Gal eller genial? Et musikalsk trafikuheld i bakgear

Af
Poul Rand
-
0
Gal eller genial? Et musikalsk trafikuheld i bakgear

ANMELDELSE. Der findes koncerter, hvor man går hjem og nynner melodierne, og så findes der »I Sang«. »I Sang« åbner ikke som en koncert. Den åbner som et trafikuheld i bakgear. Fra første tone stod det klart, at ingen i dette projekt havde tænkt: »Lad os nu ikke skræmme publikum.« Tværtimod.

Med godt 80 udøvende på scenen – kor, orkester, vokalister og musikere – blev Christianskirken forvandlet til et gigantisk eksperimentarium af toner, jazzede improvisationer, danske kortraditioner og musikalsk freestyle. Publikum på godt 100 tilhørere sad tydeligvis både fascinerede og lettere rundforvirrede. De havde købt billet til fællessang – og fik i stedet serveret en musikalsk hjernerystelse med surround sound.

Midt i den eksperimenterende lydmur stod korstemmerne og holdt kendingene fast. Som små musikalske fyrtårne i et projekt, hvor resten af ensemblet til tider virkede, som om de kollektivt havde besluttet, at fælles melodi var et overvurderet koncept fra det 20. århundrede. På et tidspunkt lød musikken, som var det en kat, der var kørt over af en halvtom gyllevogn, og noget mindede stærkt om det opgivne Brian Wilson SMiLE-projekt fra maj 1967, nærmere fra nummeret Fire – The Elements (Mrs. O’Leary’s Cow). Jeg kunne genkende noget af det musikalske kaos.

Det må være ufatteligt svært at arrangere denne type musik. På scenen udspillede sig noget, der bedst kan beskrives som en musikalsk kanon i samme toneart – men uden nødvendigvis samme destination. Kort sagt: Stemmerne jagter hinanden, forskellige melodier flyder oven i hinanden, alle er i samme toneart, men ikke nødvendigvis samme rytme eller retning. Instrumenterne bevægede sig én vej, koret en anden, mens publikum forsøgte at finde ud af, om det hele var genial avantgarde, eller om de bare havde taget en forkert afkørsel ved Vejle. Netop dér ligger koncertens styrke. For selv når musikken var tæt på total opløsning, blev det aldrig kedeligt. Tværtimod. Idéer blev kastet rundt i rummet som varer på et musikalsk brandudsalg. Temaer dukkede op og forsvandt igen som tilfældige tilbudsvarer på et ophørsudsalg i lyd og rytmer.

Koret var stort og massivt, men variationerne mellem stemmerne druknede lidt i helheden. Til tider lød det, som om alle pippede med samme næb. Ensartet. Tungt. Næsten militært. Men samtidig også imponerende disciplineret. Mærkeligt charmerende.

»I Sang« tør noget, som mange moderne koncerter aldrig vover: at risikere offentlig fiasko. Projektet tager den pæne danske kortradition og smider den direkte ind i et jazzet frikvarter med de vilde drenge. Nogle gange bliver resultatet genialt. Andre gange bliver det rent musikalsk kaos.

Lydmæssigt var aftenen en særpræget fornøjelse. Det tekniske setup var flot og professionelt. De to vokalister med håndholdte mikrofoner stod klart i lydbilledet, mens resten af ensemblet svævede under overhead-mikrofonerne som en gigantisk auditiv regnsky over kirkerummet, hvilket gjorde, at koret lød meget unisont, og stemmeseparation var vanskeligt i det samlede lydbillede.

Publikum virkede splittet mellem kærlighed og mild hovedpine. Nogle sad tryllebundne. Andre lignede folk, der mentalt havde forladt kirken efter første nummer.

Gal eller genial? Måske begge dele på én gang, og måske er det i virkeligheden præcis pointen.

