Forældre, der konsekvent spænder cykelhjelmen, har langt større held med at få deres børn til at gøre det samme. Det gælder i særdeleshed teenagerne, viser en ny undersøgelse fra GF Fonden.
Undersøgelsen, som analysebureauet Human Engage har gennemført for fonden, dokumenterer en markant sammenhæng mellem forældrenes hjelmevaner og børnenes adfærd på cyklen. Mest udtalt er forskellen blandt de 15-17-årige.
I den aldersgruppe svarer 78 procent, at de altid eller ofte bruger cykelhjelm, hvis deres forældre selv gør det. Cykler forældrene derimod kun med hjelm en gang imellem, sjældent eller slet ikke, falder andelen til blot 26 procent blandt de unge.
For Helle Nielsen, uddelingschef i GF Fonden, er resultaterne både velkendte og overraskende på samme tid.
»Vi kender alle sammen den gamle traver om, at børn gør, hvad forældrene gør – ikke hvad de siger. At det også gælder i så høj grad, når det kommer til cykelhjelme, og særligt for teenagerne, er faktisk lidt overraskende. Men det er også en rigtig god nyhed. For det betyder, at vi som forældre har en reel mulighed for at påvirke vores børn til at vælge hjelmen til«, siger hun.
Lægen advarer mod konsekvenserne
Konsekvenserne af at droppe hjelmen kan være alvorlige. Det understreger Lars Binderup Larsen, overlæge ved Ortopædkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital, der dagligt ser, hvad et cykeluheld kan føre med sig.
»Hovedet er meget udsat for skade ved en trafikulykke på cykel. Hjernen er meget sårbar, og selv mindre traumer kan give langvarige og varige gener. Ved brug af en cykelhjelm reduceres denne risiko betydeligt. Der er derfor efter min mening ikke nogen gode grunde til ikke at bruge en cykelhjelm«, siger han.
Handling frem for løftede pegefingre
Pointen fra GF Fonden er, at vejen til sikrere børn ikke går gennem løftede pegefingre, men gennem forældrenes egen adfærd. Helle Nielsen mener, at signalværdien i den voksnes valg er afgørende.
»Når forældre selv tager hjelmen på, sender det et stærkt signal. Det handler ikke om at moralisere, men om at vise med handling, at sikkerhed er en naturlig del af at cykle«, siger hun og fortsætter:
»Så vores vigtigste opfordring er enkel: Husk cykelhjelmen – også når du selv cykler. Dine børn ser med«.
GF Fonden ejer sammen med mere end 400.000 medlemmer GF Forsikring.
Foto fra Energy Cluster Denmarks Årsmøde 2026 Jonas Fotografi
Et innovationsprojekt, der har bragt verdens største pyrolyseanlæg fra tegnebræt til drift i nordjyske Vrå, løb af med titlen som Årets Innovationsprojekt 2026 på Energy Cluster Denmarks årsmøde i Aalborg onsdag.
SkyClean Scale-up vandt prisen efter en live-afstemning blandt de 300 fremmødte deltagere, der skulle vælge mellem tre nominerede projekter. Konkurrenterne var FOD4Wind og PACMAN, men det blev altså partnerskabet bag det 20 MW store pyrolyseanlæg, der løb med æren.
Prisen blev overrakt af Glenda Napier, CEO for Energy Cluster Denmark, til Peter Lindholst, Strategic Business Developer hos Stiesdal, der modtog hæderen på vegne af det brede partnerskab.
»Det er en stor ære at tage imod prisen for Årets Innovationsprojekt 2026 i regi af Energy Cluster Denmark på vegne af projektet. Gennem SkyClean Scale-up er det lykkes at skabe et pyrolyseanlæg i kommerciel relevant størrelse og nyttiggøre biogene ressourcer, der i dag ellers ikke ville være anvendt, til at skabe energi og kulstoflagring. Det hele er sket i tæt samarbejde med en bred partnerkreds mellem virksomheder og videninstitutioner på tværs af energi- og landbrugssektoren«, sagde Peter Lindholst ved prisoverrækkelsen.
