20 millioner på vej til teater for børn og unge

0
20 millioner på vej til teater for børn og unge

Børn og unge over hele landet kan se frem til flere scenekunstoplevelser. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil afsætte 20 millioner kroner til teater for yngre publikummer, hvoraf størstedelen går til landets egnsteatre og små storbyteatre.

17 millioner kroner bliver fordelt ligeligt mellem de 28 egnsteatre og 20 små storbyteatre i Danmark. Hvert teater får dermed omkring 350.000 kroner til særlige indsatser, der skal bringe børn og unge tættere på scenekunsten. Derudover får Teatercentrum 3 millioner kroner til at gennemføre KLAP-børneteaterfestivalen i 2026.

Kulturministeren understreger, hvor vigtig scenekunst er for børn og unge – især i en tid, hvor mange digitale tilbud fylder meget i hverdagen.

»I Danmark har vi en helt særlig tradition for teater til børn og unge. De danske teatre laver scenekunst i øjenhøjde med børn og unge og tager dem alvorligt. Når vores børn og unge oplever dansk teater, sikrer vi, at de får nogle nærværende oplevelser, så de ikke drukner i let fordøjelige digitale tilbud. Og med den verdenssituation vi har i dag, har det aldrig været vigtigere at sikre dansk kultur. Jeg er derfor enormt glad for, at vi kan sende 17 mio. kroner til vores egnsteatre og små storbyteatre, så de kan skabe fantastisk teater for børn og unge rundt om i landet. Jeg er glad for, at vi kan støtte den fremragende KLAP-teaterfestival for børn« siger Jakob Engel-Schmidt.

Midlerne stammer fra finansloven for 2025 under puljen ’Flere i teatret’. Før de kan udbetales, skal ordningen godkendes af Folketingets Finansudvalg.

Nyt ansøgningssystem skal give mere liv i Odenses byrum

0
Nyt ansøgningssystem skal give mere liv i Odenses byrum

Odense Kommune ruller nu et digitalt ansøgningssystem ud, som skal gøre det langt lettere for arrangører at søge om tilladelse til udendørsarrangementer i byen. Håbet er, at færre barrierer vil føre til flere aktiviteter – og dermed en mere levende by.

By- og kulturrådmand Søren Windell ser det som et vigtigt skridt for Odense.

»Vi ser det nye system som en investering i byens liv. Jo lettere det er at skabe arrangementer, des mere levende bliver byen, og det kommer både borgere, erhvervsliv og kulturliv til gode« siger han.

Systemet er bygget til alle typer af arrangementer og guider arrangørerne igennem processen fra start til slut. Her bliver det tydeligt, hvilken type ansøgning der skal laves, hvilke dokumenter der skal sendes med – for eksempel en skilteplan – og hvilke yderligere tilladelser der skal indhentes. Polititilladelser skal stadig søges særskilt.

Undervejs modtager arrangørerne løbende beskeder fra kommunen. Først når ansøgningen er modtaget, hvor også Fyns Politi orienteres. Dernæst når sagen sendes i høring hos relevante myndigheder, og til sidst når den endelige lejeaftale er klar. Kommunen kan også kontakte arrangøren, hvis der opstår spørgsmål.

Systemet samler alle oplysninger ét sted og bliver udviklet videre i samarbejde med brugerne. Det glæder blandt andre Anja Følleslev, sekretariatschef i Generator.

»Når vi laver events, er der mange ting, vi skal forholde os til, og derfor er det dejligt, at Odense Kommune involverer os som eventaktører, når de skal udvikle et nyt system. For os er det vigtigt, at det er funktionelt, men også intuitivt, og at man kan samle så meget på de samme platforme som muligt. Vi ser frem til at gøre brug af det nye system i fremtiden« siger hun.

Odense Kommune arbejder samtidig på en digital arealkalender, der skal give et overblik over, hvornår byens offentlige arealer er booket. Kalenderen trækker data fra det nye system og forventes klar i foråret 2026.

