FC Fredericia og IK Sirius har forlænget lejeaftalen om Andreas Pyndt, så midtbanespilleren også er en del af truppen i den kommende sæson. Dermed fortsætter en profil, der siden sommeren har markeret sig med teknisk kvalitet og overblik.
Andreas Pyndt kom til klubben sidste sommer, og i sin tid i den røde trøje har han med sin tekniske kvalitet, sit overblik og sin seriøse tilgang bidraget positivt til holdet. Nu er han fortsat en del af klubben efter en aftale med moderklubben IK Sirius.
»Andreas kom ind sidste sommer og har på kort tid vist, at han både menneskeligt og sportsligt passer rigtig godt ind hos os. Han har nogle klare kvaliteter på bolden, arbejder seriøst i hverdagen og har bidraget positivt til gruppen. Derfor er vi glade for, at vi har kunnet finde en løsning med IK Sirius, så Andreas også er med i den kommende sæson,« siger direktør Stig Pedersen.
Også Andreas Pyndt selv ser frem til at fortsætte i Fredericia.
»Jeg har været rigtig glad for at være i FC Fredericia, så jeg er selvfølgelig glad for, at aftalen er forlænget. Jeg har følt mig godt taget imod fra første dag, både i truppen, i klubben og af fansene. Det betyder meget at mærke den opbakning, der er omkring holdet, og jeg glæder mig til at give alt for klubben og være med til at jagte oprykningen sammen med fansene i den kommende sæson,« siger Andreas Pyndt.
LOKALT. Klokken slår otte en onsdag aften ved hovedvagtbygningen på Landsoldatpladsen. Solen står stadig lavt og gyldent over den gule mur, og en flok mennesker har samlet sig på brostenene. Så træder han frem, manden i den mørkeblå kappe med messingknapper, morgenstjernen hvilende mod skulderen og lanternen i hånden med et levende lys bag de små ruder. Han løfter hovedet, trækker vejret og synger. »På vægter, klokken er slagen otte,« lyder det ud over pladsen, en gammel melodi fra en tid, hvor det var sådan, byen fik at vide, hvad klokken var.
Niels Steenfeldt har gået vægter i 35 år, i Ringkøbing, Kerteminde, Odense og de seneste fire år også i Fredericia. Morgenstjernen og lanternen er de samme redskaber, byens vægtere bar, da de gik gaderne omkring 1849.
Manden er Niels Steenfeldt, og han har gået vægter i femogtredive år. Det begyndte i Ringkøbing, hvor en kollega en dag ringede og sagde, at Niels jo kunne synge, og spurgte, om det ikke var noget. Det vidste han nu ikke rigtig, hvad indebar. »Jamen, vi skal bare synge nogle sange og gå rundt i byen,« lød svaret. Så var han i gang. Siden er det blevet til mange år i Odense, ophold i Kerteminde, og de seneste fire år også her i Fredericia. Til Fæstningsdagene og hver onsdag i juli fører han følget gennem den gamle fæstningsby.
Med et vers stemmer vægteren an, og aftenens runde begynder. »På vægter, klokken er slagen otte,« lyder det ud over pladsen, som det gjorde, dengang byen fik tiden at vide af sin vægter.
Vægteren var i sin tid byens vagt i mørket. Han holdt ro og orden, passede gadelygterne, slog alarm ved brand og sang sit vers ved hvert timeslag, så borgerne kunne følge med i tiden. Det var en lang vagt. Om sommeren gik han af klokken fire om morgenen, om vinteren først klokken syv, efter at have mødt klokken seks om aftenen. »En lille vagt på tretten timer,« bemærker Steenfeldt tørt. »Og så synes vi, at vi har lange arbejdsdage i dag.«
Et levende lys bag de små ruder. Lanternen var vægterens eneste lys i de mørke gader, og den er stadig med, når Steenfeldt går sin runde.
Versene, han synger, tilskrives biskop Thomas Kingo fra Odense, der ved slutningen af 1600-tallet tog nogle ældre og mere ugudelige vers og gav dem et kristent præg. De samme vers synges i alle de byer, hvor vægtergangen er genoptaget, helt op i Norge, der jo dengang hørte til det danske rige.
Ved Landsoldatpladsen standser han op og ser op på figuren, Herman Wilhelm Bissens statue, rejst efter sejren i 1849. Han fortæller om manden, der stod model til kroppen, som først så statuen halvtreds år senere og udbrød, at den skam aldrig havde lignet ham. Han fortæller, at der bag figuren sidder et såkaldt mandehul, og at de sidste drenge, der kravlede derind, nok sidder der endnu. Børnene i flokken ser storøjede op.
