POLITI. Sydøstjyllands Politi efterforsker i øjeblikket en sag om uidentificeret droneaktivitet tæt på Billund Lufthavn.
Politiet modtog klokken 04.21 torsdag morgen en anmeldelse om, at der var observeret droner i et område nær lufthavnen. Af sikkerhedsmæssige årsager valgte Billund Lufthavn kort efter at lukke luftrummet og indstille flytrafikken fra klokken 04.30 til 05.41, mens sagen blev undersøgt nærmere.
Politiinspektør Kristian Juliussen understreger alvoren i situationen. »Vi ser med stor alvor på sager, hvor der observeres droner i nærheden af kritisk infrastruktur herunder lufthavne. Det er både ulovligt og potentielt farligt, når droner flyves i områder, hvor de kan udgøre en risiko for lufttrafikken. Vi har iværksat en efterforskning, og hvis nogen er i besiddelse af oplysninger af betydning for efterforskningen, opfordrer vi til, at man kontakter os på telefon 114,« siger han.
Politiet arbejder tæt sammen med både PET og Billund Lufthavn om løbende at vurdere sikkerhedsrisikoen. »Det er ikke vores vurdering, at borgere på noget tidspunkt har været i fare,« siger Kristian Juliussen.
Sydøstjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.
TRAFIK. Torsdag aften er togtrafikken over Fyn og Storebælt hårdt ramt, efter at en personpåkørsel har sat en stopper for al togdrift mellem Odense og Korsør.
DSB meldte klokken 17.49 på deres hjemmeside: »Ingen tog mellem ODENSE og Korsør efter personpåkørsel – Togbusser på vej«. Kort efter skrev selskabet på sociale medier:
»Opdatering kl. 17:55: Ingen tog mellem Odense og Korsør efter personpåkørsel – Togbusser på vej«.
Togene holder ifølge DSB i øjeblikket stille mellem Odense St. og Korsør St. »Årsagen er en personpåkørsel. Vi arbejder på at få Togbusser frem til at køre mellem de to stationer,« lød det i opslaget.
Mens rednings- og beredskabsarbejdet står på, er det kun muligt at køre tog på delstrækninger: mellem Nyborg og resten af Fyn/Jylland samt mellem Korsør og København H.
For de mange rejsende betyder det væsentlige forsinkelser og ekstra rejsetid torsdag aften, hvor der ventes store udfordringer i både tog- og busdriften, indtil der er etableret togbusser over Storebælt.
SPORT. Onsdag aften blev der trukket lod til 4. runde i Oddset Pokalen, og tre af de store lokale klubber kan nu begynde at forberede sig på markante opgør sidst i oktober.
For FC Fredericia blev lodtrækningen en af de sværeste. Superligaholdet skal på hjemmebane møde Viborg FF, der de seneste sæsoner har etableret sig solidt i landets bedste række. Fredericianerne har netop slået 2. divisions tophold Thisted FC ud med 2-1 i tredje runde, men nu venter en modstander med en helt anden kaliber.
For Vejle Boldklub gælder det en udekamp mod IF Lyseng. Umiddelbart en overkommelig lodtrækning, da Lyseng til daglig spiller i 3. division. Men pokalturneringen er kendt for overraskelser, og VB skal undgå at tage for let på opgaven, hvis de vil sikre sig videre avancement.
OB skal en tur til København, hvor Brønshøj venter. De sort-gule fra Tingbjerg er til daglig at finde i 3. division, men vil helt sikkert skabe en intens ramme om kampen. OB har tidligere haft det svært i pokalen mod lavere rangerede modstandere, men med ambitionen om at gå langt i turneringen, skal fynboerne for alvor levere.
Runden byder også på en række andre markante kampe. FC Midtjylland møder Silkeborg IF i et rent superligaopgør, mens AGF hjemme i Aarhus tager imod Sønderjyske. Hobro får besøg af F.C. København, Esbjerg møder Randers, og enten Kolding IF eller FC Nordsjælland skal op imod Brøndby IF.
Kampene i 4. runde af Oddset Pokalen spilles i dagene fra 28. til 30. oktober.
For både FC Fredericia, Vejle Boldklub og OB gælder det, at drømmen lever. Men den bliver kun sværere at indfri i takt med at modstanden skærpes.
BUSINESS. Fra den 20. til den 27. september bliver Verdensbogugen markeret i landets boghandlere, og i Billund Boghandel er det ingen undtagelse. Hos Billunds Boghandel kan børn mellem otte og tolv år kigge forbi og hente en gratis udgave af årets udvalgte bog.
I år er det bogen »Nøjeren 1: På torturtur« af LG Jensen og Mikkel Egelund med illustrationer af Emil Landgreen fra Forlaget Alvilda, der er i centrum. Bogen bliver udgivet særligt til Verdensbogugen, som et initiativ til at fremme læselysten blandt børn og unge.
En international kampagne
Verdensbogugen er ikke kun et dansk tiltag, men en fælles kampagne, der løber i store dele af Europa. Formålet er at sætte fokus på børns læselyst og vise, at bøger ikke kun er noget, man skal læse, fordi skolen kræver det.
