90 lejligheder ved Møllebo Allé renoveres for en milliard kroner

90 lejligheder ved Møllebo Allé renoveres for en milliard kroner

Tirsdag den 19. maj inviterede boligforeningen til åbent hus på Møllebo Allé 48 fra klokken 16 til 18. De første beboere er flyttet ind i de nyrenoverede lejligheder, og projektleder Stefan Weihrauch viste rundt og fortalte om en helhedsplan, der har været otte år undervejs.

Det begyndte med en mursten. Den faldt ned, og det fik byggeriet på Møllebo Allé taget op til en bredere undersøgelse. Resultatet var, at PCB-forureningen i bygningerne blev det egentlige omdrejningspunkt for, at der overhovedet kunne sættes en omfattende renovering i gang.

»Det startede egentlig med, at der faldt mursten ned,« siger Stefan Weihrauch, projektleder på renoveringen. »Og så viste det sig, at PCB-forureningen var faktisk det, der blev omdrejningspunktet, for at det kunne lade sig gøre så omfattende meget som nu.«

Konstruktionen kaldes en helhedsplan og bygger på en pragmatisk logik. Når en boligafdeling kæmper med dyre skader i byggeriet, kan der søges midler hos Landsbyggefonden. Når pengene falder, kan en stor renovering gennemføres, uden at huslejen stiger så meget, at de eksisterende beboere må flytte.

»Det gør jo, at man kan løfte sådan en stor renovering, uden at huslejen stiger, og så er folk ikke overhovedet til at bo her,« siger Stefan Weihrauch. »Det er egentlig den måde, det fungerer på.«

Selve byggeperioden er knap to år. Forløbet forud har taget langt længere tid. »Hele processen fra det startede, den er jo måske otte år siden,« siger han.

I løbet af de år har sagen været gennem en række instanser. Landsbyggefonden, kommunen, boligforeningens egne demokratiske organer. Til sidst skulle den ud i en endelig afstemning blandt beboerne selv, hvor den huslejestigning, projektet ville medføre, blev lagt på bordet.

Resultatet er nu til at se på adressen Møllebo Allé 48, hvor lejligheden på 1. tv. og 2. th. blev fremvist ved åbent hus-arrangementet. Boligrådgivere stod klar til at tale med interesserede om både selve renoveringen og om mulighederne for at få en bolig i afdelingen.

For projektlederen er det det fysiske resultat, der står tilbage.

»Jeg synes, det er mega fedt at se det i virkeligheden,« siger Stefan Weihrauch. »Og nu kan man se, hvordan det var før, og så kan man se det nye. Det synes jeg er mega rart.«

Demensfællesskabet rykker ud i Taulov

Demensfællesskabet rykker ud i Taulov

Torsdag den 21. maj åbnede Demensfællesskabet en ny café i fælleshuset i Taulov. Det er den første af sin slags uden for Fredericia by og henvender sig både til mennesker med demens og deres pårørende.

Det begyndte med en geografisk skævhed. Demensfællesskabet har siden sin start haft lokaler i Vendersgade 43 midt i Fredericia, og det er fra det adresse, langt størstedelen af tilbuddene udspringer. Men flere og flere får demens, og ikke alle har mulighed for at komme ind til byen. Kørekortet er måske inddraget, planlægningen af en tur med offentlig transport for kompliceret, eller en pårørende, der kunne hjælpe, er svær at få fat på. Det er den virkelighed, der har drevet beslutningen om at finde nye adresser i yderdistrikterne.

»Her i fælleshuset er jo masser af muligheder,« siger Pia Heesch Andersen, demenskonsulent i Demensfællesskabet. »Det er jo oplagt. Og folk bor jo herude.«

Hun fik fat i fire frivillige, hørte dem ad om idéen, og fra torsdag den 21. maj er der nu åbent fra klokken 13 til 15 én gang om ugen. Pladsen i Taulov adskiller sig fra tilbuddet i Fredericia på ét vigtigt punkt.

