Virksomheden bag de kendte brands Lavazza og Merrild fortsætter væksten og leverer endnu et stærkt årsresultat. I et marked, hvor vækst og overskud langtfra er en selvfølge, styrker Lavazza Danmark sin position og skaber fremgang på både top- og bundlinje.
Kaffevirksomheden i Fredericia er gået fra en omsætning på 1,21 milliarder kroner og et resultat efter skat på 46,4 millioner kroner i 2024 til en omsætning på 1,47 milliarder kroner og et resultat efter skat på 55,6 millioner kroner i 2025. Fremgangen kommer i et marked, hvor geopolitisk usikkerhed, klimarelaterede udfordringer og stigende omkostninger fortsat presser kaffebranchen.
»Årets vækst er skabt i et marked, hvor fremgang ikke har været en selvfølge. Hele kaffebranchen har været udfordret. Geopolitisk uro, klimaforandringer, stigende råvarepriser og ændringer i efterspørgslen har gjort markedet mere komplekst. Det har krævet ekstra fokus på rettidig handling, markedsforståelse og tilpasningsevne. Det er vi lykkedes med i 2025, og det giver os et solidt udgangspunkt for fremtiden,« siger Lavazza Danmarks direktør Tom Faurschou.
En anden væsentlig drivkraft bag væksten er de stærke markedspositioner med Lavazza og Merrild. Danskernes interesse for hele bønner voksede fortsat i 2025 med en fremgang i volumen på 10 procent, hvor Lavazza-brandet er markedsleder med omkring 27 procent. Ifølge tal fra Kauza har Lavazza den største brandloyalitet i bønnekategorien på 57 procent blandt de danske forbrugere. Samtidig er Merrild blandt de mest kendte kaffebrands på det danske marked og er kategorileder inden for filterkaffe, som fortsat er danskernes foretrukne kaffeformat.
Som markedsleder følger også et ansvar for at udvikle kaffekategorien. For Lavazza Danmark handler vækst derfor ikke kun om at vinde markedsandele, men også om at udvikle kategorien i takt med nye forbrugsvaner og behov. Derfor er investeringer i brands, portefølje og nye forbrugssituationer centrale for den fremtidige vækst.
»Kaffe er ikke længere bare en sort og varm drik. Hvis kaffe skal være en fast del af hverdagen i fremtiden, kræver det, at vi forstår de nye vaner og forventninger, der former kategorien. Især de yngre forbrugere tilgår kaffe på en anden måde end tidligere generationer. Derfor udvikler vi produkter og løsninger, der passer til flere anledninger. Lanceringen af vores iskaffe i 2025 er et godt eksempel på det. Her er vi på kort tid blevet blandt de største brands i kategorien, og vi har flere spændende initiativer på vej,« siger Tom Faurschou.
Kaffe er en udsat råvare på grund af klimaforandringer, økonomisk usikkerhed og udfordringer i producentlandene, og derfor er fokus på miljø, sociale forhold og ansvarlig drift fortsat afgørende for Lavazza Group. Koncernen har netop offentliggjort sin bæredygtighedsrapport for 2025, der giver et overblik over arbejdet inden for ESG.
I Danmark er Lavazza også engageret i lokalsamfundet gennem samarbejder og sociale initiativer med blandt andre Muskelsvindfonden, et partnerskab som i 2026 kan fejre 10-års jubilæum, samt Mødrehjælpen og Fødevarebanken. Indsatsen omfatter både økonomiske bidrag, produktdonationer og medarbejderengagement.
»For os handler ansvarlighed om at bidrage dér, hvor vi kan gøre en reel forskel. Derfor arbejder vi både globalt og lokalt med initiativer, hvor vi stiller viden, ressourcer og vores engagement til rådighed for mennesker og lokalsamfund,« afslutter Tom Faurschou.
Kapaciteten i Energinets transmissionsnet er tæt på opbrugt i hele landet, og det samme gælder søkablet fra Bornholm til Sverige. Dermed kan nye projekter fortsat ikke tilsluttes elnettet hos TREFOR El-net Øst på Bornholm. Indtil videre er der dog kapacitet til privatforbruget på øen.
