbrud og tyverier rammer Middelfart: Beboere udsat for flere sager det seneste døgn

Af
Redaktionen
-
0
Indbrud og tyverier rammer Middelfart: Beboere udsat for flere sager det seneste døgn

Middelfart-området fylder tungt i døgnrapporten fra Fyns Politi for mandag den 17. november, hvor flere borgere i kommunen har haft ubudne gæster eller fået værdier stjålet.

På Tangmosen i Middelfart blev der klokken 12.30 anmeldt indbrud i en bolig, hvor en dør var brudt op. Der blev umiddelbart ikke stjålet noget, men politiet har registreret det som et egentligt indbrud.

I Nørre Aaby blev der anmeldt to sager. På Klyngerne kom gerningsmanden ind via en knust rude og stjal sølvtøj og medicin, og på Østergade fik en forurettet stjålet sin pung fra en taske – pungen indeholdt både kort og kontanter.

I Gelsted forsvandt en trailer med en havetraktor på fra en adresse på Gelstedvej, og politiet efterforsker nu sagen som et tyveri af køretøj og redskaber.

Uden for Middelfart blev der i Aarup anmeldt et lommetyveri på Bredgade, hvor en pung blev stjålet fra en lomme, og i Faaborg skete et mindre færdselsuheld på Rallebæksgyden, hvor én bilist kørte op bag i en anden – ingen personer kom til skade.

Døgnrapporten rummer også omfattende anmeldelser fra resten af Fyn, herunder indbrud og hærværk i Odense, Assens, Svendborg og Nordfyn, men i går var det Middelfart og opland, der var hårdest ramt af konkrete indbrud og tyverier.

Fyns Politi opfordrer borgere til at kontakte politiet på 114, hvis de har set noget mistænkeligt i områderne.

Enhedslistens Naja Frederiksen møder sexistiske kommentarer – men får samtidig mere mod på politikken

Af
Redaktionen
-
0
Enhedslistens Naja Frederiksen møder sexistiske kommentarer – men får samtidig mere mod på politikken

Da Enhedslistens unge byrådskandidat Naja Frederiksen for to uger siden optrådte i sin allerførste politiske artikel, havde hun ikke forestillet sig, hvad der ventede hende i kommentarsporet på Facebook. I stedet for debat om hendes budskaber blev hun mødt af en strøm af bemærkninger om sit udseende – især hendes piercinger.

»Jeg oplever, at folk kommenterer rigtig meget på mit udseende og på mine piercinger. Det er nok blandt andet, fordi jeg er en ung kvinde i politik, og så oplever man ofte rigtig mange hadefulde kommentarer mod unge kvinder,« siger Naja Frederiksen.

Ifølge hende havde en stor del af kritikerne slet ikke læst artiklen, men alligevel følte de sig kaldet til at skrive, at hun burde »få sig et job«. »Og jeg har to,« som hun tilføjer.

Sexismen rammer bredt – også lokalt

Selv om det var hendes første møde med offentligheden som kandidat, ramte kommentarerne hende ikke personligt. »Ingen af dem kender mig, og ingen af dem ville sige det, hvis de stod foran mig. Man kan være nok så hård på den anden side af skærmen,« siger hun.

Men episoden gav hende et klart indblik i, hvor udbredt sexisme fortsat er – også i lokalpolitik.

»Det viser jo bare, at sexisme er et aktuelt problem i politik. Ikke kun nationalt, men i hver eneste by. Jeg kender mange unge og især kvinder, der får de her hadekommentarer, bare fordi de er unge, fordi de er kvinder eller fordi de er fra en etnisk minoritet,« siger hun.

Facebooks regler – og spørgsmålet om moderation

Kommentarerne blev skrevet udelukkende på Facebook. Platformen filtrerer automatisk nogle typer kommentarer, men hvordan systemerne fungerer i praksis, ved hun ikke.

»Jeg gad ikke melde noget eller svare. Jeg tror bare, det ville gøre det værre, for så får folk en reaktion – og måske er det netop det, de gerne vil have,« siger hun.

At avisen også følger med i sine kommentarspor, ser hun som vigtigt, men hun mener ikke nødvendigvis, at problemet løses ved blot at skjule kritiske eller nedladende kommentarer.

