POLITI. Sydøstjyllands Politi advarer igen om kontaktbedrageri efter flere sager i både Fredericia og Kolding. Ved torsdagens pressebriefing fortæller politikommissær Susanne Hviid, at ældre borgere er blevet kontaktet af mænd, der udgav sig for at være fra banken.
I Fredericia forsøgte en mand tirsdag klokken 15.10 at franarre en 72-årig kvinde på Damsbovej penge. Hun blev ringet op af en person, der sagde, at hendes konto var ved at blive hacket. Kort efter dukkede en mand op ved kvindens bopæl.
»Han beskrives som cirka 170 centimeter høj, muskuløs og med skæg til brystet. Han er 30 til 35 år gammel og har mørkt hår. Kvinden lagde mærke til, at der holdt en postkasserød bil i nærheden,« siger Susanne Hviid.
Kvinden fornemmede, at hun var ved at blive snydt, og undgik derfor at udlevere hverken kort eller oplysninger.
I Kolding lykkedes det derimod gerningsmænd at gennemføre et bedrageri. Mandag klokken 11.30 blev en 83-årig kvinde kontaktet telefonisk af en mand, der udgav sig for at være fra banken. Hun blev overtalt til at oplyse sit MitID, hvorefter der blev hævet 30.000 kroner fra hendes konto via MobilePay.
Senere samme dag blev en 88-årig kvinde i Seest udsat for et lignende forsøg. Hun talte i telefon med en mand, der udgav sig for at være fra banken. En gerningsmand mødte op på adressen og fik fat i hendes kort, men stjal også guldsmykker fra hjemmet.
»Gerningsmanden beskrives som 30 til 35 år gammel med lys hud, sort hår og langt sort skæg. Han var cirka 170 centimeter høj, iført mørkt tøj og mørke sko. Det lykkedes ham ikke at hæve penge, fordi koden til kortet var forkert, men guldsmykkerne blev stjålet,« fortæller Susanne Hviid.
Politiet understreger, at banker aldrig sender medarbejdere ud for at hente kort eller beder borgere udlevere MitID.
»Vi ser desværre flere sager, hvor gerningsmændene målretter sig ældre borgere. Vi opfordrer alle til at være meget påpasselige og til at kontakte politiet på 114, hvis man har oplysninger,« siger Susanne Hviid.
BUSINESS. Der dufter af kaffe i STATIONEN, og stemningen er rolig på den måde den kun er dagen efter et stort arrangement. I går stod iværksættere fra Danmark og udlandet foran dommere og partnere i Fredericia og pitchede løsninger til en datacenterindustri der vokser hurtigere end de fleste kan tælle. I dag er blikket vendt fra scene og spotlys til implementering og næste skridt.
»Pitchdagen var vigtig. Den skabte momentum og viste bredden i idéerne. Men det er i dag arbejdet begynder. Vi skal hjælpe de bedste hold fra præsentation til pilot og fra pilot til skala,« siger Henrik Hansen, direktør i Danish Data Center Industry.
David Mogensen.
AVISEN har allerede skrevet historien om, at Fredericia bliver hjemsted for Net Zero Start-Up Hub. Det nye er, hvad det konkret betyder, når støvet har lagt sig. Derfor mødes vi til en længere samtale om retning, realisme og resultater.
»Fredericia har en usædvanlig tæt koncentration af energiinfrastruktur. Energinet, raffinaderi, havn og virksomheder der kan sektorkoble i praksis. Det gør byen til et levende laboratorium. Her kan du teste teknologi i virkelige omgivelser i stedet for at lade den dø på et excel-ark,« siger David Mogensen, ekstern projektkonsulent, Energi & Klima i Business Fredericia.
Han lægger ikke skjul på, at dagen i går også var en eksamen for byens samlede fortælling. Om Fredericia kunne levere rammer, netværk og tempo. Svaret fra salen var positivt, men forventningerne er det samme.
»Vi har rakt hånden i vejret og sagt, at vi vil mere end blot at facilitere. Vi vil være stedet hvor energivirksomheder, datacentre og kloge hoveder mødes og flytter noget. Det forpligter,« siger han.
Henrik Hansen. Foto: AVISEN
Pitchdagen gav tre vindere med kontante præmier og op til ti selskaber, der nu vurderes til et seks måneders forløb fra årsskiftet. Formatet er enkelt at forklare og svært at levere. Mentorforløb. Adgang til industripartnere. Test og demo. Et advisory board med tunge profiler der hjælper med produkt, kommercialisering og investorklarhed. Ambitionen er ligeså enkel. Færre powerpoints. Flere pilotprojekter.
