Borgmesterkandidat: Fredericia skal være Danmarks Silicon Valley for energi og data

0
Borgmesterkandidat: Fredericia skal være Danmarks Silicon Valley for energi og data

Fredericia markerede sig mandag som et knudepunkt for digital energi og grøn innovation, da repræsentanter fra Center Denmark, Datacenterindustrien, Fredericia Maskinmesterskole og en række lokale aktører tog imod ministerbesøg. Fokus var klart. Danmark skal blive bedre til at koble digitalisering og energi, og i Fredericia er forudsætningerne til stede.

Center Denmark, som har hovedsæde i Fredericia, har gjort byen til et nervecenter for udviklingen af digital infrastruktur til energisektoren godt supporteret af Business Fredericia. Mandag var der ministerbesøg i Porthouse, hvor Peder Tind (V) bød velkommen, inden direktør Søren Skov forklarede, hvordan man arbejder med data på tværs af el, vand og varme – og hvorfor det er afgørende for, at Danmark kan få maksimalt udbytte af sine investeringer i vind og sol.

»Hvis vi kaster lidt mere lys på det her, styrker koblingerne og sætter innovationen mere fri, så har vi et kæmpe perspektiv til at styrke den grønne omstilling,« sagde byrådsmedlem og borgmesterkandidat Peder Tind i sin åbningstale. Han pegede på, at Fredericia med sin placering, sin forsyningsinfrastruktur og sine vidensmiljøer allerede har det, mange andre kommuner først skal opbygge.

Herefter gav han ordet til en passioneret direktør, der først skulle fortælle om organisationens nye kunst: En Gazelle fra Dagbladet Børsen, minister økonomiminister Stephanie Lose (V) kvitterede med et smil og et tillykke. Skov fortsatte derefter:

»Vi står midt i et energisystem, hvor balancen mellem produktion og forbrug skal holdes konstant. Men uden digitale løsninger går 20 procent af kapaciteten tabt. Når vinden blæser, og solen skinner, har vi ingen værktøjer til at flytte den energi derhen, hvor der er brug for den. Det er et kæmpe problem,« forklarede Søren Skov.

Han pegede på, at der i årene fremover vil blive brug for et digitalt lag, som kan binde forsyningerne sammen – og gøre det muligt at reagere dynamisk på udsving i både produktion og forbrug.

Søren Skov fortalte om rejsen for Center Denmark.

»Vi kan ikke længere styre produktionen på et ark papir. Vi skal bruge kunstig intelligens, algoritmer og digitale tvillinger til at styre hele systemet. Det er en ny måde at tænke energistyring på,« sagde han.

Center Denmark har siden 2019 opbygget en uafhængig, non-profit organisation, som samler og renser data, så forskere og virksomheder kan bruge dem til at udvikle konkrete løsninger. Det handler ikke om at skabe overskud, men om at bygge det digitale fundament, som hele energisektoren kan stå på.

»Vi er sat i verden for at gøre data brugbare. Når virksomheder og universiteter har adgang til rene, strukturerede data, kan de bruge al deres tid på at udvikle nye løsninger i stedet for at bruge den på at rydde op i datasæt,« sagde Søren Skov.

Han viste, hvordan Center Denmarks platform gør det muligt at kombinere energidata med oplysninger om forbrug, bygninger, vejr og økonomi. På den måde kan man forudsige, hvor energien bruges mest effektivt – og hvornår der skal investeres i nyt udstyr eller kapacitet.

»Når data flyder frit, kan vi spare både penge og ressourcer. Det er helt konkret. Vi har regnet ud, at et stort selskab som Matas skulle sende over 14.000 e-mails for at få adgang til de data, de havde brug for fra fjernvarmeselskaberne. Det kan vi gøre med et enkelt klik. Det viser, hvor meget potentiale der ligger i digitalisering,« forklarede han.

Fra fjernvarme til kunstig intelligens

Fredericia fungerer allerede som levende laboratorium for den type løsninger. Center Denmark arbejder blandt andet med Trefor på at digitalisere elnettet. Her har man sat sensorer op, der måler belastningen i transformatorstationerne i realtid. På den måde kan selskabet forudse problemer, før de opstår.

»Vi kender alle historien om juleanden, der ikke bliver færdig, fordi strømmen går. Det kan vi undgå,« sagde Søren Skov med et smil. »Når vi kan se, hvordan stationerne opfører sig, og hvordan vejret påvirker dem, kan vi planlægge langt bedre. Det handler om at bruge data klogt.«

Center Denmark deltager desuden i det nationale Forsyningsdigitaliseringsprogram og i projekter som Digital Energy Hub, der støttes af Industriens Fond. Her arbejder man på at gøre energidata tilgængelige for virksomheder, der normalt ikke har rødder i sektoren, men som har tekniske kompetencer inden for software og algoritmeudvikling.