Plan for familieområdet skal til debat i byrådet

Af
Janus Bang
-
0
Plan for familieområdet skal til debat i byrådet

Økonomi- og Erhvervsudvalget skal tirsdag den 26. maj behandle en plan for, hvordan de resterende 6,2 millioner kroner af den vedtagne pulje på 10 millioner skal anvendes til at indfase en ny tilgang på familieområdet. Planen indstiller ansættelse af fire medarbejdere: tre faglige koordinatorer og en teamleder. Sagen er allerede løftet til byrådet, efter at Sune Nørgaard Jakobsen fra Dansk Folkeparti og Kirsten Hassing Nielsen fra Det Konservative Folkeparti benyttede sig af standsningsretten i Social, Handicap og Ligestillingsudvalget den 12. maj.

I budgetforliget for 2026 blev de 10 millioner afsat med tre formål: at ansætte flere sagsbehandlere for at sænke sagsmængden per rådgiver, at gennemføre den kulegravning af familieområdet, som forligspartierne besluttede i 2025, og at sikre indfasning af de anbefalinger, kulegravningen måtte føre til.

Af puljen er 3,8 millioner kroner allerede brugt på fem nye medarbejdere og de analyser, BDO og andre har gennemført af afdelingen. De foreslåede 2,2 millioner skal i 2026 dække de fire nye ansættelser, mens 0,9 millioner ifølge oplægget skal overføres til endelig disponering i forbindelse med vedtagelse af handleplanen, der ventes til godkendelse på Social, Handicap og Ligestillingsudvalgets møde i juni.

De tre faglige koordinatorer skal ifølge planen hver knyttes til et af de områder, hvor BDO-analysen peger på behov for styrkelse: småbørnsområdet, overgangen til voksenområdet og Team Handicap. Forvaltningen forventer, at en del af midlerne vil skulle overføres til 2027 for at fortsætte indsatsen, da de ikke kan nå at blive forbrugt indeværende år. Målet er, at flest mulige ansættelser bliver permanente, og at en eventuel nedgang i medarbejderantal sker via naturlig afgang.

Ud over de 10 millioner i Økonomi- og Erhvervsudvalgets pulje viser 1. budgetopfølgning, at der ligger 10,0 millioner i buffer til nye indsatser og sager på Social, Handicap og Ligestillingsudvalgets budget.

Den endelige beslutning ligger hos byrådet.

Fredericia Kommune står over for 34 millioner i merforbrug

Af
Janus Bang
-
0
Fredericia Kommune står over for 34 millioner i merforbrug

Et halvt år inde i 2026 melder fagudvalgene tilbage om et samlet merforbrug på serviceudgifterne på 34,3 millioner kroner. Servicerammen, som er den statsligt fastsatte øvre grænse for kommunens driftsudgifter, ventes overskredet med 15,8 millioner kroner. Det fremgår af 1. budgetopfølgning, som Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler tirsdag den 26. maj.

Merforbruget fordeler sig på fire udvalg. Senior- og Sundhedsudvalget melder om en overskridelse på 14,8 millioner kroner. Social, Handicap og Ligestilling lander 13,7 millioner over budgettet, fordelt med 5,2 millioner på Familie og Sundhedsfremme og 8,5 millioner på Social og Handicap. Teknik- og Miljøudvalget melder om 9,7 millioner i merforbrug. Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget ender på 0,8 million netto, fordi skolerne forventer at bruge 9,8 millioner mere end budgetteret, mens dagtilbud og læringsmiljø går 9,0 millioner under.

Forvaltningen skriver, at merforbruget »forventes håndteret via korrigerende handlinger og fortsat tilbageholdenhed«. Hvis det ikke lykkes, vil en eventuel afvigelse blive afdraget over de efterfølgende tre år i overensstemmelse med kommunens økonomiske politik.

På anlægsområdet ser billedet endnu mere alvorligt ud. Her forventes pr. 31. marts et netto merforbrug på 38,6 millioner kroner. Det skyldes primært, at kommunen ikke regner med at kunne realisere de indtægter, der er budgetteret med fra salg af erhvervsjord, kommunale ejendomme og parcelhuse. Som forvaltningen formulerer det: »Det vil være vanskeligt at realisere hele indtægtskravet for salg af erhvervsjord, salg af ejendomme og salg af parcelhuse i indeværende år.«

Også arbejdsskadeområdet trækker. Allerede i årets første tre måneder er der faldet afgørelser for store beløb, herunder én enkelt sag på 3,88 millioner kroner, to sager på 0,45 millioner og en på 0,72 millioner. Området følges tæt, oplyser forvaltningen.