»Her er det både for mennesker med demens og for pårørende,« siger Pia Heesch Andersen. »Inde i Fredericia har vi et skift af herredømme, eller en tøseklub, eller pårørendegruppe. Så her er det begge dele.«

Programmet er bygget op om temaer. Næste gang står den på banko og »sove i«. Der kommer en glaskunstner fra huset, Anja, og fortæller om sit håndværk. Senere kommer Svend, der har været en del af huset og kender lokalområdet, og taler om stedets historie. Et tema bliver sundhed, hvordan man lever sundt, og hvordan man stiger ud, hvis det bliver for meget.

»Vi prøver på at lave sådan noget spændende, noget, der kan være,« siger Pia Heesch Andersen. At de pårørende også er med, er ikke en bivirkning. Det er hele pointen.

»Det er jo familiens sygdom,« siger hun. »Det er jo ikke kun dem, der har diagnosen. Familien skal jo også prøve at få et løft, et smil på læben, og se deres kære i en anden gang måske, og smile lidt, og få lidt sjov sammen.«

En af de fire frivillige hedder Kirsten Meldahl. Hun har været med i Demensfællesskabet i to år, bor selv i Taulov og melder sig nu også til den nye café.

»Jeg synes, det er spændende,« siger Kirsten Meldahl. »Og så fordi jeg tror, vi mangler et sted ude i oplandet også.« Hun beskriver det, hun selv får ud af at være frivillig, i lige fremme ord.

»Det giver mig så meget,« siger hun. »Jeg har det virkelig godt, når jeg tager hjem fra Demensfællesskabet. Jeg går hjem med en følelse af, at jeg har gjort noget for andre. Gjort noget godt. Lidt nogle gode timer.« Hun lægger særlig vægt på, at pårørende også får plads ved bordet i Taulov.

»Det er jo de pårørende, der ser vores opstilling,« siger hun. »Også at de pårørende kan få et snak sammen, og mærke, at de ikke er de eneste. Der er andre i samme situation.«

Hvordan modtagelsen bliver, har de to ikke noget endeligt svar på endnu. Åbningsdagen var startskuddet, og Pia Heesch Andersen havde lokket folk til med gratis kaffe og kage.

»Vi har været spændt på, om der kommer nogen i det hele taget,« siger Kirsten Meldahl. »Det er et godt fremmøde indtil videre.«

Klokken er endnu ikke slået tre, da snakken om reaktionen falder. Caféen har stadig et par timer at vise sig på.

Massiv brand på Ellerhammervej i Vejle. Politiet beder folk holde sig væk

0
Massiv brand på Ellerhammervej i Vejle. Politiet beder folk holde sig væk

Sydøstjyllands Politi melder fredag aften om en kraftig brand på Ellerhammervej i Vejle med massiv røgudvikling. Flere veje er spærret, og beboere i området opfordres til at søge væk fra røgen.

Klokken 19.02 fredag aften udsendte Sydøstjyllands Politi en myndighedsmeddelelse om branden. Brandvæsnet er gået i gang med slukningsarbejdet, men røgen fra stedet er omfattende, og politiet beder alle, der opholder sig i området, om at søge væk og følge anvisningerne fra politi og redningsberedskab på stedet.

En halv time senere, klokken 19.23, fulgte politiet op med oplysninger om vejspærringer i forbindelse med indsatsen. Horsensvej er spærret i begge retninger fra krydset ved Niels Finsensvej til Moldevej. Viborgvej er spærret mod syd fra Ellerhammervej, og en del af Finlandsvej er ligeledes spærret.

Politiet opfordrer trafikanter til ikke at søge mod området.

AVISEN følger udviklingen.

Opdateret 22.00: Politiet melder, at der er kontrol med branden.

19-årig anholdt efter uro i Jernbanegade i Kolding

0
19-årig anholdt efter uro i Jernbanegade i Kolding

En 19-årig mand blev natten til fredag anholdt i Jernbanegade i Kolding, efter at han havde optrådt påvirket og kastet med plastikølkrus mod sine kammerater.

