KRIMI. Tilliden til politiet ligger fortsat på et solidt niveau blandt danskerne. Det viser Justitsministeriets Tryghedsundersøgelse 2024, hvor 86 procent af borgerne på landsplan svarer, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis behovet opstår. Undersøgelsen er gennemført i efteråret 2024 og omfatter for første gang også Grønland og Færøerne.
I de særligt udsatte boligområder er tilliden en smule lavere. Her svarer 83 procent, at de har tillid til politiet, hvilket ligger på samme niveau som året før. Undersøgelsen viser også, at borgernes tillid varierer afhængigt af kriminalitetstype. 82 procent har tillid til politiet i forbindelse med fysisk vold eller trusler, mens tallet falder til 56 procent, når det gælder kriminalitet på internettet.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger »Vi har i Danmark et enormt dygtigt og professionelt politi, der hver dag leverer et kæmpe stykke arbejde – både på gaden og i efterforskningen af alvorlig og kompleks kriminalitet. Jeg er derfor glad for, at næsten ni ud af ti danskere på landsplan udtrykker, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem.«
Ministeren understreger samtidig behovet for, at politiet udvikler sig i takt med kriminaliteten »Vi skal fortsætte med at udvikle kompetencerne i vores politistyrke, så den følger med den teknologiske og digitale udvikling, der skaber ændringer i kriminalitetsbilledet.«
Trygheden blandt danskerne ligger generelt højt. 88 procent føler sig trygge i deres nabolag, men også her er tallene lavere i de særligt udsatte boligområder, hvor 70 procent angiver, at de føler sig trygge. Undersøgelsen viser desuden, at trygheden afhænger af omgivelserne. 19 procent føler sig utrygge på stier, stationer og stoppesteder, mens 41 procent oplever utryghed i baggårde, gyder og tunneller.
Peter Hummelgaard siger »Alle borgere skal trygt kunne færdes på gaden, tage cyklen gennem stisystemet eller vente på perronen en sen aften. Derfor er det også bekymrende, at der er boligområder, hvor trygheden er markant lavere end i resten af landet.«
Han peger på, at regeringens tryghedspakke allerede er sat i gang med flere tryghedsvagter på togstrækninger og stationer samt en pulje til kommuner, der ønsker at opsætte kameraovervågning.
For første gang indgår Grønland og Færøerne i undersøgelsen, og resultaterne viser høj tillid og tryghed også dér. I Grønland føler 83 procent sig trygge i deres nabolag, og 88 procent har tillid til, at politiet vil hjælpe dem. På Færøerne er tallene endnu højere. Her svarer 93 procent, at de føler sig trygge – og lige så mange har tillid til politiet.
Da det er første år, undersøgelsen omfatter de to områder, findes der endnu ingen sammenlignelige tal fra tidligere år.
Der er noget stille og beslutsomt over Mette Feldthaus. Hun er 19 år og læser EUX Velfærd på Sosu FVH, men alder og titel bærer hun ikke foran sig som et skilt. Hun træder snarere ind i rummet med den ro, man normalt forbinder med mennesker, der har lært noget vigtigt tidligt i livet. Måske fordi hendes hverdag allerede handler om det dyrebareste, vi har mellem os tiden, nærværet og relationerne.
»Jeg har været i både plejehjems- og hjemmeplejepraktik,« fortæller hun, mens decemberlyset lægger sig som et tyndt lag glas over skolens vinduer. »Og nu skal jeg snart ud i psykiatrien. Jeg glæder mig faktisk helt vildt.« Men det er hjemmeplejen, hun vender tilbage til, når hun skal forklare, hvad der egentlig gør indtryk.
»Når man har været der et stykke tid, så bygger man relationer. Det der med at komme ind til en borger og høre fru Hansen sige, at det er godt, man kommer… så mærker man, at man betyder noget. Man gør en forskel.«
Den slags sætninger bliver nok sagt tusindvis af steder i landet, men når de kommer fra en 19-årig, der allerede har stået i hjem, hvor stilheden er højere end fjernsynet og minderne ligger som kulde i hjørnerne, får de en særlig tyngde. Mette taler om december som en tid, der deler sig.
»Der er dem, der glæder sig til børnebørn og oldebørn kommer på besøg,« siger hun. »Og dem, for hvem det er første jul uden deres mand eller kone. Jeg tror, det bliver meget forskelligt at opleve.« For hende handler det ikke om at redde dagen eller bære byrder, der ikke er hendes. Det handler om at være der.