Indtægterne fra byggesagsgebyrer skuffer også. Gebyret er i 2026 fuldt indfaset, og indtægten ventes at lande omkring 1,3 millioner kroner, hvilket ligger »væsentligt under budgettet«. Forklaringen er, ifølge forvaltningen, at sagsbehandlingen er blevet mere effektiv, og at det reducerer indtægtsgrundlaget.

Forvaltningen indstiller, at byrådet godkender budgetopfølgningen, samt at der fortsat arbejdes med de aftalte korrigerende handlinger.

En krukke får tusindvis af fingeraftryk, når Royal Run rammer Middelfart

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
En krukke får tusindvis af fingeraftryk, når Royal Run rammer Middelfart

Den 25. maj kommer Royal Run forbi CLAY Keramikmuseum. Sammen med Middelfart Billedskole har museet sat en kæmpe krukke frem på løberuten. Alle, der har en finger, kan være med.

Ideen kom af et ganske jordnært spørgsmål. Hvordan kunne et keramikmuseum bidrage til et løb, der passerer forbi døren?

»Det opstod med, at vi gerne vil fortælle folk, hvad CLAY er, når de løber forbi,« siger Maria Vallø Strauss, der arbejder med kommunikation og markedsføring ved museet. »Så blev det let over i fællesskab, og hvordan man kan skabe noget sammen.«

I samarbejde med Middelfart Billedskole har CLAY fået fremstillet en stor krukke. Når Royal Run-deltagerne passerer museet søndag den 25. maj, kan de sætte deres tommelfingeraftryk i den våde ler. Det samme kan tilskuere og forbipasserende.

»Vi håber jo, at kongen også vil gøre det,« siger Maria Vallø Strauss. »Vi kan ikke love det, men vi er jo inden for den første kilometer på ruten.«

Og hvis kongen tager imod opfordringen, bliver hans aftryk ét blandt mange. Det er pointen.

»Hvis han gør det, så er det jo fordi, han virkelig er folks konge,« siger hun. »Hans tommel, så vil vi ikke vide, at der er en der. Så han er jo bare en blandt os alle.«

Krukken er i øjeblikket under fremstilling og må ikke blive for tør, før løberne når frem. Den skal være, hvad keramikere kalder læderhård, så fingrene kan sætte et synligt aftryk uden at trykke igennem leret. Den slags timing er en proces i sig selv.

Aktiviteten foregår fra klokken 10 til 14 foran museet og er åben for alle, også for dem, der ikke løber med. Fra klokken 14 til 16 flyttes krukken ud til vejen, så løberne kan sætte deres aftryk, når de passerer CLAY.

Bagefter brænder museet krukken sammen med Middelfart Billedskole. De vælger farver, og krukken får en kongeblå glasur, før den overdrages til Frivilligcenter Middelfart.

»Så får Frivilligcenteret en middel for at fortælle den her fortælling om fællesskab,« siger Maria Vallø Strauss.

Det er ikke et kunstværk i klassisk forstand. Der er ingen kunstner bag, og det bliver heller ikke stående på museet.

»Det er jo alle sammen,« siger hun. »Det er noget, vi skaber sig i et øjeblik.«

Gustav Marcussen forlader FC Fredericia for Vejle Boldklub

Af
Andreas Andreassen
-
0
Gustav Marcussen forlader FC Fredericia for Vejle Boldklub

Den offensive kantspiller, der var med til at føre FC Fredericia op i 3F Superliga, skifter på en fri transfer til Vejle Boldklub. Han har skrevet under på en treårig kontrakt og skal være med til at føre vejlenserne tilbage til den bedste række.

Gustav Marcussen er færdig i FC Fredericia. Den 27-årige kantspiller skifter til Vejle Boldklub på en fri transfer og er bundet til klubben i Nørreskoven frem til sommeren 2029. Det oplyser Vejle Boldklub onsdag.

Marcussen har spillet en central rolle i FC Fredericias seneste år. Han var blandt de toneangivende spillere i oprykningssæsonen fra 1. division og fastholdt sit niveau i den netop afsluttede sæson i 3F Superliga, hvor han var en af de mest benyttede offensivspillere i truppen. Det blev til syv målinvolveringer i 29 kampe i 2025/26 og 34 målinvolveringer i 99 kampe samlet for fredericianerne.

