OPINION. Loyalitet og penge er to størrelser, der ofte peget i hver sin retning. Loyalitet er et begreb, der kan være gensidig eller ensidig. God loyalitet er gensidig, hvor begge parter eller flere parten støtter hinanden og ikke springer fra, selv om livet bliver vanskeligt. Egocentriske mennesker forlanger omgivelsesloyalitet, men er ikke nødvendigvis selv loyale overfor andre.

Liberalisme bygger på bygger på frihedsstræben, som eksempelvis Liberal Alliance og Venstre der forsøger at indgyde mennesker frihedsstræben, men politisk bliver fortællingen falsk, hvilket vi bl.a. ser med energipriserne under Covid-19 og nu med USA-Irak-Israel-krigen, hvor priserne stiger hos forbrugerne før producenterne har fået regningen. Producenterne tager pengene til ophob før stigningen rammer hos dem.

Forbrugerne er chanceløse, hvis de skal bibeholde bare lidt daglig rutine og har dermed ingen frihed. Det har også vist sig i retslige efterspil, at nogle virksomheder har misbrugt deres frie position og har øjensynligt været illoyale og frihedsrøvende overfor kunderne. Det ligner den såkaldte ”junglelov”.

Den nylig startede debat om kapitalskat viser flere niveauer af kapitalejer illoyalitet. Vi kan se, at mange rige virksomhedsejere samler penge fra forbrugerne, hvorefter de investerer i udlandet, hvilket betyder, at mulig aktiv kapital tages ud af funktion i Danmark for at blive et aktiv i et andet land. Men blot det, at nogle samler mio. på kontoen reducerer kapitalens funktion i det danske samfund. Først udnytter man næsten gratis uddannelse og opbygger en virksomhed, hvor man kan ansætte og afskedige uden de store problemer, når samfundet holder hånden under den eller de opsagte. Man udnytter Danmarks infrastruktur uden at skulle betale ekstra ved kasse et, når man eksempelvis har tunge transporter, der slider hårdt på vejene. Man forurener med CO2 og andre kemikalier uden at skulle betale, hvorefter samfundet betaler for oprydning som eksempelvis ”Nordic Waste” ved Randers. Landmændene overskrider grænser for gødskning og sprøjtning på deres døde jord, men brokker sig over, hvis de bliver draget til ansvar for grænseoverskridningsulovligheden. Man har kunnet og kan drive landbrug ad naturlig vej på en levende jord uden kemikalier!

Virksomheders samfundsloyalitet kan ikke kræves uden lovgivning, men vi kan i det mindste forvente samfundsloyalitet med bidrag til fællesskabet uden at ødelægge naturen og trække ressourcer ud af fællesskabet.

Især Liberal Alliance forstår ikke begrebet gensidig samfundsloyalitet, hvilket desværre også gælder andre politiske organiseringer især i den borgelige ”klub”, hvor det er først mig og så mig, hvorefter man kan føle sig stolt over at give almisser til dem, der er loyale og ikke ”snyder”.

Pressens forsøgt på at få os til at finde frem til den rigtige kandidat ved simple tests er fordummende. Læs i stedet efter den gensidige loyalitet, hvor man er indstillet på i gensidighed at give og have et godt liv, der herved bliver ”frihed i fællesskab” eller ”fællesskab i frihed”.