Det overordnede elnet i Danmark og Energinet er ramt af det, der kan beskrives som en trafikprop. Der er stort set ikke mere plads på transmissionsnettet, elsystemets motorveje, og det gælder også søkablet mellem Sverige og Bornholm. Søkablet er en udfordring, indtil Energinet har fundet en løsning og udvidet kapaciteten ind til Bornholm.
Problemstillingen rammer elnetselskabet TREFOR El-net Øst, som leverer strømmen fra Energinet til bornholmske virksomheder og borgere. Når der mangler kapacitet i søkablet, modtager TREFOR El-net Øst ikke strøm nok til kunderne, og derfor må elnetselskabet henvise nye, større elforbrugende kunder på Bornholm til en venteliste.
»Det er en alvorlig og ulykkelig situation, som vores elsystem og Bornholm står i. Allerede nu har vi hos TREFOR El-net Øst en liste med større kunder, der ønsker at blive tilsluttet elnettet på Bornholm. De store projekter har udsigt til at vente i mange år med at få fuld adgang til elnettet,« siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net Øst.
TREFOR El-net Øst driver og forsyner elnettet på hele Bornholm. Ligesom i resten af landet bliver det de kommende år mere end svært for bornholmske virksomheder, herunder fjernvarmeselskaber, at udvide, skabe nyt og elektrificere. Der er ikke plads nok i Energinets søkabel til, at de kan få tilstrækkeligt med strøm.
Efter en tre måneders pause indfører Energinet nu en ny model, hvor større tilslutninger skal behandles samlet efter skærpede krav. Samtidig har Energinet meldt ud, at der ikke bliver lavet nye aftaler om nettilslutning før til efteråret.
»Vores ansøgninger fra bornholmske virksomheder bliver dermed nu en del af Energinets kø. Præcist hvordan den nye tilslutningsmodel påvirker ansøgninger fra Bornholm, skal vi nu i dialog med Energinet om. Men uanset hvad er der lange udsigter til, at alle ansøgere kan regne med fuld adgang til elnettet på Bornholm,« siger Per Sørensen.
Mens manglen på kapacitet i søkablet er alvorlig for både erhvervsudviklingen og den grønne omstilling, rammer udfordringerne her og nu ikke det private forbrug på Bornholm.
»Den almindelige forbruger, der er tilknyttet TREFOR El-net Østs elnet, har strøm. Ligesom der er strøm nok til sommerens turister. Men udviklingen bliver fulgt tæt, for vi er tæt på grænsen, og vi har ansvaret for at sikre, at vi kun tilslutter, hvad der er forsvarligt i forhold til forsyningssikkerheden,« siger Per Sørensen.
Energinet er en statsejet virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der ejer og driver transmissionsnettet i det danske elsystem. Selskabet ejer og driver også søkablet, der forsyner hele Bornholm med strøm fra Sydsverige. TREFOR El-net Øst driver 60 kV- og 10 kV-nettet på hele Bornholm, og selskabet understreger, at problemet ikke skyldes mangel på kapacitet i deres eget net, som udbygges i takt med efterspørgslen, men derimod den manglende kapacitet i Energinets søkabel.
Når Energinets midlertidige stop for nye nettilslutninger ophører den 3. juni, vender selskabet ikke tilbage til den hidtidige praksis. I stedet indfører Energinet en helt ny model for større tilslutninger, hvor projekterne behandles samlet og efter skærpede krav til modenhed, fremdrift og netvenlighed. Nye nettilslutningsaftaler bliver først underskrevet til efteråret.
Baggrunden er en voldsom stigning i antallet af elforbrugere, der ønsker at blive koblet på elnettet. Det har skabt begrænset kapacitet til nye forbrugere, og derfor indførte Energinet den 2. marts 2026 en midlertidig pause for nye tilslutningsaftaler til transmissionsnettet. Pausen skulle skabe overblik og give mulighed for at udvikle nye tilgange i en situation, hvor efterspørgslen efter adgang til transmissionsnettet var vokset markant.
Den almindelige elektrificering var forventet. Men tempoet og omfanget af tilslutninger og nye anmodninger fra meget store forbrugsprojekter, blandt andet datacentre, batterier og Power-to-X-anlæg, havde nået en størrelse, der lå væsentligt ud over de forudsætninger, planlægningen hidtil havde hvilet på. Analyserne viser, at den ledige kapacitet i transmissionsnettet er meget begrænset allerede nu og i de kommende år, på trods af et investeringsniveau, der er markant højere end for få år siden.