I Vejle bliver han den anden offentliggjorte tilgang i sommertransfervinduet til en sæson, hvor klubben skal forsøge at rykke tilbage til 3F Superliga efter nedrykningen. Sportsdirektør Mikkel Hemmersam fremhæver Marcussens alsidighed på de offensive positioner og hans erfaring fra det øverste niveau.

»Gustav Marcussen er en spiller, som vi har bemærket for hans gode præstationer. Han var blandt de bedste spillere i 1. division i Fredericias oprykningssæson, og han tog sin gode form med ind i denne her sæson i 3F Superliga, hvor han især spiller et stærkt efterår,« siger Mikkel Hemmersam til klubbens hjemmeside.

Han peger på, at Marcussen kender den opgave, vejlenserne står over for i den kommende sæson, og at den offensive profil rummer både teknik og spilforståelse. Marcussen selv fremhæver klubbens ambitioner og fodboldkulturen i Vejle som afgørende for valget.

»Jeg er rigtig glad for at blive en del af Vejle Boldklub, og jeg føler, at det her er det rigtige næste skridt for mig. Jeg kommer fra en sæson, hvor jeg har udviklet mig og igen fået prøvet mig af på superliganiveau,« siger Gustav Marcussen. Han lægger ikke skjul på målet for den kommende sæson i Betinia Liga.

»Jeg vil gøre alt for at bidrage til, at vi kan tage de næste skridt som hold og føre Vejle Boldklub tilbage i 3F Superliga hurtigst muligt,« siger han.

For FC Fredericia betyder afskeden, at klubben mister en af de mest erfarne offensivspillere fra superligatruppen forud for den kommende sæson i 1. division.

Adam løber i klovnekostume for syge børn

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Adam løber i klovnekostume for syge børn

Søndag den 7. juni klokken 11 går startskuddet til Klovneløb i Strib. Indehaveren af Danbolig Middelfart står selv klar i fuld mundering. Overskuddet går ubeskåret til Danske Hospitalsklovne.

Da Adam Arildsen blev kontaktet om muligheden, sagde han ja med det samme. Som far til to børn gav det god mening.

»Mine børn er heldigvis sunde og raske, men det er jo ikke alle, der lige så heldige i forhold til det,« siger indehaveren af Danbolig Middelfart. »Og de her hospitalsklovne, de gør jo et vanvittigt stort stykke arbejde, også for de børn, der indlagte, og de familier, der indlagte.«

Klovneløbet er et familieløb i Strib søndag den 7. juni klokken 11. Start og mål er Strib Skoles område, som Danbolig Middelfart har fået lov til at låne. Ruten er på 2,8 kilometer og går ad stierne ned langs dyrene og forbi brugshuset.

»Jeg har planlagt en rute ud fra, at vi pænt løber på stier,« siger Adam Arildsen. »Så vi selvfølgelig også ikke forstyrrer sig fint alt for meget.«

En billet koster 80 kroner, og hele beløbet går ubeskåret til Danske Hospitalsklovne. Den del af gebyret, der normalt går til arrangøren, har Danbolig Middelfart fravalgt.

»De her 80 kroner, det går jo alt sammen fuldstændig ubeskåret til Danske Hospitalsklovne,« siger han.

Indtil videre har omkring 100 personer tilmeldt sig, og deltagerlisten viser en bred blanding af børn og voksne.

»Vi håber, at det bliver en festdag,« siger Adam Arildsen. »Og vi skal i hvert fald nok gøre, hvad vi kan herfra.«

Han har selv tænkt sig at løbe i fuld klovnemundering. Det er ikke en spøg.

»Jeg tænker, at jeg prøver at gøre det så meget som en fest, som man nu engang kan,« siger han. »Så min plan er, at jeg kommer til at løbe i klovnekostume.«

Det handler ikke om at være hurtigst. Det handler ifølge ham om at få en hyggelig og sjov dag sammen, og om at sende et beløb videre til en sag, han har valgt at gå ind i med begge ben.