Lagrer 28.000 ton CO2 om året
Anlægget i Vrå, som Stiesdal indviede i oktober 2024, bruger biogasrestfibre fra det nærliggende biogasanlæg Agri Energy Vrå. Restfibrene omdannes til biokul, der lagrer kulstof, samtidig med at anlægget producerer grøn energi som erstatning for fossile brændstoffer.
På årsbasis kan anlægget lagre op til 28.000 ton CO2 gennem produktionen af biokul og samtidig fortrænge naturgas svarende til 9.500 ton CO2.
Glenda Napier fremhævede ved overrækkelsen samarbejdet som det helt centrale element ved projektet.
»Vi har brug for innovative partnerskaber på tværs af energisektoren for at øge sektorens konkurrencekraft og skabe reel grøn effekt. Det er samarbejdet i innovationsprojektet SkyClean Scale-up et stærkt eksempel på. Derfor er jeg glad for at overrække partnerskabet prisen for Årets Innovationsprojekt 2026 på vores Årsmøde i Aalborg sammen med 300 medlemmer af den danske energiklynge«, sagde hun.
Forskere bekræfter effekten
Bag projektet står et omfattende partnerskab af virksomheder og videninstitutioner. Forskere fra fem danske videninstitutioner har undersøgt biokullens stabilitet og kvalitet samt dets effekter i landbruget, på jordens liv og på klimaet. Forskningen bekræfter, at biokul produceret gennem pyrolyse giver stabil langtidslagring af kulstof i landbrugsjord, og at materialet har jordforbedrende egenskaber og kan fungere som et effektivt, alternativt gødningsmiddel.
SkyClean Scale-up forløb fra 2022 til 2025 med et samlet budget på godt 200 millioner kroner. Projektet har modtaget tilskud fra Energistyrelsens Pyrolysepulje, der er finansieret af EU under NextGenerationEU-initiativet.
Partnerkredsen tæller foruden Stiesdal og Agri Energy Vrå også KK Wind Solutions, Topsoe, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Roskilde Universitet, SEGES Innovation, Food & Bio Cluster Denmark og Energy Cluster Denmark.
VEJRET. Nye beregninger fra Danmarks Tekniske Universitet tegner et dystert billede af de økonomiske konsekvenser, som stormfloder, skybrud og oversvømmelser kan få for dansk erhvervsliv i de kommende årtier. Alene produktionstab i private virksomheder kan løbe op i omkring 50 milliarder kroner i nutidsværdi over de næste 100 år.
Det fremgår af en ny rapport fra DTU Management, der for første gang medregner produktionstab i det private erhvervsliv, tab af landbrugsafgrøder og værdien af tabt landbrugsjord i de nationale skadesberegninger.
Ud over de 50 milliarder kroner i produktionstab kommer tab af landbrugsafgrøder på omkring 7 milliarder kroner samt tab af værdien af landbrugsjord på cirka 15 milliarder kroner. Tallene lægger sig oven i tidligere beregninger fra 2024, der viste, at oversvømmelser fra stormfloder og skybrud samlet set kan koste det danske samfund op mod 406 milliarder kroner over de kommende 100 år.
Professor Kirsten Halsnæs fra DTU understreger, at de nye tal gør behovet for handling endnu mere påtrængende.
»De nye beregninger giver et mere retvisende billede af de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser af klimarelaterede oversvømmelser, når skader og produktionstab i det private erhvervsliv medregnes. De voksende tab gør behovet for hurtigere klimatilpasning endnu mere presserende og økonomisk rentable for Danmark«, siger hun.
Havnebyer og industriområder i farezonen
Hvor tidligere analyser primært har set på skader på bygninger, infrastruktur og turisme, dokumenterer den nye rapport, at også selve produktionen i virksomhederne kan blive hårdt ramt, når fabrikker, havneområder og servicevirksomheder må lukke midlertidigt efter oversvømmelser.
