Torsdag den 21. maj åbnede Demensfællesskabet en ny café i fælleshuset i Taulov. Det er den første af sin slags uden for Fredericia by og henvender sig både til mennesker med demens og deres pårørende.
Det begyndte med en geografisk skævhed. Demensfællesskabet har siden sin start haft lokaler i Vendersgade 43 midt i Fredericia, og det er fra det adresse, langt størstedelen af tilbuddene udspringer. Men flere og flere får demens, og ikke alle har mulighed for at komme ind til byen. Kørekortet er måske inddraget, planlægningen af en tur med offentlig transport for kompliceret, eller en pårørende, der kunne hjælpe, er svær at få fat på. Det er den virkelighed, der har drevet beslutningen om at finde nye adresser i yderdistrikterne.
»Her i fælleshuset er jo masser af muligheder,« siger Pia Heesch Andersen, demenskonsulent i Demensfællesskabet. »Det er jo oplagt. Og folk bor jo herude.«
Hun fik fat i fire frivillige, hørte dem ad om idéen, og fra torsdag den 21. maj er der nu åbent fra klokken 13 til 15 én gang om ugen. Pladsen i Taulov adskiller sig fra tilbuddet i Fredericia på ét vigtigt punkt.
»Her er det både for mennesker med demens og for pårørende,« siger Pia Heesch Andersen. »Inde i Fredericia har vi et skift af herredømme, eller en tøseklub, eller pårørendegruppe. Så her er det begge dele.«
Programmet er bygget op om temaer. Næste gang står den på banko og »sove i«. Der kommer en glaskunstner fra huset, Anja, og fortæller om sit håndværk. Senere kommer Svend, der har været en del af huset og kender lokalområdet, og taler om stedets historie. Et tema bliver sundhed, hvordan man lever sundt, og hvordan man stiger ud, hvis det bliver for meget.
»Vi prøver på at lave sådan noget spændende, noget, der kan være,« siger Pia Heesch Andersen. At de pårørende også er med, er ikke en bivirkning. Det er hele pointen.
»Det er jo familiens sygdom,« siger hun. »Det er jo ikke kun dem, der har diagnosen. Familien skal jo også prøve at få et løft, et smil på læben, og se deres kære i en anden gang måske, og smile lidt, og få lidt sjov sammen.«
En af de fire frivillige hedder Kirsten Meldahl. Hun har været med i Demensfællesskabet i to år, bor selv i Taulov og melder sig nu også til den nye café.
»Jeg synes, det er spændende,« siger Kirsten Meldahl. »Og så fordi jeg tror, vi mangler et sted ude i oplandet også.« Hun beskriver det, hun selv får ud af at være frivillig, i lige fremme ord.
»Det giver mig så meget,« siger hun. »Jeg har det virkelig godt, når jeg tager hjem fra Demensfællesskabet. Jeg går hjem med en følelse af, at jeg har gjort noget for andre. Gjort noget godt. Lidt nogle gode timer.« Hun lægger særlig vægt på, at pårørende også får plads ved bordet i Taulov.
»Det er jo de pårørende, der ser vores opstilling,« siger hun. »Også at de pårørende kan få et snak sammen, og mærke, at de ikke er de eneste. Der er andre i samme situation.«
Hvordan modtagelsen bliver, har de to ikke noget endeligt svar på endnu. Åbningsdagen var startskuddet, og Pia Heesch Andersen havde lokket folk til med gratis kaffe og kage.
»Vi har været spændt på, om der kommer nogen i det hele taget,« siger Kirsten Meldahl. »Det er et godt fremmøde indtil videre.«
Klokken er endnu ikke slået tre, da snakken om reaktionen falder. Caféen har stadig et par timer at vise sig på.