»Der mange gode ting, man kan støtte her i verden,« siger han. »Men det her, det synes jeg alligevel er en af dem, som har ramt lige mig i hvert fald.«

Det er stadig muligt at tilmelde sig, men sidste udkald nærmer sig, da numre og praktisk udstyr sendes til arrangøren halvanden uge før løbsdagen.

Forsvaret har 9.000 civile stillinger. Det er der ikke mange, der ved

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Forsvaret har 9.000 civile stillinger. Det er der ikke mange, der ved

Karriererådgiver Juki Tauchi sad ved et bord i Tøjhuset og talte med ingeniører, der ikke havde forestillet sig Forsvaret som arbejdsgiver. Hendes arbejdsmetode bygger på en idé: At medarbejdere bliver, hvor de bliver set.

De fleste, der gik forbi bordet i Tøjhuset, tænkte formodentlig værnepligt og uniform. Men det, Juki Tauchi taler om, ligger et andet sted.

»Hvis jeg siger, at vi har cirka 9.000 civile stillinger i hele Forsvaret, så er der jo også noget at gøre der,« siger hun. Hun er karriererådgiver i Forsvaret og en af tolv arbejdsgiverrepræsentanter ved karriere- og netværksdagen i Fredericia tirsdag den 19. maj. Sammen med en kollega fra Odense talte hun i timevis med kandidater, hun ellers aldrig ville have mødt.

»De første ti, jeg har mødt her, er ingeniører,« siger hun. »Min kollega i Odense har ringet og sagt, hvis du møder nogle ingeniører på din vej, vil du så ikke sende dem over til os.«

Det, hun primært arbejder med i Forsvaret, er fastholdelse gennem karriereplaner. En metode, hun har været med til at udvikle, og som ifølge hende selv er blevet undersøgt og blåstemplet af konsulenthuset Epinion. Princippet er enkelt nok. Hver soldat får en karrieresamtale en gang om året. Ikke som et formalt punkt på et personaleskema, men som en reel samtale om, hvor medarbejderen står, og hvor medarbejderen vil hen.

»Skal du have en vertikal, eller skal du horisontal karriere?« siger Juki Tauchi. »Men vi er interesserede i dig, og vi lytter på dig, så fortæl, hvad du gerne vil.«

Det, hun kalder life-work integration, indebærer, at planlægningen af udsendelser, kurser og forfremmelser også tager højde for det, der foregår i den anden halvdel af livet. Konfirmationer. Barsler. Aldersfaser.

»Når børnene skal konfirmere sig, så er det måske ikke det, du lige skal udsendes,« siger hun. »Vi tager et holistisk billede på mennesket, på hele mennesket.«

Logikken bag er ifølge hende, at en medarbejder, der føler sig set, også bliver. Forsvaret har omkring 90 karriererådgivere i alt, og de taler sammen på tværs af våbenarter, geografi og afdelinger. En medarbejder, der gerne vil til Bornholm, kan blive sendt videre til kollegaen, der dækker det nye regiment på øen. Det er den indgang, hun har taget med til Tøjhuset. For her møder hun ikke værnepligtige, men kandidater med færdig kandidatgrad. Civilingeniører. Maskinmestre. Fysikere.

»Jeg tænker jo fysik, så tænker jeg sådan noget med space, altså rummet og sådan noget,« siger hun om en af de samtaler, hun lige har haft. »Skal du ikke noget af det? Og så prøver jeg at hjælpe ham lidt videre.« Hver gang en ny gruppe kandidater satte sig ned, var det første, hun bad om, at de fandt deres telefon frem.

»Find lige karriere.forsvaret.dk, og så gå lige ind,« siger hun. »Det er indgangsvinklen, altså døren ind til Forsvaret. Både militære og civile stillinger.« Hun har ikke tal på, hvor mange hun nåede at tale med, men beskriver dagen som tæt pakket fra det øjeblik, dørene blev slået op.

»Vi har jo ikke engang noget bestemt at tale sammen,« siger hun om sin kollega og sig selv. »Det kører bare bang, bang, bang.« Hun går derfra med en forventning om, at telefonen vil ringe på dronecentret i Odense i de kommende uger.

