Forbryderfamilier og flæsketyve: Vibeke Kaiser-Hansen kaster lys over 1800-tallets underverden

0
Forbryderfamilier og flæsketyve: Vibeke Kaiser-Hansen kaster lys over 1800-tallets underverden

BOGUDGIVELSE. I 1800-tallets Danmark fandtes der hverken moderne politi eller opklarede DNA-sager. I stedet blev forbrydelser efterforsket af herredsfogeder, der på én gang var dommere, politimestre og efterforskere. Det er denne vilde, næsten lovløse tid, historiker Vibeke Kaiser-Hansen dykker ned i med sin nye bog Forbryderfamilier – 1800-tallets underverden.

»I 1800-tallet havde man jo især i landdistrikterne en retstilstand, der var noget usikker. Der var mange steder, hvor tyve og røverbander huserede. Og det var der faktisk også her i det gamle Vejle Amt, hvor vi følger nogle familiebander, der havde netværk til både Fyn, Slesvig og det meste af Jylland,« fortæller Vibeke Kaiser-Hansen.

Når herredsfogeden både var dommer og politi

På den tid var politiet en helt anden størrelse, end vi kender i dag.
»Der var ikke noget stærkt politivæsen. I Fredericia, Vejle og Kolding fandtes herredstingene – og her var herredsfogeden både politimester, dommer og efterforsker i én og samme person,« forklarer Vibeke Kaiser-Hansen.
»Det var selvfølgelig en helt anden måde at drive retsvæsen på end i dag.«

Et liv i små og store forbrydelser

Bogen bugner af dramatiske og detaljerede beretninger.
»Der er masser af ramasjang i den,« siger Vibeke Kaiser-Hansen med et smil.
»Der er hestetyve, flæsketyve, røvere, bestikkelsesforsøg, købte vidner, politiagenter og endda eksempler på tortur. Man kommer vidt omkring.«

Men det var ikke kun de store forbrydelser, der trak overskrifter dengang.
»Der var jo ikke noget, der var for småt til at blive stjålet. Det kunne være heste, men også sengetøj, madvarer, præstens altervin eller bare en sæk,« fortæller hun.

At miste en sæk korn eller et stykke sengetøj kunne have alvorlige konsekvenser for almindelige mennesker.
»Det siger meget om tiden. Folk havde ikke meget, og det, de ejede, havde stor værdi. Så selv små tyverier blev taget alvorligt og efterforsket grundigt.«

Et puslespil af gamle protokoller og menneskeskæbner

For at skrive Forbryderfamilier har Vibeke Kaiser-Hansen gravet dybt i datidens kilder.
»Jeg har brugt politiprotokoller, hvor man kan læse referater af forhør – hvad de sigtede blev spurgt om, og hvad de svarede. Og fordi det handler om familier, har jeg også brugt folketællinger og kirkebøger for at kortlægge relationerne,« fortæller hun.

Nogle af sagerne var så opsigtsvækkende, at de blev omtalt i datidens aviser eller husket i generationer.
»Der findes faktisk erindringsmateriale, der er nedskrevet helt op til 80 år senere, hvor naboer stadig huskede, hvad der var sket. Det siger noget om, hvor meget de her forbrydelser satte sig i folks bevidsthed.«

Et spejl af sin tid

Selvom Forbryderfamilier beskriver 1800-tallets kriminalitet, handler bogen også om meget mere end tyverier og domme.
»Det er et rigtig godt tidsbillede, der giver perspektiv på det moderne samfund. Man får indblik i livsvilkår, personlige relationer og sociale forhold – alt det, der formede menneskerne bag forbrydelserne,« siger Vibeke Kaiser-Hansen.

Læs også

Cykelvogn og knallert sat i brand ved boligkompleks – 20-årig kvinde sigtet

0
Cykelvogn og knallert sat i brand ved boligkompleks  – 20-årig kvinde sigtet

DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi efterforsker en sag om to mindre brande i Kolding onsdag aften. Ifølge vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd modtog politiet anmeldelsen klokken 20.51 om ild i en cykelvogn ved et boligkompleks på Tvedvej.

»Kort efter opstod der også brand i en knallert, der stod tæt ved en hæk. Vi har anholdt en 20-årig kvinde fra Kolding, som er sigtet for begge brande,« siger Arno Rindal Petersen.

Der er kun sket materiel skade på cykelvognen og knallerten, men sagen tages alvorligt.