»Pausen har givet Energinet et bedre grundlag at handle på. Men analyserne viser også, at restkapaciteten i transmissionsnettet er meget begrænset – både nu og i de kommende år, på trods af et højt investeringsniveau. Det er en vanskelig situation, som vi gerne havde været foruden, og vi forstår godt, at det er frustrerende for de virksomheder og projekter, der venter på afklaring. Men det ændrer ikke ved, at vi skal håndtere kapaciteten ansvarligt. Derfor ser vi nu fremad med en ny model, hvor større tilslutninger behandles mere samlet end tidligere,« siger Kim Willerslev Jakobsen, direktør for Systemansvar i Energinet.
Hvor større projekter før pausen i højere grad blev behandlet løbende og enkeltvis, skal tilslutningskøen fremover ikke bare genstartes. Den skal gennemgås og behandles på ny efter de principper, der er udviklet under pausen. Energinet vil samle sagsbehandlingen i puljer, så projekterne kan ses i sammenhæng med hinanden, med den kapacitet der faktisk er til rådighed, og med belastningen på tværs af transmissions- og distributionsnet.
Første pulje efter den nye praksis forventes færdigbehandlet i efteråret. For mange nye kunder vil der i en række tilfælde være behov for, at der besluttes og udbygges yderligere transmissionsnet, før de kan tilsluttes med fuld netadgang. Nye forbindelser, stationer og øvrige anlæg kræver planlægning, myndighedsbehandling, indkøb og anlægsarbejde, og for meget store tilslutninger kan tidshorisonten derfor i flere tilfælde være fem til ti år.
»Det er ikke længere ansvarligt at håndtere meget store projekter enkeltvis og isoleret, når efterspørgslen er så meget større end den tilgængelige kapacitet. Vi skal i højere grad se projekterne i sammenhæng og vurdere, hvordan de påvirker det samlede system på tværs af transmissions- og distributionsnet. Det giver en mere retvisende og ansvarlig håndtering af den kapacitet, der faktisk er til rådighed,« siger Kim Willerslev Jakobsen.
Selvom den ledige kapacitet er stærkt begrænset, er den almindelige udvikling i elforbruget regnet ind i kapacitetsgrundlaget. Det betyder, at der fortsat mange steder er plads til den løbende elektrificering uden yderligere tiltag, og netselskaberne fortsætter derfor som hidtil med at tilslutte mindre og mellemstore kunder. For større kunder i distributionsnettet vil der skulle søges afklaring hos Energinet om den tilbageværende kapacitet i transmissionsnettet.
»Den almindelige elektrificering skal have plads. Derfor er det vigtigt, at vi skelner mellem den almindelige udvikling i elforbruget og de meget store enkeltprojekter, som kan lægge et markant pres på transmissionsnettet i bestemte områder,« siger Kim Willerslev Jakobsen.
Energinet understreger, at kapacitetsudfordringen ikke er løst med den nye model. Selskabet, Green Power Denmark og netselskaberne fortsætter den tætte koordinering om kapacitet og tilslutninger, og der er fortsat behov for politiske prioriteringer, hurtigere udbygning af transmissionsnettet og en planlægning, der kan understøtte elektrificering, lokal udvikling og dansk konkurrencekraft i de kommende år.
Når Fjord&Bælt slår dørene op til en aften om havets tilstand, bliver det med tre forskellige fagligheder i centrum. I anledning af Den internationale dag for verdens have inviterer oplevelsescentret sammen med VELUX FONDEN indenfor til arrangementet Tapas n’ Talks, hvor publikum får indblik i alt fra beskyttede havområder og nye naturnationalparker til odderens bemærkelsesværdige comeback i Danmark.
Havet omkring Danmark er under pres fra klimaforandringer og en lang række menneskelige aktiviteter. Men hvor slemt står det egentlig til, og hvad kan vi gøre for at vende udviklingen? Det er netop de spørgsmål, aftenen tager fat på, når publikum bliver inviteret til en aften med viden, perspektiver og konkrete eksempler på, hvordan havnaturen kan beskyttes og genoprettes.