Ved Landsoldaten standser følget. Statuen er Bissens værk, rejst efter sejren i 1849, og manden, der stod model til kroppen, så den først et halvt århundrede senere og fandt, at den slet ikke lignede ham.
Undervejs vælger han en af de yngste fra. En dreng bliver udnævnt til vægterlærling og får stokken og lanternen i hænderne, og fra da af følger han med forrest, alvorlig og stolt, mens vægteren fortæller. Og som lærling får han at vide, at han har pligt til at hjælpe sin mor med at bære skrald ud hele sommeren. Folk ler, drengen med.
En dreng bliver udnævnt til vægterlærling og får stok og lanterne i hænderne. Med hvervet følger en pligt, at hjælpe sin mor med at bære skrald ud resten af sommeren.
For det er dét, Steenfeldt kan. Han bærer det hele i hovedet, uden manuskript, og lader gaderne og hjørnerne kalde historierne frem. »Det er lokaliteterne og de steder, jeg bevæger mig, der gør, at jeg husker historierne. Jeg har jo ikke en sufflør med rundt,« forklarer han.
Han fortæller om bombardementet, der i sommeren 1849 lagde et par hundrede huse i grus, om spritfabrikkens skorsten, som de lovede en dusør for at ramme, men aldrig gjorde, så husene rundt om blev skudt sønder i stedet. »I begyndelsen havde folk travlt med at slukke ildebrandene. Men man fandt hurtigt ud af, at det var alt for farligt at være dér, hvor de brændte,« fortæller han. »Det var bedre at lade det brænde ud, for ellers blev for mange slået ihjel under slukningsarbejdet.«
Ved hvert stop vokser flokken. Folk rejser sig fra cafébordene eller standser på gaden og følger med resten af vejen.
Han fortæller også om vægteren Lang, der bar sit navn med et glimt af ironi, for lang var han ikke, snarere en lille prås af en mand. »Lang havde det problem, at det faktisk var ballademagerne, der styrede ham og ikke omvendt,« siger Steenfeldt med et grin. »Det lykkedes ham aldrig at arrestere nogen. Til gengæld fik han nogle bøllebank undervejs.«
Og han fortæller om natmanden Julius, der tømte byens lokummer og en aften fik indholdet i hovedet, da hesten gav et ryk. Alvor og skæmt skifter, og han fortæller det med et glimt, der gør, at man tilgiver ham selv de grovere historier.
Ved Bülows Plads standser følget foran triumfbuen, rejst over general Bülow, der ledede udfaldet den 6. juli 1849. »Den eneste triumfbue, vi har i Danmark,« som vægteren bemærker.
Han fortæller levende, og de fremmødte er draget af det. Ved hvert stop, hvor følget standser, kommer nye til, folk der sad ved cafébordene eller kom gående, og som lader sig fange og bliver hængende. Flere slutter sig til undervejs og går med resten af ruten. Turen bevæger sig ned gennem gaderne, forbi Sankt Michaelis, ned mod det gamle rådhus, Meldahls Rådhus, hvor der engang var fængselskældre, og hvor vægterne havde deres boliger bagved. I de fleste byer forsvandt vægterne i årtierne efter 1866, da uddannede politibetjente overtog gaderne. »Det er der jo mange i dag, der mener, ikke nødvendigvis var den bedste løsning,« bemærker Steenfeldt med et smil.
Og så synger de sammen. »Dengang jeg drog af sted« kender de fleste, og de synger med, når vægteren stemmer i. »Jeg sang først et vægtervers og derefter et vers af Dengang jeg drog af sted, og så begyndte folk at synge med. Pludselig gik jeg herfra med 150 mennesker efter mig,« fortæller han om en tidligere aften, hvor han bad orkestret spille med, mens han drog af sted, og folk fulgte efter i hobetal. Det er den slags, der driver ham, mennesker der samles om en sang og en historie i sommeraftenen.
Ruten fører videre gennem gaderne, forbi Sct. Knuds Kirke, hvis tårn rager op over husene. Også her har vægteren en lille pudsig oplysning i baghånden, en af dem, man kun får, hvis man selv går med.
Godt en time senere ender turen, hvor den begyndte. Det er blevet lidt mørkere over pladsen, og Landsoldaten står som altid med sin fane. Vægteren løfter morgenstjernen en sidste gang og synger dagen ud. »På vægter, klokken er slagen ni. Nu skrider dagen under.« Så går folk hver til sit, en smule klogere på den by, de bor i, og på den mand, der engang gik dens gader, når alle andre sov.
Manden bag vægteren. Til daglig deler Niels Steenfeldt sin tid mellem Odense og Fredericia og bærer alle historierne i hovedet, uden manuskript.