»Vi efterforsker sagen nærmere og gennemgår både videoovervågning og vidneforklaringer for at få klarlagt hændelsesforløbet og motivet,« oplyser vicepolitiinspektøren.

Kvinden blev løsladt efter afhøring, men er fortsat sigtet i sagen.

Tidligere på aftenen, klokken 18.48, standsede politiet en bil på Tuevej i Fredericia.

»Føreren – en 37-årig mand fra Otterup – blev testet positiv for stoffer og sigtet for narkokørsel. Der er udtaget en blodprøve, som skal fastslå påvirkningsgraden,« fortæller Arno Rindal Petersen.

Divisionsklub møder de forsvarende mestre i pokalkvartfinalen

0
Divisionsklub møder de forsvarende mestre i pokalkvartfinalen

SPORT. Aarhus Håndbolds Kristoffer Laursen kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet, da han ved lodtrækningen sendte sit eget hold op imod Aalborg Håndbold.

Kristoffer Laursen havde nok håbet på lettere modstand, men en stor kamp venter i Aarhus. Som det eneste tilbageværende hold fra 1. division var Aarhus Håndbold på forhånd garanteret hjemmebanefordel i kvartfinalen, og der venter noget af en opgave, når de forsvarende pokalvindere fra Aalborg kommer på besøg til december.

Der er ikke længere seedninger fra kvartfinalerne, men de største forhåndsfavoritter til en plads i Final4 undgik hinanden ved lodtrækningen, der fandt sted efter onsdagens ligakamp i Silkeborg.

GOG tager imod Skanderborg AGF, mens Bjerringbro-Silkeborg på udebane møder TMS Ringsted. Den sidste kvartfinale står mellem Mors-Thy og Sønderjyske.

Pokalkvartfinalerne spilles den 16. og 17. december og er altså sidste stop inden Final4 i Jyske Bank Boxen. Billetsalget er allerede i gang.

Overblik over kvartfinalerne

Aarhus Håndbold – Aalborg Håndbold
TMS Ringsted – Bjerringbro-Silkeborg
Mors-Thy – Sønderjyske
GOG – Skanderborg AGF

Skarp debat i Fredericia Byråd: Tind efterlyste Socialdemokratiets budget

0

POLITIK. Der var både skarpe stikpiller og forsonlige toner, da Fredericia Byråd mandag aften afsluttede budgetdebatten for 2026. I centrum stod Venstres gruppeformand og spidskandidat Peder Tind, som langede ud efter Socialdemokratiet for at kritisere budgettet – uden selv at have fremlagt et alternativ.

»Der er valg om halvanden måned, og derfor vælger man ikke at stille et budgetforslag. Men hvis man agerede sådan som leder for en kommune, så ville tingene jo falde fra hinanden,« sagde Tind og fortsatte:
»Det er jo nu, man skulle vise helt præcist, hvad man ville for de næste fire år. Men det har I ikke gjort. Jeg synes, det er ærgerligt, at man bruger så meget krudt på at kritisere, når man ikke engang selv stiller et budget.«

»Hvor er jeres budget?«

Med direkte adresse til Socialdemokratiets gruppe sagde Peder Tind, at partiet skylder borgerne et svar:

»Spørgsmålet er, hvor jeres budget er. For i virkeligheden ved ingen fredericianere, hvad Socialdemokratiet vil. Det var nu, I skulle vise det.«

Tind understregede, at Venstre – som en del af budgetforliget – havde valgt at tage ansvar og holde fokus på økonomien frem for valgkampen:
»Vi har forholdt os til vores økonomi og vores budget for de næste fire år, uden at gøre det til et vælgermøde. Jeg efterlyser stadig, om vi skulle pause mødet og se, om vi kunne gå ud og finde et budget, vi kan stemme om.«

Samtidig sendte han en venlig stikpille til SF’s Vibe Kruse, som han roste for sin “åbne og samarbejdende tilgang”:
»Du rækker hånden ud. Det er der nogen, der kunne lære af,« lød det fra Venstres spidskandidat.

Socialdemokratiet: Samarbejde – ikke fløjkrig

Hos Socialdemokratiet valgte flere af partiets profiler at tage ordet efter Tind – og tonen blev både alvorlig og afdæmpet.