Arrangementet finder sted mandag den 8. juni 2026 fra klokken 16.00 til 20.30 hos Fjord&Bælt på Margrethes Plads 30 i Kerteminde.
Tre oplægsholdere med hver deres faglige baggrund skal give et nuanceret billede af både udfordringer og løsninger. Programchef i Tænketanken Hav, Ditte Mandøe Andreassen, stiller skarpt på Danmarks indsats for at beskytte havet. Hun vil blandt andet belyse, om de beskyttede havområder er så effektive, som vi tror, og hvad der skal til for at styrke indsatsen fremover.
Fra et lokalt perspektiv fortæller Lars Seidelin, sekretariatschef i Naturpark Lillebælt, om arbejdet i Danmarks største marine naturpark. Her er fokus på konkrete indsatser for et sundere havmiljø og på de nye marine naturnationalparker, hvor Lillebælt er udpeget som et af de første områder. Hvad det betyder i praksis, er et af de spørgsmål, publikum får svar på.
Aftenens tredje oplæg sætter fokus på en af naturens succeshistorier. Morten Elmeros fra Aarhus Universitet fortæller om den europæiske odder, som i 1980’erne var tæt på at forsvinde fra Danmark, men i dag igen breder sig. Historien om odderen viser, hvordan målrettet naturbeskyttelse og langsigtede indsatser kan gøre en reel forskel.
Arrangementet, der er støttet af VELUX FONDEN, giver ikke kun indsigt i havets udfordringer, men også i de løsninger, der allerede er i gang, og dem, der stadig mangler. Publikum får mulighed for at stille spørgsmål og blive klogere på, hvordan både politiske beslutninger, lokal indsats og forskning spiller sammen i arbejdet for et sundere hav. Med andre ord er der lagt op til en Havets Dag, hvor viden bliver omsat til forståelse, og hvor håbet for havets fremtid får konkret indhold.
Telefonen ringede mandag morgen. En, der skulle have løbet med ballonen for Båring Banke Lokaludvalg ved Royal Run i Middelfart, var blevet syg. Alex Buchwald sagde ja, kørte mod byen og endte få timer senere på første række ved startstregen til 5 km-distancen. Han løb også et par meter sammen med HM Kongen.
»Det havde jeg altså ikke regnet med den morgen,« siger Alex Buchwald.
Han er medlem af Båring Banke Lokaludvalg, der dækker Båring, Asperup og omegn på Vestfyn, og var blevet kaldt ind som afløser til at løbe med ballonen for sit lokaludvalg i den første pulje på 5 km-distancen. Det var den pulje, som Kongen sendte af sted med Lillebælt og broerne som kulisse.
Fra startlinjen i første række så Alex Buchwald, hvordan HM Kongen gik langs kanten og hen til kanonen for at salutere puljen i gang. Bagefter kom det, han ikke havde regnet med. Han endte selv med at løbe et par meter sammen med Kongen.
»Meget, meget sjovt,« siger han.
Båring Banke Lokaludvalg består lige nu af seks medlemmer, der er valgt ind af lokalsamfundet. Deres rolle er at have en tråd ind på rådhuset i de spørgsmål, der angår området. Når der laves lokalplaner, badebroer eller lokale udviklingsplaner, kommer udvalget med indspark. Når der opstår idéer til, hvad der kan gøre lokalområdet bedre, samarbejder udvalget med Middelfart Kommune om at få dem realiseret.
Et konkret eksempel er fællesskabshuset i Båring, der er kommet til via fonden Realdanias pilotprojekt om fællesskabshuse. Realdania henvendte sig til lokalsamfundet med beskeden om, at de havde hørt »fra visse kanaler«, at Båring er et sted med godt sammenhold. Lokaludvalget lagde tråden mellem Realdania og kommunen og pressede på for at få byggetilladelsen i mål. Det tog to år. Nu står huset i skolens have, og udvalget står for driften.
Tilbage til mandag. Det blev en dag med mange nye bekendtskaber blandt deltagere og publikum, fortæller Alex Buchwald, og med god stemning hele vejen rundt.
Lørdag den 30. maj fra klokken 11.30 til 15.30 serverer Restaurant Marsvinet på Middelfart Marina en buffet for 148 kroner pr. person. Indehaver Nanco Wijtze forventer mange gæster i forbindelse med arrangementet Marina for Alle og har gjort plads inden- og udendørs til 300-400 spisende. Der kan ikke reserveres bord på dagen.