Klokken var 01.37, da politiet kom til stedet og fandt manden, der efter politiets vurdering forstyrrede den offentlige orden. Da han hverken ville falde til ro eller oplyse, hvem han var, blev han taget med, og sigtelser for overtrædelse af både ordensbekendtgørelsen og retsplejeloven fulgte. Han blev løsladt kort efter.

Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi fredag morgen.

Et sporskifte for dansk demokrati?

0
Et sporskifte for dansk demokrati?

Resultatet af det danske folketingsvalg d. 24. marts 2026 og de efterfølgende to forsøg på regeringsdannelser, ledet af de to valgte kongelige undersøgere, viser på flere måder, at vores danske demokrati står midt i en skæbnestund, en skillevej, et sporskifte, der på mange måder er et spejl af den verden, vi befinder os i.

Situationen viser også, at vi på flere måder har en enestående mulighed for at komme godt videre. For hvis vi griber de potentialer, som denne skæbnestund også folder ud for næsen af os, så åbner det vejen for den beslutningskraft og de beslutninger, som vi lige nu synes at have allermest brug for. Iboende, stærke kræfter forsøger dog med fuld styrke at nægte os adgang til disse potentialer. Det handler denne artikel om.

Valgresultatet

Valgresultatet d. 24. marts 2026 ligger fast. Langt de fleste er enige om, at valget er foregået på et demokratisk velfunderet grundlag. Det må betragtes som en af dansk demokratis tilbagevendende succeser.

Tolkningen af valgresultatet er der derimod stor uenighed om. Der er store politiske og strategiske interesser på spil for alle involverede aktører i skabelsen af fundamentet for det danske demokratis retning de næste op til fire år. Det blev også afspejlet i valgkampen og scenerierne på valgaftenen, som jeg tidligere har skrevet om og blot her henviser til.

Disse politiske og strategiske interesser har på hver deres måde sat rammerne for de stereotype tolkninger af valgresultatet, der efterfølgende har præget og stadig præger den politiske debat om regeringsdannelsen. Rammer og præmisser, jeg fristes til at sige modeller af verden, som hver for sig udelukker andre tolkninger af valgresultatet, og som lukker af for de potentielt bedste politiske og strategiske beslutninger for det danske demokrati. En form for stiafhængighed og måske også på sporet af tvivlsomme beslutninger, begge temaer som jeg tidligere har skrevet om.

Overordnet står folketingsvalgets resultat d. 24. marts 2026 i min optik for de danske vælgeres budskab til vores repræsentativt valgte politikere om, at Danmark er et mangfoldigt, velfungerende samfund med et stærkt engagement i at få den ganske almindelige hverdag til at fungere optimalt både på kort og længere sigt.

Valgresultatet afspejler denne diversitet på fineste vis. Vi er et demokratisk samfund, som rummer hele det politiske holdningsspektrum. Dette afspejles også historisk i de politiske beslutninger og kompromisser, som er truffet gennem tiden.

Det er vores nyvalgte politikeres pligt og ansvar, ikke bare at tage denne diversitet til efterretning og gå videre i den allerede trådte stiafhængigheds fodspor. NEJ, det er at sætte nye spor og retninger, som favner hele den danske befolkning, som udtrykt i valgresultatets bredt funderede fundament.

Det er gammeldags og fortid at tænke DEM OG OS. STOP DET. Vi må som vælgere forlange, at også vores politikere i højere grad tænker og handler i Vi-formen og Vi-retningen. Det er også mediernes pligt at afspejle valgets reelle resultat og modstå den hidtidige stiafhængighed af enten/eller, dem og os, rigtigt/forkert, ja/nej-retorikken. Når det handler og drejer sig om mennesker, skal alle nuancerne med.

»Blokpolitikken« er kun en metaforisk konstruktion, som undergraver det danske demokratis fulde udfoldelse. Måske bærer det i virkeligheden kimen til det danske demokratis og velfærdssamfundets fald.