»Jamen det er sådan en international dag, hvor man har gjort det til en tradition, altså hvor man har lavet det sådan, at man vil prøve at gøre bøger mere synlige på læselisten, og man skal sprede læseglæden ud til børn i en fælles kampagne over hele Europa. Og det synes jeg jo er en rigtig god idé,« fortæller Elsa Billund fra Billunds Boghandel.
Hun understreger, at det ikke blot handler om at give en gratis bog væk, men at inspirere børn til at opdage den verden, der gemmer sig mellem linjerne. »Vi prøver i en uge at fokusere meget på, at børnene ved hjælp af en gratis bog, men selvfølgelig også gennem samtaler om bøger generelt, kan opdage, at der findes noget, der hedder lystlæsning, og ikke bare den læsning, som læreren siger, de skal lave som lektier,« siger hun.
Mange skoler har allerede været forbi
Verdensbogugen har allerede sat sit præg på boghandlen i Fredericia, hvor flere skoleklasser har lagt vejen forbi for at hente bøger og blive introduceret til initiativet.
»Vi havde besøg af mange skoler. Ulof Bæk-skolen og Realskolen har blandt andet været forbi. Der har været rigtig mange klasser, og det er jo fantastisk,« siger Elsa Billund.
Hun tilføjer, at det også er en stor glæde, når børnene selv kommer forbi uden for skolens rammer. »Det er så dejligt, når de også kommer, uden at de er blevet opfordret til det af klasselæreren. Det viser, at børnene selv får lyst til at kigge ind og hente en bog.«
Stemningen blandt børnene er ifølge hende både livlig og positiv. »De bliver jo glade, når de finder ud af, at de får deres egen bog med hjem, og at det ikke handler om lektier, men om læseglæde. Det kan man se på deres ansigter,« fortæller hun.
En tradition i boghandlerbranchen
Verdensbogugen er en tilbagevendende begivenhed, som Boghandlerforeningen i Danmark står bag. Hvert år bliver der udvalgt en ny bog, som gives gratis til børn i målgruppen.
»Det har kørt i en del år, men jeg ved faktisk ikke helt hvor mange. Vi har i hvert fald været med hvert år, og vi synes, det er et godt initiativ. Børnene får deres egen bog, og det kan forhåbentlig give dem lyst til at læse mere,« siger Elsa Billund.
Et lokalt bidrag til børns læselyst
For Billunds Boghandel er Verdensbogugen mere end en kampagne. Det er en anledning til at invitere børn og forældre indenfor og vise, at bøger kan være en oplevelse, man selv opsøger.
»Når børnene står med en ny bog i hånden, så åbner det en helt ny verden for dem. Det er jo det, vi håber, de opdager – at bøger kan være spændende, sjove og fulde af oplevelser, man ikke havde set komme,« siger hun.
Samtidig er det en måde at skabe aktivitet i byens boghandel. »Vi kan mærke, at børnene er glade for at komme herind, og det giver liv i butikken. Det er også vigtigt for os at vise, at en boghandel ikke kun handler om at købe skolebøger eller gaver, men også om at være et sted, hvor man kan blive inspireret.«
Verdensbogugen fortsætter
Der er stadig mulighed for at hente årets gratis bog i Billunds Boghandel frem til den 27. september, så længe lager haves.
Elsa Billund håber, at endnu flere børn og deres familier vil kigge forbi i løbet af ugen. »Det er så vigtigt, at børn får øjnene op for bøger og opdager, at læsning kan være en fornøjelse. Derfor er vi glade for at være en del af Verdensbogugen,« siger hun.
POLITIK. 780 unge i Kolding står uden job eller uddannelse. Det svarer til 7 procent af de 15-24-årige i kommunen. Landsgennemsnittet er 6,6 procent, og dermed ligger Kolding højere end de fleste kommuner i Danmark. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
For borgmester Knud Erik Langhoff (C) er tallene et alvorligt tegn på, at der fortsat er brug for massive indsatser. »Vi oplever i Kolding en voksende gruppe af unge, som står uden for både uddannelse og job. Vi ser unge, der forlader grundskolen uden at fortsætte på en ungdomsuddannelse, og vi ser unge, der flytter til Kolding for at starte, men kort inde i deres ungdomsuddannelse vælger at afbryde den. Der er også en stigende søgning til STU – den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse – hvilket er en tendens, vi har set gennem de seneste år,« siger borgmesteren.
En voksende NEET-gruppe
AE-rapporten beskriver de såkaldte NEET-unge – unge, der er “Not in Education, Employment or Training”. Det er en betegnelse, der også dækker unge, som ikke søger ydelser eller indsatser på Ungeområdet, men som finder forsørgelse på anden vis. Det kan være gennem familie, kæreste eller ufaglært deltidsarbejde.
»Netop NEET-gruppen vokser, og det bekymrer os. For de unge, der ikke søger hjælp, er sværere at få kontakt med. Hvis de er over 18 år og ikke er i systemet, ved vi ganske enkelt ikke, om de er i gang med noget, eller om de står helt udenfor. Og det gør dem meget sårbare,« siger Knud Erik Langhoff.
