UGENS EMMY. Der er beslutninger, der tager år at tage, og som er vejet og målt og diskuteret over et utal af aftensamtaler ved køkkenbordet, før man til sidst gør det. Og så er der dem, der bare sker. En annonce, en ledig søndag, en kop kaffe i hånden, og et indfald der ikke blev noteret nogen steder, fordi hverdagen tog over. Som man derefter glemmer i tre uger, indtil telefonen ringer. Helle Broen sidder ved bordet på Emmys Kaffebar og ler stille, da hun fortæller om det. Det er en historie, hun har fortalt mange gange, og som hun stadig synes er en smule forrykt. Hun har en ro over sig, som er vundet over tid. En kvinde, der hver dag står på arbejde i en biograf, der lukker først til midnat, lærer hurtigt, at det ikke nytter at haste.