Tendensen er klar, også når vi ser på andre dele af den vestlige verden. Forunderligt nok ser vi og vores politikere og danske medier denne tendens tydeligt i verden omkring os, men desværre ikke lige hos os selv. Der er måske andre interesser på spil. Det handler måske mere om nogen end om noget, men i sidste ende begge dele.

Regeringsdannelsen

Jeg vil ikke gøre mig klog på indholdet og tolkningen af de forskellige partiers bevæggrunde i forbindelse med de igangværende regeringsforhandlinger. For det ved vi faktisk alt for lidt om, og det er et demokratisk problem.

Vi er overladt til de mange politiske kommentatorers personlige tolkninger, der på mange måder får lov til, uden nødvendige faktatjek, at blive hængende i luften og meningsdanne. Meningsdanne ikke kun overfor den almindelige borger, men også påvirke og meningsdanne overfor de politiske aktører, der indgår i regeringsforhandlingerne.

I skrivende stund står vi i en situation, hvor to kongelige undersøgere har afsøgt to af »blokpolitik-metaforens« tre grundmodeller. Både muligheden for dannelsen af en såkaldt »rødblok«-regering og af en såkaldt »blåblok«-regering synes pt. udspillet. Den tredje grundmodel, en såkaldt »midter«-regering, synes de facto at hænge i en tynd tråd. Hvorvidt denne tredje model reelt er blevet trykprøvet, det ved vi faktisk ikke.

Her ser vi, hvordan »blok-metaforens« snærende bånd hidtil har bundet de kongelige undersøgere på »mund og hånd«. De har hidtil ikke været i stand til at løse den umiddelbart uløselige gordiske knude.

Løsningen, hvordan kommer vi så videre?

Hvis løsningen ikke ligger i at underlægge sig »blok-metaforens« snærende bånd (som de fleste politikere, medier og kommentatorer indtil nu har ladet sig spinde ind i), så må løsningen på regeringsdannelsen ligge et andet sted.

En løsningsmodel, der indtil nu på grund af sin enkelthed er fuldstændigt overset, men som i andre sammenhænge erfaringsmæssigt har vist sig effektiv. Hvad nu hvis den næste kongelige undersøger skifter »blok-metaforens« snærende bånd ud med en ny metafor: »samlingsregerings-metaforen«.

En løsningsmodel, som på en og samme tid sætter partierne fri til at tale om politisk indhold og fællesskab i respekt for og accept af de enkelte partiers og løsgængeres politiske ståsteder. Realiteten er jo, at bortset fra nogle få markante politiske synspunkter på fløjene af dansk politik, så har den seneste valgperiode vist, ligesom tidligere valgperioder, at langt hovedparten af dansk lovgivning og politik vedtages af langt hovedparten af de valgte politikere. Vi må videre. Så kære politikere. I har vores mandat. Vi har givet vores tillid til jer. »Saml jer nu sammen« og dan den tværgående flertalsregering, som vi har brug for, og som valgresultatet er udtryk for, at vi ønsker.

Fredericia hæver mål for erhvervsuddannelser til 25 procent

0
Fredericia hæver mål for erhvervsuddannelser til 25 procent

22 procent af en ungdomsårgang i Fredericia søger i dag mod erhvervsuddannelserne. Nu sætter Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget et nyt mål: 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse i skoleåret 2026/27.

Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget i Fredericia har torsdag formiddag godkendt et nyt sæt målsætninger for søgningen til ungdomsuddannelserne. Hovedmålet er, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.

Det konkrete tal er 25 procent. På nuværende tidspunkt søger 22 procent af en ungdomsårgang i Fredericia mod erhvervsuddannelserne, mens 63 procent vælger en gymnasial uddannelse. De sidste 15 procent placerer sig i kategorien »andet«, som blandt andet dækker over den forberedende grunduddannelse, FGU, og arbejde.

UU-rapport satte sagen i gang

Sagen udspringer af UU Fredericias årsrapport for skoleåret 2025/26, som udvalget fik forelagt på sit møde 9. april. Rapporten viste udviklingen i søgetal, omvalg og frafald samt status på de unge i kategorien »andet«. Udvalget bad i den forbindelse forvaltningen om at komme med forslag til mål for søgetallene.