Samtidig oplever kommunen, at flere 15-17-årige uden for job eller uddannelse har brug for en massiv tværfaglig indsats, inden de kan komme i gang. »En del af de unge får i dag støtte gennem Ungecenteret, Socialfagligt Center eller særlige forløb som voksenspecialundervisning. Det er unge, der i statistikken tæller som uden for uddannelse og job, men som vi faktisk er i gang med at hjælpe,« forklarer borgmesteren.
Færre på uddannelseshjælp
Billedet er altså komplekst. Mens antallet af unge i NEET-gruppen vokser, falder antallet af unge på uddannelseshjælp. I december 2024 var der 422 unge på uddannelseshjælp mod 436 året før. Samtidig er antallet af unge i ressourceforløb under 30 år faldet fra 66 i 2023 til 54 i 2024.
»Tallene viser, at vi faktisk lykkes med at hjælpe flere unge videre fra uddannelseshjælp og ressourceforløb. De kommer hurtigere i gang, og de bliver kortere tid i systemet. Men vi ser desværre, at en ny gruppe – NEET-ungdommen – vokser frem, og det er en stor udfordring,« siger Knud Erik Langhoff.
Karrierekompasset og vejledningsplanen
For at vende udviklingen har Kolding sat en række konkrete tiltag i gang på tværs af Børn- og Uddannelsesforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Ét af dem er Karrierekompasset, der nu rulles ud på alle folkeskoler.
»Formålet er, at eleverne udvikler kompetencer til at kunne navigere i deres muligheder efter grundskolen, uanset om det er i retning af uddannelse eller job. Karrierekompasset skal understøtte, at alle elever kan træffe oplyste valg, som giver dem de bedste forudsætninger for at lykkes i voksenlivet. Det er et vigtigt redskab,« siger borgmesteren.
Et andet tiltag er den sammenhængende vejledningsplan, som sidste år erstattede den gamle uddannelsesparathedsvurdering. »Med planen har vi lagt vægt på et tættere og mere struktureret samarbejde mellem skolerne og vores uddannelsesvejledere. Vi skal have fat i de elever, der er i risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Jo tidligere vi kan give dem støtte, desto større er chancen for, at de kommer godt videre,« siger han.
Den gode start
Borgmesteren vender tilbage til pointen om, at det hele afhænger af en god start. »Noget af det værste, der kan ske, er, hvis et ungt menneske kommer skævt fra start. Det kan præge resten af tilværelsen. Derfor skal vi sætte ind tidligt – allerede i folkeskolen, og i nogle tilfælde helt tilbage i daginstitutionen. Hvis vi ikke får lagt et stærkt fundament, risikerer vi, at flere unge falder ud senere.«
Et ambitiøst nationalt mål
På landsplan har regeringen sat en klar målsætning: Andelen af unge uden job eller uddannelse skal halveres frem mod 2030, så den lander på 3,5 procent.
Knud Erik Langhoff vil gerne være med til at nå målet, men han ser også udfordringer. »Det er ambitiøst, og det kræver handling nu. Jeg ønsker, at Kolding skal være en del af løsningen. Men vi må også være realistiske. Vi har at gøre med generationer. De unge, vi hjælper i dag, har ofte komplekse udfordringer. Vi kan ikke bare ændre på tallene med et trylleslag. Men med de rigtige investeringer og den rette indsats kan vi på sigt rykke dem,« siger borgmesteren.
Et fælles ansvar
Han understreger, at opgaven ikke kan løftes af kommunen alene. »Vi har brug for et stærkt samarbejde med uddannelsesinstitutioner, virksomheder, civilsamfund og forældre. Det er et fælles ansvar. Alle unge har brug for at være en del af et fællesskab – stort eller småt – og vi skal hjælpe dem ind i det fællesskab. Det er den vigtigste forudsætning for, at de kan få en god fremtid.«
POLITIK. 780 unge i Kolding står uden job eller uddannelse. Det svarer til 7 procent af de 18-25-årige i kommunen. Landsgennemsnittet ligger på 6,6 procent, og dermed skiller Kolding sig negativt ud i den nyeste analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
For Dansk Folkepartis Søren Rasmussen, der er 2. viceborgmester i Kolding Kommune, er tallene et klart signal om, at der skal handles. »Det er da alt for mange. Hver enkelt ung menneske, som er uden job eller uddannelse, er et ung menneske for meget. Så uanset hvor vi ligger, skal vi altid stræbe efter at blive bedre. Men selvfølgelig er det særligt alvorligt, når vi ligger over landsgennemsnittet,« siger han.
AE-analysen viser, at det på landsplan drejer sig om 44.600 unge, som hverken er i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse. Det svarer til 6,6 procent af alle unge mellem 15 og 24 år. Tendensen går den forkerte vej: I 68 ud af landets 98 kommuner er andelen steget det seneste år.
Særligt i kommuner uden for de største byområder er udfordringen tydelig. Mange fynske kommuner, dele af Syd- og Vestsjælland samt byer i Syd- og Sønderjylland ligger højt. Omvendt er andelen lavere i kommuner omkring København og i dele af Østjylland.