Det er et samarbejde med marinaen, og buffeten er prissat med vilje.
»Det er en buffet, hvor vi prøver at gøre den relativt billig, så alle kan være med,« siger Nanco Wijtze, indehaver af Restaurant Marsvinet. »Det er Åben Marina, og vi vil gerne bidrage med, at alle kan komme og spise en buffet.«
Buffeten består af en bred sammensætning af klassikere. Kyllingeterrine med syltede rødløg, sild med karrysalat, fiskefilet med remoulade og citron, frikadeller med rødkålssalat, tarteletter med høns i asparges, ostebord med kiks og tilbehør samt rabarbertrifli.
Det er ifølge Nanco Wijtze valgt med tanke på, hvem der typisk dukker op på en dag som denne.
»Jeg tænker, at der kommer mange børnefamilier,« siger Nanco Wijtze. »Det skal også prismæssigt være sådan, at alle kan være med. Og jeg tænker, at der er noget rart, som alle godt kan lide.«
Han har endnu ikke et præcist tal for, hvor mange der bliver i restauranten i løbet af dagen. Marinaen havde omkring 600 besøgende ved sidste års Åben Marina, men den er nu helt færdigombygget, og det kan trække flere til.
Restauranten har plads til omkring 100 gæster indendørs. Hertil kommer terrassen og et nyt bænkesæt udenfor, som tager den næste portion. Det betyder, at gæsterne må fordele sig i løbet af dagen, og Nanco Wijtze regner med, at det vil ske naturligt.
»Hvis det kommer lidt løbende om dagen, så er der lidt udskiftning,« siger Nanco Wijtze. »Jeg tænker, at der kommer måske 300-400 til spisning.«
Det er hans bedste gæt, understreger han selv.
Der kan ikke reserveres bord. Det bliver først til mølle på dagen.
FAKTA
Arrangement: Buffet under Åben Marina Dato: Lørdag den 30. maj 2026 Tid: Klokken 11.30 til 15.30 Sted: Restaurant Marsvinet, Middelfart Marina Pris: 148 kroner pr. person Tilmelding: Der kan ikke reserveres bord. Først til mølle på dagen
På buffeten
Kyllingeterrine med syltede rødløg Sild med karrysalat Fiskefilet med remoulade og citron Frikadeller med rødkålssalat Tarteletter med høns i asparges Ostebord med kiks Rabarbertrifli
Med fire dages mellemrum gav Brobygning Middelfarts direktør AVISEN to forskellige beskrivelser af, hvad citychef Anders Baagland laver. Først branding og kommunikation. Dernæst hverken kommunikations- eller redaktionelle opgaver. Mellem de to mails ligger forklaringen på en konstruktion, der har bundet en offentligt finansieret forening og et privat mediehus sammen i tre år.
Vil du læse artiklerne i serien med Early Access, så klik her
Hvad laver Anders Baagland egentlig?
Det er et enkelt spørgsmål. Men da AVISEN stillede det til Brobygning Middelfarts direktør Lene Lawaetz, kom svaret i to versioner, der ikke kan forenes.
Anders Baagland er citychef i Middelfart. Han er formelt ansat hos Jysk-Fynske Medier, men sidder fysisk hos Brobygning Middelfart, en offentligt finansieret forening, hvis bestyrelse rummer kommunens borgmester, kommunaldirektør og en af kommunens øvrige direktører. Foreningen betaler 60,6 procent af hans samlede lønpakke. I 2025 over en halv million kroner.
Hvad mediehuset og foreningen får ud af den konstruktion, afhænger af, hvilket svar man holder sig til.
I 2025 blev der bogført 500.559 kroner fra Brobygning til JFM. Brobygnings andel af lønpakken udgør 60,6 procent. Aftalen løber til 31. december 2027.
Den første beskrivelse
Den 1. maj 2026 skrev Lene Lawaetz til AVISEN som svar på spørgsmålet om, hvilke konkrete ydelser foreningen får for de 448.224 kroner, den årligt betaler til Jysk-Fynske Medier for medarbejderen.