SF ønsker Spiras-model i Kolding: Forældre skal kunne blive hjemme med syge børn

0
SF ønsker Spiras-model i Kolding: Forældre skal kunne blive hjemme med syge børn

SF i Kolding mener, at kommunen bør lade sig inspirere af landboforeningen Spiras, hvor medarbejdere kan blive hjemme med syge børn uden løntræk eller brug af feriedage. Ordningen har kørt siden 1. januar, og foreløbige tal viser, at fraværet ikke er steget – tværtimod er det faldet en smule.

Byrådsmedlem Iben Lehmann Rasmussen og folketingsmedlem Karina Lorentzen besøgte onsdag Spiras for at høre nærmere om, hvordan ordningen fungerer i praksis. Her har man siden årets begyndelse givet ansatte ret til at blive hjemme, når deres børn er syge, uden at skulle sende dem afsted på panodiler eller selv ringe sig syge.

»Jeg er nysgerrig på, hvordan det her kunne lade sig gøre, og hvordan man har kunnet tage dette skridt. Jeg ønsker at give de kommunalt ansatte de samme muligheder, for ingen børn skal sendes afsted på panodiler, og ingen forældre skal lyve sig selv syge for at få det til at hænge sammen med feberramte børn. Det er en samfundsopgave at tage hånd om, men indtil det sker, er det spændende at opleve steder, hvor det allerede er virkelighed« siger Iben Lehmann Rasmussen.

Tallene fra Spiras viser, at den nye personalepolitik ikke har givet mere fravær. I første halvår af 2025 registrerede medarbejderne 9.748 timers fravær mod 9.780 timer i samme periode året før. Det svarer til et fald på 32 timer, og meget af fraværet er nu flyttet fra de voksne til børnene.

Karina Lorentzen ser Spiras-modellen som et eksempel på, at arbejdspladser kan tænke nyt.

»Jeg synes, det er modigt og spændende skridt. Eksemplet viser, hvordan virksomheder kan finde løsninger for forældre og børn, hvis man vil. Det kan naturligvis ikke ske i alle brancher på samme måde som her, men det må være et mål, at børn skal have lov til at blive raske, og her må arbejdsgiverne skal hjælpe til. Det er flot af Spiras at være frontløber her« siger hun.

Ud over retten til at blive hjemme med syge børn rummer Spiras’ personalepolitik også en såkaldt spiredag, som medarbejderne kan bruge på personlig udvikling, velvære eller frivilligt arbejde.

Spiras er en af landets største landboforeninger med omkring 300 ansatte og tilbyder rådgivning, services og løsninger til landbrugs- og erhvervskunder i hele Danmark.

Nørre Aaby-elever kan vinde 10.000 kroner i digital konkurrence

0
Nørre Aaby-elever kan vinde 10.000 kroner i digital konkurrence

Eleverne i 5. Nord på Nørre Aaby Realskole er kommet i fornemt selskab. Klassen er nemlig blandt de nominerede i en landsdækkende konkurrence om digital dannelse, hvor de nu har chancen for at vinde 10.000 kroner til en fælles oplevelse.

I arbejdet med Telenors undervisningsmateriale #digitalpænt har eleverne udarbejdet deres eget manifest om god adfærd på nettet. Her har de lagt vægt på at skabe trygge rammer for hinanden i det digitale fællesskab. En af sætningerne lyder klart og enkelt »Vi hjælper hinanden med at føle os trygge online«.

Ifølge Isabella Emilie Birkbøll, direktør for People & Corporate Affairs i Telenor, er det vigtigere end nogensinde, at børn får værktøjer til at navigere i deres onlineliv.

»Tryghed er afgørende for børns trivsel – også online. Derfor har vi udviklet #digitalpænt, så elever og lærere får redskaber til at tale om fællesskab og skabe en digital hverdag, hvor ingen føler sig alene« siger hun.