Turan Savas, et af byrådets mest erfarne medlemmer, mindede om, at Fredericia historisk har haft brede budgetforlig og advarer mod at lade valget skabe splittelse:
»Som en af de længst siddende byrådsmedlemmer har jeg sjældent stået uden for et budget. Fløjkrig og blokpolitik vil aldrig gavne Fredericia. Det har de ikke gjort før, og det vil de heller ikke denne gang,« sagde Savas og tilføjede, at byrådet nu må stå sammen om de kommende store reformer inden for beskæftigelse, sundhed og uddannelse:
»Lad os vise fredericianerne, at vi holder sammen – uanset hvem der bærer borgmesterkæden.«

Anette Hyre: »Vi skal opføre os ordentligt«

Socialdemokratiets Anette Hyre Jensen tog derefter ordet og reagerede på Tinds kritik af, at oppositionen ikke rakte ud.

»Jeg synes ikke, I kan være bekendt at skære os alle over én kam. Vi anerkender jer jo. Vi samarbejder rigtig meget, hver eneste dag,« sagde hun og fortsatte med et stik tilbage:
»Peter, du er formand for et af de udvalg, jeg sidder i. I skyder på borgmesteren for ikke at ringe, men jeg er altså heller aldrig blevet ringet op af dig.«

Hyre understregede, at debatten bør foregå med respekt:
»Vi skal holde op med det her. Vi skal opføre os ordentligt.«

Hun roste samtidig budgettet for at prioritere et nyt Ungebyråd:
»Det er hammer, hammer vigtigt. Vi skal have de unge med, og vi skal høre deres mening. Det håber jeg, vi får sat i gang igen.«

Tind svarede igen: »Det er borgmesteren, der skal række ud«

Peder Tind svarede hurtigt tilbage med en henvisning til, hvordan samarbejdsstrukturen i kommunen normalt fungerer:
»Det er jo billige point, det der. Grunden til, jeg ikke ringer til dig, Anette, er, at der er en struktur. Man har en borgmester. Og det er ham, der skal række ud, samle og invitere ind. Det har han ikke gjort.«

Han bemærkede, at han derimod ofte har dialog med Socialdemokratiets næstformand i Kultur- og Idrætsudvalget, David Gulløv:
»Jeg ringer til David næsten ugentligt,« sagde han og vendte sig direkte mod ham i salen:
»David, kan du bekræfte det?«

Gulløv: »Lad os fokusere på samarbejdet«

David Gulløv bekræftede, at dialogen mellem ham og Tind fungerer godt, men manede samtidig til ro og fælles fokus:
»Jeg ved ikke, om det er ugentligt, men vi snakker sammen. Og det er jo vigtigt. Der er mange gode ting i budgettet, og nu skal vi kigge fremad,« sagde han.
Han opfordrede til, at byrådet efter budgetvedtagelsen bruger kræfterne på at samarbejde frem for at diskutere fortid og proces:
»Når budgettet er på plads, så lad os bevæge os sammen. Vi har alle et fælles ønske – at Fredericia udvikler sig, og at borgerne har det godt. Det kan vi kun gøre i fællesskab.«

Ole Mortensen: «Man glemmer, at nogen faktisk er afhængige af, at folk kan komme ind til byen»

0
Ole Mortensen: «Man glemmer, at nogen faktisk er afhængige af, at folk kan komme ind til byen»

BUSINESS. For den selvstændige erhvervsdrivende Ole Mortensen, der ejer tøjforretningen S.M. Andersen i Miami på Gothersgade, er hverdagen i Fredericia Midtby blevet markant vanskeligere. Han oplever, at kunderne bliver væk, og at trafikken i gaderne omkring butikken er faldet tydeligt.

«Ja, selvfølgelig har det en indvirkning på økonomien. Når der går færre mennesker i gaden, så rammer det også vores omsætning. Det er klart,» siger han.

Selv om han ikke kan sætte et præcist tal på tabet, er udviklingen tydelig. «Det har været udtalt her på det sidste. Foråret var fint, men nu begynder man virkelig at kunne mærke det. Der er vejarbejde alle steder – ved Danmarks Port, på Holstensvej og oppe ved Nørrebrogade. Det påvirker os alle sammen,» siger han.

Han fortæller, at hver gang en indfaldsvej spærres, kan det mærkes i butikken. «Der har været lukket i perioder hele foråret, og det er jo indfaldsvejene til vores by. Man mærker det med det samme, når folk ikke kan komme frem. Kunderne siger det jo også selv – de synes, det er svært at komme ind til byen.»

For Ole Mortensen er det især frustrationen over manglende dialog og forståelse, der fylder.