»Beløbet dækker Brobygning Middelfarts andel af løn og omkostninger til en dedikeret medarbejder, som er ansat hos Jysk-Fynske Medier, men arbejder med daglig base i Brobygning Middelfart,« skrev Lene Lawaetz i mailen af 1. maj 2026.
Og videre i samme mail, om hvad medarbejderen konkret arbejder med, nævnte hun synliggørelse og markedsføring af events, byliv og oplevelser i Middelfart, styrkelse af fortællingen om Middelfart som attraktiv handels- og oplevelsesby, facilitering af samarbejder mellem butikker, foreninger, kommune og øvrige aktører samt indsatser med fokus på blandt andet bæredygtighed og større events som Klimafolkemødet.
Beskrivelsen blev sammenfattet sådan: »Der er således tale om en dedikeret funktion, som arbejder målrettet med at skabe aktivitet, synlighed og værdi for både handelslivet og byen som helhed.«
Det er en præcis beskrivelse af en kommunikations- og brandingfunktion. Synliggørelse. Markedsføring. Fortælling. Facilitering. Det er ord, der hører hjemme i en kommunikationsafdeling.
Den anden beskrivelse
Fire dage senere, den 5. maj 2026, stillede AVISEN et opfølgende spørgsmål om medarbejderens rolle. Spørgsmålet lød, om der var tale om kommunikations-, projektledelses- eller redaktionelle opgaver, og om der blev produceret indhold om Brobygning Middelfart, Middelfart Handel, KABEL29 eller Foreningen Tråden i JFM’s medier som led i samarbejdet.
Svaret fra Lene Lawaetz kom kort og direkte: »Anders Baaglands funktion er hovedsageligt at varetage den samarbejdsaftale, som Brobygning Middelfart har indgået med Middelfart Handel, som tidligere er fremsendt. Anders Baagland arbejder ikke med kommunikations- eller redaktionelle opgaver.«
Det er en bemærkelsesværdig præcisering. For den modsiger direkte den beskrivelse, samme direktør gav fire dage tidligere.
To versioner side om side
I version 1, dateret 1. maj 2026, var medarbejderen beskæftiget med synliggørelse og markedsføring af events, styrkelse af fortællingen om Middelfart, facilitering af samarbejder og indsatser med fokus på blandt andet bæredygtighed. En dedikeret funktion, der skaber synlighed og værdi.
I version 2, dateret 5. maj 2026, varetager medarbejderen samarbejdsaftalen med Middelfart Handel og arbejder ikke med kommunikations- eller redaktionelle opgaver.
Hvis Anders Baagland synliggør events og byliv, så er det kommunikation. Hvis han styrker fortællingen om Middelfart, så er det kommunikation. Hvis han markedsfører events og oplevelser, så er det kommunikation. Men ifølge direktørens svar af 5. maj arbejder han ikke med kommunikation.
De to beskrivelser kan ikke begge være sande.
Hvad bliver der så betalt for?
Hvis man holder sig til den anden version, at Anders Baagland ikke arbejder med kommunikations- eller redaktionelle opgaver, opstår et nyt spørgsmål: Hvad får Jysk-Fynske Medier ud af konstruktionen?
Mediehuset betaler omkring 24.300 kroner om måneden i lønandel for en medarbejder, der ifølge Brobygnings direktør ikke producerer kommunikation eller indhold, og som ifølge lokalredaktør Rasmus Hemmer fra Fyens Stiftstidende heller ikke deltager i avisens redaktionelle arbejde.
»Vi afholder dagligt redaktionsmøder på lokalredaktionen, men aldrig med deltagelse af eksterne, heller ikke Anders Baagland eller medarbejdere fra Brobygning Middelfart,« skrev og oplyste i et genmæle lokalredaktør Rasmus Hemmer fra Fyens Stiftstidende.
Tilbage står konstruktionen: Et privat mediehus betaler en del af lønnen til en medarbejder, der hverken laver mediearbejde for mediehuset eller kommunikation for foreningen, men ifølge direktøren driver en samarbejdsaftale med Middelfart Handel.
For den daglige drift af Middelfart Handel betaler handelsforeningen særskilt Brobygning Middelfart 33.000 kroner om måneden eksklusive moms. Det fremgår af en separat aftale, som AVISEN tidligere har dokumenteret.