Kolding ligger med sine 7 procent højere end landsgennemsnittet, men lavere end flere af de omkringliggende kommuner. Eksempelvis er tallet i Fredericia 8,3 procent.
Hvorfor Kolding ligger over gennemsnittet, kan Søren Rasmussen ikke svare på. »Jeg er faktisk ikke klar over, hvad det skyldes. Men det er da noget, vi skal have undersøgt,« siger han.
Han understreger, at det ikke nytter at lede efter én forklaring. »Jeg tænker, at vi har et fælles ansvar. Kommunen har et ansvar gennem folkeskolen og de indsatser, vi laver. Men vi får de bedste resultater, når vi arbejder sammen med uddannelsesinstitutioner, virksomheder og civilsamfund. Jo flere der tager ansvar, jo bedre kommer vi i mål.«
Kommunens indsats
Ifølge Rasmussen har Kolding allerede iværksat en række tiltag. »Vi har nogle rigtig dygtige konsulenter, som hjælper de unge med at finde den rette vej. De kan være med til at matche interesser og muligheder og pege dem i retning af et job eller en uddannelse,« siger han.
Han peger på, at kommunen har en bred palet af indsatser. Der er fokus på at støtte unge i overgangen fra skole til ungdomsuddannelse, på at tilbyde praktik og virksomhedsforløb og på at sikre, at de, der har det sværest, ikke tabes helt. »Jeg synes, vi har mange gode tiltag, men vi kan altid blive bedre til at give de unge de bedste forudsætninger,« siger han.
For Søren Rasmussen er det helt afgørende, at indsatsen kommer tidligt. »Noget af det værste er, hvis man kommer skævt fra start. Det kan præge hele resten af ens tilværelse. Derfor skal vi satse på, at de unge får en god start. Er vi ikke gode nok til det i dag, så må vi sætte flere ressourcer ind for at rette op.«
Det er en pointe, som også fremgår af AE-analysen. Den viser, at der er en klar sammenhæng mellem unges muligheder i folkeskolen og deres chancer for at komme videre i uddannelsessystemet. Manglende beståede karakterer i dansk og matematik kan lukke døren til både erhvervsuddannelser og gymnasiale forløb.
Samtidig fremhæver analysen, at unge med psykiske udfordringer udgør en voksende andel af gruppen uden job eller uddannelse. Dermed bliver det endnu vigtigere, at kommunerne kan tilbyde håndholdte forløb og støtteordninger, der møder de unge dér, hvor de er.
For Rasmussen er det vigtigt, at kommunen ikke står alene med ansvaret. »Det er klart et kommunalt ansvar, men vi skal have så mange som muligt med til at løfte. Når vi samarbejder med virksomheder og uddannelsesinstitutioner, skaber vi flere muligheder for de unge. Og civilsamfundet spiller også en rolle. Det handler om at have så mange aktører som muligt, der vil de unges bedste.«
Han tilføjer, at virksomheder i Kolding generelt er villige til at tage unge ind – men at det kræver, at de unge også er klar til at gribe chancen. »Det er jo en dobbeltindsats. Vi skal skabe mulighederne, men de unge skal også tage imod dem. Det kan være svært for nogle, men derfor skal vi være endnu bedre til at hjælpe dem med at tage det første skridt.«
Kan målet nås?
Regeringens nationale målsætning er, at andelen af unge uden job eller uddannelse skal halveres frem mod 2030, så tallet lander på 3,5 procent. Spørgsmålet er, om det er realistisk for en kommune som Kolding.
Søren Rasmussen tøver, men han lægger ikke skjul på, at ambitionen er nødvendig. »Det synes jeg da, vi skal. Vi skal sætte meget ind på det. Jeg har ikke et hurtigt fix, men jeg tænker, det er en stor og fælles indsats, der skal til. Hvis vi satser på at give de unge en god start, så er det den bedste investering, vi kan lave.«
Han advarer dog mod at tro, at målet kan nås uden hårdt arbejde. »Det bliver ikke nemt. Men vi skylder de unge at prøve. For hver ung, der ikke kommer i gang, risikerer at få en sværere vej gennem livet. Og det er ikke bare et tab for den enkelte, men også for samfundet.«
Et politisk prioriteringsspørgsmål
AE-analysen peger på, at det kræver både investeringer og politisk vilje at ændre på tallene. Ressourcer til folkeskolen, styrkelse af erhvervsuddannelserne, bedre støtte til unge med psykiske udfordringer og tættere samarbejde med virksomheder er blandt de værktøjer, der kan gøre en forskel.
For Søren Rasmussen er det derfor også et spørgsmål om prioriteringer. »Vi kan altid diskutere, hvor pengene skal findes. Men for mig er det klart, at det her er en af de vigtigste investeringer, vi kan lave. Vi taler om de unge, der skal bære samfundet videre i de næste mange år. Derfor må vi tage ansvaret på os.«
UDDANNELSE. Fredericia Maskinmesterskole har modtaget 100.000 amerikanske dollars svarende til over 600.000 kroner fra Google. Bevillingen er en del af virksomhedens community grant og skal bruges til at videreudvikle skolens kontrolrums datacenter simulator.