«Vi er ikke blevet hørt på nogen måde. Vi har rettet henvendelse til kommunen, men der er ikke kommet noget svar. Jeg tror ærligt talt ikke, at kommunen og embedsfolkene forstår konsekvenserne af det her. De skriver, hvor vigtige midtbyen og butikkerne er, og så lukker de samtidig det hele af,» siger han.

Han peger på, at byens tilgængelighed er altafgørende. «Tilgangen til byen må ikke blive besværlig. Det er jo derfor, man har storcentre – fordi det er nemt og bekvemt. Hvis vi som bymidte sætter restriktioner op, der gør det besværligt at komme ind til os, så taber vi kampen. Det burde man kunne se,» siger han.

Han oplever, at der mangler koordinering og omtanke i planlægningen. «Man kunne godt have tænkt sig lidt mere over, hvad man kunne gøre for at mindske generne. Det virker som om, man bare har sat det hele i gang på én gang. Det er beskæmmende. Det føles, som om man har glemt, at der er erhverv, der lever af, at folk faktisk kan komme ind til byen,» siger han.

Alligevel tror han på, at situationen kan vendes. «Jeg tror ikke, det får konsekvenser på lang sigt, hvis man bare får gjort det færdigt. Det kan jo ikke fortsætte sådan her. Det skal de have løst, for Danmarks Port er jo en af byens vigtigste veje. Det er en udfaldsvej – og sådan skal den også fungere. Men det kræver, at man begynder at snakke sammen og finde ud af, hvordan vi undgår, at det her gentager sig,» siger Ole Mortensen.

Pernelle Jensen: «Det handler om respekt – ikke om regnbuekuglepenne»

0
Pernelle Jensen: «Det handler om respekt – ikke om regnbuekuglepenne»

POLITIK. Venstres regionsrådsmedlem Pernelle Jensen afviser, at Region Syddanmark har besluttet, at 32.000 ansatte i sundhedsvæsenet fremover skal rende rundt med regnbuefarvede kuglepenne og LGBTQ+-emblemer, som Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste tidligere skrev i et læserbrev.

«Jeg synes, det er lidt unuanceret sat op. Det er jo ikke, fordi vi er på vej ud og købe en masse kuglepenne,» siger Pernelle Jensen.

Hun forklarer, at forslaget udspringer af arbejdet med en LGBTQ+-politik, der skal gøre regionens hospitaler og sundhedsarbejde mere imødekommende og inkluderende.

«Det handler om, at sundhedsvæsenet er for alle og skal være et imødekommende sted for alle patientgrupper og borgere. Det er sådan set baggrunden for at lave den her politik,» siger hun.

Politikken bygger ifølge hende på en proces, hvor relevante parter har drøftet, hvordan personalet kan skabe en tillidsfuld relation til patienter og borgere – også gennem sprogbrug og kommunikation.

«Der er fokus på, hvordan man taler til og med patienterne, og hvordan man formulerer sig på skrift. Det handler om at bruge et neutralt og inkluderende sprog. Nogle patienter kan føle sig stødt over bestemte ord eller vendinger, og her handler det bare om at tænke sig om en ekstra gang. Det er egentlig det, politikken lægger op til,» siger hun.

Hun understreger, at de nævnte eksempler i politikken ikke er krav, men idéer.

«Der er nogle eksempler på, hvordan man kunne vise åbenhed og rummelighed. Det kunne være at have en kuglepen med et lille regnbueflag – men det er jo ikke, fordi vi siger, at alle skal ud og købe sådan én. Det er sat lidt på spidsen. Det handler bare om, at man som medarbejder kan signalere, at man møder alle borgere og patienter med respekt og imødekommenhed,» siger Pernelle Jensen.

Ifølge hende er den politiske tekst desuden stadig under udarbejdelse.

«Det er et udkast, der endnu ikke er endeligt vedtaget. Det handler grundlæggende om at skabe et sundhedsvæsen, hvor alle føler sig velkomne, og hvor relationen mellem patient og personale bygger på tillid. Det har aldrig handlet om at tvinge nogen til at bære symboler – det har handlet om respekt,» siger hun.

Karsten Byrgesen: «Vi har alle sammen fået lov til at ligne kæmpe torskehoveder»

0
Karsten Byrgesen: «Vi har alle sammen fået lov til at ligne kæmpe torskehoveder»

POLITIK. Mens frustrationerne vokser blandt butikker og erhvervsdrivende i Fredericia, retter byrådsmedlem for Borgernes Liste, Karsten Byrgesen, en skarp kritik af forløbet omkring lukningen af Danmarks Port. Han mener, at det er et skoleeksempel på, hvordan dårlig planlægning og manglende samarbejde kan skade både byen og tilliden til kommunen.