Der er mere endnu, langt mere, end der er plads til her, og vi skal heller ikke røbe det hele. En del af charmen ved en aften med vægteren er netop at lade historierne komme, som de kommer, når man selv går med. Men så meget kan siges; Det er en oplevelse værd. En time i selskab med Niels Steenfeldt er en time, hvor byen folder sig ud og bliver ved med det, længe efter at lanternen er slukket.
Vægteren synger dagen ud. »På vægter, klokken er slagen ni. Nu skrider dagen under,« lyder det, når turen er forbi, og følget kan gå hjem gennem sommeraftenen.
Nattevægteren går hver onsdag i juli, klokken 20, fra hovedvagtbygningen på Landsoldatpladsen. Turen varer omkring en time, og det er gratis. Man møder bare op.
Middelfart Kommune får et stort millionbeløb tilbage fra staten i en sag om moms på affaldsgebyrer. Skattestyrelsen har godkendt kommunens krav om tilbagebetaling, men kommunen oplyser endnu ikke, hvordan de berørte borgere konkret får deres penge igen.
Skattestyrelsen har godkendt Middelfart Kommunes krav om tilbagebetaling af moms for perioden 1. januar 2012 til 31. august 2024. Det er så vidt vides den første sag af sin art, hvor en kommune får penge tilbage på denne måde.
Afgørelsen betyder, at kommunen får 35 millioner kroner tilbage i moms. Dertil forventes en rentekompensation, der er beregnet til godt 22 millioner kroner, så kommunen i alt regner med at få udbetalt mere end 57 millioner kroner fra staten.
Sagen bunder i, at kommunerne i en årrække har opkrævet moms på en række affaldsydelser efter den praksis, der gjaldt på området. Siden har Skattestyrelsen meldt en ny praksis ud, hvorefter der ikke skulle have været opkrævet moms på de kommunale renovationsydelser i perioden. Derfor har Middelfart Kommune søgt om at få den for meget betalte moms tilbage, og det krav er nu godkendt.
»Det er en rigtig god nyhed, at vi har fået medhold i sagen, og at pengene nu kommer tilbage fra staten. Det er et pænt beløb, og det er selvfølgelig positivt for forbrugerne, at vi har fået godkendt vores krav,« siger økonomichef Eva Iversen.
Pengene skal blive på affaldsområdet og må ikke bruges på andre områder i kommunen. Byrådet skal efter sommerferien tage stilling til, hvad der konkret skal ske med midlerne, og sagen ventes behandlet på byrådsmødet den 10. august.
»Det afgørende er, at midlerne bliver håndteret forsvarligt, og at de kommer forbrugerne til gode,« siger Eva Iversen.
Kommunen oplyser i sin meddelelse, at pengene skal komme forbrugerne til gode, men skriver ikke, hvordan det skal ske i praksis. Det fremgår således ikke, om de borgere, der har betalt moms på affaldsgebyret gennem perioden, får beløbet direkte tilbagebetalt, om det modregnes i fremtidige gebyrer, eller hvordan pengene ellers føres tilbage. Det er blandt de spørgsmål, byrådet skal tage stilling til efter sommerferien.
KRIMI. En forretning på Vejlevej i Kolding har haft indbrud.
Sydøstjyllands Politi fik anmeldelsen fredag klokken 09.14. Ifølge vagtchef Søren Lisberg er indbruddet sket i tidsrummet fra torsdag klokken 17.30 til fredag morgen klokken 08.15.
Gerningspersonen har brudt en dør op for at komme ind i forretningen.
Fra stedet er der stjålet et kontantbeløb. Det er ikke oplyst, hvor stort beløbet er.
BUSINESS. ABC Lavpris får ny hovedejer. Dagrofa, en af landets største fødevarevirksomheder, har indgået aftale om at overtage aktiemajoriteten i lavpriskæden, der driver seksten butikker i Jylland og på Fyn. En af dem ligger på Venusvej i Fredericia.
Opkøbet omfatter hele kæden med dens omkring 1.000 medarbejdere og en omsætning på cirka 1,4 milliarder kroner i 2025. For Dagrofa er det et skridt ind i lavprissupermarkedssegmentet, og ambitionen rækker videre end de nuværende butikker. Koncernen vil ifølge sin egen strategi udvikle ABC Lavpris fra en regional kæde til en landsdækkende.
For kunder og ansatte i Fredericia skal hverdagen dog fortsætte som hidtil. ABC Lavpris beholder sit navn, sin ledelse og sin lokale forankring, oplyser parterne. Butikken på Venusvej åbnede i marts 2022 på den grund, hvor det gamle Vestcenter tidligere lå, og beskæftiger omkring tres ansatte.
Dagrofa køber aktiemajoriteten i ABC Lavpris. Aftalen er underskrevet af Dagrofas koncernchef Tomas Pietrangeli samt Torben Tobiasen (t.v) og Henning Tobiasen (t.h)
Kæden blev grundlagt i 1981 og har hovedsæde og centrallager i Tarm. Den ejes i dag af to grene af familien Tobiasen, som ifølge aftalen geninvesterer i selskabet og fortsætter som medejere efter handlen. »ABC Lavpris er en veldrevet kæde med et stærkt brand, loyale kunder og dygtige købmænd,« siger Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa. Han beskriver opkøbet som en vej ind i lavprissegmentet og som en del af koncernens vækststrategi, der senest også omfattede opkøbet af Aarstiderne i 2025.
Medejer Henning Tobiasen lægger vægt på, at kæden bevarer sin karakter under det nye ejerskab. »Vi fortsætter som i dag, og kunderne vil fortsat møde den samme lokale forankring, de samme medarbejdere og de samme stærke værdier i butikkerne,« siger han.
Dagrofa driver i forvejen kæderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb samt en af landets største foodservice-forretninger. Handlen er betinget af de sædvanlige myndighedsgodkendelser, herunder en godkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Parterne oplyser ikke de økonomiske vilkår.
SPORT. FC Fredericia har sikret sig en af holdets unge profiler i lang tid fremover. Klubben har forlænget aftalen med midtbanespilleren William Madsen, der nu har kontrakt frem til sommeren 2030.
Den 24-årige midtbanespiller kom til Fredericia fra HB Køge i sommeren 2024 og har siden vokset sig ind i en fast rolle på holdet. For klubben handler forlængelsen om at holde fast i en spiller, der er i udvikling, og at bygge videre på det, der er skabt omkring holdet. »William er en spiller, vi er meget glade for at have i klubben. Han har taget store skridt, siden han kom hertil, og han passer rigtig godt ind i den måde, vi gerne vil spille fodbold på,« siger Stig Pedersen. »Han arbejder hårdt, tager ansvar og er fortsat i en rivende udvikling. Derudover er han en fantastisk ambassadør for klubben. Derfor er vi rigtig glade for, at vi nu har lavet en lang aftale med ham.«
For Madsen selv har vejen fra den første dag i klubben været nem at forlænge. »Jeg har været rigtig glad for at være i klubben fra første dag. Jeg føler, at jeg har udviklet mig meget her, og jeg trives både på holdet, i klubben og med den måde, vi arbejder på hver dag,« siger han. »Fansene har fået en stor plads i mit hjerte, og jeg glæder mig til endnu flere år sammen med dem. Derfor føles det helt rigtigt at forlænge og fortsætte rejsen i FC Fredericia.«
Med aftalen fortsætter William Madsen i klubben gennem den kommende tid i 1. division, hvor Fredericia efter nedrykningen fra Superligaen skal bygge et nyt kapitel op.
BUSINESS. Hvad hopper manden i, når sommeren melder sig i Fredericia? AVISEN tog forbi S.M. Andersen i Gothersgade og bad indehaver Ole Mortensen give sit bud på sæsonens garderobe, fra de varmeste dage til de køligere af slagsen.
Og når solen bager, er der ét materiale, der går igen. »Når det er sol og sommer, så er det jo badeshorts. Prøv lige at se farverne,« siger han og trækker et par frem. »Og så er det jo altid hør, kortærmet eller langærmet. En hørskjorte er bare lækker at have på, når det er varmt.«
Skal man til fest, peger han mod noget lysere. Et sandfarvet jakkesæt er blandt sommerens nye, og han sætter en lyserød skjorte til, for dem der tør stikke lidt ud. »Sandfarvet, fandeme flot. Og så lige sådan en skjorte til, hvis man er lidt modig,« siger Ole Mortensen og holder den lyserøde skjorte op mod jakken. »Det er det nye.«
Men en dansk juli er ikke til at stole på, og det ved man i en butik, der har klædt byens mænd på i mere end hundrede år. Efter en weekend med syvogtredive grader er det i dag noget køligere, og netop dér kommer sikkerheden i baghånden ind. »Det kan jo blive lidt koldere, også her i juli. Derfor har vi nogle striktrøjer, man lige kan tage på,« siger han og fremhæver en model i ren bomuld fra Wood Wood, der kan trækkes over et par grå bukser. »Den kan man altså bare tage på og køre med.«
Samtidig minder Ole Mortensen om de særlige åbningstider under 5.-6. julidagene, hvor butikken holder aftenåbent søndag fra klokken 17 til 22, og hvor der venter gode tilbud i gaden.
Se hele Ole Mortensens gennemgang af sommertøjet i videoen nedenunder.
Den belgiske superstjerne vandt fredag sin tredje etape på lige så mange dage, da kongeetapen fra Fredericia blev afgjort på den frygtede brostensstigning i...