»Målet er at få nye aktører ind i energibranchen,« forklarede Søren Skov. »Når vi kombinerer energisektorens viden med digital innovation, skaber vi nye løsninger, der kan eksporteres til resten af verden.«

En by med potentiale

Peder Tind pegede på, at den udvikling rummer store muligheder for Fredericia.

»Vi skal spørge os selv, hvad Fredericia skal leve af i fremtiden. Vidensarbejdspladser er afgørende. De skaber skattegrundlag, vækst og velfærd. Når Center Denmark på få år kan vokse fra én medarbejder til over tyve, så er det bare begyndelsen. Med de rigtige koblinger mellem universiteter, virksomheder og staten kan vi skabe hundredevis af nye job i de kommende år,« sagde han.

Han understregede, at Fredericia allerede har energivirksomheder som Crossbridge, Everfuel og Trefor – og med Center Denmark og Energienet som naboer har byen fået en særlig rolle i Danmarks grønne infrastruktur.

»Når vi får samlet det her i én by, bliver det en styrke for hele landet. Vi skal være det sted, hvor nye løsninger testes, før de bliver rullet ud nationalt og internationalt,« sagde han.

Datacenterindustrien rykker tættere på energien

Henrik Hansen fra Datacenterindustrien fulgte op med et internationalt perspektiv. Ifølge ham er Europa og Danmark midt i en historisk vækst.

»EU forventer, at datacenterkapaciteten tredobles de næste fem-seks år. I Danmark alene vil vi gå fra 400 til over 800 megawatt inden 2028. Det stiller krav til, hvordan vi bruger energien – men det skaber også nye muligheder,« forklarede han.

Han beskrev, hvordan datacenterindustrien i stigende grad ses som en del af den grønne omstilling. Overskudsvarme fra serverne kan bruges i fjernvarmen, og Danmark er allerede foran på den front.

»I Odense bruges varmen fra datacentrene til at opvarme boliger. Det skal vi se meget mere af. Jo mere datacenterkapacitet, der bygges, jo mere varme får vi til rådighed. Men det kræver, at vi har systemerne til at udnytte den. Det er et område, hvor Fredericia kan spille en stor rolle,« sagde han.

Henrik Hansen forklarede, at Danmark i dag er et af de mest attraktive lande i Europa at investere i. Kombinationen af stabil strømforsyning, grøn energi og højt uddannet arbejdskraft gør Danmark til et naturligt valg for internationale aktører som Google, Microsoft og Meta.

»Vi har en styrke, som mange overser. Vi er et lille land, men vi er et af de mest digitaliserede samfund i verden, og vi har en kultur for samarbejde. I Danmark kan private og offentlige aktører sætte sig sammen og finde løsninger. Det kan man ikke mange steder,« sagde han.

Han fremhævede Net Zero Innovation Hub, som samler store aktører som Google, Danfoss og Schneider i et fælles miljø i Fredericia. Her arbejder man med at fjerne teknologiske, forretningsmæssige og regulatoriske barrierer, så nye løsninger hurtigere kan komme på markedet.

»Det handler ikke kun om datacentre. Det handler om at skabe en hel industri omkring dem, hvor startups, universiteter og etablerede virksomheder arbejder sammen. Det er den model, vi bygger i Fredericia,« forklarede Henrik Hansen.

Datacenterindustrien har allerede lanceret et startup-program, hvor unge virksomheder kan udvikle og teste teknologi i samarbejde med nogle af verdens største aktører.

»Vi havde ti virksomheder, der pitchede her i Fredericia i september, og syv af dem starter nu som en del af vores hub. De får base her i byen. Nogle kommer fra Danmark, andre fra udlandet. Det er en stor mulighed for Fredericia – og for Danmark,« sagde han.

David Mogensen (Business Fredericia) fortæller mere om dagens program. Det var også ham, der satte ministeren mere ind i de konkrete virksomheder, der arbejder med energi og grøn omstilling i Fredericia.

Fredericia som nationalt udstillingsvindue

Som besøget skred frem, stod billedet klart. Fredericia har på kort tid udviklet sig fra en klassisk industriby til et laboratorium for digital energi og grøn teknologi.