«Den første ting, vi skal have på plads, er, at det ikke er Teknisk Udvalg, der gennemfører arbejdet. Det er en forvaltningsopgave, som bliver løst af den tekniske afdeling i Fredericia Kommune. Det er dem, der planlægger, og det er dem, der skal underrette dem, der bliver berørt,» siger Karsten Byrgesen.

Han fortæller, at han selv blev overrasket over situationen. «Jeg opdagede først, at Danmarks Port var spærret, da jeg kom kørende og ikke kunne komme hjem. Siden har jeg talt med buschauffører og erhvervsdrivende, og de er dybt frustrerede over måden, det er sket på. Særligt Fredericia Shopping føler sig kørt ud på et sidespor.»

«Hvor er analysen?»

Byrgesen fortæller, at både han og Fredericia Shopping er blevet fortalt, at der lå en analyse, som pegede på den løsning, hvor hele porten lukkes. Men ingen har nogensinde set den.

«Jeg blev virkelig overrasket, da jeg hørte, at der var lavet en analyse. For når man laver en analyse, så stiller man jo nogle kriterier op: Hvad vil vi? Hvor hurtigt skal det gøres? Hvor mange ressourcer sætter vi ind? Skal vi bruge én mand i 100 dage eller 100 mand i én dag? Sådan tænker jeg – det er den militære planlægning, jeg er vokset op med. Men når man spørger, viser det sig, at der slet ikke er nogen analyse. Der er kun en såkaldt faglig vurdering,» siger Byrgesen.

Han efterlyser netop den form for planlægning, der tager hensyn til både sikkerhed, tid og økonomi. «Når man laver en faglig vurdering, skal kriterierne være tydelige. Hvad prioriterer vi? Kunne man for eksempel have lavet arbejdet, så man holdt ét spor åbent og satte et lyskryds op? Det kunne man gøre på Lillebæltsbroen. Eller kunne man have lavet en midlertidig afstivning, så mindre køretøjer og busser kunne passere? Der er mange muligheder, men dem får man kun frem, hvis man sætter sig ned og laver den analyse,» siger han.

«Det er dårlig planlægning – og vi lærer ikke af det»

For Karsten Byrgesen er der ingen tvivl om, at Fredericia Kommune igen er faldet i den samme fælde: dårlig planlægning og for lidt samarbejde.

«Jeg har set det før. Vi lovede for over et år siden at lave et forum – en slags kalender – hvor man skrev de store projekter ind for et år og flere år frem, så man kunne planlægge og undgå sammenfald. Det skulle være sådan, at alle – erhvervsliv, forvaltning og politikere – kunne se, hvad der lå i pipeline. Men den aftale er ikke blevet fulgt. Nu står vi igen med et projekt, der ikke hænger sammen,» siger han.

Han peger på, at det ikke kun er Danmarks Port, men en generel udfordring i hele byen. «Man ser det igen og igen: veje bliver spærret af i ugevis, uden at der sker noget. Forklaringen er altid, at man venter på det ene eller det andet – men for mig er det et tegn på dårlig planlægning. Det skader byen, det skader butikkerne, og det skader tilliden,» siger han.

«Ansvaret ligger i den tekniske forvaltning»

Byrgesen placerer ansvaret klart. «Ansvaret ligger i den tekniske forvaltning. Det er der, vi har en direktør, som skal sikre, at projekterne bliver lavet så hurtigt som muligt til den bedst mulige pris. Det er dér, kæden hopper af. Jeg har ikke set planen for byggeriet, men jeg har fået at vide, at der var en analyse – og det var der så ikke. Det er uacceptabelt,» siger han.

Han mener, at de grundlæggende prioriteringer burde have været lagt åbent frem: «Man må definere sine kriterier. Skal vi holde porten delvist åben? Skal vi afstive og arbejde samtidig? Skal vi vælge en løsning, hvor det går hurtigere, men koster mere? De spørgsmål burde være en del af processen. Det er de ikke her.»

«Det er forfærdeligt at se, hvordan det rammer erhvervslivet»

Karsten Byrgesen reagerer skarpt på meldingerne om, at flere butikker oplever omsætningsfald på 20 procent.