»Vi snakker om uformelle møder her. Passer vi sammen,« siger Juki Tauchi. »Det her relationsdannelse. Det er det, det her arrangement kan.«

Simon har søgt arbejde i halvandet år. Tirsdag fik han et navn og et nummer

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Simon har søgt arbejde i halvandet år. Tirsdag fik han et navn og et nummer

Simon Juul er 35 år, civilingeniør, far og ledig siden januar 2025. Hans uddannelse er svær at forklare for arbejdsgivere. Tirsdag i Tøjhuset prøvede han alligevel.

Det er svært at sælge noget, der ikke har en pæn etiket. Det er måske ikke ordene, Simon Juul ville bruge selv, men det er meningen bag dem.

»Hvis jeg siger til en arbejdsgiver, at jeg er uddannet inden for lærings- og oplevelsesteknologi, så siger det lidt om, at titlen i sig selv ikke rigtig forklarer, hvad det er, jeg kan,« siger han. »Jeg kalder mig en stærkstrømsingeniør. Der ved man ligesom, hvad det handler om.«

Simon Juul er 35 år, bor i Fredericia og har boet her de seneste seks år. Han er civilingeniør i en disciplin, der blander det tekniske med det bløde. Noget kommunikation, noget design, noget teknik. Han blev ledig for to år siden, var på barsel, og har søgt job siden januar 2025. Det er ikke gået, som han havde forestillet sig.

»Jeg har en lidt skæv uddannelse,« siger han. »Og så tror jeg, at jeg er lidt svært ved at sælge mig selv. Ligesom helt konkret at udtrykke, hvad er det, jeg kan. Hvad er det, jeg kan bidrage til.« Det var hans konsulent på jobcentret, der fortalte ham om arrangementet i Tøjhuset. Karriere- og netværksdagen, hvor 110 ledige akademikere var inviteret til at møde 12 virksomheder. Hun mente, det ville passe perfekt til ham.

Forud havde Simon Juul og de øvrige kandidater modtaget forberedelsesmateriale fra arrangørerne. Modeller for, hvordan man bygger en pitch op. Hvordan man præsenterer sig selv på få minutter, så det går rent ind hos den, der lytter.

»Vi skulle prøve at bygge den op på en bestemt måde, og se om vi kunne skabe noget, som vi kunne bruge her i dag til at sælge os selv over for virksomheden,« siger han. Dagen begyndte med en guidet gåtur gennem Fredericia for de tilrejsende. Bagefter satte deltagerne sig ved bordene, og klokken styrede rotationen. Seks til ni minutter per bord. Simon Juul nåede ikke alle.

»Det har ikke været så nemt at komme til alle steder, fordi der er mange, der skal tilgodeses,« siger han. »Rigtig mange steder har de god tid på at præsentere sig selv, og hvad det er, de har af afdelinger og stillinger og hvordan det er at være der som medarbejder. Og så har vi haft sådan en lille mulighed for at stille nogle spørgsmål.«

Ingen virksomhed gav ham et konkret tilbud ved bordet. Det var heller ikke meningen. Men ved Forsvarets bord skete der noget.

»Der søger i hvert fald ingeniører. I skal ringe til hende her ude fra dronecentret i Odense, og så skal I bede om kaffe, for de søger folk, sagde de« fortæller Simon Juul.

Han har et navn og et nummer i lommen, han ikke havde, da han stod op om morgenen. Det er ikke et job. Men det er nærmere et job, end han har været længe. »Nu har jeg været ude og snakke med nogle virksomheder og andre kandidater også,« siger han. »Også fået lidt træning ind.«

Om der kommer en kop kaffe ud af det, ved han ikke endnu. Om der kommer en ansættelse, ved han slet ikke. Han ved kun, at han ringer. Hvis arrangementet bliver gentaget, og han på det tidspunkt stadig leder efter et job, vil han gerne med igen.

»Det tror jeg helt bestemt,« siger han.