»Det betyder rigtig meget, at jeg kan være en del af deres hverdag. Men jeg kan også mærke, at det påvirker mig som privatperson. Man kommer hjem og tænker mere over sine egne bedsteforældre. Og hvor vigtigt det er lige at huske dem.«
Hun smiler, næsten undskyldende, som én der godt ved, at det lyder stort, men som ikke kan gøre det mindre, end det er. »Det er virkelig givende. Men også hårdt. Det går begge veje. Man giver meget og man får meget.«
Efter sådan en erkendelse giver det næsten sig selv, hvorfor hun har valgt netop denne vej. For Mette er det ikke tilfældigt eller et fravalg af noget andet det er et tilvalg af mening.
»Jeg synes, det var fedt, at man både får teori og så kommer ud og prøver det. Det sætter sig bare bedre fast, når man har mærket det i praksis. Og så kan jeg godt lide tanken om at stå som sundhedsprofessionel.«
Det er voksne ord for en 19-årig, men intet i hendes udtryk virker forceret. Hun taler med den ro, man kun får, når man selv har stået i situationerne og mærket dem trække i én. Da hun bliver spurgt til sit juleønske for faget, læner hun sig en anelse tilbage og lader tankerne få plads. Ordene falder langsomt, som sne der tøver et øjeblik, før det lægger sig.
»Jeg kunne virkelig godt ønske mig mere tid til aktiviteter for borgerne. Både på plejehjem og i hjemmeplejen. Om morgenen går det stærkt, og om eftermiddagen er de trætte. Men aktiviteter… det betyder meget. Det skaber noget. Jeg gad godt, det blev taget mere seriøst.«
Mette Feldthaus er 19 år, men hun bærer en modenhed, der kommer af at stå tæt på andre menneskers liv. Måske fordi hun allerede har erfaret noget, de fleste skal bruge mange år på at forstå at julens varme ikke kun ligger i traditionerne, men i de små øjeblikke, hvor et menneske åbner døren og siger det er godt, du kommer.
Dette er låge 2 i SOSU-skolens julekalender. En fortælling om unge mennesker, der vælger et fag, hvor hjertet er værktøjet og relationen er gaven.
En tragisk hændelse udspillede sig tidligere i dag ved Odense Banegårdscenter, hvor en mand mistede livet i forbindelse med en togpåkørsel. Det oplyser Fyns Politi i en kort meddelelse på X tirsdag aften.
Politiet bekræfter, at mandens nærmeste pårørende er underrettet, og at der ikke er mistanke om, at noget kriminelt ligger bag ulykken. De arbejder derfor ud fra, at der er tale om en tragisk hændelse uden mistanke om strafbare forhold.
Fyns Politi skriver blandt andet:
»I forbindelse med en togpå kørsel v/ Odense Banegårdscenter d.d., er der en person, som er afgået ved døden. Der er tale om en mand. Nærmeste pårørende er underrettet. Vi mistænker ikke noget kriminelt.«
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis opslag på X tirsdag aften
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset falder blødere mellem bygningerne, og julepynten lægger sig som et varmt tæppe over bymidten og lokalområderne. Caféerne sender duften af gløgg, kaffe og lune lækkerier ud på gaden, mens folk går fra butik til butik med skuldrene sænket og blikket rettet mod de pyntede vinduer. På hjørnerne knitrer Mandelmandens brændte mandler, og hele byen får en puls, som kun findes i de uger, hvor advent og hverdag smelter sammen.
Annonce
Det er også i denne stemning, at Fredericia AVISEN åbner sin store julekalender. I løbet af 24 dage besøger vi byens handlende og fortæller om deres juletraditioner, deres gaveidéer og deres hverdag i den mest travle og festlige måned på året. Det er en serie, der handler om fællesskab, om håndværk, om det lokale og om den varme, som butikkerne er med til at skabe i december.
I dag åbner vi låge 2.
Gardenia Blomster i Erritsø og julen som årets hjerte
Hos Gardenia Blomster i Erritsø er julen mere end pynt og travlhed. Den er et højdepunkt. Lone Eriksen, indehaver gennem mange år, smiler stort, da hun får spørgsmålet om, hvad julen betyder for butikken.
»Julen er hjerternes og kærlighedens fest. Men det er også den travleste tid på året for os her i Gardenia Blomster. Det er der, hvor vi har allermest travlt.«
Travlheden begynder langt tidligere, end de fleste forestiller sig. »Det starter allerede i oktober. Ja, faktisk starter vi allerede i april med at planlægge julen. I oktober begynder vi stille og roligt at arbejde med den, og i starten af november præsenterer vi produkterne. Derfra går det stærkt.« Fra det øjeblik dørene åbner til årets julestue, har hele virksomheden én retning.