«Det er jo skrækkeligt. Det er forfærdeligt at se, hvordan det rammer erhvervslivet. Vi så det samme på Nørrebrogade – det er de samme fejl, der gentager sig. Jeg tror, der bliver tænkt for meget i kassen og for lidt i mennesker. Det her handler ikke kun om asfalt og murværk – det handler om virksomheder, arbejdspladser og liv i byen,» siger han.

Byrgesen minder om, at man allerede for et år siden besluttede at skabe et tæt samarbejde mellem forvaltningen og byens handelsliv. «Det blev vedtaget, at vi skulle have et tæt samarbejde mellem forvaltningen, Business Fredericia og Fredericia Shopping. De skulle med helt fra starten. Men det er ikke sket denne gang heller. Og det kan jeg simpelthen ikke forstå. Det er så let – og alligevel bliver det ikke gjort.»

«Vi har alle sammen fået lov til at ligne kæmpe torskehoveder»

Han mener, at manglende samarbejde og åbenhed får alle parter til at tabe ansigt.

«Når vi ikke inddrager de folk, der skal leve med konsekvenserne, så mister alle troværdighed. Fredericia Shopping står og siger, at de ikke er blevet involveret. Vi politikere får at vide, at der var lavet en analyse – og så var der ikke. Forvaltningen siger ét, erhvervslivet hører noget andet. Og så ender vi alle sammen med at ligne kæmpe, kæmpe torskehoveder på grund af det her,» siger Karsten Byrgesen.

Han understreger, at det ikke handler om at pege fingre, men om at få systemet til at fungere. «Vi bliver nødt til at tage hinanden med fra starten. Når vi gør det, forstår alle, hvorfor vi gør det, og så kan vi tage ansvar sammen. Men når kommunikationen bryder sammen, så gør samarbejdet det også. Det er det, der er sket her – og det er ikke første gang.»

«Vi har talt om samarbejde – nu må vi også gøre det»

For Byrgesen er konklusionen klar. «Det vigtigste er samarbejdet med byen. Hvis alle parter forstår, hvorfor vi gør noget, så kan de også bakke op om det. Men når man siger, at der er lavet en analyse, og det viser sig, at der ikke er det, så mister alle tillid – både erhvervsliv, borgere og politikere,» siger han.

Han afslutter: «Jeg forstår det ikke. Det er så simpelt: Vi har talt om samarbejde i årevis, men vi gør det stadig ikke. Og så står vi her igen.»

Alt klar til kommunalvalget i Middelfart: Brevstemning, gratis transport og 11 valgsteder

0
Alt klar til kommunalvalget i Middelfart: Brevstemning, gratis transport og 11 valgsteder

KV25. Valget nærmer sig, og i Middelfart Kommune er forberedelserne i fuld gang. Allerede nu er det muligt at brevstemme, og på selve valgdagen den 18. november kan borgerne se frem til både gratis bus og flextur til valgstederne.

Kommunaldirektør Steen Vinderslev opfordrer borgerne til at bruge deres stemme og understreger, at alt er sat ind for at gøre det så nemt som muligt at deltage i demokratiet.

»Det er vigtigt, at alle får mulighed for at afgive deres stemme – også dem, der måske er bortrejst, arbejder meget, eller af andre grunde ikke kan nå frem på selve valgdagen. Derfor har vi åbnet for brevstemning allerede nu,« siger Steen Vinderslev.

Brevafstemningen foregår på Rådhuset i Middelfart i den almindelige åbningstid frem til fredag den 14. november klokken 16. Derudover holder kommunen åbent enkelte lørdage og sene fredage, og der kan også brevstemmes på bibliotekerne i Ejby og Nørre Aaby på udvalgte dage.

Stigende interesse for brevstemmer

Erfaringerne fra de seneste valg viser, at stadig flere vælgere vælger at brevstemme. Det skyldes ifølge kommunaldirektøren både travle kalendere og et ønske om fleksibilitet.

»Vi kan se, at andelen af vælgere, der benytter sig af brevstemning, er stigende. Derfor er det vigtigt, at vi spreder mulighederne ud og gør det så nemt som muligt for borgerne at afgive deres stemme,« forklarer han.

Borgere, der modtager hjemmehjælp eller bor på plejehjem, kan desuden stemme i eget hjem. To valglisterede kommer ud, så stemmeafgivningen kan ske trygt og korrekt. Hjemmeplejen og hjemmesygeplejen hjælper med at uddele information til de borgere, der kan have behov for at stemme hjemmefra.