Et jobopslag er her og nu. En relation varer længere

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Et jobopslag er her og nu. En relation varer længere

Tirsdag eftermiddag mødtes 110 ledige akademikere fra hele landet med 12 virksomheder i Tøjhuset. Det var ikke en jobmesse. Det var noget andet. Busserne kom fra Odense og Aarhus. Sammen med de lokale ledige akademikere fra Trekantområdet, udgjorde de tilmeldte 110 mennesker, der tirsdag den 19. maj havde sat dagen af til at gå tur, drikke kaffe og kigge tolv virksomheder i øjnene i Tøjhuset i Fredericia.

Konceptet hedder karriere- og netværksdag, og det er, som Iben Bonne Jensen flere gange understreger, ikke en messe.

»Det handler om, at folk skal møde hinanden og lære hinanden at kende,« siger bosætningskonsulenten fra Business Fredericia. »Fordi det er det, vi er rigtig gode til at gøre, det er lige præcis som netværket. Og det er sådan, vi har udviklet vores by.«

Dagen åbnede med en guidet gåtur gennem byen, før deltagerne blev sluppet løs blandt virksomhedsbordene. Energi, digitalisering, cybersikkerhed, transport, logistik. Forsvaret. Hvert syvende minut ringede klokken, og kandidaterne skiftede bord.

Det primære formål var, som det stod i invitationen, karrierenetværk og kompetencer fremfor uddannelser. Virksomhederne blev bedt om at komme med åbne hænder: at være nysgerrige, dele vækstplaner, præsentere opgaver på tegnebrættet, byde på et kaffemøde, åbne deres netværk, tilbyde virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller ledige stillinger.

Logikken er, at en ansøgningsbunke lukker, så snart stillingen er besat. Et håndtryk gør ikke.

»Et jobopslag er her og nu, men en relation er længerevarende,« siger Iben Bonne Jensen. »Hvis man ikke lige passer til det job her og nu, så er den lukket der. Her har du faktisk chancen for at lave en længerevarende relation, og man kan i øvrigt også åbne et netværk op for hinanden.«

Arrangementet er stablet på benene af tre konsulenter på tværs af kommuner og regioner. Iben Bonne Jensen fra Fredericia, en virksomhedskonsulent fra Virksomhedsservice Odense og en konsulent fra Akademikernes, der arbejder for Job Aarhus. Et så direkte samarbejde på tværs af landsdele er atypisk.

Det er bosætningsvinklen, der gør det interessant for værtsbyen. Fredericia har de seneste år udviklet sig til vidensby, og behovet for højt uddannet arbejdskraft stopper ikke.

»Vi får mulighed for at vise Fredericia frem til nogen, som måske ellers ikke ville typisk vælge at kigge mod Fredericia,« siger Iben Bonne Jensen. »En ting er at fortælle om det og tegne billeder og videoer. Men det her med at få dem ind og få dem til at se og mærke virksomhederne.« Hun nævner det selv: At byen har løbet hurtigt i ti-tolv år og udviklet sig kraftigt, men glemt at fortælle om det.

»Nu skal vi også lige fortælle, at vi er her. Vi vil godt råbe lidt højt. Vi vil godt være lidt stolte af, hvad vi kan.« Omkring 100 akademikere mødte op på dagen. Nogle var taget videre til jobsamtaler undervejs, andre var dukket uanmeldt op. Tøjhuset rummede det hele, og streetfooden serverede frokost, hvor netværket fortsatte ved bordene. Hvorvidt der kommer en næste udgave, vil Iben Bonne Jensen ikke love endnu.

»Jeg skal nok lige trække vejret først,« siger hun. »Men nu har vi prøvet det, nu ved vi ligesom, hvad der skal til, og hvad det kræver. Så jeg kan absolut ikke udelukke, at vi gør det her igen, for det har været en fantastisk oplevelse.«

Frederik Rieper om fremtiden: »Jeg er klar på at rykke op igen«

Af
Nicolai Sixtus Østdahl
-
0
Frederik Rieper om fremtiden: »Jeg er klar på at rykke op igen«

FC Fredericia sluttede superligasæsonen af med en sikker 4-1-sejr over Silkeborg på Monjasa Park, og efter kampen stod anfører Frederik Rieper tilbage med både stolthed og skuffelse over klubbens første år i landets bedste række.