Årets udgave af #digitalpænt slår rekord med mere end 26.000 deltagende elever, hvilket vidner om stor interesse for god digital adfærd i skolerne. En jury med repræsentanter fra Medierådet for Børn og Unge, Center for Digital Pædagogik, Politiken, Julemærkefonden og Telenor udpeger vinderne i hver region.

I Region Syddanmark er også Tønder Grundskole og Marie Jørgensens Skole nomineret. Vinderen kåres senere i november. Hvis Nørre Aaby-eleverne løber med sejren, venter der 10.000 kroner til en oplevelse, der kan styrke klassens fællesskab yderligere.

Fyldestgørende fakta om havnen, tak

0
Fyldestgørende fakta om havnen, tak

OPINION. En aftale er en aftale, skriver Hr. Juul (SF). Det gjaldt bare ikke Visionsplanen, som røg i havnen hurtigere, end man kan sige “valgkamp”. Det er fortid, men jeg reagerer, når mavefornemmelser præsenteres som fakta, og andre synspunkter afvises som “føleri”. Det taler ind i et debatklima præget af dygtigt spindoktorarbejde. Opskriften er velkendt for enhver, der har arbejdet med kommunikation:

1. Man laver en “undersøgelse”, hvor spørgsmålene er formet til at give det ønskede svar.

2. Man gør debatten teknisk og kalder egne vurderinger “fakta” – og nu, i SF-regi, er alt andet åbenbart “føleri”

3. Man gør sagen til identitetspolitik: En “rigtig” Koldingenser støtter en industrihavn, fordi det angiveligt er en del af vores identitet.

Men her er nogle af de dokumentérbare fakta, der udelades: Forvaltningen skrev 1. oktober til byrådet, at Visionsplanen ikke strider mod de nationale interesser. Det er rigtigt, at virksomheder ikke må lukkes – men det er ikke ulovligt at flytte dem, lyder vurderingen. Det er central viden, som ikke bør skjules for borgerne.

Havnen er per automatik ikke fredet. Kun havne på EU’s TEN-T-netværk får særlige planlægningshensyn i de nationale interesser, og fordi Kolding Havn hverken er udpeget, har specialfaciliteter eller færgeruter, er den ikke omfattet af nogen automatisk fredning.

CO₂-argumentet halter ligeledes. Kolding Havn er ikke Danmarks eneste bulkvarehavn. Flyttes godset til en anden havn, flytter gevinsterne med. Kloden er ligeglad med kommunegrænser. Hvis argumentet blot er, at havnen pynter på Kolding Kommunes eget CO₂-regnskab, må vi som minimum se på både havnens reelle andel af udledningen og dens faktiske klimaeffekt i forhold til andre tiltag.

Det er skævt at kritisere andres “føleri”, hvis man selv filtrerer i fakta.

De første fem kandidater til Årets Sportsnavn 2025 er afsløret

0
De første fem kandidater til Årets Sportsnavn 2025 er afsløret

SPORT. Dansk elitesport har igen haft et år i absolut verdensklasse, og nu er spændingen skudt i gang. De første fem nominerede til Club La Santa, DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn 2025 er offentliggjort. I alt 15 atleter indgår i feltet, som afsløres løbende frem mod kåringen ved SPORT 2025 i Herning den 3. januar.

Formand for DIF og formand for dommerkomitéen Hans Natorp glæder sig over det høje niveau, der igen præger dansk sport.

»Det er altid en fornøjelse at følge, hvordan danske atleter igen og igen leverer toppræstationer på den største internationale scene. De første fem finalister har ikke blot opnået imponerende resultater i fem forskellige sportsgrene. De har også vist de røde og hvide farver frem på allerfornemmeste vis på medaljeskamlen og gjort danskerne stolte« siger han.

Også Team Danmarks formand Lars Krarup hæfter sig ved, hvor stærkt de nominerede står efter et år fyldt med resultater.

