KRIMI. En mand i 30’erne blev fredag aften sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer i Vejle.
Det oplyser vagtchef Mathias Møller fra Sydøstjyllands Politi.
Sagen skete klokken 23.35, hvor politiet var på værtshuskontrol på en beværtning i Vedelsgade i Vejle.
Under kontrollen blev en gæst vurderet påvirket af stoffer. Politiet fandt efterfølgende en mindre mængde kokain.
Manden, der er fra Hedenstedområdet, blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.