Forsvarsspilleren glædede sig først og fremmest over, at holdet fik sendt sæsonen afsted med en stærk præstation foran hjemmebanepublikummet. Flere spillere forlader klubben denne sommer, og derfor betød afslutningen ekstra meget for anførerens oplevelse af dagen.

»Det var fedt. Det var dejligt at slutte sæsonen af med et godt punktum og få sluttet det af godt af med den her gruppe, hvor alle ikke kommer tilbage efter sommerferien.«

Han fremhævede samtidig den måde, holdet reagerede på efter nedrykningen tidligere på ugen.

»Det var dejligt at slutte af på en ordentlig måde og slutte af med respekt for klubben og respekt for hinanden og som holdkammerater og at man ikke bare gik ud og faldt sammen, men leveret ved af en god pression, så det var fedt.«

FC Fredericia blev før sæsonen af mange eksperter udpeget som sikker nedrykker, men klubben formåede gennem store dele af sæsonen at presse flere af Superligaens etablerede hold. Det gør også, at Rieper sidder tilbage med blandede følelser efter nedrykningen.

»Jamen altså, man kan godt være stolt over… Stolt over, at vi har presset mange af de større klubber langt hen ad vejen, Men i sidste ende står man stadig med en skuffelse over, at vi ikke lige fik det der ene eller to point mere.«

Anføreren mener samtidig, at FC Fredericia viste, at klubben hører til på højeste niveau.

»Selvfølgelig stolt over, at vi fik modbevist, at mange mener, at vi ville rykke ud med et brag. Men stadig også lidt skuffet over, at jeg synes, vi er gode nok til at… Til at blive, og jeg synes, at klubben er på vej i en retning, hvor det har været fedt at spille i Superligaen også næste sæson.«

Rieper peger især på den udvikling, klubben har været igennem de seneste år.

»Fordi klubben er voksen, og det havde klædt den også at få en sæson mere i Superligaen.«

Selv om nedrykningen nu er en realitet, ser han stadig positivt på fremtiden for FC Fredericia.

»Vi har spillet en relativt flot sæson, som ikke lige var nok, og det må vi bygge videre på. Klubben har taget nogle store skridt, og det er jo dejligt at se.«

Rieper har fortsat kontrakt med FC Fredericia og regner også med at være en del af holdet i næste sæson i 1. division.

»Ja, men jeg har en kontrakt på et år mere i hvert fald. Som det ser ud nu, så tænker jeg, at hvis der med mindre der sker noget andet, så har jeg fået risikospiller også efter sommerferien.«

Han lægger heller ikke skjul på, at ambitionen er at kæmpe for en ny oprykning.

»Jeg er FC Fredericia spiller i hvert fald lidt over mere på mine kontrakter, og så skal jeg også med ned i første division, hvis klubben og jeg selv mener det, og det er jeg klar på.«

»Og gå ned og se, om vi kan rykke op igen. Det bliver også fedt.«

Efter kampen blev Rieper også spurgt ind til VAR, som flere gange i løbet af sæsonen har været involveret i store kendelser imod FC Fredericia.

»Det er klart, at der kommer sådan nogle ventepauser, som er træls, men det der med, at når de laver fejl, det kunne ske for alle hold.«

Anføreren ønsker dog ikke at bruge for meget energi på dommerkendelserne.

»At der har været nogle fejl, det har der nok været for mange hold, og det har der selvfølgelig også været i nogle af vores kampe, som du selv siger, men at stå og gestere og være ærgerlige, det er jo ikke noget, vi kan gøre nede ved.«

1...363738...2.092Side 37 af 2.092
Ugens Jay’s: Christian Jungmark

Ugens Jay’s: Christian Jungmark

Andreas Andreassen - 0
er er en bestemt slags lys over Ryes Plads en formiddag i juni. Det falder skråt ind mellem husene, lægger sig over brostenene og...
Flisen holdt, og festen holdt

Flisen holdt, og festen holdt

Følg serien 79 dage

Følg serien 79 dage

Ugens Emmy: Jens Backer Mogensen

Ugens Emmy: Jens Backer Mogensen

Ny minister haster boligskattelov igennem: Vurderingsstyrelsen kan ikke følge med

Ny minister haster boligskattelov igennem: Vurderingsstyrelsen kan ikke følge med