Det er anden gang Google sender støtte til skolen. Med de nye midler bliver det muligt at etablere en simulator for et full mission datacenter set-up. I den første fase af projektet blev rammen sat med fokus på de elektriske systemer. Det gav et solidt fundament men satte også en grænse for hvilke undervisningsscenarier der kunne gennemføres.
Der har allerede været afholdt flere kurser hvor simulatoren er taget i brug. Her trænes medarbejdere i at overvåge kritisk infrastruktur og anlæg i kontrolrum blandt andet datacentre. Evalueringerne har været gode men både undervisere og deltagere har peget på at udstyret skal udvikles yderligere for at give et mere realistisk billede af virkeligheden.
Med den nye bevilling kan simulatoren udvides så den fremover også dækker køleanlæg og mekaniske tjenester. Der bliver udviklet et udvidet alarmbibliotek og en event editor der gør det muligt at bygge hændelsesforløb. De studerende får dermed mulighed for at træne i flere scenarier og møde forskellige typer udfordringer.
Rektor Jens Færgemand glæder sig over støtten fra Google. »Det er en stor anerkendelse, at Google igen vælger at støtte vores arbejde, og samtidig er det fantastisk at bidrage til udviklingen af et nyt brancheområde. Det er svært at opbygge ny viden på et område i så hastig vækst, men takket være vores tætte samarbejde med aftagere kan vi tilrettelægge undervisningen, så den matcher de kompetencer, erhvervslivet efterspørger« siger han.
Fredericia Maskinmesterskoles kommende full mission datacenter simulator bliver den første af sin slags på en uddannelsesinstitution i Danmark. Projektet ventes at være klar i foråret 2026 og bliver en central del af undervisningen både for skolens maskinmesterstuderende og i efter- og videreuddannelsesforløb målrettet datacenterindustrien.
Fredericia Maskinmesterskole er en teknisk og maritim uddannelsesinstitution der blandt andet uddanner maskinmestre. Maskinmesteruddannelsen tager mellem tre og fire et halvt år og giver en professionsbachelor. Skolen driver desuden et Videncenter for Drift og Vedligehold som udbyder kurser og diplomuddannelser.
Når man følger valgkampen i Fredericia, kan man hurtigt få det indtryk, at de borgerlige bruger mere tid på at slås indbyrdes end på at tale om, hvordan de vil lede byen. Beskyldningerne har stået i kø. Liberal Alliance, Venstre, Borgernes Liste og Danmarksdemokraterne har i månedsvis forsøgt at plante frygten for, at en stemme på De Konservative er en stemme på Socialdemokratiets Christian Bro.
Men nu er den ballon punkteret. Tommy Rachlitz Nielsen siger det så klart, som vælgerne kan ønske sig: Hvis de borgerlige kan tælle til 11, så bliver borgmesteren borgerlig. Punktum. Den garanti er netop det, vælgerne har ventet på.
Man skal også huske, hvordan historien startede. Det første borgerlige valgforbund blev skabt af Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative. Senere kom andre partier til, blandt dem Venstre. Men i den proces røg De Konservative ud, fordi de ikke ville underskrive en klausul, der bandt dem på hænder og fødder. I kulissen har Tommy rakt ud igen og igen, og flere af de andre partier har sagt, at de gerne vil samarbejde. Men deres kommunikation har været præget af hårde citater, læserbreve og udmeldinger, der i stedet har skudt på De Konservative.
Nu er det våben afmonteret. De kan ikke længere sige, at en stemme på De Konservative er en stemme på en rød borgmester. Den frygt er væk. Og det er et klogt træk af Tommy Rachlitz Nielsen, som på den måde har gjort det lettere for borgerlige vælgere at finde hjem til ham.
For de borgerlige står foran en historisk mulighed. Socialdemokratiet har siddet tungt på Fredericia i årtier. Ved sidste valg var det tæt på at tippe. På valgaftenen i 2021 ankom Steen Wrist og Søren Larsen hvide i hovedet til Tøjhuset, fordi de kunne se magten glide dem af hænde. De endte i jubel, da stemmerne blev talt op. Så tæt var de borgerlige på sejren dengang.
Denne gang vakler stolen under Christian Bro. Han er blevet døbt den usynlige borgmester, hvor selv loyale socialdemokratiske baglandsstemmer er begyndt at tale om at søge andre veje. Men når de borgerlige sender signaler om uenighed og indbyrdes fnidder, så risikerer vælgerne at miste tilliden. Den slags uroligheder er gift for et magtskifte.
Det kræver noget andet. Det kræver, at Peder Tind og resten af valgforbundets partier tænker sig grundigt om. At de inviterer Tommy og alle andre til kaffe og samtale i lange baner. Allerede i går rakte Susanne Eilersen hånden ud og sagde, at hun ønsker, at alle blå partier kan finde sammen – også Konservative. Den linje bør blive pejlemærket, hvis de vil have en chance mod Christian Bro. Man skal huske på, at mange ældre vælgere, stemmer det samme ved valg efter valg, og der står Socialdemokratiet i Fredericia som det klart stærkeste kort. Men også de er tavse. Hvad vil de? Mere af den samme vin, hvor er visionerne og tankerne for byen?