Henrik Hansen sætter rammen skarpt. »Datacenterindustrien er blevet en nøglespiller i den grønne omstilling, fordi digitalisering driver energiforbrug. Branchen har allerede presset forbruget pr. beregning ned. Men væksten i data spiser effektiviseringer til morgenmad. Nu handler det om køling, lagring, back-up og integration med energisystemet. Det er her start-ups kan gøre en reel forskel.«
Han nævner konkrete spor. Udnyttelse af overskudsvarme. Smartere styring af fleksibelt forbrug. Erstatning af diesel i back-up med grønne brændsler. »Vi tester ikke for testens skyld. Vi tester fordi løsningerne skal kunne rulles ud i en branche der er global fra dag ét.«
Hvorfor Fredericia og hvorfor nu. David Mogensen hælder mere kaffe op og peger ud i luften som om energiinfrastrukturen lå lige uden for vinduerne. »Det unikke ved Fredericia er nærheden. Spildvarme fra én aktør bliver til fjernvarme for borgere og procesvarme for virksomheder. Energinet ligger her med dyb viden og mange hoveder. Havn og logistisk adgang er i baghaven. Du kan gå fra whiteboard til varmeveksler på samme dag. Den korteste vej mellem idé og drift går gennem korte afstande.«
Han ved også, at fortællingen om grøn innovation hurtigt bliver uld i mund. Derfor skiller han begreberne ad. »Grøn i verdensklasse rummer biodiversitet og affaldssortering. Det er kommunens drift og borgernes hverdag. Vores spor er erhvervsudvikling i energi. Virksomheder, arbejdspladser og eksport. Vi hjælper ikke kun klimaet. Vi flytter også BNP.«
Det er store ord, men tallene understøtter ambitionen. Efterspørgslen på datakraft stiger voldsomt drevet af AI, streaming og cloud. Samtidig står elnet og varmeforsyning over for den største modernisering i årtier. Når de to kurver mødes, opstår vinduet for løsninger der kan bygges, skaleres og eksporteres.
»Store virksomheder kan ikke løse alt alene. De har volumen og kundebase, men tempoet kan være lavere. Start-ups kan derimod flytte sig hurtigt, hvis de får adgang til rigtige kunder, rigtige data og rigtige testfaciliteter. Det er præcis den bro vi bygger her,« siger Henrik Hansen.
Hvad betyder det for borgerne der ikke går op i servere og PPA-aftaler. David Mogensen trækker tråden hjem. »For borgerne betyder det først og fremmest arbejdspladser og bosætning. Den type familier vi tiltrækker med energi og digital infrastruktur passer godt til Fredericia. De bidrager til foreningsliv, skoler og skattegrundlag. Og de kommer fordi vi har noget de ikke kan få andre steder.«
Der er en konkret plan bag ordene. De udvalgte virksomheder flytter fysisk til Fredericia i forløbsperioden. Ikke kun til mødedage, men til et dagligt miljø tæt på partnere og forsyningsselskaber. »Vi vil have puls i huset. Viden skal smitte af ved kaffemaskinen, ikke kun i PowerPoint,« som Henrik Hansen formulerer det.
Samtidig er fundingsporet åbent. Et første projekt på ti millioner er landet, og flere EU- og nationale ansøgninger er i pipeline. »EU kigger i disse år på præcis det krydsfelt vi repræsenterer. AI ind i energisystemet. Effektiv køling. Sektorkobling. Jo skarpere profil vi viser, jo lettere er det at tiltrække midler. Det er ikke bare pæne ord. Det er en konkret løftestang for at komme hurtigere fra idé til implementering,« siger Kristian Bendix Drejer.
Der er selvfølgelig risiko. Iværksætteri er aldrig en sikker aktie. Henrik Hansen er realistisk. »Nogle løsninger virker ikke. Det skal vi finde ud af hurtigt og ærligt. Derfor laver vi korte forløb, tydelige milepæle og adgang til pilotsites. Hellere aflive tidligt end at sylte et måske i tre år. Og hellere hjælpe de rigtige tre virksomheder rigtigt meget end at varme ti lunkent.«
Spørgsmålet om tempo vender tilbage flere gange under snakken. Hele ideen med hubben er at skære tid ud af udviklingsforløb. At få hurtigere svar på det eneste spørgsmål der tæller for en skalerbar løsning. Virker det i virkeligheden. Henrik Hansen smiler af det enkle. »Når svaret er ja, skal vi kunne sætte flere stempler på hurtigt. Kunden. Kapitalen. Kompetencerne.«
Kaffen er drukket op, og noterne lukker. Fra gårsdagens scene til dagens håndværk er der ikke langt i Fredericia. »Vi er ikke færdige, fordi et event gik godt. Vi er først begyndt,« siger David Mogensen og rejser sig.
Udenfor kører hverdagen ufortrødent videre. Der er ikke noget højstemt over det. Det er bare sådan virksomheder bliver til. I et rum med kort afstand mellem beslutning og drift. I en by der har energi i blodet. I en alliance hvor datacentre og energisystem lærer at trække i takt.
»Fredericia er et arnested, ikke et mål i sig selv. Løsningerne skal videre ud i Europa. Men det starter her,« siger Henrik Hansen.
Sådan lyder konturen. Mindre fanfare, mere friktion. Mindre scene, mere skema. Det er sådan forandring ser ud, når ordene har fået tyngde. Og det er sådan Fredericia er på vej fra overskrift til indhold. Fra pitch til pilot. Fra pilot til forretning. Begge deler visionerne, og begge tror på, at det bliver stort for Fredericia og industrien.
BUSINESS. Fremtiden er digital, men er vi klar. Det spørgsmål dannede rammen for Fredericia Talks 2025, hvor Business Fredericia for anden gang samlede erhvervsliv, beslutningstagere og eksperter til en hel eftermiddag med oplæg og debat i MesseC.
Knap 250 deltagere lyttede til i alt ti oplægsholdere, der fra hver deres vinkel satte fokus på digitalisering, suverænitet, kunstig intelligens, data og grøn teknologi.
Borgmester Christian Bro bød velkommen og benyttede lejligheden til at fremhæve Fredericias rolle i udviklingen af fremtidens grønne teknologier, ikke mindst i relation til datacenterindustrien. Han glædede sig samtidig over den flotte svarprocent og placering i dette års DI-analyse og samarbejdet med Business Fredericia.