Hvis Anders Baaglands hovedopgave er at varetage Middelfart Handels samarbejdsaftale, kan det rejse spørgsmålet, om en JFM-ansat medarbejders løn dermed delvist finansieres af et privat mediehus, mens hans arbejdsindsats reelt går til en handelsforening, der allerede betaler Brobygning særskilt for opgaven.
Fakturaen fra mediehuset
Bogføringen viser, at betalingerne fra Brobygning Middelfart til Jysk-Fynske Medier sker via almindelige fakturaer fra JFM Business. Fakturaerne er bogført på Brobygnings konto 3012, »Fremmed arb./kons. JFM«. I 2025 er der bogført tre fakturaer på samlet 500.559,24 kroner. En af fakturaerne er mærket »Konsulent Anders Baagland« og indgår i den bogføring, AVISEN har fået aktindsigt i.
En kontrakt på tre år
Det fremgår nu, at samarbejdsaftalen mellem Jysk-Fynske Medier og Brobygning Middelfart har en løbetid fra 1. januar 2025 til 31. december 2027.
»Samarbejdet er formaliseret gennem en skriftlig samarbejdsaftale mellem Jysk-Fynske Medier og Brobygning Middelfart med virkning fra 1. januar 2025 til 31. december 2027,« skrev Lene Lawaetz i mailen af 1. maj 2026.
Hvis 2025-niveauet på 500.559 kroner fastholdes, vil den samlede forpligtelse for Brobygning Middelfart over aftalens treårige løbetid være omkring 1,5 millioner kroner. Hvis lønforhøjelsen, der i 2025 hævede halvårsfaktureringen fra 224.112 kroner til 250.279 kroner, fortsætter i fuld årsvirkning i 2026 og 2027, vil beløbet være højere.
Det er en aftale, der binder en offentligt finansieret forening, og indirekte de skattekroner, der finansierer den, til ét bestemt privat mediehus.
Fælles ledelsesmæssig forankring
I samme mail beskrev direktøren også den organisatoriske model bag konstruktionen.
»Organisatorisk er der fastlagt en klar struktur, hvor den tilknyttede medarbejder er ansat hos Jysk-Fynske Medier, men arbejder tæt integreret i Brobygning Middelfart, med fælles ledelsesmæssig forankring mellem parterne,« skrev Lene Lawaetz i mailen af 1. maj 2026.
»Fælles ledelsesmæssig forankring« er en bemærkelsesværdig formulering. Det er en formel anerkendelse af, at en privat mediekoncern og en offentligt finansieret forening, hvis bestyrelse rummer kommunens øverste ledelse, har en delt ledelse over en medarbejder. Den ene part disponerer ikke alene. Det gør den anden part heller ikke. De gør det sammen.
Det er den modsatte bevægelse af det armslængdeprincip, der ellers regulerer forholdet mellem en avis og dens kommunale dækningsområde.
Tre kategorier, samme rubrik
I det oprindelige aktindsigtssvar fra 29. april 2026 fremgår det, at Brobygning Middelfart har tre formelle eksterne samarbejder, hvor der indgår betaling for synlighed, kommunikation eller indhold.
»Mht. en samlet opgørelse over alle samarbejder med eksterne aktører, hvor der indgår betaling for synlighed, kommunikation eller indhold, så har vi de tre samarbejder, som er skitseret i det første svar: Middelfart Handel, Middelfart X og JFM,« skrev Lene Lawaetz i aktindsigtssvaret af 29. april 2026.
Jysk-Fynske Medier står altså, ifølge Brobygning Middelfarts egen direktør, opført som en aftalepartner, der modtager betaling for synlighed, kommunikation eller indhold. Det er en formel kategorisering. Den står sort på hvidt i det officielle aktindsigtssvar.
Fire dage senere benægter samme direktør imidlertid, at den pågældende medarbejder, hvis løn udgør langt størstedelen af betalingen til Jysk-Fynske Medier, arbejder med kommunikations- eller redaktionelle opgaver. Den ene formulering eller den anden må vige.
Det, der står tilbage
Hvad dokumenterne viser, og hvad direktørens egne ord viser, kan ikke længere passe sammen.