»Atleterne har igen i 2025 vist Dannebrog frem over hele verden. At det hvert eneste år er en ualmindelig svær opgave at udvælge de nominerede til Danmarks fornemmeste idrætspris, siger alt om dansk eliteidræts høje niveau, og kigger man på listen over de fem første nominerede til Årets Sportsnavn har hver og en gjort indtryk. Det har krævet præstationer ud over det sædvanlige for at blive nomineret til Årets Sportsnavn 2025« siger han.

De første fem nominerede

Feltet spænder bredt over både cykling, hestesport, badminton, bueskydning og skydning:

  • Jonas Vingegaard, cykling: Vinder Vuelta a España, bliver nummer to i Tour de France og ligger nummer to på verdensranglisten.
  • Cathrine Laudrup-Dufour, dressur: Henter to EM-sølvmedaljer og en EM-bronze.
  • Anders Antonsen, badminton: Vinder Indonesia Open, French Open, VM-bronze og er nummer to på verdensranglisten.
  • Mathias Fullerton, bueskydning: Tager World Games-guld, VM-sølv, EM-guld og er nummer ét i verden.
  • Rikke Mæng, skydning: Vinder EM-guld, World Cup-sølv og ligger nummer tre på verdensranglisten.

Prisuddelingen har rødder tilbage til 1991, og blandt tidligere vindere finder man profiler som Viktor Axelsen, Caroline Wozniacki, Mads Pedersen og Jonas Vingegaard. I år uddeles prisen i partnerskab mellem Club La Santa, DIF og Team Danmark, som sammen udvælger de 15 nominerede før dommerkomitéen vælger årets endelige vinder.

Kåringen finder sted i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor SPORT 2025 bliver sendt direkte på DR1. Med prisen følger 75.000 kroner og en af dansk idræts mest prestigefyldte titler.

Ny kortlægning viser stort hul i kommunernes naturtilbud

0
Ny kortlægning viser stort hul i kommunernes naturtilbud

Danskerne strømmer ud i naturen som aldrig før, men rundt om i landet halter kommunerne efter, når det gælder faciliteter til de mange fællesskaber, der dyrker motion under åben himmel. En ny kortlægning fra Danmarks Idrætsforbund peger på, at kun 19 ud af 98 kommuner har et egentligt mødested for outdooridrætten, og fire kommuner har faciliteter på vej.

Ifølge de nyeste tal fra Idrættens Analyseinstitut er 58 procent af danskerne over 16 år aktive i naturen. Mountainbike, orienteringsløb, løb og stand up paddle er blandt de aktiviteter, der trækker, og naturen er blevet danskernes foretrukne motionsarena. Men selv om lysten er stor, er rammerne ikke fulgt med.

Thomas Bach, næstformand i DIF, kalder situationen et benspænd for fællesskabet.

»Rigtig mange danskere nyder at bevæge sig i naturen, og corona-perioden har været med til at sætte ekstra skub på den udvikling. Det er godt for både vores fysiske og mentale sundhed. Desværre er rammerne ikke fulgt med den eksplosive vækst, hvilket gør det meget svært at dyrke fællesskabet omkring aktiviteten. Der mangler mødesteder til at dyrke det sociale for både idrætsforeninger og de, der organiserer sig på egen hånd« siger han.

Aalborg Kommune er blandt de få, der er godt med. Her fungerer Vestre Fjordpark allerede som samlingssted for svømmere, kajakudøvere og andre vandsportsaktiviteter. Derudover er en ny friluftspavillon på vej i Kongshøj Skov.

»Med en friluftspavillon skaber vi ikke bare ly for regnen, vi skaber rammer for fællesskab, bevægelse og naturoplevelser på tværs af generationer. Mountainbikere, spejdere og skoleklasser får et naturligt samlingspunkt, der gør det lettere at vælge naturen til – også når vejret driller. Det er præcis den slags initiativer, der gør friluftslivet mere tilgængeligt og inkluderende, og som vi som kommune skal bakke op om. Og vi oplever at det ikke bare understøtter eksisterende aktiviteter, men også skaber synergier mellem foreninger og skaber nye fællesskaber og aktiviteter« siger Jes Lunde, rådmand for Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune.