Gratis transport på valgdagen

For at gøre det endnu lettere at komme til stemmeboksen tilbyder kommunen gratis bus og flextur på valgdagen den 18. november.

»Formålet er at fjerne så mange barrierer som muligt, så vi får et byråd, der afspejler hele Middelfarts befolkning. Alle skal kunne komme til valgstedet – uanset alder, bopæl eller mobilitet,« siger Steen Vinderslev.

11 valgsteder fordelt i hele kommunen

På valgdagen kan borgerne stemme 11 forskellige steder i kommunen – fra byens store haller til lokalsamfundets samlingssteder.

»Vi har to store valgsteder i byen – Lillebæltshallerne og Vesterskole – og derudover valgsteder i de større bysamfund som Strib, Båring, Røjle, Nørre Aaby, Ejby og Gelsted. Desuden har vi valgsteder i udviklingsområder som Røjle og Kauslunde. På den måde dækker vi hele kommunens geografi,« fortæller kommunaldirektøren.

Fokus på unge og udsatte grupper

Middelfart Kommune arbejder også målrettet på at øge valgdeltagelsen blandt grupper, der traditionelt stemmer mindre – blandt andet unge og borgere med handicap.

»Vi ved, at nogle grupper har en lavere tendens til at stemme, så vi laver målrettede indsatser sammen med Ungerådet og Handicaprådet for at skabe større interesse og viden om valget. Det kan være særlige arrangementer, valgmøder og transportordninger,« siger Steen Vinderslev.

»Demokratiet fortjener opbakning«

Kommunaldirektøren håber, at så mange som muligt vil bruge deres stemme – uanset hvordan og hvor de gør det.

»Det er vigtigt at vise sin opbakning til det lokale demokrati. Det byråd, der bliver valgt den 18. november, skal helst afspejle borgernes holdninger og værdier så bredt som muligt. Derfor håber jeg, at alle, der kan, også vælger at stemme,« siger han.

Stærkt fællesskab løfter Fredericia: En af landets største højdespringere i ny idrætsundersøgelse

0
Stærkt fællesskab løfter Fredericia: En af landets største højdespringere i ny idrætsundersøgelse

SPORT. Fredericia er for alvor rykket ind i den bedste tredjedel af landets idrætskommuner. I Danmarks Idrætsforbunds (DIF) nye undersøgelse springer kommunen hele 49 pladser frem – fra nummer 80 i 2021 til en 31.-plads i 2025.

Det gør Fredericia til den næststørste højdespringer i hele landet, kun overgået af Gladsaxe. Undersøgelsen måler idrættens rammer og vilkår i kommunerne ud fra 20 parametre fordelt på fire hovedområder: frivillighed, faciliteter, medlemmer og økonomi/idrætspolitik.

For formanden for Kultur- og Idrætsudvalget, Peder Tind, er resultatet både en glædelig anerkendelse og et bevis på, at mange års samarbejde mellem kommune, foreninger og frivillige virker.

»Vi har haft et stærkt samarbejde på tværs – mellem frivillige, foreninger, organisationer og kommunen. Vi har løftet i flok og arbejdet benhårdt de seneste fire år på at udvikle hele området. Derfor er det fantastisk at se, at det arbejde nu bliver afspejlet i undersøgelsen. Jeg er både stolt og glad,« siger Peder Tind.

Frivilligheden som rygrad

Han peger især på det frivillige engagement som en afgørende årsag til fremgangen.

»Noget af det, vi gør exceptionelt godt i Fredericia, er at rekruttere og understøtte frivillige. Vi har rigtig mange frivillige per forening, og det betyder alt for, at idrætslivet fungerer. Det er de mennesker, der får tingene til at ske, og som skaber glæden og fællesskabet omkring sporten,« siger han.

Netop samme aften, som resultaterne blev offentliggjort, deltog Tind i kommunens frivillighedsfest med over 400 deltagere – en fest, der ifølge ham symboliserer den indsats og det fællesskab, der har løftet kommunen.

Politik med effekt

Men den politiske indsats har også haft betydning, understreger han. I denne byrådsperiode har Fredericia vedtaget en samlet kultur-, idræts- og oplevelsespolitik, der er blevet til efter historisk mange høringssvar og input fra borgere og foreninger.

»Vi har taget mange beslutninger om at forbedre og udvikle vores faciliteter. Det afspejles også i undersøgelsen, hvor kvaliteten af vores idrætsanlæg bliver vurderet meget højt,« siger han.