Visioner er der hårdt brug for. Det er ikke nok at tale om garantier og paragraffer. Borgerne vil vide, hvad partierne vil med Fredericia. Hvad er deres plan for økonomien. Hvordan skal velfærden finansieres. Hvad er deres svar på de store udfordringer, som byen står overfor.
Med Tommys udmelding er én brik faldet på plads. Han har gjort det rigtige og fjernet den største tvivl. Nu er det op til resten af blå blok at vise, at de også kan gøre det rigtige: Samarbejde, udvise respekt og fortælle vælgerne, hvor de vil hen.
POLITIK. Debatten om det borgerlige valgforbund i Fredericia er blevet en af de mest omtalte og følelsesladede i den igangværende valgkamp. Fem partier – Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Borgernes Liste – har forpligtet sig til en aftale, der sikrer, at borgmesterposten kun kan findes i blå blok. Det Konservative Folkeparti har valgt at stå udenfor, og det har ført til gentagne beskyldninger fra de andre partier om, at en stemme på Konservative er en stemme på Socialdemokratiets borgmesterkandidat, Christian Bro.
Men ifølge konservatives gruppeformand og borgmesterkandidat, Tommy Rachlitz Nielsen, er virkeligheden en helt anden. Han understreger, at Konservative både vil og kan garantere, at en stemme på partiet ikke er en stemme på en rød borgmester.
»Jeg har sagt det rigtig mange gange, og nu siger jeg det igen. Vi kommer ikke til at pege på en rød borgmester, hvis der er et borgerligt flertal. Det kan jeg godt give garanti for,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.
Hvorfor ikke klausulen
Spørgsmålet er dog, hvorfor Konservative så ikke ville acceptere den klausul, som de øvrige partier krævede, og som netop skulle sikre, at borgmesterposten blev fundet i blå blok.
»Det beskriver jeg sådan set også i mailen. Det kan jeg ikke acceptere, fordi hvis de andre partier indgår alliancer uden om Konservative, så har vi ikke noget forhandlingsmandat. Det vil sige, at vi på valgnatten skal sidde og kigge ud af vinduet, mens de andre bestemmer det hele. Det kan jeg selvfølgelig ikke gå med til som konservativ. Min opgave er at få det bedst mulige konservative resultat. Og rent matematisk spolerer vi vores eget forhandlingsmandat, hvis vi binder os på hænder og fødder,« siger han.
Han understreger, at det handler om at bevare en reel forhandlingsposition, ikke om at søge støtte fra Socialdemokratiet. »Det er alene derfor. Ikke for at lave alliancer med de røde, men for at undgå, at vi selv bliver sat uden for døren,« siger han.
Et svar til kritikerne
For Tommy Rachlitz Nielsen er det dybt problematisk, at de andre partier i valgforbundet bruger budskabet om, at en stemme på Konservative er en stemme på Christian Bro.
»Jeg synes, det er trist, at de andre bruger så meget tid på at fortælle, hvad Konservative vil. Det ved kun Konservative. Jeg er med på, at Karsten Byrgesen har været medlem af mange forskellige partier gennem tiden, men han har ikke været medlem af Konservative. Han ved ikke, hvad vi står for, og hvad vi vil. Det ved vi selv,« siger han.
Han fremhæver, at der ikke burde være nogen tvivl. »Jeg vil gerne give den garanti, fordi det åbenbart er det ord, de andre forstår i det borgerlige valgforbund. Hvis der er et borgerligt flertal, så bliver der også en borgerlig borgmester. Vi kommer ikke til at pege på en rød borgmester med et borgerligt flertal. Det er mit budskab, og det er mit løfte til vælgerne,« siger han.
Breaking news – garanti fra Konservative
Interviewet munder ud i det, Tommy Rachlitz Nielsen selv betegner som en klar og bindende udmelding: »Nu giver jeg garanti. Så du har breaking news. Konservative giver garanti for en borgerlig borgmester med et borgerligt flertal,« siger han.
Dermed forsøger han at trække tæppet væk under de seneste måneders beskyldninger. Hans pointe er, at forskellen mellem Konservative og de øvrige partier ikke handler om målet – en borgerlig borgmester – men om midlet. Hvor de andre vælger en kontraktlig binding, insisterer Konservative på fleksibilitet i forhandlingerne.
SMS’en 14 minutter før
En del af balladen handler om kommunikationen op til offentliggørelsen af valgforbundet. 14 minutter før pressemødet den 12. juni modtog Tommy Rachlitz Nielsen en SMS fra Venstres borgmesterkandidat, Peder Tind, hvor han blev orienteret om, at valgforbundet nu blev præsenteret uden Konservative.
Hvordan oplevede han det?
»Ved du hvad, det tager jeg ikke så tungt. Det er helt op til Venstre og det borgerlige valgforbund, hvornår de orienterer. Det bestemmer de selv. Det er fair nok, at de giver besked, før de går i luften med pressemødet, så vi ikke skal læse det i nyhederne. Det synes jeg faktisk er fint nok. Det er ikke noget, der hidser mig op. Det må de selv afgøre,« siger han.