Forvaltningen vurderer, at de nye målsætninger adresserer de centrale opmærksomhedspunkter i årsrapporten og samtidig skaber en tydelig politisk retning for uddannelsesvejledningen.

Fire mål

Ud over de 25 procent til erhvervsuddannelserne har udvalget godkendt tre yderligere målsætninger. Kategorien »andet« skal følges tæt med henblik på, at flere unge i den gruppe kommer i gang med og gennemfører en ungdomsuddannelse. Samarbejdet med ungdomsuddannelserne om omvalg og fravalg skal styrkes og systematiseres med fokus på at fastholde unge i uddannelse. Og overgangen fra FGU til ordinær uddannelse eller job skal øges.

Målsætningerne skal ses i sammenhæng med den samlede vejledningsindsats i UU Fredericia.

National dagsorden, lokal udmøntning

Målet om at få flere unge i erhvervsuddannelse er ikke nyt i dansk uddannelsespolitik. Det har stået på dagsordenen i en årrække, både fra skiftende regeringer og fra arbejdsmarkedets parter. Hver gang en kommune sætter et lokalt mål, omsættes den nationale ambition til en målbar størrelse, som forvaltningen kan styre efter og udvalget følge op på.

I Fredericia er tre procentpoint, det skridt udvalget tager med beslutningen torsdag.

14-årig standset på elcykel, der viste sig at være en stor knallert

0
14-årig standset på elcykel, der viste sig at være en stor knallert

En 14-årig dreng fra Fredericia blev torsdag standset af politiet på Snoghøj Landevej, og det, der lignede en almindelig tur på elcykel, endte med en sigtelse af noget mere alvorlig karakter.

Klokken var 13.35, da betjentene fattede mistanke til cyklen, som de efterfølgende målte på rullefelt. Her viste det sig, at den ved egen kraft kunne nå op på 40 kilometer i timen, og dermed er der efter politiets vurdering ikke tale om en elcykel, men om en stor knallert. En stor knallert må hverken føres af en 14-årig eller bruges, uden at den er typegodkendt.

»Elcykler kan være noget andet, og det handler om, hvor stærkt de kører. Når den kan køre 40 kilometer i timen ved egen kraft, så er det ikke en elcykel, men en stor knallert,« oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi fredag morgen.

Drengen er sigtet for kørsel uden førerret til stor knallert samt for overtrædelse af reglerne om typegodkendelse. Værgen har været inddraget i sagen på stedet.

To mænd sigtet efter tyveri fra carport i Fredericia

0
To mænd sigtet efter tyveri fra carport i Fredericia

To unge mænd blev torsdag eftermiddag anholdt og sigtet for tyveri, efter at de havde været inde i en carport på Walther Christmas Vej i Fredericia og taget pantdåser med sig.

Det samlede udbytte havde ikke nogen høj værdi, men politiet kunne kort efter klokken 12.48 antræffe de to på Lyngsvej, hvor de blev anholdt og sigtet. Der er tale om en 21-årig mand fra Fredericia og en 22-årig mand fra Vejle. Begge blev løsladt igen efter afhøring.

Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi fredag morgen.

Kvinde sigtet for butikstyveri i Lidl på Vejlevej

0
Kvinde sigtet for butikstyveri i Lidl på Vejlevej

En 36-årig kvinde uden fast bopæl blev torsdag aften sigtet for butikstyveri, efter hun forlod Lidl på Vejlevej i Fredericia uden at have betalt for sine madvarer.

Klokken var 19.24, da kvinden ifølge politiets oplysninger gik ud gennem butikkens dør med varer for 157,90 kroner i hænderne. Hun nåede ikke længere, før hun blev standset, og sigtelsen blev rejst på stedet.

Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi fredag morgen.