Annonce
»Der er gang i den frem til den 28. december. Først julestuen, så advent og 1. december. Vi har nogle få mellemstationer, hvor tempoet er normalt, men ellers er det fuld fart. Bagefter skal vi pakke alt julepyntet ned, og så skal vi have ny udstilling klar mod nytåret de sidste tre dage. Der er meget travlt helt frem til 1. januar.«
En arbejdsdag i juletempo
For kunderne er en blomsterbutik en duft, en stemning og en bundet buket. For floristerne er det meget mere, og særligt i julemåneden er arbejdet intenst. Når Lone bliver bedt om at tage læserne med ind bag kulissen, beskriver hun en hverdag fyldt med kreativitet og håndværk. »I juletiden handler det om alt det hyggelige. Det med at bringe naturen ind, lyset og de varme farver frem. Vi laver buketter, dekorationer, pynt og friske blomster. Adventskranse, juledekorationer med lys og juledekorationer med LED-lys.«
Når kalenderen nærmer sig den 24., ændrer arbejdet karakter.
»Tæt på juleaften er det buketter, gravbuketter og værtsbuketter. Og borddekorationer med friske blomster til både julebordet og til de selskaber, der ligger i dagene op til. Nogle har lys i, andre består udelukkende af blomster.« Det er et univers, hvor duften af gran, eucalyptus og hyacinter blander sig med lyden af sakse, der klipper, og cellofan der knitrer. Et sted, hvor hver buket bliver til med en blanding af faglighed, erfaring og kærlighed til håndværket.
Annonce
Butikkens traditioner – En lille nisse og en stor fortælling
Midt i travlheden har Gardenia Blomster også sine egne traditioner. De lever videre år efter år, og én af dem har efterhånden fået kultstatus. »Vi har en nisse, som har boet i butikken i noget der ligner 40 år,« fortæller Lone med et grin. »Julen er ikke startet, før den lille nisse er kommet frem.« Nissen er dog kun begyndelsen. For selv om butikken holder fast i enkelte traditioner, er nytænkning også en vigtig del af Gardenias DNA.
»Vi er nytænkende og lader os inspirere af, hvad der rører sig. I år har vi for eksempel ladet os inspirere af tøjmoden og kørt med bordeaux-rød, som er meget fremme. Nogle gange er det en lille ting, vi ser på en messe, der får lov at bestemme retningen for hele udtrykket.«
Derfor ser butikken aldrig helt ens ud fra år til år. Julen hos Gardenia Blomster er altid genkendelig – men aldrig repetitiv.
»Det, der virkelig er tradition, er vores julestue, hvor vi præsenterer årets bud på julepynt. Ellers fornyer vi os meget. Der er ikke én bestemt ting, jeg kan nævne som fast tradition ud over nissen.«
Når man træder ind hos Gardenia Blomster i december, træder man ind i et lille juleunivers, som Lone kalder det. Et sted, hvor naturen får lov at være julens hovedperson. »Det er et blomsterunivers, der er pyntet op med en masse jul og glimmer og natur. Vi gør meget for at skabe et rum, der føles hyggeligt og inspirerende.« Blandt de faste elementer står en helt særlig figur.
»Jeg har stadig mit rensdyr, som min far lavede til mig. Rudolf. Han har tabt geviret to gange, men jeg har fået lavet nye hver gang. Og han har stadig sin røde bold på næsen, som min far malede. Hvert år er der nogen, der vil købe ham, men han er ikke til salg.« Rudolf er blevet en slags maskot. Et symbol på historien og håndværket i butikken. Og et bevis på, at jul også er noget personligt.
Årets julehits hos Gardenia Blomster
Når Lone skal nævne årets stærkeste tendenser og gaveidéer, trækker hun på mange års erfaring. Der er klare temaer i, hvad kunderne søger.
»Det handler meget om, hvordan vi pynter bordet. De voksede æbler og voksede hyacinter er stadig populære. Amaryllis går aldrig af mode. Den bliver ved med at være en stor del af julen.« Dekorationerne udvikler sig i løbet af måneden. »I starten af december laver vi stadig mange juledekorationer med gode lys, der har lang brændetid. Senere bliver det dekorationer med stagelys, som folk bruger til borddækningen.«
Og så er der de klassiske julebuketter. »Buketterne er meget populære. Lækre røde buketter med kugler, grene, kogler og røde blomster. Det går man aldrig galt i byen med.«
40 år med blomster, service og lokale forbindelser
Gardenia Blomster er ikke bare en butik. Det er en institution i Erritsø med over 40 års erfaring, og kunderne kommer både fra Fredericia og Middelfart for at få bundet buketter, bestille begravelsesbinderi, finde planter eller købe specialiteter som vin, chokolade og gaver. Her møder man erfarne florister, god service og et sortiment, der spænder fra klassiske buketter til eksotiske sæsonplanter. Og man mærker det samme hver gang man besøger butikken: kærligheden til håndværket og glæden ved at skabe noget, der spreder varme, omsorg og omtanke.