Fra Christiansborg var digitaliserings- og it-ordfører Christoffer Aagaard Melson blandt oplægsholderne. Han pegede på regeringens stigende fokus på digitalisering, både når det gælder børn og unges dannelse og i forhold til Danmarks suverænitet og afhængighed af andre nationer.
Henrik Hansen, direktør i Danish Data Center Industry, tog temperaturen på datacenterindustrien og tegnede et billede af en branche i fortsat vækst med stigende bidrag til samfundet.
Et internationalt indslag fulgte, da Alberto Ravagni satte scenen for dagens pitch event i Net Zero StartUp Hub. Han præsenterede de tre vindere og de syv virksomheder, der er gået videre i programmet.
AI fyldte naturligvis også. Tech-ekspert Anders Bæk leverede et inspirerende oplæg om status og fremtid for kunstig intelligens. Det satte gang i refleksionerne hos moderator Lykke Møller Kristensen, der stillede spørgsmålet, om vi som mennesker overhovedet er klar til den udvikling. Hun pegede på, hvor massivt AI allerede fylder i journalistikken, og annoncerede samtidig, at Dataethics til foråret 2026 lægger en konference i Fredericia under overskriften »AI – fra hype til how«.
Efter en netværkspause tog oberst Henrik Graven Nielsen ordet med et lokalt forankret oplæg om forsvarets udvikling og nye tiltag.
Herefter indtog Christofer Carleson, Head of Digital Natives Denmark fra Google, scenen. Han satte rammerne for den omfattende udvikling og forskning, Google er en del af på området for generativ AI.
Også Center Danmark var repræsenteret ved Søren Skov Jakobsen, der fortalte om anvendelsen af data til blandt andet energioptimering.
Konferencens sidste oplæg blev leveret af Mirco Elster-Reimer, der i 40 engagerende minutter trak de lange linjer mellem Big Tech, digitalisering, Trump, EU og Kina.
Fredericia Talks 2025 viste, at den digitale fremtid ikke kun er et globalt anliggende, men også et lokalt. Med knap 250 deltagere, internationale oplægsholdere og stærke lokale perspektiver cementerede arrangementet Fredericia som en by, der ikke blot følger med – men også tager aktiv del i at forme debatten.
POLITIK. Efter ti år uden en egentlig undersøgelse af borgernes oplevelse af hjemmehjælp er der nu kommet friske tal på bordet. Ældreministeriets landsdækkende undersøgelse viser, at 81 procent af de ældre i Fredericia er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen de får. Det er en smule over landsgennemsnittet, der ligger på 80 procent. Men tallene peger også på klare udfordringer. Seks procent af borgerne er direkte utilfredse, og variationerne i tilfredsheden mellem forskellige områder er markante.
Byrådsmedlem Kirsten Hassing fra Det Konservative Folkeparti har ventet længe på netop denne viden. »Jeg kan kun være virkelig glad for, at vi endelig får noget data. Vi har brug for at høre direkte fra borgerne, både for at vide hvad der fungerer, og hvad vi kan gøre bedre. Det her er et fantastisk afsæt for at arbejde videre med hjemmeplejen,« siger hun.
Hun understreger samtidig, at undersøgelsen er udarbejdet af ministeriet og ikke kommunen selv, og at det derfor giver et uvildigt billede af borgernes oplevelse. »Det er vigtigt at sige, at det er udenom kommunen. Nu har vi et reelt billede på kommuneplan, og det kan vi bruge,« siger hun.
Selvom tilfredsheden er høj, er det ikke ensbetydende med, at alt er i orden. Undersøgelsen viser blandt andet, at kun 41 procent af de ældre i Fredericia i høj grad oplever at få besøg af de samme medarbejdere. For Hassing er det en vigtig påmindelse om, hvor der skal sættes ind. »Noget af det, borgerne efterlyser, er flere faste ansigter. Det er jo netop noget af det ældreloven lægger op til med faste teams. Vi er allerede i gang, men det her gør det helt oplagt at skrue endnu mere op for arbejdet,« siger hun.
Rapporten dokumenterer også, at tilfredsheden varierer mellem forskellige ydelser. Der er meget høj tilfredshed med den personlige pleje, hvor 85 procent er tilfredse eller meget tilfredse, men på rengøringsområdet er 16 procent utilfredse. Det er den laveste tilfredshed blandt de undersøgte områder. »Jeg skal selvfølgelig glæde mig over, at den personlige pleje ligger så højt. Men det er klart, at den praktiske hjælp og rengøringen er vi nødt til at kigge nærmere på. Der er for store variationer i oplevelsen af kvaliteten. Jeg har også hørt fra borgere, at nogen er tilfredse, men andre er det ikke. Når vi nu ser, at flere borgere får robotstøbsugere, skal vi også forholde os til det. Det gode ved at få sådan en undersøgelse er, at vi har noget helt konkret at gribe fat i,« siger hun.
Et andet tilbagevendende problem i ældreplejen er sygefraværet, der er med til at skabe ustabilitet for borgerne. Ifølge undersøgelsen oplever 92 procent af de ældre i Fredericia, at hjælpen kommer som aftalt i nogen eller høj grad, men mange savner genkendelige ansigter. For Hassing hænger det sammen. »På plejehjem har vi haft succes med at nedbringe sygefraværet, og det giver både bedre arbejdsmiljø og mere tryghed for borgerne. Den vej skal vi også på hjemmeplejen. Færre sygedage og stærkere teams giver mere genkendelighed for borgerne,« siger hun.