Fredericia har desuden satset på events som en aktiv del af sin idrætsstrategi. Royal Run, PostNord Danmark Rundt og flere store sportsarrangementer har bragt byen på landkortet.

»Store events styrker frivilligheden og samarbejdet på tværs. Vi har vist, at vi kan løfte i flok, og det tror jeg også har bidraget til vores resultat,« siger Peder Tind.

En plads i top 10 er næste mål

Selv om Fredericia har taget et kæmpe spring, ser Peder Tind ingen grund til at hvile på laurbærrene.

»Vi er nu blandt den bedste tredjedel af kommunerne i Danmark, og det er flot. Men vi skal blive ved med at arbejde hårdt. Vores nabokommuner ligger stadig nogle pladser foran os, og det er klart, at vi skal gå efter at kravle endnu højere op. Hvis vi fortsætter den her udvikling, så skal vi da sigte mod top 10,« siger han.

Han kalder resultatet »en kæmpe anerkendelse« af de mange mennesker, der hver dag bidrager til byens idrætsliv – både på og uden for banen.

»Det her er et resultat af fællesskab. Det viser, at vi lykkes, når vi løfter sammen,« siger Peder Tind.

Læs også

Fredericia rykker markant frem på listen over Danmarks bedste idrætskommuner

0
Fredericia rykker markant frem på listen over Danmarks bedste idrætskommuner

IDRÆT. Der er grund til smil i Fredericia, hvor byen har taget et af de største spring i hele landet i Danmarks Idrætsforbunds nye kommuneundersøgelse.

Fredericia går fra en 80.-plads i 2021 til en 31.-plads i 2025 – en fremgang på hele 49 pladser. Det viser den nyeste opgørelse fra Danmarks Idrætsforbund (DIF), som netop har offentliggjort sin landsdækkende måling af idrættens vilkår i landets kommuner.

Undersøgelsen tager pulsen på samarbejdet mellem kommuner og foreninger, kvaliteten af faciliteter og idrætsanlæg samt støtten til det frivillige foreningsliv. I alt har 2.942 idrætsforeninger på tværs af landet bidraget til svarene.

Mens Skive igen topper listen som Danmarks bedste idrætskommune, markerer Fredericia sig altså som en af de helt store højdespringere. Kun Gladsaxe har taget et større hop, fra nummer 79 til 18.

Stærkt lokalt engagement

Ifølge Danmarks Idrætsforbund vurderes kommunerne på 20 forskellige parametre fordelt på fire hovedområder: frivillighed, faciliteter, medlemmer samt økonomi og idrætspolitik.

Den markante fremgang i Fredericia vidner ifølge lokale idrætsaktører om et idrætsliv i rivende udvikling. I de seneste år er der investeret i både nye faciliteter og i stærkere samarbejder mellem kommunen, klubberne og eliteidrætten.

Formanden for DIF, Hans Natorp, kalder det opløftende, at så mange kommuner – både i toppen og længere nede på listen – har formået at skabe bedre vilkår for foreningslivet.

»Det er flot at se, at idrætsforeningerne over en bred kam føler sig godt kørende. Idrætten er et frirum med gode fællesskaber, og sunde foreninger kræver opbakning og anerkendelse fra kommunens side,« siger han.

Et tydeligt signal før valget

Opgørelsen bliver offentliggjort op til det kommende kommunalvalg, og DIF håber, at undersøgelsen vil sætte idrætten højere på den politiske dagsorden i byrådene landet over.

For Fredericia er fremgangen samtidig en anerkendelse af de mange frivillige, der hver dag løfter sporten lokalt – fra børneidræt til eliteklubber.

Hele undersøgelsen kan findes på dif.dk/kv25 under punktet Kommuneundersøgelsen 2025.

Top tre i undersøgelsen ser sådan ud:

  1. Skive
  2. Vesthimmerland
  3. Herning

Men på listen over kommuner, der har rykket sig mest siden sidste måling, finder man altså Fredericia på en flot andenplads – lige efter Gladsaxe.

Bilbrand i natten efterforskes som påsat – benzindunk fundet i bilen

Bilbrand i natten efterforskes som påsat – benzindunk fundet i bilen

0
KRIMI. En bilbrand i Kolding natten til søndag bliver nu efterforsket som en bevidst påsat brand. Kort efter klokken halv tre modtog politiet en anmeldelse...