Tillid frem for bindinger
Tommy Rachlitz Nielsen erkender, at der altid vil være en vis usikkerhed i politik, og at konstitueringer på valgnatten ofte formes af vælgernes dom. Men han står fast på, at Konservative er troværdige i deres linje.
»Jeg har sagt det mange gange: vi ønsker en borgerlig borgmester, vi arbejder for en borgerlig borgmester, og vi peger på en borgerlig borgmester, hvis der er et borgerligt flertal. Punktum. Det burde være helt tydeligt for alle,« siger han.
Dermed forsøger han at dreje debatten fra beskyldningerne om illoyalitet til spørgsmålet om, hvordan man bedst sikrer vælgerne indflydelse. »Vi skal ikke binde os selv, så vi mister forhandlingskraften. Det skylder vi de konservative vælgere,« siger han.
Et klart løfte
Med interviewet placerer Tommy Rachlitz Nielsen sig midt i stormens øje. Hans besked er dog enkel:
»Vi kommer ikke til at pege på en rød borgmester, hvis der er et borgerligt flertal. Det er vores løfte, og det er vores garanti. Konservative står fast på det,« siger han.
Uanset om vælgerne vil opfatte det som en styrke eller en svaghed, markerer hans udmelding et afgørende indspark i den hede debat om det borgerlige valgforbund i Fredericia.
SPORT. En tirsdag formiddag på STATIONEN i Fredericia. Kaffen er skænket, småsnakken glider roligt, og direktør Thomas Renneberg-Larsen virker som en mand, der kender alvoren, men samtidig udstråler ro og handlekraft. Det er dagen efter, at klubben sagde farvel til en træner med internationalt snit. Han er klar til at forklare, hvorfor Fredericia HK har sagt farvel til cheftræner Guðmundur Guðmundsson, og hvad der nu skal ske med klubben, der i løbet af få år har bevæget sig fra oprykker til medaljekandidat og fast inventar i toppen af dansk håndbold.
Han tager en tår kaffe, trækker vejret, og så går vi i gang. I 14 minutter svarer han på spørgsmål om fyringen, om spillertruppen, om økonomien og om visionen frem mod 2029. Og hele vejen igennem er der en balance mellem ydmyghed og beslutsomhed.
»Vi mener stadigvæk, at det er realistisk at spille med i toppen af dansk håndbold. Vi hører til i toppen, og vi har materialet til det. Vi har også hele tiden sagt, at der kommer bump på vejen. Vi har et ungt hold, vi bygger op med talenter, og vi tror på, at når vi kommer hen til april og maj, så skal vi nok være der hvor vi skal være« siger han.
Han ved godt, at det ikke altid ser sådan ud udefra. Nederlaget til Skanderborg og den svage indsats mod Nordsjælland sidder stadig i kroppen hos både spillere og fans. Men for direktøren handler det om det lange sigt. At klubben bygger, justerer og lærer undervejs.
»Vi kommer ikke til at vinde alle kampene. Det kan være, at vi ender lidt længere nede i tabellen, men vi skal i slutspil, og med den nye struktur er det i semifinalerne, at pladserne afgøres. Det er vi godt rustet til« siger han.
Det store samtaleemne er naturligvis beslutningen om at stoppe samarbejdet med Guðmundur Guðmundsson. Fyringen ramte ikke kun i håndboldkredse i Danmark, men også internationalt. Det er sjældent, at en klub i den størrelse og med de resultater siger farvel til en træner med det cv.
»Som vi også skrev i pressemeddelelsen, så vurderer vi hele tiden truppen, spillerne og træneren. Vi syntes, at der manglede noget spilleglæde og noget gejst. Vi manglede de sidste procenter. Derfor vurderede vi, at vi skulle have en anden trænerprofil« siger Renneberg-Larsen.
Han understreger, at spillertruppen i dag er sammensat på en anden måde end i 2022, da Guðmundur Guðmundsson først kom til klubben.
»Dengang skulle der bygges op på en anden måde. Nu er projektet et andet. Tålmodigheden er heller ikke den samme. Vi har en ny retning, og vi vil gerne udfordre Aalborg om guldet i 2029. Så kræver det hårdt arbejde i mange år frem, og det kræver en ny profil« siger han.
Det er tydeligt, at beslutningen ikke har været let. Renneberg-Larsen taler med respekt i stemmen, når han nævner alt det, Guðmundur Guðmundsson har opnået med FHK.
»Det har ikke været særlig sjovt. Når man ser på de bedrifter, han har leveret, så er det imponerende. Vi har fået sølv, vi har fået bronze, vi har været i Final Four, vi har spillet Champions League og skal spille Europa League. Han har flyttet Fredericia HK til et helt andet niveau. Han har en stor plads i klubben og i vores hjerter, fordi han har gjort os mere professionelle. Det skal vi bygge videre på« siger han.
Men professionel sport er også benhård, og på et tidspunkt skal der træffes beslutninger, selv når de gør ondt.
»Vi tror på, at vi skal en anden vej. Så må man tage konsekvensen. Det er ikke sjovt, men sådan er sporten« siger han.