Ifølge rapporten er det især industriområder og havnebyer, der står udsat til. Oversvømmelser kan føre til afbrudte forsyningskæder, produktionsstop og store tab i værditilvækst. Beregningerne bygger blandt andet på en samkøring af CVR-data, virksomhedsadresser og nationale oversvømmelseskort for stormflod, skybrud og vandløb.
Landbrugsjord kan miste sin værdi for altid
Også landbruget står til at blive ramt betydeligt. Foruden de direkte tab af afgrøder peger rapporten på, at længerevarende oversvømmelser og saltvandsindtrængning kan medføre permanente værditab af landbrugsjord. I visse områder risikerer jorden helt at miste sin dyrkningsværdi og i stedet overgå til strandeng.
Rapporten er udarbejdet af forskere fra DTU Management i samarbejde med CIP Foundation, der har finansieret arbejdet. Foreningen, der beskriver sig selv som en handletank snarere end en tænketank, har til formål at udpege områder, hvor strukturelle projekter kan understøtte nødvendige samfundsændringer.
Forskerne bag rapporten konkluderer, at det nye datagrundlag kan danne fundament for finansiering og udvikling af konkrete klimatilpasningsprojekter. De påpeger samtidig, at der vil være behov for yderligere lokalt arbejde med at indsamle viden om skader og om mulighederne for at reducere dem.
UDDANNELSE. Der er en bestemt slags stilhed på et plejehjem tidligt om morgenen. Ikke den tomme slags, men den fyldte, der venter på at blive afbrudt af en dør, der åbner, en hånd, der rækkes mod en anden. Camilla Kolstrup kender den stilhed godt. Hun har stået i den i ti år.
Hun er 47 år, bor i Bredal uden for Vejle, er mor til fem børn og har en uddannelse bag sig, som i mange år føltes som noget, hun en dag ville vende tilbage til. Cand.mag. i dansk og fransk. Tillægsuddannelse fra journalisthøjskolen. Ansættelser som ekstern redaktør og kommunikationsmedarbejder. Et CV, der pegede i en helt anden retning end den, hun endte med at gå. »Jeg kunne godt se, at jeg nok ikke nødvendigvis skulle tilbage til mit eget fag,« siger hun og lader sætningen lande, som om det er noget, hun har sagt til sig selv mange gange, inden hun sagde det til andre.
Et halvt år
Det begyndte som en pragmatisk løsning, da Camillas yngste datter fyldte et år, stod hun og manglede noget, der kunne passes ind i et familieliv med fem børn og den logistiske opgave, det indebærer. En veninde, der arbejder som sygeplejerske, kendte til et ledigt vikariat på det lokale plejehjem. Camilla havde arbejdet på plejehjem mens hun studerede og syntes, det var dejligt. Hun sagde ja, og det var meningen, at det bare skulle være et halvt år. »Jeg tænkte, at jeg ville være der lidt, og så skulle jeg tilbage til mit eget fag. Men så blev jeg simpelthen så glad for det.«
Noget i arbejdet holdt fast i hende. Eller hun holdt fast i det. Hvilket der end er det rigtige billede, så stod hun der et år efter, to år efter, fem år efter. Hendes yngste datter er nu elleve, og Camilla er stadigvæk på plejehjemmet.
Camilla Kolstrup er 47 år, cand.mag. i dansk og fransk og har arbejdet på plejehjem i Vejle i ti år. Nu er hun ved at blive faglært social- og sundhedshjælper.