Enten er Anders Baagland en kommunikations- og brandingmedarbejder, som det fremgik af det første svar, og så er der en logik i, at han er placeret hos et mediehus. Men så er det heller ikke korrekt, når direktøren i det andet svar oplyser, at han ikke arbejder med kommunikation.
Eller også er han hovedsageligt driftsansvarlig for Middelfart Handel, som det fremgik af det andet svar. Og så opstår spørgsmålet om, hvorfor en privat mediekoncern er sat ind som hans formelle arbejdsgiver, og hvorfor en offentligt finansieret forening betaler 60,6 procent af hans løn.
Kernen
Begge versioner er afgivet skriftligt af samme direktør med fire dages mellemrum. AVISEN har bedt om en skriftlig afklaring. Brobygning Middelfart har som tidligere oplyst i stedet tilbudt et møde med direktøren og foreningens formand. Det møde har AVISEN takket nej til.
Resten må læseren selv bedømme på baggrund af dokumenterne.
»Salgskanalen«
Fjerde artikel i serien »For offentlige midler«. En række mails fra Middelfart Handel til foreningens medlemsbutikker dokumenterer, at citychef Anders Baagland fra sit kontor i Brobygning Middelfart har solgt annoncer i Jysk-Fynske Mediers titler som en fast del af sit arbejde. Det er det spørgsmål, byrådsmedlem Jonas René Jensen rejste som hypotetisk, og som materialet nu besvarer.
En mand efterlod sig en stribe af knust glas på Dr. Fichs Vej i Kolding onsdag aften. Han sparkede en baglygte i stykker på en parkeret bil, knuste en rude med en sten og rev en telefon ud af hånden på en forurettet og smadrede den mod jorden. Ifølge politiet var der ingen forudgående konflikt. Det var ren arrigskab.
Klokken 17.48 onsdag rykkede Sydøstjyllands Politi ud til hærværk på Dr. Fichs Vej i Kolding. Da betjentene nåede frem, lå sporene efter mandens hærgen tre forskellige steder.
Først en parkeret personbil, hvor han sparkede den venstre baglygte, så glasset blev knust. Dernæst en rude i en ejendom, som han knuste med en sten. Og endelig en telefon, som han rev ud af hånden på den forurettede og kastede mod jorden, så den blev ødelagt.
Politiet har sigtet en mand født i 1990 uden kendt adresse. Det usædvanlige ved sagen er, at der ikke lå noget forud for ødelæggelserne.
Ifølge politiet var der hverken et skænderi eller en konflikt, der gik forud. Der var blot tale om et tilfælde af arrigskab.
Sydøstjyllands Politi standsede onsdag to bilister i Kolding, der kørte uden at have ret til det.
Klokken 10.18 standsede en patrulje en bil på Lærkevej. Føreren, en 48-årig mand fra Gesten, havde ikke førerret. Knap en time senere, klokken 11.14, blev en personbil standset på Jens Holms Vej. Også her var føreren, en 69-årig mand fra Fredericia, uden kørekort. Begge er sigtet.
Sydøstjyllands Politi gennemførte onsdag formiddag en ransagning på en adresse på Armandsvej i Fredericia og fandt knap 100 gram kokain, et knojern og en mængde puffbars. To personer blev sigtet, anholdt og senere løsladt. Samme dag noterede politiet hærværk i Kolding og to førere uden kørekort.
Klokken 9.17 onsdag ransagede Sydøstjyllands Politi en adresse på Armandsvej i Fredericia. Ransagningen skete efter en kendelse fra retten.
»Vi havde en mistanke, men det kræver en kendelse,« siger Arno Rindal Petersen, Sydøstjyllands Politi. »Og vi fik en kendelse, fordi vi havde de rigtige oplysninger.«
Ved ransagningen fandt politiet 98,6 gram kokain, et knojern, 43 stk. puffbars og lidt kontanter. En 32-årig kvinde blev sigtet. På stedet traf politiet desuden en 34-årig mand, der blev fundet med 31 stk. ecstasypiller, 0,43 gram kokain og hash. Han blev ligeledes sigtet. Begge blev anholdt og senere løsladt.
Virksomheden bag de kendte brands Lavazza og Merrild fortsætter væksten og leverer endnu et stærkt årsresultat. I et marked, hvor vækst og overskud langtfra...