Når man fyrer en træner, bliver blikket hurtigt rettet mod resultater og spillestil. Men direktøren er ærlig omkring, at ansvaret også ligger andre steder.
»Man kan ikke fyre 16 spillere, så er det træneren, der står for skud. Men vi har alle et ansvar. Når vi laver 16 tekniske fejl mod Skanderborg, er det ikke trænerens skyld. Når vi brænder 12 oplagte chancer mod Nordsjælland, hvor deres keeper står med 45 procent, så er det ikke trænerens skyld. Spillerne skal kigge indad, og vi i ledelsen skal også kigge på, hvordan vi bruger ressourcerne og talenterne« siger han.
Han ved godt, at fans og kritikere hurtigt peger på spillersalg og profiler, der er smuttet. Navne som Lasse Balstad og Reinier Taboada er nævnt igen og igen.
»Kritik vil der altid være. Når man vinder, er det godt, og når man taber, er det noget andet. Vi har en plan for strukturen og for rekrutteringen. Hvis vi skal have plads til store talenter, kræver det, at man vælger noget andet fra. Det kan se mærkeligt ud udefra, men vi mener, det er det rigtige for FHK« siger han.
I stedet er blikket nu rettet mod Jesper Houmark og Michael Wollesen, der midlertidigt overtager. Houmark har tidligere været cheftræner i Fredericia HK og har siden arbejdet tæt sammen med Guðmundur Guðmundsson.
»Jesper er en dygtig træner. Han har lært meget af Guðmundur Guðmundsson og har lagt lag på. Han kender spillerne, og sammen med Michael skal han skabe spilleglæde og humør. Lige nu handler det om at rykke sammen i bussen og komme tilbage på sporet« siger Renneberg-Larsen.
Han ved godt, at Houmarks første periode som cheftræner blev kritiseret for blandede resultater, men han ser ham som den rette mand i den nuværende situation.
»Jesper har udviklet sig. Han har lært meget og er klar til opgaven. Sammen med Michael kan han give holdet det løft, vi har brug for« siger direktøren.
Mens det sportslige fylder, er økonomien altid en faktor i moderne håndbold. Renneberg-Larsen forsikrer, at klubben står solidt.
»Vi har en god sponsoropbakning og har fået nye sponsorer til. Fredericia har håndbold-DNA, og der er god opbakning fra byen, fra Trekantområdet og fra resten af Danmark. Vi kommer ud med et positivt resultat i regnskabet ved årsskiftet. Der er gode gænge i klubben« siger han.
Han vil ikke kommentere detaljeret på de økonomiske konsekvenser af fyringen.
»Det er interne forhold. Vi er polstrede til det, og vi er klar til at håndtere det« siger han.
Fredericia Idrætscenter har de seneste år været fyldt til store kampe, og klubben ved, hvor vigtig fanopbakningen er.
»Dem med sæsonkort og i fanklubben ved, at man skal bakke op i medgang og modgang. Vi arbejder hele tiden på at skabe oplevelser ud over håndbolden med fanszoner og familiearrangementer. Vi vil have, at folk får noget ekstra, når de kommer i hallen. Men selvfølgelig er det sådan, at jo flere kampe vi vinder, jo flere tilskuere kommer der« siger han.
Han nævner også den kommende kamp mod GOG, hvor der igen ventes mange tilskuere.
»Det er altid et hold, der trækker mange tilskuere. Der kommer rigtig mange på lørdag. Det bliver en stor oplevelse« siger han.
Midt i alt det praktiske, alt det svære og alt det følelsesladede, står en langsigtet drøm tilbage.
»Vi vil helt til tops. Aalborg er langt foran, også økonomisk, og det vil de være i mange år. Men vi skal måle os med dem, og vi vil gerne have mesterskabet tilbage til Fredericia. Vi vil også gerne spille europæisk håndbold, for det giver os en stemme i Europa og betyder noget for rekruttering og talentudvikling. Vores mål er at få guldet hjem til Fredericia. Vi vil udfordre Aalborg i 2029, og vi vil gøre alt for at se, om det kan ske før« siger Thomas Renneberg-Larsen.
Han læner sig tilbage i stolen på STATIONEN, stadig rolig, stadig handlekraftig. Han ved, at det ikke bliver nemt. Han ved, at klubben er i en overgang, hvor resultater ikke kommer automatisk. Men han insisterer på, at FHK er på vej den rigtige vej.
»Det tager tid at ændre tingene. Det tager tid at justere forsvaret og finde det nye udtryk. Men vi arbejder målrettet, og vi tror på projektet. Vi vil blive målt på resultater, men vi vil også blive målt på, hvordan vi udvikler os. Og vi tror på, at vi kan levere« siger han.
Fredericia HK har taget et skridt, der har vakt opsigt. De har sagt farvel til en træner, der har leveret historiske resultater, og de har sat kurs mod en ny fremtid. Ambitionen er intakt, drømmen lever, og direktøren er klar til at stå på mål for beslutningerne.
En aktindsigt afdækker, at 5,95 millioner kroner gik til 170 private leverandører og medier. Mediehuset JFM, der står bag blandt andet Fredericia Dagblad, modtog...