Det var ikke en beslutning, der kom let. Hun husker, hvordan hun i begyndelsen skulle forsvare valget, både over for sig selv og over for omgivelserne. Der er noget ved det her fag, som får folk til at hæve øjenbrynene, fortæller hun. »Jeg vikarierede på et tidspunkt i en integreret institution og på et plejehjem. Når jeg fortalte mine veninder, at jeg arbejdede i vuggestue, syntes de bare, det var enormt hyggeligt. Men når jeg fortalte, at jeg arbejdede på et plejehjem, kunne jeg godt se, at smilene stivnede lidt. Så spurgte de: Ej, hvorfor gør du det, hvad laver du dog der?« Hun finder det selv lidt paradoksalt. »Det er egentlig meget sjovt, fordi omsorgsstilen i vid udstrækning er den samme.«
Tilbage på skolebænken
Camilla Kolstrup er ved at afslutte sit 17 ugers uddannelsesforløb på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Mandag fik hun tolv til eksamen. Forløbet hedder EUV1 og er en erhvervsuddannelse for voksne, der giver folk med mere end to års erfaring fra plejesektoren mulighed for at blive faglærte social- og sundhedshjælpere uden at skulle igennem den sædvanlige grunduddannelse og oplæring. Sytten uger ren teori, og så er man uddannet. Camilla indrømmer blankt, at hun på forhånd undervurderede det. »Jeg tænkte, ah, hvor svært kan det egentlig være inden for det her fag. Det klarer jeg nok med venstre hånd. Men jeg er simpelthen blevet fuldstændig grebet af det.«
Det akademiske instinkt, der havde ligget stille i mange år, vågnede igen. Hun lagde timer i det, også flere end hun regnede med. »Jeg har virkelig lagt rigtig meget energi og flid i det. Og det er egentlig meget sjovt, at man sætter sig tilbage på skolebænken så mange år efter og opdager, at man er fuldstændig tilbage på en eller anden måde, og genkender glæden ved det.«
Intet går tabt
Camilla Kolstrup ved godt, hvad nogle tænker, når de hører hendes historie. At det er spild. En kandidat og en journalistuddannelse, der endte på et plejehjem. Men hun ser det anderledes, faktisk ser hun det som næsten omvendt. »Jeg er ikke i tvivl om, at jeg kan noget andet end mange af mine rigtig dygtige kolleger, fordi jeg ved en masse om kommunikation og mennesker, og måske har en anderledes måde at gå til mit arbejde på. Min akademiske uddannelse er ikke spildt.« Det er svært, siger hun, at sætte helt præcise ord på hvordan. Det er ikke noget, man kan pege på i en arbejdsbeskrivelse, for det sidder snarere i måden, man lytter på. Måden, man formulerer sig over for en beboer, der er bange, eller en pårørende, der er frustreret. Sproget som redskab i et arbejde, de fleste tror er rent kropsligt.
Hun er ikke alene om at have taget en omvej til plejesektoren. Blandt de øvrige elever på holdet finder man en civilingeniør og en med en bachelorgrad i administration. Mennesker, der er kommet hertil ad andre veje, og som nu tager det formelle skridt. SOSU FVH’s direktør Jacob Bro kan genkende mønsteret. »Vi ser en stigende gennemsnitsalder for de elever, der starter hos os, og vi ser folk, der skifter spor. Folk der har gjort en karriere inden for helt andre områder og ja, deriblandt folk med længerevarende videregående uddannelser.«
Camilla Kolstrup og skolens direktør Jacob Bro. Hun er en af de elever, der er kommet til plejesektoren ad en omvej.
Men han er samtidig nøgtern om, hvad der egentlig er omdrejningspunktet i et forløb som EUV1. »Det afgørende ved de 17 uger er, at vi løfter det faglige niveau i plejesektoren. Det er ufaglærte, der bliver til faglærte. Det er egentlig det, der sker, og det løfter kvaliteten af vores pleje og omsorg.« Han peger på, at selve det at omsætte årelangs praksis til teori er en sværere opgave, end man måske skulle tro. »Du har været vant til at udføre dit arbejde på en bestemt måde. Nu får du den viden, der forklarer, hvorfor du gør, som du gør. Men nogle gange er der en vis afstand mellem det, du har lært i praksis, og det, teorien foreskriver. Den omsætning er noget af en opgave.«
Rigdom af en anden slags
Camilla Kolstrup er ikke blind for, at lønnen i faget ikke er, hvad den burde være. Det er en af de første ting, hun nævner, når hun taler om det, hun har fravalgt. Men hun er heller ikke i tvivl om, hvad hun har valgt til. »Lønmæssigt er det jo ikke noget, man bliver rig af. Men rent menneskeligt får man så utrolig meget igen. Selvom det er et sted, hvor mange liv ender, er der alligevel så meget liv. Så mange historier, så meget livserfaring, som jeg er så heldig at få del i blandt de fantastiske beboere, jeg passer hver dag.« Hun tænker sig om et øjeblik, inden hun finder de rigtige ord. »Jeg føler mig rig på andre måder, når jeg går hjem fra arbejde,« siger hun så.