»Det er jo ikke tilfældigt, at både Center Denmark, Energienet og Datacenterindustrien har placeret sig her,« sagde Henrik Hansen. »Her er de bedste forudsætninger for at skabe løsninger, der kan eksporteres til resten af Europa.«

Også Peder Tind så besøget som et pejlemærke for Fredericias fremtidige rolle.

»Fredericia skal være stedet, hvor man går hen, når man vil teste og udvikle nye grønne løsninger. Vi har infrastruktur, virksomheder, forskning og arbejdskraft samlet ét sted. Det er her, vi kan vise, hvordan energi og digitalisering kan gå hånd i hånd,« sagde han.

I regnvejr gik minister med følge videre til Fredericia Maskinmesterskole, hvor rektor Jens Færgemand Mikkelsen viste skolen og den kobling, der går mellem uddannelse og industrien.

»Fredericia Maskinmesterskole er et vigtigt ben i udviklingen af fremtidens Fredericia og dataindustrien. Det er afgørende at have uddannelsessektoren med. Hele dataindustrien er tænkt ind i fremtidens skole, og vi så blandt andet den avancerede simulator, som Google har investeret i og doneret til Fredericia Maskinmesterskole. Alt er integreret i undervisningen, og det gav et stærkt perspektiv på, hvordan uddannelse, erhvervsliv og kommune arbejder sammen.«

Efter rundvisningen på Center Denmark og besøget på Maskinmesterskolen stod konklusionen tilbage. Fredericia er allerede godt på vej til at blive det, DTU-professor Henrik W. Vossen engang kaldte »Danmarks Silicon Valley for energi«.

Og med de planer, der blev lagt frem, er visionen ikke længere teoretisk. Den bliver til virkelighed – skridt for skridt – i en by, hvor data, energi og mennesker mødes for at skabe fremtidens grønne løsninger.

Sverige: Verdensklasse velfærdsøkonomi under konjunkturpress

0
Sverige: Verdensklasse velfærdsøkonomi under konjunkturpress

Sverige: Verdensklasse velfærdsøkonomi under konjunkturpress

ØKONOMI. Sverige er internationalt anerkendt for sin høje levestandard og evnen til at kombinere high-tech kapitalisme med en af verdens mest omfattende universelle velfærdsmodeller. Landet er kendetegnet ved globalt konkurrencedygtige industrier inden for ingeniørarbejde, minedrift, stål og papirindustri.

Høj velstand og lav ulighed

Sveriges økonomiske resultater placerer landet solidt i den globale elite.

  • Sverige: Ligger typisk omkring nr. 12-16 i verden for BNP pr. indbygger.
  • Danmark: Ligger typisk omkring nr. 6-10 i verden for BNP pr. indbygger, hvilket gør Danmark til et af de rigeste lande i verden målt på denne parameter.

Den omfattende velfærdsstat sikrer samtidig en bemærkelsesværdig lighed. Sveriges Gini-koefficient er 29,3 (2023-tal), hvilket placerer landet i den globale top 5 over de mest lige samfund i verden. Danmark, med en Gini på ca. 27,0, rangerer typisk blandt de 3-5 mest lige lande globalt og deler dermed toppen af listen med andre nordiske lande. Dette bekræfter den nordiske models succes med at skabe økonomisk lighed, som er en af faktorerne for politisk stabilitet.

Global skattebyrde og solide offentlige finanser

Sverige har en af verdens højeste skattebyrder, hvilket er nødvendigt for at finansiere den store offentlige sektor. Den totale skattekvote (skattekvoten inklusiv sociale bidrag) ligger på cirka 42,3% af BNP (2023), hvilket placerer Sverige i den globale top 5-7. Kun Frankrig, Belgien og Danmark, som ofte ligger på førstepladsen globalt med en skattekvote på over 44% af BNP, har en højere skattebyrde.

Til trods for den store offentlige sektor, har Sverige en ekstremt sund finansiel status. Den offentlige gæld udgør under 34% af BNP (2024-prognose), hvilket placerer landet i den globale top 15 over de mindst forgældede industrilande. Dette er et niveau, der er sammenligneligt med Danmark, hvis offentlige gæld ligger omkring 31% af BNP.

Den åbne økonomis sårbarhed (handel og afhængighed)

Sverige er en lille, åben økonomi, der er meget afhængig af udenrigshandel:

  • Sveriges Eksport og Import (ca. 2024):
    • Eksport af varer og tjenester: Cirka 54% af BNP.
    • Import af varer og tjenester: Ligger på et lidt lavere niveau end eksporten, men er stadig markant.
  • Danmarks Eksport og Import (2024-data/prognose):
    • Eksport af varer og tjenester: Cirka 68-70% af BNP. Dette høje tal afspejler den markante vækst inden for medicinal- og søtransportsektoren samt den stigende andel af M&P-eksport (merchanting and processing), hvor varer og tjenester ikke nødvendigvis krydser den danske grænse.
    • Import af varer og tjenester: Cirka 60-62% af BNP.

Sveriges store eksport (elektronik, maskiner, biler, jern og stål) gør den meget sårbar over for globale konjunkturer. Den samlede volumen af Danmarks udenrigshandel er altså væsentligt større i forhold til BNP, hvilket understreger begge landenes status som ekstremt globaliserede og dermed sårbare over for internationale udsving.

Den seneste tilbagegang blev udløst af den kraftige inflation i 2022, der toppede over 12 procent. Riksbanken reagerede ved at hæve renten til fire procent. De høje renter ramte husholdningerne hårdt, da svenske husholdninger er meget højt belånte (cirka 175% af disponibel indkomst), hvilket gjorde dem ekstremt følsomme. Til sammenligning har Danmark traditionelt set den højeste bruttohusholdningsgæld i verden målt i forhold til indkomst, med en belåningsbyrde på omkring 245% af disponibel indkomst

Vigtig nuance om finansiering og følsomhed:

  • Sverige: Gælden er overvejende kort- eller variabelt forrentet, hvilket betød, at Riksbankens aggressive renteforhøjelser øjeblikkeligt ramte husholdningernes økonomi og det private forbrug, hvilket bidrog til recessionen.
  • Danmark: Den høje bruttogæld er primært finansieret via realkreditobligationer, hvor majoriteten af lånene er langt fastforrentede (f.eks. 20 eller 30 årige lån). Cirka 75% af den samlede realkreditudlån er fastforrentet, mens resten er variabelt forrentet eller lån med kort rentebinding (F-kort/F1-F5). Dette høje niveau af fast rentebinding har gjort danske husholdninger mindre umiddelbart følsomme over for Nationalbankens renteændringer sammenlignet med de svenske. Desuden har danske husholdninger også en tilsvarende meget høj pensionsopsparing, hvilket betyder, at danskernes nettoformue typisk er blandt de højeste globalt.

Makroøkonomisk status: Genopretning i første halvår 2025

Sveriges økonomi befinder sig i en tidlig genopretningsfase i første halvår af 2025.

BNP-væksten har været tæt på nul i 2024 (mild recession), men forventes at blive positiv i løbet af H1 2025, hvilket markerer slutningen på nedturen. Genopretningen er primært drevet af, at Riksbanken har indledt rentenedsættelser (fra et peak på 4,0%), hvilket er muliggøres af den aftagende inflation. Inflationen (målt ved CPIF) er nu faldet markant og ligger tæt på centralbankens mål på 1,9% til 2,0%.

De lavere renter forventes at lette husholdningernes gældsbyrde markant og genoplive det private forbrug, som har været en bremseklods for væksten. På trods af den positive vending i væksten, forventes arbejdsløsheden at aftage i takt med, at genopretningen konsolideres i andet halvår af 2025. I Sverige faldt arbejdsløsheden til 6,9% i september 2025, hvilket stadig er et markant højere ledighedsniveau end i  Danmark. I Danmark ligger arbejdsløsheden fortsat lavt og ramte 2,9% i august 2025, hvilket bekræfter den stramme danske arbejdsmarkedssituation.

Sprængt postkasse og stenkast mod biler – uroligt døgn på Fyn

0
Sprængt postkasse og stenkast mod biler – uroligt døgn på Fyn

Fyns Politi modtog det seneste døgn flere usædvanlige anmeldelser fra både nord og syd. Det, der begyndte som almindelig patruljedag, udviklede sig til et døgn med både hærværk, indbrud og en sprængt postkasse.

I Svendborg vågnede en borger på Hellet til synet af sin postkasse, der var sprængt i stykker. Ifølge politiet er der formentlig brugt ulovligt fyrværkeri. Ingen kom til skade, men dele af postkassen blev fundet spredt på fortovet.

Lidt længere nordpå, i Haarby, blev to biler på Faaborgvej mål for groft hærværk. Begge fik forruderne knust med sten, og fronthjelmene var dækket af dybe ridser.

Samtidig havde indbrudstyve travlt flere steder på Fyn. I Bogense blev en rude på Middelfartvej knust, og gerningsmanden stak af med smykker, kontanter, brugskunst og en taske. I Langeskov blev der stjålet et smykke fra et hjem på Hejrevænget, mens en villa i Odense NØ fik knust en rude i døren, og porcelæn forsvandt fra stedet.

Politiet har også fået anmeldelser om mindre tyverier – blandt andet i en Føtex i Odense, hvor en tabt pung blev afleveret tilbage, men uden kontanterne i.

I den mere kuriøse ende af døgnrapporten blev en 27-årig udenlandsk mand i Faaborg taget bag rattet, mens han var påvirket af stoffer. Han blev anholdt på Reventlowsvej og sigtet for narkokørsel.

Fyns Politi efterforsker sagerne og beder borgere, der har set noget mistænkeligt, om at kontakte politiet på 114.

Bil snurrede rundt efter sammenstød med lastbil i Kolding – tredje bil ramt i uheldet

0
Bil snurrede rundt efter sammenstød med lastbil i Kolding – tredje bil ramt i uheldet

Mandag blev en dramatisk dag i Kolding, hvor Sydøstjyllands Politi både rykkede ud til et trafikuheld og flere indbrud i private boliger. Det fortæller Arno Rindal Petersen.

Omkring klokken 15.00 skete et trafikuheld i Kolding, da en bilist skiftede vognbane foran en lastbil.

»Lastbilen ramte bilen, som snurrede rundt og ramte en tredje bil, der var i gang med at overhale. Der skete kun materiel skade, men situationen kunne have udviklet sig langt værre,« siger Arno Rindal Petersen.

Uheldet skabte midlertidige forsinkelser i trafikken, men ingen personer kom til skade, og trafikken blev senere normaliseret.

Indbrud på Borrehusvej

Mellem klokken 17.00 og 18.30 blev der anmeldt indbrud i en villa på Borrehusvej i Kolding. Et kældervindue var brudt op – formentlig med en skruetrækker – og gerningspersonen havde bevæget sig rundt i hele huset.

Politiet har endnu ikke et overblik over, hvad der er blevet stjålet, men arbejder videre med sagen.

Indbrud på Ingridsvej

Senere på aftenen, mellem 19.15 og 22.40, blev der begået endnu et indbrud – denne gang på Ingridsvej.

Her blev en rude i terrassedøren knust, og på stedet fandt politiet en efterladt økse eller hammer. Der blev stjålet en boremaskine med to batterier.

Politiet efterforsker begge indbrud og opfordrer borgere i områderne til at henvende sig, hvis de har bemærket mistænkelig aktivitet.

Højderedning i Fredericia i nat – og indbrud i villa i Skærbæk

0
Højderedning i Fredericia i nat – og indbrud i villa i Skærbæk

Sydøstjyllands Politi har det seneste døgn været til stede ved to forskellige hændelser i Fredericia – et indbrud i en villa i Skærbæk og en natlig redningsaktion i Dronningensgade. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen.

Mellem mandag klokken 06.00 og 21.15 blev der begået indbrud i en villa på Skærbækvej i Skærbæk. Et kældervindue var brudt op, og gerningspersonen har været inde i huset.

Der blev stjålet to jakker, en hættetrøje og to armbåndsure. Politiet undersøger sagen nærmere og hører gerne fra borgere i området, der måtte have set noget mistænkeligt omkring adressen.

Redningsaktion i Dronningensgade

Natten til tirsdag modtog politiet en noget usædvanlig henvendelse fra Dronningensgade i Fredericia, hvor en 26-årig mand havde brug for hjælp.

Mellem klokken 01.20 og 04.40 arbejdede politi og redningsmandskab på stedet, efter at manden selv havde kontaktet politiet. Han sad fast oven på en container og kunne ikke selv komme ned.

TrekantBrand rykkede ud med en stige og fik manden sikkert ned. Situationen foregik stille og roligt, uden dramatik. Den 26-årige blev omkring klokken 05.20 kørt med ambulance til Kolding Skadestue for kontrol, men slap uden skader.

Lang kø på E45 og E20 tirsdag morgen – uheld spærrer spor ved Kolding

0
Lang kø på E45 og E20 tirsdag morgen – uheld spærrer spor ved Kolding

Bilister må tirsdag morgen væbne sig med tålmodighed omkring Kolding. Et uheld på E45 Sønderjyske Motorvej mellem Skærup og Kolding Ø har skabt tæt trafik og lang kø.

Ifølge Vejdirektoratet er højre spor spærret, og redningsmandskab er på stedet. Normal trafik forventes først i løbet af formiddagen.

Køen strækker sig fra Skærup mod Kolding, og der er forlænget rejsetid på 30 til 60 minutter.

Derudover meldes der også om tæt trafik på E20 fra Fredericia mod Kolding V mellem Taulov og Kolding Ø, hvor trafikanter ligeledes må regne med op til en times ekstra rejsetid.

Køerne forventes at lette igen efter myldretiden.

Vi taler alt for lidt om tværfagligt arbejde

0
Vi taler alt for lidt om tværfagligt arbejde

Tværfagligt samarbejde mod ensomhed i Fredericia.

I Fredericia er vi vidner til et stigende antal ældre, der kæmper med ensomhed, ligesom mange unge oplever de samme følelser af isolation. Dette er en udfordring, vi ikke kan ignorere.

Derfor er det essentielt, at vi tør tænke ud af boksen og finde innovative løsninger, der kan skabe fællesskab og styrke vores sociale relationer.

Hvad nu hvis vi etablerede et tværfagligt samarbejde, der kunne bringe generationer sammen? Forestil dig, at vi stillede en bus til rådighed, samt instrumenter, så unge kunne tage på udendørs koncerter og spille musik i boligblokke og på plejecentre. 

Dette initiativ kunne ikke blot bringe glæde til de ensomme, men også give de unge en meningsfuld oplevelse, hvor de kan bidrage til samfundet.

I Fredericia har vi allerede et fantastisk eksisterende band, der inkluderer medlemmer med fysiske og psykiske handicap. 

Hvorfor ikke udnytte den eksisterende viden og de ressourcer, der allerede er til stede? Ved at samarbejde på tværs af foreninger, kommuner og lokale initiativer kan vi udvikle et program, der styrker fællesskabet og skaber nye bånd mellem generationerne.

Venstre har altid arbejdet for at fremme frihed, fællesskab og ansvarlighed. 

Vi skal ikke kun fokusere på, hvordan vi kan hjælpe dem, der lider af ensomhed, men vi skal også overveje, hvordan vi kan skabe et inkluderende miljø, hvor alle har mulighed for at deltage aktivt i samfundet. 

Ved at involvere de unge i sociale aktiviteter med de ældre kan vi nedbryde barrierer og skabe en kultur, der værdsætter og respekterer hver enkelt borgers bidrag.

Lad os arbejde hen imod en fremtid, hvor vi styrker fællesskabet og eliminerer ensomheden gennem kreativitet og samarbejde. 

Det kræver mod og vilje, men jeg er overbevist om, at vi kan gøre det sammen, jeg er i hvertfald klar med arbejdshanskerne.

Vi skal bygge videre på de seneste fire års arbejde på idrætsområdet

0
Vi skal bygge videre på de seneste fire års arbejde på idrætsområdet

Om lidt går vi til stemmeboksen for at vælge dem, der skal sætte retningen for vores kommune de næste fire år. Et vigtigt og afgørende valg, og det er disse 21 personer, som også kommer til at sætte retningen for idrætsområdet. I dag får vi heldigvis det første indblik i, hvad de enkelte partier vil, når idrætsvalgmødet i Fredericia Idrætscenter afholdes.

Jeg og resten af Venstre har en målsætning om, at vi skal gøre hverdagen nemmere for foreningerne, og samtidig skal vi styrke kommunens fokus på parasporten.

For det første skal den nuværende “Fredericia-ordning” revideres. Mange store og markante foreninger har udfordringer med den nuværende tilskudsmodel. Det gør, at foreningerne får sværere og sværere ved at betale for deres brug af hallerne og svømmehallerne, og dermed trækker på deres egenkapital. En uholdbar løsning, hvis vi vil have et bredt idrætstilbud i vores kommune. Hvis vi ikke gør noget, vil det i løbet af en årrække være slut for disse foreninger, og dermed et tab for vores kommune. Jeg kan ikke på stående garantere gratis halleje, men jeg kan garantere, at jeg vil se på den nuværende ordning, og min målsætning er, at vi skal have en ordning, der ligestiller indendørs og udendørs sportsgrene i en endnu større grad. Det skal nemlig være muligt at være på indendørs og udendørs forening.

For det andet skal vi styrke vores fokus på parasporten i kommunen. Jeg har været i foreningslivet hele mit liv, og derfor gør det ondt, når jeg snakker med mennesker, der ikke har samme mulighed. Foreningslivet er nemlig sunde fællesskaber og en afgørende kilde til trivsel og sundhed. For at styrke indsatsen på parasport-området ønsker jeg og Venstre derfor at oprette en “parasportspulje”, der skal understøtte parasportsaktiviteter i foreningerne.

For det tredje vil jeg arbejde for oprettelsen af en fundraiserstilling i Fredericia Kommune. Fundraiseren vil kunne hjælpe med at søge fondsmidler til både store og små projekter. Projekter som alle vil være til positiv gavn for den enkelte forening og hele kommunen.

Jeg ser frem til idrætsvalgmødet i dag i Fredericia Idrætscenter. Jeg er spændt på at høre, hvad de øvrige byrådskandidater og deres respektive partier vil, da der ikke har været mange udmeldinger herom.

Peder W. Tind: » Fredericia skal sikkert videre «

0
Peter W. Tind under Tv-interview d. 24. oktober 2025 om KV25
Peter W. Tind under Tv-interview d. 24. oktober 2025 om KV25

POLITIK. Venstres Borgmesterkandidat i Fredericia, Peder W. Tind var fredag d. 24. oktober 2025 på besøg hos Danske Digitale medier på STATIONEN, hvor det blev til en længere samtale om personen bag politikeren, den politiske status for ham og Venstre netop nu og valgkampens vigtigste temaer. Nedenfor kommer et fyldigt resumé af Tv-interviewet, som du kan se i sin helhed nederst i artiklen.

Efter syv år i byrådet og med en klar ambition om at skabe ro, stabilitet og udvikling stiller Peder W. Tind nu op som Venstres borgmesterkandidat ved kommunalvalget den 18. november. Han taler om ansvar, fællesskab og et stærkt Fredericia, hvor borgerne bliver inddraget langt mere i beslutningerne.

»Jeg er en fredericianer med stort F. Jeg elsker min kommune. Jeg elsker der, hvor jeg kommer fra. Jeg er en familiefar med stort F, og jeg elsker min familie,« siger Peder W. Tind, som er født og opvokset i Fredericia og i dag bor i byen med sin hustru Anita og parrets to døtre.

Peder W. Tind har en baggrund i statskundskab, 11 års erfaring som konsulent i Vejle Kommune og fem år i Zambia, hvor han drev fodboldskoler. Erfaringer, der – ifølge ham selv – har givet et solidt udsyn og en stærk forståelse for, hvordan samfund udvikles gennem fællesskab.

»Jeg tror ikke, vi kan se os selv som et lille land og isolere os. Vi er en del af et stort fællesskab i EU og NATO, og det er jeg stolt af, at vi som garnisonsby bidrager til. Vi står på mål for de værdier og det demokrati, vi har,« siger han.

Ro og stabilitet i kommunen
For Tind handler den kommende valgperiode om at skabe tryghed og retning efter år med uro og udskiftninger.

»Der har bare været rigtig meget usikkerhed de seneste år med flere borgmesterskift. Bare i den periode, jeg har siddet i byrådet, har vi haft tre forskellige borgmestre og fire kommunaldirektører. Det skaber usikkerhed og koster både ro og penge,« siger han og tilføjer:

»Når vi kigger ind i den kommende periode, så handler det om at skabe stabilitet. Det er en forudsætning for, at vi kan udvikle os på alle parametre.«

Investering i folkeskolen
Et af Venstres helt centrale valgtemaer er folkeskolen. Tind lægger ikke skjul på, at området både rummer udfordringer og et stort potentiale.

»Vi vil gerne have inklusionen ned i folkeskolen. Vi vil gerne have et klasseloft på 24 elever, og vi vil investere mere i de boglige fag, så børn og unges karakterløft bliver en realitet. Det kræver investeringer i tolærerordninger og i vores børn og unges fremtid,« forklarer han.

Samtidig mener han, at vejen frem er at anerkende udfordringerne uden at tale området ned.

»Det handler ikke om at kritisere folkeskolen, men om at anerkende, at vi kan gøre det bedre. Der er dygtige lærere, men rammerne skal justeres,« siger han.

Ambitioner for sundhed og bosætning
Med sundhedsreformen i sigte ser Tind et stort potentiale i at styrke de lokale sundhedstilbud i Fredericia.

»Vi skal bruge sundhedsreformen til fredericianernes fordel. Vi drømmer om at udvikle vores sundhedshus, så der kan blive prøvetagning til børn, røntgenbilleder og flere ydernumre, så ventelisterne på fysioterapi kan nedbringes,« siger han.

Samtidig peger han på bosætning og turisme som centrale vækstmotorer.

»Når vi får en positiv bosætning, styrker vi skattegrundlaget og handelslivet. Fredericia skal være en by, man flytter til – ikke fra. Vi skal udvikle vores kultur- og turismestrategi, skabe flere ferielejligheder i Kanalbyen og få løst udfordringen omkring et nyt musicalteater, som er en vigtig del af byens identitet,« siger han.

Synlig og anerkendende ledelse
Som borgmester vil Peder W. Tind sætte sit præg gennem en ledelsesstil, der bygger på synlighed, tillid og fællesskab.

»Det er meget vigtigt at være synlig i sin ledelse. Vi skal vise retningen og samtidig skabe et rum, hvor der er plads til forskellighed. Jeg tror på den anerkendende lederstil, hvor vi inviterer til samarbejde og ikke er bange for at lære af fejl,« siger han.

Han fremhæver også de seneste års budgetforlig som et eksempel på, hvordan samarbejde på tværs giver resultater.

»Vi har brudt isen og skabt forlig i fællesskab. Det skal vi bygge videre på. Jeg tror på, at jo tidligere og jo mere du inddrager, jo færre misforståelser opstår der, og jo stærkere et fællesskab får vi,« siger Tind.

En demokratisk fest
Når valgkampen går i gang, håber Venstres borgmesterkandidat på en konstruktiv debat og et stærkt mandat til at føre Fredericia videre.

»Jeg håber, vi får et højt valgresultat og en demokratisk fest, hvor vi bliver klogere på hinanden. Jeg stiller mig til rådighed som borgmesterkandidat, men det vigtigste er det politiske indhold – at vi får lagt et stærkt fundament for fremtidens Fredericia,« siger han.

Og Peder W. Tind Borgmesterkandidat for Venstre i Fredericia slutter med en appel til borgerne:

»Vi er 53.000 ambassadører for Fredericia. Det er sammen, vi skal løfte vores kommune, skabe stolthed og udvikling. Vi står et godt sted – men vi kan meget mere.«

Se og lyt til hele interviewet her:

Tv-Interview m. Peder W. Tind d. 24. oktober 2025 om personen bag politikeren og KV25

Inger Støjberg trak folk til Café Razz

0
Inger Støjberg trak folk til Café Razz

Det blev en eftermiddag med både grin, gode samtaler og et overraskende bredt fremmøde, da Inger Støjberg fredag lagde vejen forbi Café Razz i Middelfart. Her serverede hun en fredagsøl og brugte en time – faktisk næsten halvanden – på at møde borgerne i uformelle rammer.

Arrangør Jonas René Jensen, byrådsmedlem i Middelfart, beskriver det som en eftermiddag, der oversteg forventningerne.

»Jeg synes faktisk, det gik over al forventning. Det er blevet sværere og sværere i dag at trække folk til politiske arrangementer – uanset parti – men her var stemningen helt særlig. Der kom både socialdemokrater og folk fra Liberal Alliance, og alle havde en afslappet og hyggelig dialog med Inger,« fortæller Jonas René Jensen.

Han lagde fra begyndelsen vægt på, at arrangementet ikke skulle være et traditionelt politisk møde. Der var ingen bannere, ingen taler – bare samtaler og nærvær.

»Jeg sagde til Inger, at det ikke skulle handle om at stå og skyde på hinanden. Det skulle være et møde mellem mennesker. Og det synes jeg virkelig, det blev. Folk havde en god oplevelse og kom hen bagefter og sagde, at det havde været hyggeligt,« siger han.

Inger Støjberg selv tog sig god tid til at tale med gæsterne, høre deres historier og besvare spørgsmål – og hun endte med at blive længere end planlagt.

»Hun skulle have været der fra 16 til 17, men jeg tror først, de kørte omkring kvart i seks. Hun havde tydeligvis en god oplevelse,« siger Jonas René Jensen med et smil.

Han bemærkede også, at flere af hans byrådskolleger, selv fra andre partier, delte positive opslag fra aftenen på sociale medier.

»Det gjorde mig faktisk rigtig glad. Det viser, at man godt kan samles på tværs af politiske forskelle og bare være mennesker for en stund. Jeg ved godt, at nogen synes, jeg er en hård hund, men det her betød noget for mig – at vise, at politik også kan være imødekommende og uformelt.«

Ifølge Jonas René Jensen var Inger Støjberg begejstret for både atmosfæren og udsigten fra Café Razz ved havnen.

»Hun sagde, at det var et rigtig rart arrangement – meget mere afslappet end mange af de steder, hun normalt kommer. Og jeg tror, det er lige præcis det, folk savner i dag: politikere, man kan møde og tale med uden filter,« siger han.

Bilist undveg rådyr på Tornvadshavevej: Påkørte flere træer

0
KRIMI. En 35-årig mand fra Fredericia var fredag aften ude for et solouheld på Tornvadshavevej i Børkop. Anmeldelsen kom ind klokken 21.58. Manden var nødt...