Kortlægningen er lavet i samarbejde med blandt andre DGI, Lokale og Anlægsfonden, Friluftsrådet og Nordea-fonden. Her fremgår det også, at outdoormødesteder typisk ligger i bynær natur eller større naturområder og fungerer som steder, hvor forskellige idrætsgrene kan mødes.

DIF ønsker outdooridrætten højere op på dagsordenen frem mod kommunalvalget og peger på, at flere mødesteder vil gøre det langt lettere for både foreninger og selvorganiserede motionister at mødes og udvikle fællesskaber i naturen.

De kommuner, der allerede har etableret mødesteder, tæller blandt andre Silkeborg, Haderslev, Vejle, Esbjerg, Kolding og Vejen. Flere kommuner som Roskilde og Holbæk har nye faciliteter på vej.

Et nyt take på regionspolitikken

0
Et nyt take på regionspolitikken

OPINION. Jeg stiller op til regionsrådet i Syddanmark, fordi jeg mener, at vi har brug for et frisk pust i et råd, der ofte domineres af fagfolk og sundhedspersonale. Dygtige mennesker, men også mennesker, der nogle gange står så tæt på systemet, at de mister borgerens perspektiv.

Og jeg kommer med lidt et andet udgangspunkt. Som kørestolsbruger med muskelsvind og som pårørende til mennesker, der har været gennem utallige sygdomsforløb, har jeg oplevet sundhedsvæsenet fra begge sider. Jeg har mærket, hvordan det føles, når systemet virkelig fungerer – og når det ikke gør.

Jeg tror på, at vi kan skabe en region, der handler mere effektivt, tænker mere moderne og møder patienterne med større respekt og forståelse. Jeg vil arbejde for, at teknologi og kunstig intelligens bruges klogt – som et redskab, der frigør tid til nærvær og omsorg.

Vi må ikke lade patienter blive tabt mellem systemer, fordi digitale løsninger ikke taler sammen, eller fordi administrationen fylder mere end medmenneskeligheden. Sundhedsvæsenet skal føles trygt, og det skal være tæt på borgeren.

Tilgængelighed er for mig en helt grundlæggende forudsætning for frihed. Derfor vil jeg have, at regionens bygninger, tilbud og digitale løsninger systematisk bliver gjort brugbare for alle – også for dem af os, der lever med et handicap.

Kræft har præget mit liv. Begge mine forældre døde af sygdommen, og jeg har selv for nyligt fået fjernet modermærkekræft. Det gør mig beslutsom: vi skal fastholde og udbygge Danmarks position som et af verdens førende lande inden for kræftbehandling og forskning.

Jeg stiller ikke op for at love guld og grønne skove, men for at bringe menneskelighed, sund fornuft og nye øjne ind i et system, der trænger til frisk luft.

Jeg tror på konservative værdier som ansvar, kvalitet og ordentlighed – og på, at moderne løsninger sagtens kan gå hånd i hånd med respekt for mennesket.

Den 18. november håber jeg på din stemme til regionsrådet i Syddanmark.

Venstre roser ALFABO for nyt boligløft ved Riberdyb

0
Venstre roser ALFABO for nyt boligløft ved Riberdyb

Venstre i Kolding melder sig klar til at bakke op om ALFABO’s planer for et nyt boligbyggeri ved Riberdyb. Forslaget rummer 70 almene boliger og en samlet anlægssum på 151 millioner kroner, hvoraf kommunen kun skal bidrage med en grundkapital på 12 millioner kroner. Det kalder Venstre en solid investering i udviklingen af midtbyen.

Jakob Ville, borgmesterkandidat for Venstre, har flere gange opfordret de almene boligselskaber til at være med til at trække Kolding centrum i en ny retning. Derfor glæder det ham, at ALFABO nu tager fat i området, som længe har stået og manglet et løft.

»Det er præcis den type initiativ, vi har efterlyst. Riberdyb har alt for længe trængt til et løft, og med ALFABO’s engagement kan vi nu få gang i udviklingen og se byggekranerne rejse sig. Det er en investering i både fællesskab, grønne værdier og fremtidens Kolding« udtaler Jakob Ville.

Ifølge planerne skal byggeriet opføres i fire til fem etager med vægt på bæredygtighed, fællesskab og tilgængelighed. ALFABO er i forvejen kendt for at opføre almene boliger i høj kvalitet, og Venstre mener, at visionen passer godt ind i ambitionerne for Kolding midtby.

Samtidig lægger Venstre vægt på, at området også skal udstyres med ordentlige parkeringsmuligheder samt grønne og rekreative opholdsrum, så området bliver attraktivt for både naboer og besøgende.

Partiet opfordrer også private investorer til at melde sig på banen i forhold til udviklingen af Riberdyb og Holmsminde. Her ser Venstre et behov for, at både offentlige og private kræfter trækker i samme retning for at skabe en mangfoldig og bæredygtig bydel.

Venstre ser frem til byrådsbehandlingen og understreger, at de vil arbejde for at prioritere de nødvendige midler, så arbejdet ved Riberdyb kan komme i gang hurtigst muligt.

Radikale vægter et stabilt arbejdende byråd

0
Radikale vægter et stabilt arbejdende byråd

På tirsdag vælger vi de 25 mennesker, der skal styre et kommunebudget på over 3 milliarder og sidde i spidsen for en myndighed med indflydelse på væsentlige samfundsforhold. Byrådet – eller skal vi ikke snart til at sige kommunalbestyrelsen? – har tråde ud i alle verdenshjørner, og sidder med afgørende indflydelse på borgernes hverdag og fremtid. Middelfart Kommune er tillige kommunens største arbejdsplads med mange tusinde ansatte.

Vi er gået til valget uden at være i valgforbund for at være helt krystalklare på vores prioriteter; en fortsat grøn omstilling, et markant løft til børn og unge og bedre dialog med borgerne.

I valgkampen trækkes skillelinjerne op, men efter valget har borgerne en berettiget og helt legitim forventning om, at partier og lister finder sammen om fælles løsninger. Råd, lokaludvalg, foreninger, virksomheder og samarbejdspartnere skal kunne regne med, at en udstukket kurs forbliver den udstukne kurs. I Radikale Venstre vægter vi derfor det brede, tværpolitiske samarbejde, stabilitet og et udadvendt byråd i øjenhøjde med borgerne. Det kan fint kombineres med prøvehandlinger og udviklingstiltag. Skulle vi opnå et mandat ved valget på tirsdag, vil vi derfor arbejde for at få skabt et stabilt flertal omkring den næste borgmester, så vi fortsat sikrer ro om de overordnede strategiske beslutninger og en borgmester, der har et tydeligt mandat til at arbejde mellem møderne.

En stemme på Radikale Venstre, Liste B, er en stemme på det brede, tværpolitiske samarbejde, flerårige budgetter og et byråd der er i øjenhøjde med borgerne, og som engagerer sig i både de store og de små dilemmaer sammen med borgerne. Får vi indflydelse på valget af den næste borgmester, vil vi derfor kigge derhen, hvor vi får fortsat fremdrift i den grønne omstilling, et historisk løft til børn og unge i form af nye penge til områderne og en bedre dialog med borgerne. Radikale er det friske pust, der kan forny det politiske arbejde de næste 4 år.

Med ønsket om et godt valg på tirsdag.

på vegne af Liste B

Elisabeth Tejlmand

Spidskandidat for Liste B, Middelfart Radikale Venstre