Til dem derude, der ligner hende, men endnu ikke har taget springet, er hendes budskab enkelt. »Det er oplagt. Vi var dygtige, da vi var ufaglærte, og mange af os har været i faget i mange år. Men det her med at få koblet teori på det, vi allerede gør i praksis, det er enormt berigende, og man får så meget igen som menneske.«
Hendes yngste datter er elleve. Planen var et halvt år. Nogle planer er bedst, når de ikke holder.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede torsdag eftermiddag ud til et færdselsuheld i hjertet af Vejle, hvor en personbil overtrådte sin ubetingede vigepligt og kørte ud i krydset.
Anmeldelsen om uheldet kom klokken 14.11 og drejede sig om et sammenstød i krydset mellem Kirketorvet og Kirkegade. Her kørte en personbil ud fra Kirketorvet og videre ud i Kirkegade uden at respektere den ubetingede vigepligt.
Da patruljen nåede frem, viste det sig hurtigt, at føreren af bilen var spirituspåvirket. Manden, en 38-årig fra Odense, blev derfor anholdt og kørt med på stationen med henblik på en blodprøve. Efter blodprøven blev han løsladt igen.
Ingen kom til skade i forbindelse med uheldet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 14.5 kl. 17.00 af vagtchef Mathias Møller.
Hendes Majestæt Dronning Margrethe er torsdag eftermiddag blevet indlagt på Rigshospitalet på grund af hjertekrampe. Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.
Dronning Margrethe vil være indlagt hen over weekenden til observation og yderligere undersøgelser.
»Hendes Majestæt er træt, men ved godt mod,« oplyser Kongehuset.
UGENS EMMY. Der er beslutninger, der tager år at tage, og som er vejet og målt og diskuteret over et utal af aftensamtaler ved køkkenbordet, før man til sidst gør det. Og så er der dem, der bare sker. En annonce, en ledig søndag, en kop kaffe i hånden, og et indfald der ikke blev noteret nogen steder, fordi hverdagen tog over. Som man derefter glemmer i tre uger, indtil telefonen ringer. Helle Broen sidder ved bordet på Emmys Kaffebar og ler stille, da hun fortæller om det. Det er en historie, hun har fortalt mange gange, og som hun stadig synes er en smule forrykt. Hun har en ro over sig, som er vundet over tid. En kvinde, der hver dag står på arbejde i en biograf, der lukker først til midnat, lærer hurtigt, at det ikke nytter at haste.
Et færdselsuheld med betydelig materiel skade, men uden personskade, fandt sted natten til torsdag klokken 00.49 på Sønderjyske Motorvej i nordgående retning.
En udenlandsk varevogn kørte i første vognbane, da den blev påkørt bagfra på venstre kofanger af en personbil, der kørte i samme retning. Personbilen fortsatte fra stedet uden at standse.
»Har man set eller har yderligere oplysninger på den der bil, der er flygtet derudefra, så må man gerne ringe til os på 114,« oplyser vagtchef Søren Lisbjerg fra Sydøstjyllands Politi.
Sydøstjyllands Politi modtog onsdag klokken 22.03 en anmeldelse i Fredericia, der førte til, at en person blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, nærmere bestemt for salg.
»I forbindelse med det forventer vi fremstilling i Kolding her henover middag, og derfor får I ikke mere om den sag lige nu, og jeg kan ikke sige tidspunkt på fremstilling, da det ikke er besluttet endnu,« oplyser vagtchef Søren Lisbjerg fra Sydøstjyllands Politi.