»Hvis man gemmer dem væk, kan man jo ikke se, at det sker. Problemet er, at folk skriver det – ikke om det bliver vist frem.«

Mere mod – ikke mindre

Trods den hårde tone har oplevelsen langt fra skræmt hende væk fra politik. Tværtimod.

»Jeg tror faktisk, det har givet mig lidt mere mod til at gå til valg. Det viser bare, hvor vigtigt emnet er, og at der mangler unge i politik,« siger hun.

For Naja Frederiksen handler det nemlig om at insistere på, at demokratiet skal afspejle alle – unge som ældre, mennesker med forskellige kulturelle og sociale baggrunde.

»Vi skal have et mere divers demokrati. Så omfavner man alle i samfundet. Det er ikke kun for mig selv, jeg siger noget. Jeg gør det også for dem, der ikke kan,« siger hun.

Kandidaten vender tilbage til avisen

Selv efter stormen på Facebook tøver hun ikke med at stille op igen. Da Fredericia Dagblad 14 dage efter artiklen udkom kontaktede hende om kommentarbølgen, sagde hun ja til at deltage i et interview hos dem. Hun kontaktede dem ikke selv. Hvorfor det først skete efter 14 dage, og dagen før valget, er sandsynligvis en ren tilfældighed.

Deres vinkel var ifølge en mail, de sendte til AVISEN i dag med en deadline til klokken 15.30: »På jeres hjemmeside står der, at I ‘modererer kommentarer for personangreb, racisme, had og angreb på privatlivet’ – hvorfor har I ikke modereret kommentarsporet og fjernet de grove kommentarer under artiklen med Naja Frederiksen«? Men som Naja Frederiksen forklarede AVISEN til middag, så var kommentarerne gemt inde blandt flere andre, også positive.

Samtidig havde hun ikke selv henvendt sig til hverken Facebook eller AVISEN, men besluttede sig for at være ligeglad. Heldigvis kunne Fredericia Dagblad afsætte ressourcer og mandskab til at gennemgå AVISEN’s Facebook-side for kommentarer, så de kunne tage affære og skrive en kritisk artikel om emnet. AVISEN har bragt mange artikler om nye kandidater, der stiller op til lokalvalg, der ikke ligger bag en betalingsmur.

Det er Naja Frederiksen glad for. Hun har fået mere mod på at være politiker og ser oplevelsen som en mulighed:

»Jeg tænker, at nu får jeg muligheden for at tale om en sag, der kan komme andre til gavn. Det kan gøre unge kvinder opmærksomme på, at de ikke skal lade sig slå ud af hadkommentarer,« siger hun.

Nu er hun tilbage – denne gang for at fortælle historien om, hvordan det føles at blive mødt med sexisme som ung politisk kandidat.

AVISEN tager afstand fra modbydelige og ondskabsfulde kommentarer på Facebook. Facebooks egne regler er de gældende, og dem skal man melde sager til. Vi overvåger alle vores kommentarspor på AVISEN’s egen platform, og hvis der kommer kommentarer på Facebook, vi gøres opmærksom på eller selv finder, fjerner vi dem omgående. Vi opfordrer samtidig alle læsere til at melde de personer til Facebook, der skriver modbydeligt, samt kontakte redaktionen, så vi straks kan tage affære. Samtidig blokerer vi brugere på Facebook, der overtræder almene normer for god opførsel.

1...636465...1.792Side 64 af 1.792
Indbrud og tyverier rammer Middelfart: Beboere udsat for flere sager det seneste døgn

Mand og kvinde varetægtsfængslet for indbrud i Middelfart

Mille Dyhrberg - 0
KRIMI. En 31-årig mand fra Esbjerg og en 49-årig kvinde fra Odense blev anholdt den 21. december 2025 sigtet for to indbrud begået den...
Tre mænd fremstilles i grundlovsforhør – sigtet for indbrud i blandt andet Billund

Tre mænd fremstilles i grundlovsforhør – sigtet for indbrud i blandt...

Tyve slap af sted med læssemaskine til 300.000 kroner

Tyve slap af sted med læssemaskine til 300.000 kroner

Spirituspåvirket bilist kørte ind i lygtepæl og forlod stedet

Spirituspåvirket bilist kørte ind i lygtepæl og forlod stedet

15-årig standset på ulovlig fatbike i Kolding

15-årig standset på ulovlig fatbike i Kolding

© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER