Cecilie Roed Schultz før valget »Fredericia fortjener mere stabilitet og større tillid«

Af
Erik Schwensen
-
0

Fredericia AVISEN havde onsdag d. 12. november 2025 besøg af Enhedslistens Borgmesterkandidat i Fredericia, Cecilie Roed Schultz. Det blev til en længere samtale om mennesket og personen bag politikeren, den politiske status for hende og enhedslisten netop nu, ligesom nogle af valgkampens vigtigste temaer og enhedslistens 25 prioriteter i konstitueringsforhandlingerne fik ord med på vejen. Nedenfor kommer et fyldigt resumé af Tv-interviewet, som du kan se i sin helhed nederst i artiklen.

Enhedslistens borgmesterkandidat, Cecilie Roed Schultz, ser tilbage på en ungdom præget af uretfærdighed, politisk kamp og stærke fællesskaber. Nu går hun ind i valgkampens slutspurt med et mål om at skabe stabilitet, retfærdighed og et bredt samarbejde i Fredericia.

»Uretfærdighed driver mig« Cecilie Roed Schultz vil samle Fredericia med nye værdier


Når Cecilie Roed Schultz går ind i de sidste dage af kommunalvalgkampen i Fredericia, bærer hun en livshistorie med sig, der i høj grad forklarer hendes stærke politiske engagement. Det begyndte, fortæller hun, allerede som ung i en landsby mellem Fredericia og Vejle, hvor et skoleskift vækkede noget i hende.

»Jeg begyndte at synes, at noget var enormt uretfærdigt. Og jeg oplevede også for første gang en masse modstand fra de voksne omkring mig,« siger hun og beskriver episoder, hvor hun blandt andet blev sendt udenfor døren, fordi skolen ikke tillod politiske budskaber på tøjet.

Det blev et vendepunkt. »Derfra så tror jeg, at jeg begyndte at sætte rigtig meget spørgsmålstegn ved autoriteter i det hele taget.«

En tidlig politisk ild

På efterskolen blev den politiske ild for alvor tændt, især i forbindelse med krigen i Afghanistan og Irak. »Den største uretfærdighed i verden, tror jeg, det var jo virkelig krig. Det var så voldsomt og overvældende, at det blev jeg nødt til at involvere mig i.«

Herfra gik vejen videre til Socialistisk Ungdomsfront og senere Enhedslisten, hvor ungdomsorganisationer, møder og politisk aktivisme fyldte det meste af hendes teenagetid og ungdom.

»Jeg havde politisk møde tre aftener om ugen, og vi sluttede som regel møderne af med at gå ud og lave noget politisk aktivitet.«

Fra ungdomsaktivist til folkevalgt

Det var dog ikke planlagt, at hun skulle ende i byrådet.

»Jeg havde slet ikke set mig som sådan en politiker-type. Jeg ville bare kæmpe imod uretfærdigheden,« siger hun om sit første panelmøde, hvor hun stod over for ingen ringere end Thomas Banke. »Det var noget af en ilddåb.«

Siden blev hun valgt ind og har nu siddet i byrådet i 12 år – et arbejde, hun mærker effekten af i dag.

»Jeg kan godt se, at det arbejde, vi har gjort i 12 år i byrådet, det har gjort det, der kommer til at ske nu, muligt.«

Et stærkere Enhedslisten

Ifølge Cecilie står Enhedslisten i dag stærkere end nogensinde.

»Det er megafedt, fordi rigtig, rigtig mange bruger helt ekstremt meget tid på det her. Vi er mange, der er ved at være trætte. Men vi er også mange, der kan se, hvor meget bevægelsen har vokset sig.«

Hun er overbevist om, at partiet får en central rolle i konstitueringen efter valget. »Vi er aldrig blevet taget så alvorligt, som vi bliver nu.«

25 pejlemærker og røde linjer

Tirsdag aften – dagen før dette Tv-interview – vedtog Enhedslisten 25 pejlemærker for konstitueringsforhandlingerne. Punkterne spænder fra børneområdet til klima, sundhed, lighed og ældreområdet.

En af grænserne er dog helt tydelig:

»Det er, at vi skal have fjernet den besparelse, der er lagt ind på konkurrenceudsættelse og hjemtagelse. Vi vil ikke stå model til at skabe al den utryghed i byen.«

Finansieringen af ønskerne bliver et centralt tema, men her ser Cecilie muligheder – også selvom det ikke bliver nemt.

»Der er kun én af de 25 punkter, som er et finansieringspunkt. Det er ved at genindføre dækningsafgiften. Hvis jeg skal være ærlig, så er det der, vi tænker, at man mindst smertefuldt kan finde et meget stort beløb.«

Hun understreger samtidig, at flere forslag ikke koster andet end politisk vilje. »Mange af dem er netop et spørgsmål om, hvordan man gerne vil lave politik.«

Hvorfor borgmester?

På spørgsmålet om, hvorfor hun ønsker borgmesterposten, er svaret klart.

»Vi har aldrig set Socialdemokratiet være så svære at have samarbejde med, og samtidig også løfte borgmesteropgaven på så lavt et niveau. Vi synes simpelthen, at byen fortjener noget andet. «

Men Cecilie er ikke interesseret i magt for enhver pris. »Hvis jeg skal sidde som borgmester, så bliver det på en 14-15 mandater mindst bag mig. Ellers får vi bare endnu en skandale i Fredericia.«

Ledelsesstil og værdier

Skulle hun ende i borgmesterkontoret, vil hun tage sin flade ledelsesfilosofi med sig.

»Jeg tænker borgmester- og viseborgmesterposterne som en slags fælles ledelse. Og så vil jeg tænke alle gruppeformændene ind som næste ring i den her fælles ledelse.«

Hun gør op med kammerateri: »Jeg vil lave en konstituering, som er fordelt efter kompetencer. Vi har simpelthen ikke brug for mere kammerateri.«

En opfordring til vælgerne

Til sidst sender hun en klar opfordring til borgerne.

»Jeg synes, at det er vigtigt, at folk stemmer på en, de har tillid til. Ikke bare en, de har fået øje på her i valgkampen.«
Hun peger på behovet for gensidig tillid mellem borgere og byråd. »Tilliden skal genetableres begge veje.«

Se og lyt til hele interviewet her:

Tv-interview m. Cecilie Roed Schultz d. 12. november 2025 om sig selv og KV25

Pia Olsen Dyhr strikker politik sammen i Fredericia

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Pia Olsen Dyhr strikker politik sammen i Fredericia

SF’s formand Pia Olsen Dyhr kombinerede politik og strik, da hun gæstede Fredericia Bibliotek til arrangementet »Strik og politik«. Med kaffekopper, garnnøgler og debat om velfærd og folkeskole blev snakken både nærværende og politisk.

Det duftede af kaffe og nystrikket uld i mødelokalet på Fredericia Bibliotek, da SF’s formand Pia Olsen Dyhr torsdag eftermiddag satte sig til rette med strikketøjet. Omkring hende sad lokale borgere med pinde og masker i hænderne – klar til at tale om politik, velfærd og hverdagsliv.

Arrangementet, som bar titlen »Strik og politik«, blev arrangeret af SF Fredericia og partiets borgmesterkandidat Malene Søgaard-Andersen, der selv er en passioneret strikker.

»Pia er jo en ivrig strikker – ligesom jeg selv. Godt nok er det lidt på pause under valgkampen, for der er ikke så meget tid til det,« siger Malene Søgaard-Andersen med et smil.

Men ifølge hende handler det ikke kun om håndarbejde. Kombinationen af garn og debat giver ro og plads til fordybelse – og dermed til samtale.
»Når man strikker, så falder tempoet lidt. Der bliver tid til at tale sammen. Man kan faktisk både strikke, lytte og tale samtidig,« fortæller hun.

Når politik bliver håndgribelig

Pia Olsen Dyhr havde taget garn med – og et politisk budskab. For SF handler velfærd, trivsel og klima om at skabe konkrete resultater, som mærkes i hverdagen.

»I SF har vi en fantastisk formand, som virkelig kæmper for velfærden, klimaet og miljøet. Alle tre ting er også noget, vi i SF Fredericia har meget fokus på,« siger Malene Søgaard-Andersen.

Samtalen blandt deltagerne kom hurtigt ind på folkeskole og trivsel – et tema, som SF i Fredericia allerede har markeret sig på.
»Vi talte om prioritering af de mindste børn og om, hvordan vi kan få brudt den trivselskrise, vi ser. Her i kommunen har vi jo allerede sat ind med at sænke klasseloftet til 24 elever, og det er et skridt i den rigtige retning,« fortæller hun.

Der blev også talt om, hvordan lokale initiativer kan bære nationale værdier. SF’s model for velfærdspolitik handler om at bygge nedefra – gennem dialog, tillid og samarbejde. Og for Malene Søgaard-Andersen giver strikketøjet netop den form for nærvær, som politiske møder ofte savner.

»Når man sidder og strikker sammen, så bliver det hele lidt mere jordnært. Man snakker politik, men man gør det i øjenhøjde,« siger hun.

Både debat og broderi

Selvom titlen sagde »Strik og politik«, var der også plads til variation.
»Der var faktisk en enkelt deltager, der broderede i stedet for at strikke,« fortæller Malene Søgaard-Andersen grinende.

På bordene lå farvestrålende projekter, mens debatten bevægede sig fra velfærdspolitik til klima og daginstitutioner. De fleste af deltagerne var lokale borgere, som ikke nødvendigvis var medlemmer af SF.

»Det er vigtigt for os, at alle kan være med. Man behøver ikke at have sort bælte i strik for at deltage – og man behøver heller ikke at være medlem af SF. Det handler om samtalen,« siger hun.

Der blev serveret kaffe, te og lidt sødt, og stemningen var uformel. Alligevel blev der diskuteret med alvor, især når samtalen faldt på de udfordringer, som mange folkeskoler står over for.

Når politik folder sig ud i hverdagen

»Det, der gør SF stærk, er, at vi insisterer på, at politik skal kunne mærkes i hverdagen – også i kommunerne. Pia taler jo både om det store og det nære. Det gør en forskel,« siger Malene Søgaard-Andersen.

For hende handler mødet også om at vise, at politik ikke kun er noget, der foregår på rådhuse og i byrådssale.
»Vi skal turde tænke politik som noget, man kan tage med ind i de fællesskaber, folk allerede er en del af. Det er der, vi virkelig rykker noget,« siger hun.

Politik bliver nærværende

SF’s »Strik og politik«-koncept har tidligere været brugt flere steder i landet – som en måde at skabe uformelle møder mellem borgere og politikere. I Fredericia ser det ud til at have ramt en nerve: lokalt engagement koblet med nationale værdier.

I en tid, hvor vælgere ofte oplever politik som fjern og kompleks, søger SF at gøre samtalen håndgribelig.
Som Pia Olsen Dyhr selv udtrykker det: »Hvad er bedre end strik og politik? Næsten ingenting.«

Nangiyalay Azizullah vil skabe gode rammer for Fredericias børn

Af
Janus Bang
-
0
Nangiyalay Azizullah vil skabe gode rammer for Fredericias børn

Når vælgerne i Fredericia går til stemmeurnerne den 18. november 2025, står et nyt navn på stemmesedlen: Nangiyalay Azizullah. Den 38-årige kandidat, som de fleste kalder Nanki, har boet i Fredericia siden 2007 og melder sig nu klar til at tage del i byens politiske liv.

»Jeg vil gerne være en del af lokalsamfundet og bidrage så meget som jeg kan. Jeg synes, det er godt at have indflydelse der, hvor man bor. Og jeg vil gerne være med i et parti, hvor hjertet sidder det rigtige sted. Et parti, hvor man mener, hvad man siger,« fortæller han.

Azizullah, der beskriver sig selv som familiefar og samfundsengageret, peger især på børneområdet som sit vigtigste mærkesag.

»Efter jeg fik små børn, er jeg begyndt at gå meget op i børnehaver og skoler. Børnene skal have det godt, for det er der, livet og udviklingen begynder,« siger han.

Han mener, at Fredericia skal være en by, hvor børn og familier trives — og hvor der samtidig er liv i gaderne.

»Jeg kan godt lide Fredericia, som det er – en stille og rolig familieby. Men jeg kunne godt tænke mig lidt mere liv i Gågaden, flere sommerfester og koncerter. Det giver et bedre sammenhold,« siger han med et smil.

Når samtalen falder på kommunens børne- og ungepolitik, bliver han alvorlig.

»Flere bør gå ind og hjælpe de børn, der har brug for hjælp, så ingen bliver glemt. Hvis livet starter godt, går det også godt videre,« siger han.

For Azizullah handler det ikke kun om børnene, men også om de voksne omkring dem.

»Der skal ikke være nedskæringer i børnehaverne. Pædagogerne skal have et godt arbejdsmiljø og gode lokaler. Hvis pædagogerne har det godt, har børnene det godt – og så har forældrene det også godt derhjemme,« siger han.

Nangiyalay Azizullah stiller op for et parti, der – som han siger – »har hjertet på rette sted«. Med sit kandidatur håber han at kunne give noget tilbage til den by, han har kaldt hjem i snart to årtier.

»Vi skal have en stærk folkeskole, hvor alle børn trives«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
»Vi skal have en stærk folkeskole, hvor alle børn trives«

Når Grete Berggren stiller op for Socialdemokratiet i Middelfart, er det med et klart fokus på børn, trivsel og fællesskab. Hun vil bruge sin mangeårige erfaring som skoleleder og skoleschef til at skabe en stærkere folkeskole og et Middelfart, hvor både børn, unge og ældre trives.

»Jeg går til valg på en stærk folkeskole – en skole, hvor læring, fællesskab og faglighed er i fokus, og hvor alle børn og unge trives,« siger Grete Berggren.

Hun fortæller, at hun gennem sit arbejde som skoleleder på Lillebæltskolen oplevede, hvordan målrettet fokus på trivsel kan gøre en forskel.
»På Lillebæltskolen fik vi Fyns bedste trivselsmåling og den 12. bedste i hele landet. Det kræver et tæt samarbejde mellem lærere, elever og forældre – og det viser, at når man kan skabe det ét sted, kan man gøre det i hele kommunen,« siger hun.

Ifølge Grete Berggren starter god kvalitet i daginstitutioner og skoler hos de ansatte.
»Hvis lærere og pædagoger ikke trives og har gode arbejdsforhold, kan vi heller ikke skabe gode institutioner og skoler. Derfor skal vi passe på vores personale og give dem de rammer, der gør, at de kan lykkes i deres arbejde,« siger hun.

Hun mener, at det er en investering, som kommer hele samfundet til gode:
»Hvis vi ikke lykkes med vores børn, lykkes vi ikke som samfund. Derfor er skoleområdet det vigtigste sted at lægge kræfterne.«

Selv om børnene er førsteprioritet, har Grete Berggren også et tydeligt blik for de ældre borgere.
»Vi skal sørge for, at Middelfart Kommune er et godt sted at bo – både når man er barn, midt i livet og som ældre. Vi skal have flere gode seniorboliger og aktiviteter, der giver mulighed for at blive boende i mange år, uden at man nødvendigvis skal på plejehjem. De fleste ønsker at kunne klare sig selv, og det skal vi understøtte,« siger hun.

Samarbejde og helhedstænkning

Grete Berggren fremhæver samarbejde på tværs som afgørende for at udvikle Middelfart i den rigtige retning.
»Jeg tror på, at vi når længst, når vi arbejder sammen. Vi skal kunne lytte til hinanden, også selvom vi ser forskelligt på tingene. Det er vigtigt, at vi indgår brede samarbejder og aftaler, som gør, at vi kan nå i mål med de store opgaver,« siger hun.

Hun peger samtidig på, at økonomien kræver, at man tænker helhedsorienteret.
»Vi skal se på hele kommunens økonomi og finde ud af, hvor vi kan blive mere effektive, og hvor vi kan gøre tingene smartere. Jeg mener ikke, vi skal skære i velfærden – men vi skal turde se på, hvordan vi kan organisere os bedre for at frigøre midler til de områder, der trænger,« siger hun.

Grete Berggrens vision for de næste fire år er ambitiøs: Hun vil gøre Middelfart til den kommune i Danmark, hvor børnene har de højeste trivselsmålinger.
»Jeg drømmer om, at Middelfart bliver kendt som en kommune, hvor børnene trives bedst i landet. For når vi starter med børnene, lykkes resten også. Og samtidig skal Middelfart fortsætte med at være et attraktivt sted at bo – i hele kommunen, ikke kun i byen,« siger hun.

For Grete Berggren handler politik først og fremmest om at skabe sammenhæng: mellem lærere og elever, mellem generationer og mellem by og land.
»Vi skal være en kommune, hvor alle føler, de hører til – fra børnehave til seniorliv,« siger hun.

Tryg alderdom kræver handling – ikke hensigtserklæringer

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Tryg alderdom kræver handling – ikke hensigtserklæringer

Da ældreminister Mette Kierkegaard onsdag den 12. november besøgte Vejle Kommune, blev det mere end blot et formelt stop på ministerens rundtur i landet. På plejecentret Kong Gauers Gård mødtes landspolitik og lokal virkelighed, og i stedet for snak om strategier og strukturer handlede dagen om mennesker – om tryghed, værdighed og retten til at bestemme over sin egen hverdag.

Besøget blev et konkret eksempel på, hvordan ældrepolitikken kan få nyt liv – ikke gennem flere hensigtserklæringer, men gennem lokal handling og samarbejde. For i Vejle stod to borgmesterkandidater side om side, Martin Sikær (S) og Bent Olsen (M), der – på trods af forskellige partifarver – talte med én stemme om behovet for at skabe en mere menneskelig ældrepleje.

»Ældrepleje handler om menneskers tryghed, værdighed og retten til indflydelse på ens egen hverdag. Mit ansvar som minister er at give kommunerne friheden til at finde lokale løsninger. Derfor er jeg glad for at se en kommune som Vejle tænke nyt og modigt – jeg håber flere vil følge i kommunens fodspor,« sagde ældreminister Mette Kierkegaard efter besøget.

Og netop den frihed til at handle lokalt var omdrejningspunktet for dagen: et samarbejde, der skal give de ældre større indflydelse – og medarbejderne mere tid til at udøve faglighed med hjertet.

Lokale løsninger – fælles ansvar

Når Martin Sikær (S) og Bent Olsen (M) taler om ældrepolitik, gør de det uden de store armbevægelser. De taler roligt, men med en tydelig fælles overbevisning: at fremtidens ældrepleje skal formes lokalt – og i øjenhøjde med dem, det handler om.

»Ældreområdet kalder på handling – ikke positionering,« som de begge formulerer det. Og netop den tilgang har bragt dem sammen på tværs af partier.

Deres fælles plan tager afsæt i hverdagens udfordringer, ikke ideologiske skillelinjer. De vil gøre det muligt for flere ældre at blive boende i deres lokalområde – tæt på familie, venner og foreningsliv – ved at etablere nye lokalplejehjem i kommunens mindre byer. Samtidig skal hjemmeplejen styrkes gennem faste teams, så borgerne møder de samme kendte ansigter og oplever kontinuitet i plejen.

De to politikere ønsker også at tænke nyt i forhold til selve måden at bo og leve som ældre på. Derfor vil de fremme nye boformer som seniorbofællesskaber og demensvenlige landsbyer, hvor tryghed og fællesskab går hånd i hånd. Valgfriheden skal styrkes, så den enkelte ældre ikke presses ind i én løsning, men får reelle muligheder for at vælge det, der giver mening – hvad enten det er hjælp i eget hjem eller en plejebolig.

Og så foreslår de et lille, men symbolsk vigtigt løfte: at plejekrævende borgere får krav på rengøring mindst én gang om ugen – en ydelse, der frit kan konverteres til et hjemmebesøg, en tur ud i naturen eller en kop kaffe med en medarbejder. For som Bent Olsen siger, handler det om at skabe livsglæde, ikke bare levere service.

»Ældre i Vejle skal møde kendte ansigter og have reelle valg. Derfor udbygger vi faste teams i hjemmeplejen, fremmer nye boformer som seniorbofællesskaber – og giver ret til ugentlig rengøring, som frit kan byttes til det, der giver mest mening for den enkelte. Det er pragmatiske løsninger, der skaber livsglæde, livskvalitet og værdighed,« siger han.

»Jeg bakker helhjertet op om Moderaternes idé om lokalplejehjem. Det handler i bund og grund om mere frihed, tryghed og kvalitet i ældreplejen. Samtidig er det vigtigt for mig, at friheden går hånd i hånd med fælles ansvar, høj faglighed og ordentlige forhold for både borgere og medarbejdere,« supplerer Martin Sikær.

For begge handler samarbejdet ikke kun om at rette op på et presset ældreområde, men om at genskabe noget mere grundlæggende: borgernes tillid til, at politik faktisk kan gøre en forskel.

En fælles retning i Vejle

For Bent Olsen (M) er samarbejdet et symbol på, at politik kan handle om mennesker frem for mærkesager.

»Som Moderat arbejder jeg for brede løsninger hen over midten. Derfor er det også naturligt for mig at arbejde sammen med Socialdemokratiet på ældreområdet her i Vejle. Vi vil finde konkrete forbedringer tæt på hverdagen – ikke tomme overskrifter. Det skal handle om noget, ikke om nogen,« sagde han.

Han fremhævede især lokalplejehjem som »nøglen til tryghed og nærhed«:
»Når man kan blive i sit lokalområde – tæt på familien, foreningslivet og kendte omgivelser – stiger livskvaliteten. Det er den moderate vej: pragmatiske beslutninger, der virker for mennesker.«

Og netop pragmatismen går igen i hans syn på ældreplejen.
»Ældre i Vejle skal møde kendte ansigter og have reelle valg. Derfor udbygger vi faste teams i hjemmeplejen, fremmer nye boformer som seniorbofællesskaber – og giver ret til ugentlig rengøring, som frit kan byttes til det, der giver mest mening for den enkelte. Det er pragmatiske løsninger, der skaber livsglæde, livskvalitet og værdighed.«

Mellem velfærd og virkelighed

Samarbejdet mellem Socialdemokratiet og Moderaterne i Vejle er mere end en lokal aftale om ældrepleje – det er et spejl af en bevægelse, der langsomt vinder frem i hele landet. Efter år med centralisering, detailstyring og nationale reformer vokser ønsket om at give kommunerne mere frihed – og medarbejderne mere tillid.

I takt med, at ældreplejen mange steder er blevet et regneark snarere end en relation, er behovet for nærhed og menneskelighed blevet tydeligere. Det mærkes i Vejle, hvor de to borgmesterkandidater – på trods af politiske forskelle – har fundet fælles fodslag i noget så grundlæggende som respekt for dem, der hver dag får velfærd til at fungere: de ansatte, de ældre og de pårørende.

For både Martin Sikær og Bent Olsen handler samarbejdet om at genskabe forbindelsen mellem velfærd og virkelighed. De vil have, at ord som »tryghed«, »valgfrihed« og »værdighed« ikke længere står i kommunale strategipapirer, men kan mærkes i mødet mellem borger og medarbejder.

»Når vi står sammen om disse initiativer, er det fordi, vi ser en stigende konsensus i ældrepolitikken – ikke bare på Christiansborg, men også lokalt,« siger de i fællesskab.

Det handler, som de understreger, ikke om at afskaffe nationale rammer, men om at skabe plads inden for dem. At give kommunerne friheden til at tænke nyt – og borgerne friheden til at leve, som de ønsker.

I den forstand bliver Vejle et laboratorium for den ældrepolitik, som mange andre kommuner taler om, men få endnu har formået at føre ud i livet: en politik, hvor hverdagen er målet, ikke systemet.

Perspektivet: Når politik bliver praktisk

Ministerens besøg viste, at konkrete løsninger kan vokse ud af lokalt samarbejde.
Hvis Vejles model lykkes, kan den blive et pejlemærke for resten af landet – en påmindelse om, at ældrepleje ikke udvikles i ministerier, men i mødet mellem borgere, medarbejdere og kommuner.

For Danmark står over for et demografisk skifte, hvor antallet af +80-årige vokser markant, mens rekruttering af plejepersonale bliver stadig sværere.
Det kræver nytænkning – og politisk mod.

Som Bent Olsen sagde: »Det skal handle om noget, ikke om nogen.«
Og som Martin Sikær tilføjede: »Det handler i bund og grund om mere frihed, tryghed og kvalitet i ældreplejen.«

Når tryghed skal mærkes – ikke måles – begynder politikken netop dér, hvor Vejle har taget fat: hos de mennesker, det hele handler om.

Poul Rand: »Vi skal have friheden og fornuften tilbage i Fredericia«

Af
Erik Schwensen
-
0
Poul Rand: »Vi skal have friheden og fornuften tilbage i Fredericia«

Fredericia AVISEN havde onsdag d. 13. november 2025 besøg af Liberal Alliances kandidat i Fredericia, Poul Rand. Det blev til en samtale om den politiske status netop nu, ligesom nogle af valgkampens vigtige temaer og valgkampsaktiviteterne frem til d. 18. november 2025 fik ord med på vejen. Nedenfor kommer et resumé af Tv-interviewet, som du kan se i sin helhed nederst i artiklen.

Fem dage før kommunalvalget gør Liberal Alliances kandidat i Fredericia, Poul Rand, status over en intens valgkamp, udviklingen siden september – og hvad han vil bruge de sidste dage til, før vælgerne går til stemmeurnerne.

Slutspurten presser Rand »Det er fra tidlig morgen og så til ofte sen aften«

Når Liberal Alliances kandidat i Fredericia, Poul Rand, træder ind i studiet denne novemberdag, er der ingen tvivl om tempoet i sluttidens valgkamp.

»Det er fra tidlig morgen og så til ofte sen aften. Det er lidt name of the game,« siger han og beskriver en hverdag, hvor planlægning er altafgørende. Som selvstændig er han vant til arbejdstider, der starter »sammen til klokken fire« og slutter sent.

Han understreger, at LA som mindre parti dækker et stort område: »Vi er så ikke så mange kandidater, som mange af de større partier har, så derfor skal vi dække flere områder. Men det gør det kun mere spændende.«

Uenighed blandt partierne: »De slås indbyrdes om, hvem der er den største synder«

Meget har ændret sig siden interviewet i september, fortæller Rand – især blandt de etablerede partier.

»Der er sket mange ting, men det er mere på grund af, at de andre partier i byrådet er blevet rimelig uenige. Og der er kommet mange borgmesterkandidater på banen.«

LA selv har ingen borgmesterkandidat, men lader vælgerne afgøre det interne hierarki: »Jeg forventer selvfølgelig, at den, der får flest stemmer, stiller sig til rådighed for, hvad end muligheder der bliver.«

Rand ser især ét problem vokse i Fredericia: »Jeg hæfter mig især ved, hvordan tilliden til kommunen er svundet på det sidste. Og det er faktisk ikke vi i Liberal Alliance, der skælder ud på det. Det er alle de andre, der ser ind ved magten. PT. Det slås indbyrdes om, hvem der er den største synder for alt det, der er sket.«

Han mener, at partierne selv »er med til at skabe det tomrum, og det vakuum«, byen står i.

Målet: en langsigtet kurs for Fredericia

Rand efterlyser et langsigtet perspektiv: »Hvor skal Fredericia være om fem år, og hvor skal den være om ti år, og hvordan kommer vi derhen forsvarligt?«

Han peger på ønsket om en kommune, der på sigt kan bidrage til fællesskabet i stedet for at modtage bloktilskud. Men det kræver økonomisk ansvarlighed: »Det gør vi altså ikke ved at ødsle med pengene. Jeg vil tillade mig at sige, at det er der sket meget i dag.«

Samtidig ønsker han stærkere lokalpolitisk ledelse: »Den nuværende situation er, at vi har stærke embedsmænd og svage politikere.«

Mødet med borgerne – og en fadøl på Rådhuskroen

Spurgt til borgernes modtagelse af LA’s budskaber, siger han: »Det er faktisk svært at svare på… Om de forstår det, jeg skriver i de mange læserbreve, det håber jeg også.«

Han fortæller om en uventet positiv oplevelse: »Sidste lørdag… gik vi ind på Rådhuskroen og drak en fadøl, og så blev det lige pludselig ”overfaldet” af folk, der havde en hel masse at vide… det var faktisk rigtig hyggeligt.«

Slutspurtens strategi: ude blandt borgerne

De sidste fem dage ændrer ikke kursen: »Det eneste, vi kan gøre, det er at komme på gaden og forklare de borgere, der har lyst til at tale med os.«

På selve valgdagen skal han være valgtilforordnet: »Jeg tager altså kun en halv dag… og så skal jeg nok lige have en time på øjet, fordi jeg ved, det bliver en lang nat.«

En idé fra de sociale debatter: en voksen-telefon i Fredericia

Rand slutter med et nyt forslag: »Jeg mener, at man skal have en børnetelefon i Fredericia til de voksne… fordi de ved det ikke, og det er det første skridt, der altid er det værste.«

Og han runder af med sin centrale pointe: »Frihed under ansvar, det er det, der tæller for frihed også.«

Se og lyt til hele interviewet her:

Tv-interview m. Poul Rand d. 13. november 2025 om KV25

Det glemte valg får ny stemme i Syddanmark

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Det glemte valg får ny stemme i Syddanmark

Venstres Kent Mosgård: »Borgerne skal have sundhed tættere på sig – ikke længere væk«

Når danskerne på tirsdag går til stemmeurnerne, er der ét valg, som alt for ofte forsvinder i skyggen af de kommunale opgør: regionsrådsvalget.
For Venstres Kent Mosgård, der er kandidat til Regionsrådet i Syddanmark, er det ikke bare et demokratisk problem – det er et velfærdspolitisk.

»Jeg oplever ofte, at mange borgere ikke helt ved, hvad regionerne egentlig laver. Men regionerne har ansvaret for vores sygehuse, for den regionale psykiatri og for den kollektive trafik og dermed for noget af det mest grundlæggende i vores velfærdssamfund. Derfor fortjener regionsvalget langt større opmærksomhed,« siger han.

Mosgård kalder det selv »det glemte valg«. Et valg, hvor der reelt træffes beslutninger om en økonomi på omkring 140 milliarder kroner – men som sjældent får overskrifterne.

»Dem, som har henvendt sig til mig, synes jo, at det er et overordentligt vigtigt emne. Altså vores alles sundhed, som jo er 70 procent af pengene i regionen. Men der bliver ikke skrevet ret meget om det. Jeg tror måske, at der er for meget fokus på kommunalvalg fra jeres journalisters side,« siger han med et skævt smil.

Nærhed som nøgleord

For Kent Mosgård handler politik om nærhed, tryghed og samarbejde – og særligt om, at sundhedsvæsenet skal rykke tættere på borgerne.
»Jeg vil blandt andet gå ind på det her nærhedsprincip, hvor man skal have sundhedstilbuddene så tæt på borgerne som muligt,« siger han.

Som beboer i Middelfart oplever han selv, hvordan det nye nærhospital har gjort en forskel:
»Der er jo masser af ting, som lige så godt kan klares i nærområdet. Så det er jo noget, jeg vil arbejde for, at resten af Syddanmark også får mulighed for – nogle sundhedshuse eller nærhospitaler lidt tættere på borgerne end de store sygehuse.«

Det er ifølge Mosgård et spørgsmål om både effektivitet og tillid. Mange patienter mister overblikket, når sundhedssystemet bliver for fjernt. Med lokale sundhedshuse og samarbejde på tværs af kommuner kan regionen, mener han, skabe mere sammenhæng og mindre bureaukrati.

Psykiatrien og politiet – et fælles ansvar

Mosgård bringer også sin erfaring som politimand ind i politikken. Han har i årevis set, hvordan borgere med psykiske lidelser alt for ofte ender i systemets gråzone.

»Jeg har jo set, hvordan vi vokser meget med opgaver i psykiatrien. Det har man så forsøgt at løse på Fyn med noget, der hedder en footpatrulje,« siger han.

Den såkaldte FUT-patrulje (Fyns Udryknings Team) består af politifolk og en psykiatrisk sygeplejerske fra regionen, som rykker ud, når der opstår situationer med psykisk sårbare personer.
»Når der kommer en anmeldelse til Fyns Politi, hvor man vurderer, at her er der en person involveret, som måske er bragt ud af det psykiske system, jamen så er det footpatruljen, der fanger denne her person op, hvis han laver støj i det offentlige rum,« fortæller Mosgård.

Ordningen fungerer i dag som et forsøg, men Mosgård ser et større potentiale:
»Ligesom med nærhospitalet, så synes jeg, at det også er så godt, at det burde implementeres i resten af Region Syddanmark. Et samarbejde mellem politikredsene og regionen – så ingen falder ned mellem to stole.«

Region Syddanmark skal hænge sammen

Et tredje mærkesag for Mosgård handler om den kollektive trafik. For uden ordentlige forbindelser, siger han, smuldrer sammenhængskraften.

»Vi får jo frigivet noget plads på tognettet inden længe, når højhastighedsbanen kommer. Og der bliver der snakket om en S-togs-lignende letbane med afgang hver 20. minut. Det ville da være dumt ikke at implementere den i hele Region Syddanmark,« siger han.

Han foreslår, at lokale busruter kobles direkte til denne linje:
»Med nogle busser, der kører til den nærmeste station på den her S2-strækning, hvis man kan kalde den det. Sådan kan vi skabe en større sammenhæng i regionen og gøre det nemmere at komme til arbejde, uddannelse og sygehus – også uden bil.«

Et valg med store beslutninger

Med en ny budgetreform og en reduktion i antallet af regionsrådsmedlemmer – fra 41 til 31 – bliver valget i Region Syddanmark ifølge Mosgård mere afgørende end nogensinde.

»Det bliver et ægte kampvalg,« siger han. »Der bliver jo færre pladser, og så må kandidaterne skabe opmærksomhed både om valget og om deres kandidatur. Det har jeg også måttet lære – at forklare folk, hvad jeg egentlig vil.«

Hans budskab er enkelt: beslutningerne i regionen er for vigtige til at blive ignoreret.
»Regionsrådsvalget handler ikke om symbolpolitik. Det handler om vores sundhed, psykiatri og transport – og dermed om vores hverdag. Vi skal bringe beslutningerne tættere på borgerne og sørge for, at ingen bliver glemt.«

Fra det glemte valg til den glemte borger

Kent Mosgård peger på, at regionerne i stigende grad står som bro mellem staten og kommunerne – og at det gør valget til en nøglefaktor i velfærdens fremtid.

»Det er jo et massivt beløb, vi forvalter – og det kræver, at man tager ansvar tæt på virkeligheden,« siger han.

Hvis Venstres kandidat får sin vilje, skal Region Syddanmark ikke bare være et administrationslag, men en motor for nærhed og sammenhængskraft.
For i sidste ende, siger han, er det ikke systemet, der skal være i centrum – men mennesket.

Fritidspædagogikken kan hjælpe børnene

Af
Andreas Bjerring Tobiassen
-
0
Fritidspædagogikken kan hjælpe børnene

OPINION. Når man har fulgt med i debatten op til kommunalvalget på tirsdag, har folkeskolen heldigvis været højt prioriteret. Det er helt forståeligt et tema, som mange vægter meget højt og mange politikere har udtalt sig meget om det. Vores børn er unge er både presset fagligt, men en ny måling viser også, at det halter med trivslen i skolen. Os, som arbejder med børn i skolen ved, hvordan lav social trivsel forhindrer læring, og vi ser også, hvordan udfordringer i skolen, skaber dårlig trivsel. Det er lidt en diskussion om “hønen og ægget”, for hvad kommer først og hvad skal prioriteres? Det man kan konkludere er, at lærerne og det pædagogiske personale står over for en stor opgave og det vil kræve investeringer i både flere lærere og en bedre organisering, så man kan have fokus på den faglige kerneopgave, men det vil også kræve fokus på mellemformer, hvor dygtige voksne kan gribe de børn, som desværre har det så svært, at de forhindrer sig selv og andre det faglige og sociale udbytte i klassen. Samtidig er det vigtigt at give det pædagogiske personale i vores SFOer og klubber markant bedre forudsætninger for at lave det vigtige trivselsarbejde, der bliver gjort hver dag. Vi kommer ingen vegne, hvis solidt pædagogisk arbejde reduceres til simpel opbevaring indtil far og mor får fri.

Når vi laver overnatninger, ture ud af huset og helt normale daglige aktiviteter, handler det nemlig ikke bare om at få tiden til at gå. Vi giver børnene mulighed for at få relationer og et indhold, som de kan skabe fælles historier og oplevelser ud fra. Det
er et uhyre vigtigt arbejde, der også understøtter den indsats, som lærerne laver parallelt i klasserne. Jeg tror på, at vi er en forudsætning for hinanden, så vi kan få vendt den udvikling, som vi alle er bekymrede for i vores folkeskole. Det kan virke nemt,
bare at skyde skylden på en skolestruktur, når det handler om meget mere end det; tid, ro, forældreopbakning og hænder nok til at gribe alle børn. Lad os forpligte os på, at vi sørger for at dette lader sig gøre. Også når kommunalvalget er overstået.

Møbelfolk gør klar til anden runde af MESSE C Furniture Fair

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Møbelfolk gør klar til anden runde af MESSE C Furniture Fair

BOLIG. Efter en debut med udsolgte stande og stor interesse fra hele møbelbranchen er forventningerne høje til næste udgave af MESSE C Furniture Fair i Fredericia. Messen vender tilbage i april 2026, og arrangørerne melder allerede om solid opbakning fra udstillere – heriblandt Svane Design, som var med helt fra starten.

Premieren i foråret 2025 trak 60 udstillere og tæt på 550 repræsentanter fra møbelfaghandlen. Det betød, at messearealet måtte udvides fra 8.000 til 10.000 kvadratmeter, og den første udgave høstede ros både for rammerne og den professionelle opbygning.

Vagn Jensen, indehaver og grundlægger af Svane Design, ser frem til fortsættelsen.

»Jeg oplevede en flot premieremesse – der var gjort meget ud af standene, og der var stor opbakning fra alle vores møbelkunder i Danmark. Det er spændende at starte nyt, men det hele kommer ofte lidt nemmere, når først det er løbet i gang, så jeg glæder mig til to’eren« siger han.

Han forventer, at næste års messe kan blive endnu større og trække et bredere publikum – også fra udlandet.

»Jeg tror på, at den første udgaves succes vil trække endnu flere besøgende næste gang, forhåbentlig også endnu flere fra blandt andet Sverige, Norge og Tyskland. Og så håber jeg, vi kan tilbyde et endnu bredere felt af udstillere, også fra den mere eksklusive ende. Jeg synes, vi trænger til en rigtig møbelmesse i Danmark, som vi havde for år tilbage« siger han.

Vagn Jensen peger også på, at udviklingen i nabolandene giver Fredericia en særlig mulighed. Messen i Köln er blevet markant mindre end tidligere, og Stockholm har udviklet sig mere i retning af en designmesse. Det betyder, at Fredericia potentielt kan tage en større rolle som skandinavisk samlingspunkt for møbelbranchen.

Svane Design vil præsentere et stærkt udvalg af spiseborde, spisebordsstole og klassiske sofaer på næste års messe – og måske også en lille overraskelse, fortæller indehaveren med et smil.

MESSE C Furniture Fair finder sted i april 2026, og arrangørerne forventer endnu en fyldt messehal, når branchen mødes for anden gang.

Curlingkvinderne bliver første danske navn til vinter-OL i 2026

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Curlingkvinderne bliver første danske navn til vinter-OL i 2026

SPORT. Det danske kvindelandshold i curling bliver de første atleter, der officielt er udtaget til vinter-OL i Milano Cortina 2026. Holdet blev onsdag præsenteret i forbindelse med Danish Open i Hvidovre, hvor de fem spillere allerede er på isen i denne uge.

Holdet består af Madeleine Dupont, Denise Dupont, Jasmin Lander Holtermann, My Larsen og Mathilde Halse. De fem kender i forvejen OL-formatet ud og ind, for de repræsenterede også Danmark ved vinter-OL i Beijing i 2022.

DIF’s chef de mission, Mikkel Sansone Øhrgaard, kalder holdet en stærk første udtagelse til legene.

»Vi sender et stærkt curlinghold til vinter-OL. Alle fem spillere har været til OL før og kender OL-presset på godt og ondt. Vi håber på curlingfeber i Danmark, når det hele går løs i februar« siger han.

Hos Team Danmark ser man lige så optimistisk på vinterens udsigter. Sportsdirektør Lars Balle Christensen fremhæver især det niveau, holdet har vist det seneste år.

»Curlingholdet har præsteret på et meget højt niveau den seneste tid, hvor det er blevet til mange gode resultater. Sammen med forbundet har vi givet mulighed for, at de har kunnet øge deres træningsmængde, og holdet har gennemgået en positiv udvikling« siger han.

Skipper Madeleine Dupont fortæller, at kvalifikationen allerede i marts har givet holdet et langt bedre afsæt end tidligere år, hvor OL-pladsen ofte blev sikret langt senere.

»Det giver en stor ro at være inde i så god tid. Vi har kunnet forberede os målrettet, og træningen går virkelig godt. Vi glæder os helt vildt til Milano Cortina« siger hun.

Curlingturneringen ved vinter-OL 2026 afvikles på isstadionet i Cortina d’Ampezzo, der både har lagt is til OL i 1956 og til en ikonisk scene i James Bond-filmen For Your Eyes Only. Danmark åbner turneringen 12. februar mod Canada og møder i løbet af gruppespillet blandt andre Sverige, Italien, Storbritannien og Schweiz.

1...301302303...2.019Side 302 af 2.019