Hun lægger vægt på, at de ansatte fortjener ros. »Vi har nogle dygtige medarbejdere, der knokler og får hverdagen til at hænge sammen. Jeg håber, de tager undersøgelsens resultat som en anerkendelse af deres indsats. Men vi skal også kigge på deres arbejdsvilkår. Hvor mange ældre besøger en hjemmehjælper på en dag. Har de tid nok til borgerne. Vi taler om normeringer i daginstitutioner og sagsstammer i familieafdelingen, men vi skal også turde tale om arbejdsvilkårene i hjemmeplejen,« siger hun.
Undersøgelsen peger også på et andet forhold der bekymrer. 28 procent af de ældre i Fredericia oplever, at de ikke har tilstrækkelig viden om, hvilken hjælp de kan få. Samtidig svarer hver femte, at de har lav eller ingen tillid til, at de kan få mere hjælp, hvis behovet vokser. »Vi har et ansvar for at borgerne ved, hvilken hjælp de kan få, og hvorfor de får den hjælp, de gør. Det her er et af de punkter, vi skal have forbedret. Det er simpelthen ikke godt nok, at så mange føler sig utilstrækkeligt oplyst,« siger Hassing.
Samarbejdet med de pårørende er også et tema. Kun 44 procent oplever, at medarbejderne er gode til at inddrage pårørende i beslutninger om ændringer i hjælpen. For Hassing er det en balancegang. De pårørende skal informeres og involveres, men det skal ske med respekt for den ældres selvstændighed og privatliv.
Endelig er der spørgsmålet om livskvalitet. Ifølge rapporten vurderer 31 procent af de ældre i Fredericia deres livskvalitet som nogenlunde, mens 10 procent vurderer den som dårlig eller meget dårlig. Gennemsnittet ligger på 3,7 ud af 5, hvilket igen er lidt over landsgennemsnittet. For Hassing er det et signal om, at kommunen har en bredere opgave end blot at levere praktisk hjælp. »Vi har et ansvar. Det er derfor vi er der, for at skabe en oplevelse af høj kvalitet hos borgerne. Selvfølgelig er der forskel på folks ressourcer og udfordringer, men vi skal tage opgaven på os. Noget af det vi skal kigge mere på, er hvordan vi kan skabe mere tid sammen med de ældre. Det er også det ældreloven lægger op til, et paradigmeskifte hvor medarbejderne får mere tid sammen med den enkelte. Og det kan være med til at løfte livskvaliteten,« siger hun.
Alt i alt står Fredericia med et solidt resultat i den første store undersøgelse, men også med tydelige opgaver for fremtiden. Kirsten Hassing opsummerer selv situationen. »Vi er ikke i mål. Men vi har nu et klart billede af, hvor vi skal sætte ind. Og det er første skridt,« siger hun.
BILLUND. Torsdag morgen var luftrummet over Billund Lufthavn midlertidigt lukket. Sydøstjyllands Politi fortæller, at man klokken 04.21 modtog en anmeldelse om ulovlig droneaktivitet i området.
Vagtchef Andreas Juul oplyser til AVISEN, at der endnu ikke er bekræftet droneaktivitet, men at politiet fortsat arbejder på stedet.
»Vi kan ikke på nuværende tidspunkt bekræfte, at der rent faktisk har været droner i området. Vi er stadig til stede og i gang med efterforskningen,« siger han og understreger, at der ikke har været fare på færde.
Hos Billund Lufthavn bekræfter pressechef Dan Prangsgaard, at lufthavnen var lukket i en periode. Til Ekstra Bladet siger han: »Der har været en hændelse, som har gjort, at vores luftrum har været lukket i en periode på omkring en times tid her tidlig morgen torsdag.«
Lukningen af luftrummet stod på i cirka en time, men trafikken er nu normaliseret. Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke udtale sig om, hvorvidt hændelsen har forbindelse til andre droneobservationer i løbet af natten og morgenen.
Også lufthavnene i Aalborg, Rønne og Esbjerg har været berørt af lukninger torsdag.
POLITIK. Debatten om det borgerlige valgforbund i Fredericia har fyldt massivt i valgkampen. Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Borgernes Liste står skulder ved skulder i en aftale, der fastslår, at borgmesterposten kun kan findes i blå blok. Men Det Konservative Folkeparti har valgt at stå udenfor, og det skaber både frustrationer og bekymringer.
Dansk Folkepartis borgmesterkandidat og viceborgmester, Susanne Eilersen, er en af dem, der står midt i debatten. Hun bakker helhjertet op om valgforbundet, men lægger samtidig vægt på, at hendes største ønske er, at alle blå partier – også Konservative – til sidst kan finde sammen.
»Nu er vi mange partier i det her valgforbund. Vi vil gerne sætte trumf på, fordi vi ikke har én borgmesterkandidat. Rød blok har som regel Socialdemokratiets spidskandidat, som de alle peger på, hvis der er flertal. Det har de godt nok ikke år, hvor også Cecilie Roed Schultz er borgmesterkandidat, men normalt er det sådan, at man i rød blok peger på én; og det er en socialdemokrat. Vi har lavet lidt noget andet, fordi vi er flere borgmesterkandidater i blå blok. Derfor har vi givet hinanden håndslag på, at hvis valgforbundet har 11 mandater eller derover, så finder vi borgmesteren inden for det her fællesskab,« siger Susanne Eilersen.
Ærgerligt at Konservative står udenfor
Hun betegner det som et tab, at Konservative ikke ønsker at være en del af valgforbundet.
»Jeg synes, det er ærgerligt, at Konservative ikke ønsker at være med. Selvfølgelig gør jeg det. For jeg håber på, at vi på valgnatten kan finde sammen i en konstituering alle sammen – alle de blå, også Konservative. Det er faktisk mit ønske, ja hele Dansk Folkepartis ønske, at vi alle sammen finder sammen i en konstellation efter valget. Og gerne også med partier hen over midten, så vi bliver så bredt repræsenteret som muligt,« siger hun.
Hun ser det som et naturligt næste skridt, at de partier, der har samarbejdet om budgetterne de seneste to år, kan fortsætte den kurs. »Mit ønskescenarie er, at os, der har lavet budgetter de sidste to år, kan sætte os sammen og finde ud af en god konstituering på valgnatten. Det er faktisk mit højeste ønske,« siger hun.
Frygten for en Kolding-model
I valgkampen har flere partier brugt budskabet om, at en stemme på Konservative i virkeligheden er en stemme på Socialdemokratiets borgmesterkandidat Christian Bro. Susanne Eilersen tager afstand fra at bruge netop den formulering, men hun deler bekymringen bag.
»Jeg ved ikke, om jeg selv har brugt det budskab. Men der har været beslutninger i byrådssalen, hvor man kunne være bekymret for, om vi kigger ind i en ny Kolding-model i Fredericia. Og det ønsker jeg ikke for byen, fordi det ikke er en holdbar konstellation at gøre det på den måde, efter min mening. Hvis jeg er i et valgforbund, vil jeg heller ikke risikere at levere stemmer til nogen, der bagefter går hen og laver en konstellation med Socialdemokratiet alene. Det vil jeg ikke være med til,« siger hun.
Hun er bevidst om, at politik er uforudsigeligt. »Der er altid noget at være bekymret for i politik. Man har en aftale, til man ikke har den længere. Sådan er det altid. Valgforbundet er sådan set overordnet kun et teknisk forbund om, at der ikke skal gå stemmer til spilde. For uanset hvilke aftaler man laver inden et valg, kan det se helt anderledes ud på valgnatten, alt efter hvordan borgerne stemmer. Så det er en hensigtserklæring,« siger hun.
Timingen før pressemødet
En del af striden handler om kommunikationen. 14 minutter før valgforbundet blev præsenteret på et pressemøde den 12. juni, fik Tommy Rachlitz Nielsen en SMS fra Venstres spidskandidat Peder Tind, hvor han blev orienteret om, at aftalen nu blev meldt ud uden Konservative.
Susanne Eilersen afviser, at det var bevidst at orientere ham så sent.
»Det har jeg faktisk ikke nogen fornemmelse af, for jeg er ikke bekendt med, hvornår den SMS er afsendt. Hensigten var, at Tommy skulle have det at vide, inden man meldte det ud. Men der havde jo også været dialoger forinden. Vi havde siddet sammen flere gange – to eller tre gange, husker jeg – hvor vi alle sammen, også Konservative, havde diskuteret det. Så der havde været en del dialog, inden pressemødet blev afholdt,« siger hun.
Et ønske om at samle
Susanne Eilersen insisterer på, at hun ser Konservative som en del af det borgerlige samarbejde – også selv om de har valgt at stå udenfor valgforbundet.
»Jeg håber virkelig, at vi kan finde sammen alle sammen. Jeg ser helst, at blå blok står samlet, og at vi kan lave en bred konstituering, hvor vi både repræsenterer de partier, der allerede har samarbejdet, og gerne også får partier fra midten med. For det handler om at give Fredericia stabilitet og retning. Fredericia fortjener et politisk skifte. Det er det, jeg ønsker mig mest af alt,« slutter hun.
POLITIK. Striden om det borgerlige valgforbund i Fredericia har kastet lange skygger ind over kommunalvalget. Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Borgernes Liste har forpligtet sig til, at borgmesterposten kun kan findes i blå blok. Det Konservative Folkeparti står udenfor, og det har skabt en markant uenighed i det borgerlige Danmark i Fredericia.
Danmarksdemokraternes spidskandidat, Palle Dahl, ser det som et historisk øjeblik. For ham handler klausulen ikke bare om en teknisk detalje, men om at sikre et reelt magtskifte.
»Det er korrekt, at borgmesterposten kun må findes i blå blok. Det er nødvendigt, fordi vi gerne vil have et skift i Fredericia Kommune. De sidste 100 år har der kun været blå borgmester i én periode. Vi trænger til fornyelse, for de seneste år har ikke været gode. Vi er nogle partier, der er gået sammen og bakker hundrede procent op om, at vi skal noget andet end Socialdemokratiet,« siger Palle Dahl.
Livrem og seler
Når han bliver spurgt, hvorfor det var nødvendigt med en så skarp kontraktlig binding, når Tommy Rachlitz Nielsen i sin mail skrev, at han ønsker en borgerlig borgmester, er svaret klart:
»Kender du udtrykket gå med livrem og seler. Så kan de ikke risikere at ende med en borgmester, der står på røde mandater. Konservative ser det som nemmere at gå sammen med SF og Socialdemokratiet. De ser den største mulighed for indflydelse på den måde, for hvis de ikke får borgmesterkæden selv, kan de måske få en viceborgmester. De har ikke noget imod at holde døren åben. Derfor ville de ikke gå med i en ren blå aftale,« siger han.
Han uddyber, at det handler om en bevidst strategi hos Konservative. »Tommy spiller højt spil, og det gør han langt ud. Vi så det senest på et byrådsmøde, hvor Konservative havde lavet en aftale med SF og Socialdemokratiet. Vi fik den 43 minutter før mødet, selvom den havde ligget på tegnebrættet i flere dage. De arbejder utroligt godt sammen, og jeg tror, at Konservative ser deres største mulighed for indflydelse ved at holde alle døre åbne. Derfor ville vi ikke være med til det,« siger Palle Dahl.
En stemme på Bro
Når talen falder på spørgsmålet om, hvorvidt en stemme på Konservative i virkeligheden er en stemme på Socialdemokratiets borgmesterkandidat Christian Bro, tøver Palle Dahl ikke:
»I hvert fald hvis de ikke selv bliver borgmester, så kan de se sig selv løbe med titlen som viceborgmester. Så falder de de blå i ryggen og siger: prøv at høre, I står fast på jeres meninger, jeg kunne godt slække lidt på det. Så kan jeg bruge nogle røde mandater og måske blive viceborgmester. Han lader døren stå åben på den måde,« siger han.
Han mener, at det i bund og grund handler om, at Konservative ikke vil forpligte sig fuldt ud til den borgerlige linje. »Tommy ønsker en borgerlig borgmester, ja. Det gør vi alle sammen. Men han vil ikke gå helt hjertet ind i det. Han vil lade en dør stå på klem,« siger Palle Dahl.
Timingen før pressemødet
Et af de kritikpunkter, der er blevet rejst, handler om timingen af kommunikationen. 14 minutter før pressemødet den 12. juni sendte Venstres spidskandidat Peder Tind en SMS til Tommy Rachlitz Nielsen for at informere om, at valgforbundet ville blive præsenteret uden Konservative.
Var det bevidst at orientere ham så sent?
»Der får han den sidste besked: nu går vi altså ud og melder det i medierne. Han har fået information længe før. Han har været inviteret længe før. Det var sidste udkald. Nu går vi i luften med det. Han har haft sine chancer. Det er sådan, vi har tænkt. Peder og Susanne har haft personlig kontakt med ham før. Han skal ikke begynde at spille smart og sige, at det var et dårligt skidt. Vi havde talt med ham uger før. Han fik alle muligheder. Han gav bare ikke noget fra sig, og så kunne vi ikke vente længere. Så meldte vi ud. Sådan ligger landet,« siger Palle Dahl.
At holde døren på klem
For Palle Dahl er sagen enkel. Alle de blå partier ønsker en borgerlig borgmester, men kun fem partier har været villige til at forpligte sig.
»Det er nemt for mig at sige, for jeg går ikke efter noget. Jeg siger bare, at Konservative fik alle muligheder før. De valgte bare at lade døren stå på klem. De ville ikke forpligte sig. Så kan man ikke være med i det fællesskab. Så enkelt er det,« siger han.
Han afslutter med et tysk udtryk, der ifølge ham beskriver Konservatives strategi: »Lieber beim Aussehen,« siger Palle Dahl med et lille grin. Direkte oversat betyder det »hellere se godt ud«. Han bruger det som en kritik af, at Konservative ifølge ham hellere vil bevare muligheden for at fremstå fleksible og samarbejdsvillige end at forpligte sig helhjertet til blå blok.
Dermed er fronterne trukket skarpt op. For Danmarksdemokraterne handler sagen om at give vælgerne klare garantier. For Konservative handler det om fleksibilitet og tillid. Spørgsmålet er, hvilken linje vælgerne tror mest på, når de går til stemmeurnerne.
SPORT. FC Fredericia er klar til næste runde i Oddset Pokalen efter en 2-1-sejr ude mod Thisted FC. På Sparkassen Thy Arena fik fredericianerne kamp til stregen af topholdet i 2. division, men mål af Oscar Buch og Gustav Marcussen sikrede avancement.
Efter en jævnbyrdig indledning bragte Oscar Buch gæsterne foran midt i første halvleg. Med sit mål efter 27 minutter gav han FC Fredericia den start, man havde håbet på i det lange udebanebrag mod nordjyderne.
Kort efter pausen blev det endnu bedre. Gustav Marcussen scorede til 2-0 efter oplæg fra Anders Dahl, og dermed lignede det en sikker fredericiansk sejr.
Men Thisted ville det anderledes. Syv minutter senere reducerede Martin Lauritsen for hjemmeholdet og skabte ny spænding i kampen.
Resten af opgøret blev intens, men FC Fredericia stod imod og kunne til sidst strække armene i vejret. Sejren betyder, at holdet er blandt de sidste 16 i turneringen.
Thisted viste hvorfor de fører 2. division, men Fredericia viste klassen, der lige nu placerer dem i Superligaen, og holdet er dermed fortsat med i kampen om pokaltitlen.
SPORT. Det var ikke planen, at Jesper Houmark skulle stå i spidsen for Fredericia HK som cheftræner. Han var assistent, havde fundet sig til rette i den rolle og var glad for den. Men da klubben spurgte, sagde han ja.