Marinaen står færdig, og nu skal hele byen prøve den af

Marinaen står færdig, og nu skal hele byen prøve den af

Lørdag den 30. maj åbner Middelfart Marina dørene fra klokken 10 til 15 til Marina for alle. Det er tredje gang, arrangementet holdes, men første gang det sker, uden at noget endnu er en byggeplads. Proceskonsulent Tina Karstensen fortæller om dagen og om tanken bag.

Det begyndte i 2005. Det daværende byråd i Middelfart besluttede, at marinaen ikke kun skulle være sejlernes område. Den skulle være for alle.

»I det ligger der, at det ikke kun er sejler, som man jo afhængigt forbinder marinaen med,« siger Tina Karstensen, proceskonsulent i Middelfart Kommune. »Men det er dem, der bruger marinaen, og også alle andre.«

I de mellemliggende år er der bygget en del. En basketballbane. En skaterbane. En lang madpakkeplads i træ. Et nyt sundhus til foreninger og forsamlinger. To pop-up-huse, hvor det ene fremover skal kunne bruges til fødevaresalg, og det andet til skiftende formål. En ny legeplads. Et molehus med dommerfaciliteter til sejlsportsstævner. En 117 meter lang badebro, der er handicapvenlig. En picnicterrasse. Og som det seneste et nyt vartegn ved enden af molen, en udsigtspost formet som en marsvinefinne.

»Det er sådan, at vi kendetegner, at det her er Middelfart Marina,« siger Tina Karstensen.

De to forrige udgaver af Marina for alle blev holdt, mens dele af området stadig var byggeplads. Begge gange fungerede dagen samtidig som indvielse, først af legepladsen og basketballbanen, sidste år af badebroen og skaterbanen. I år er der ingen indvielse tilbage. Det hele er bygget. Det er det, der gør lørdagen anderledes.

»Nu står den færdig, og nu kan man så komme ned og se hele området,« siger Tina Karstensen.

Programmet er omfattende. Borgmesteren byder velkommen klokken 10. Kajakklubben Strømmen holder åbent hus og sender samtidig deltagerne af sted i Fænø Rundt, et motions- og kapløb med distancer op til 22 kilometer. Middelfart Sejlklub tilbyder ture i sejljolle og prøvesejlads i en DS37 matchracer. Lillebælt Smakkelaug har en klinkbygget smakkejolle på vandet og sætter rebslagere op på molen. Børnebasketfonden og Lillebælt Lions Basketball Klub afvikler en 3×3-turnering, der varer hele dagen og ind på aftenen. Middelfart Skateboarding bygger ramper. Middelfart Håndboldklub har beachhåndbold på stranden. Lillebælt Golfklub, kåret som Årets Golfklub i Danmark 2025, kommer med putteudstyr.

Naturvejlederne tager waders og rejestryg med og inviterer børn og voksne ud i vandkanten. Sundhuset på molen huser foredrag og fællessang, blandt andet et oplæg ved Lars Seidelin fra Naturpark Lillebælt om marsvinene i farvandet. Middelfart Havbad tænder op for alle fire saunaer. Middelfart Billedskole stiller en udstilling op i et af de nye huse. Søredningstjenesten og Fyns Politi tager deres både med. Marsvinet serverer frokostbuffet midt på dagen. Strand-yoga ved Malene Nygaard begynder klokken 10 bag strandvolleybanerne.

For Tina Karstensen handler dagen om at vise området frem, som det står nu, og lade folk prøve det af.

»Vi ser jo allerede, at der er mange flere, der bruger det, end vi normalt har set dernede,« siger hun. »Der er lavet sådan et stort, langt træ, man kan gå langs molen og gå helt ud ved vandet og sætte sig ud og kigge ud over Fænøsund. Vi ser rigtig mange bruge det i alt slags vejr.«

Hun afslutter med at sige det, der står tilbage.

»Vi håber på godt vejr og mange glade gæster.«

Ugens Jay’s: Christian Jungmark

Ugens Jay’s: Christian Jungmark

0
er er en bestemt slags lys over Ryes Plads en formiddag i juni. Det falder skråt ind mellem husene, lægger sig over brostenene og...
Følg serien 79 dage

Følg serien 79 dage