Jesper Houmark er igen cheftræner i Fredericia HK, det havde han ikke ventet, men han påtager sig rollen, men betegner det ikke som en nem opgave.
»Det var jo ikke ligefrem mit ønske, at jeg skulle tiltræde som cheftræner. Jeg har været assistent og var glad for den rolle. Men klubben har bedt mig om at træde ind i den rolle, og det gør jeg selvfølgelig, når der er behov for det. Og så ser jeg frem til at få det bedst muligt ud af det« siger Houmark.
At træde ind som cheftræner er ikke ukendt for ham. Han har prøvet det før og ved, at det handler om at sætte retning og skabe energi omkring truppen.
»Jeg har jo været cheftræner før. Jeg tænker, at jeg kommer til at arbejde på den måde, jeg har gjort førhen, med at skabe noget positiv energi og få alle spillere i spil. Den tankegang er vigtig for os« siger han.
Opgaven bliver at løfte en trup, som har haft en svær periode med begrænset pointudbytte. For Houmark er det ikke kun resultaterne, men måden holdet spiller på, der er afgørende.
»Det bliver at få dem til at spille godt håndbold. Det vigtigste er, at vi har en masse glæde og energi, og at vi kommer til at spille godt og vinde nogle kampe« siger han.
Og første store prøve bliver mod GOG, der lørdag gæster Fredericia Idrætscenter.
»GOG er jo et af de hold, der er spået til at ende i top tre. Det er selvfølgelig en svær opgave, men vi ser frem til det, og jeg tror absolut på, at vi kan byde dem op til dans. De er et Champions League-hold, som gør det godt. De har et hold med en masse hurtige spillere, som vi skal være klar til at møde og udfordre. Det glæder vi os til, men det er da klart, at GOG har en favoritrolle i den kamp, også med den start de har fået på sæsonen« siger Houmark.
Han er realistisk omkring styrkeforholdet, men minder om, at han før har slået GOG i Fredericia.
»Jeg har da vundet over GOG før i Fredericia som cheftræner, så det går jeg da efter at gøre igen« siger han.
Houmark understreger, at kampen bliver svær. Ikke kun fordi GOG er stærke, men også fordi FHK står foran en række opgør mod tophold.
»Jeg er ikke blåøjet og tror, vi bare vinder nemt. Det bliver en utrolig svær kamp, men det er alle kampe i ligaen. GOG er en svær førstemodstander som ny cheftræner, efter en periode hvor vi har mødt midter- og bundhold og ikke fået så stort pointudbytte. Nu venter 5-6 kampe mod topholdene, og det er selvfølgelig svært at træde ind og levere resultater fra dag ét. For mig er det vigtigste, at vi får et udtryk, hvor vi synes, vi har flyttet os. Vi skal flytte os spillemæssigt, og vi skal levere bedre. Så kommer sejrene forhåbentlig med tiden« siger han.
For at lykkes mod GOG er der især to ting, der skal fungere. Defensiven og effektiviteten i afslutningerne.
»De er virkelig skarpe i mand-mand-spillet. Det er vigtigt for os at få styr på det defensivt. Og så gælder det om, at vi er skarpe på at passe på bolden, at vi får den smidt i kassen og skaber mulighederne. Det synes jeg egentlig, at træningen har været præget af, at vi har været gode til her de sidste par dage. Så mon ikke det lykkes« siger Houmark.
Fredericia HK kan dog trække på en styrke, som er svær at måle i statistikker. Hjemmebanen og den trofaste fanbase.
»Hvis opbakningen er, som den plejer, så er det mega fedt at spille på hjemmebane. Det er et sted, man føler sig tryg og godt tilpas. Vi har en stærk fanbase, der sidder på tribunerne og bliver vores ottende mand for alvor, og vi har brug for, at de hjælper os. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det også har været nogle svære dage« siger han.
Det handler derfor ikke kun om point, men også om at sende et signal. Til fansene, til modstanderne og til spillerne selv.
»Jeg håber, at vi har en masse positiv energi, og at der er en masse fed udstråling på holdet, udover resultatet selvfølgelig. Og så håber jeg, at vi løfter vores spil« siger Houmark.
For Jesper Houmark handler de kommende uger om at finde balancen. At tage et hold, der har haft det svært, og bygge på i små skridt. At stå i spidsen, selvom det ikke var planen. Og at skabe det, han hele tiden vender tilbage til – energi, glæde og tro på tingene.
POLITIK. Striden om det borgerlige valgforbund i Fredericia er blevet et af de mest omdiskuterede temaer i valgkampen. De borgerlige partier i Fredericia står med en historisk chance for at erobre borgmesterposten i en tid, hvor selv de røde partier ikke vil garantere deres stemme til en socialdemokrat. Alligevel bruger de ikke tiden på at fortælle, hvad de vil. I stedet er der udfordringer med samarbejdet i valgforbundet – og hvem der bærer skylden for det, er partierne dybt uenige om. Stridens kerne er fortsat: Kan man blive borgmester på socialdemokratiske stemmer?
Fem partier – Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Borgernes Liste – har indgået en aftale, der fastslår, at borgmesterposten kun kan findes i blå blok. Konservative står udenfor, og det har skabt en sprække i det borgerlige samarbejde, der nu præger retorikken i hele byen.
Borgernes Liste er en del af valgforbundet, og spidskandidat Karsten Byrgesen lægger ikke skjul på, hvorfor klausulen er nødvendig. For ham handler det om at give vælgerne et klart signal og at undgå enhver tvivl om, hvor stemmerne ender.
»Det er vigtigt at sende et meget, meget klart signal til vores vælgere om, hvor deres stemme går hen. Det ville være meget ærgerligt, hvis man stemmer på et af de fem partier i valgforbundet og vi derefter gør Christian Bro til borgmester. Så får vi fire mere forfærdelige år. Det er jo derfor, at Konservative ikke vil være med. De vil ikke sige, at borgmesteren skal findes inden for valgforbundet. De vil have muligheden for at kunne pege på Christian Bro. Det betyder, at hvis man stemmer på Konservative, så kan det ende med en stemme på Christian Bro som borgmester. Det vil vi garantere vores vælgere, at det ikke kommer til at ske i vores lejr,« siger han.
Mailen fra Tommy
I debatten bliver der ofte henvist til den mail, som Konservatives gruppeformand Tommy Rachlitz Nielsen sendte i maj, hvor han understregede, at også han ønsker en borgerlig borgmester baseret på borgerlige mandater. For Karsten Byrgesen ændrer det ikke billedet.
»Han siger jo ét og gør noget andet. Så må man spørge ham, hvorfor er du så ikke med os, hvis vi vil det samme. Hvorfor stiller du dig udenfor. Det var den eneste grund til, at han ikke ville være med i valgforbundet. Han ville ikke bindes til, at borgmesteren skulle findes i vores fællesskab. Det er derfor, det ikke lykkedes. Han siger ét og gør noget andet. Det er utroværdigt,« siger Byrgesen.
Tiden op til pressemødet
Da valgforbundet blev offentliggjort på et pressemøde den 12. juni, fik Tommy Rachlitz Nielsen en SMS fra Venstres spidskandidat Peder Tind blot 14 minutter inden. Det er blevet kritiseret, men Karsten Byrgesen mener, at det ikke ændrer noget.
»Jeg ved ikke, om det var 14 minutter inden. Jeg er ikke informeret om detaljerne. Men det kunne lige så godt være sendt flere dage før, for Tommy havde jo allerede meldt fra flere dage inden. Han havde fortalt, at han ikke ville være med, hvis det var sådan, vi kørte det. Så hvis Peder Tind sendte beskeden, har det været for at sige, at nu melder vi det ud. Men det var Tommys eget valg. Hans ønske var, at han ikke ville være med, hvis den klausul var der. Vi spurgte endda Konservative, om de kunne komme med et andet forslag til formulering, så vi kunne sikre det samme på en måde, de kunne acceptere. Men det ville de ikke. Derfor siger jeg, at de siger ét og gør noget andet,« siger han.
Et valg på troværdighed
For Karsten Byrgesen er sagen et spørgsmål om troværdighed og gennemsigtighed over for vælgerne. Han mener, at vælgerne har krav på at vide præcis, hvad en stemme betyder, og at det var nødvendigt at skære tingene ud i pap med en bindende aftale.
»Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har været bekymrede for, at der kunne ske det samme som i andre kommuner, hvor man ender med en borgmester, der står på et fundament af socialdemokratiske mandater, selvom vælgerne havde skabt et blåt flertal. Det vil vi forhindre, og derfor var vi nødt til at skrive det ind. Når Konservative ikke vil være med til det, så må vælgerne drage deres egne konklusioner. For os er det afgørende at vise, at vi står sammen i det her, og at vi leverer det, vi lover,« siger Byrgesen.
Han fremhæver, at valget i sidste ende handler om at sikre et klart alternativ til Socialdemokratiet. »Det her handler om at gøre op med usikkerhed og med politiske kattelemme. Vælgerne skal vide, at en stemme på de fem partier i valgforbundet er en stemme på en borgerlig borgmester. Det er garantien. Konservative har fravalgt at give den garanti. Det siger alt om forskellen,« siger han.
Skarpere tone
Dermed føjer Byrgesens udtalelser sig til rækken af kritik fra de øvrige partier i valgforbundet, som i de seneste måneder har rettet skytset mod Konservative. Flere gange er der blevet sagt, at en stemme på Konservative kan ende som en stemme på Christian Bro. Byrgesen lægger sig tæt op ad den linje og peger på, at situationen er selvforskyldt.
»Det er ikke os, der har valgt at udelukke Konservative. De har selv valgt at stå udenfor. Vi har givet dem chancen, vi har tilbudt dem at være med, vi har endda bedt dem komme med et alternativ, så vi kunne finde en formulering, der passede dem. Men de ville ikke. Når man siger ét og gør noget andet, så kan man ikke forvente, at vælgerne har tillid. Det er det, der står tilbage,« siger han.
Et valg mellem to linjer
Valgforbundet står dermed samlet om en strategi, hvor budskabet er klart: vælgerne kan trygt stemme på de fem partier og vide, at borgmesteren findes i blå blok. Konservative står alene tilbage med deres eget budskab om fleksibilitet og tillid.
For Karsten Byrgesen er der ingen tvivl om, hvilken linje han selv tror mest på. »Det handler om at være ærlig og konsekvent. Vi har valgt at give vælgerne en garanti. Den garanti ville Konservative ikke være med til. Derfor må vælgerne afgøre, hvem de stoler mest på,« siger han.
En aktindsigt afdækker, at 5,95 millioner kroner gik til 170 private leverandører og medier. Mediehuset JFM, der står bag blandt andet Fredericia Dagblad, modtog...