Låge 2 er åbnet I morgen venter endnu en fortælling
Med Gardenia Blomster åbner vi låge 2 i årets julekalender. En butik, hvor december er en både travl, kreativ og traditionsrig måned, og hvor stemningen af natur, lys og varme farver fylder hele rummet. I morgen åbner vi låge 3. En ny butik, en ny fortælling, en ny del af Fredericias jul.
Det er den tid på året, hvor Middelfart stråler lidt ekstra. Byens gader er pyntet med funklende lys og gran, butikkerne summer af forventning, og duften af brændte mandler, varme æbleskiver og gløgg hænger i luften. Julen er kommet til Middelfart – og med den følger årets store spørgsmål: Hvad skal man give i julegave?
For at hjælpe dig på vej har Middelfart AVISEN skabt en helt særlig juleserie, hvor vi hver dag i december besøger en lokal forretning og spørger ind til både juletraditioner, gaveidéer og den helt særlige stemning, som kun december kan skabe. Fra de små nichebutikker med unikke varer til de klassiske steder, der er garant for kvalitet – vi har samlet 24 lokale historier, der både inspirerer og hylder handelslivet i vores by.
Og vi begynder her – hos Spirit Icons, hvor hjertevarme, håndværk og juleglæde går hånd i hånd.
Hjerternes butik – og et år med taknemmelighed
Det første, man mærker, når man træder ind hos Spirit Icons i Middelfart, er ikke smykkerne. Det er stemningen. Det varme guldlys fra montrer og spotlamper. Duften af gran og en let antydning af noget krydret, som kunne være julete eller en diskret sæbe fra baglokalet. Midt i butikken står et lille juletræ pyntet med elegante ornaments fra lokale Jan Munch, og rundt om træet bevæger kunder sig langsomt rundt i rolig decemberstemning.
Bag disken står parret Tim og Daniel Christensen – energiske, nærværende og stolte af deres første år i byen.
Annonce
»Det har været et fantastisk år. Nu har butikken jo ligget ret over. For det første er vi blevet taget imod langt over forventningen,« fortæller Tim og læner sig let op ad disken, mens han tænker tilbage på åbningen.
Kunderne er kommet fra både Middelfart, Fredericia og hele oplandet. »Vi har oplevet en interesse for folk, for at klare både specialdesign og bruge os som specialbutik. Ikke kun til normale varer, men komme ind og få designet.«
Men noget betyder særligt meget for dem: den lokale opbakning. »Der er jo mange middelfartere, der også kommer ind og er stolte over, at vi har turde starte op her i byen.«
Det er tydeligt i butikken: her er ikke bare en forretning, men et mødepunkt, hvor mennesker deler små historier, finder gaver og får hjælp til at vælge noget, der rammer lige i hjertet.
Julen vækker følelser – og dem har Spirit Icons plads til
Julen er højsæson for smykkebranchen, men hos Spirit Icons handler det ikke kun om salg. Det handler om følelser.
»Man sælger jo drømme, på en eller anden måde. Drømmen om at ramme det rigtige. Den eller de mennesker, som man har i tankerne,« siger Daniel.
Det er også grunden til, at de kalder butikken »hjerternes butik«. »Vi prøver lidt at skabe et univers herinde, der rummer følelserne. Og det er også derfor, vi kalder vores butik for hjerternes butik. Fordi det er jo det, vi taler til, når vi nu går ind i julen.«
Selv om butikken i Middelfart kun har eksisteret i ét år, har Spirit Icons allerede traditioner, der betyder noget for dem.
»En af vores helt store traditioner, det er at bakke op om dem, der ikke kan være med. Det gør vi år efter år.«
Parret støtter lokale foreninger, pensionistklubber, sammenslutninger og alle, der har brug for gaver til tombolaer eller indsamlinger. »Alle der har brug for at rejse penge til dem selv eller formål, støtter vi. Der er altid gaver, og der er altid gavekort.«
Årets julegavehit – og smykker med personlighed
Når kunderne kommer ind i december, er der særligt én ting, de spørger efter: noget personligt.
Daniel viser en ring frem. »Jeg tror for os, at sådan noget som den her ring her. Den har der været stor efterspørgsel på.«
Årets julegavehit er ringen, der ses til højre på billedet.
Men selv om ringene er populære, er det ofte ørestikker, armbånd og halskæder, der ender under træet. »Fingerringe er måske sådan lidt mere… man skal kende folks størrelse. Det kræver lidt mere.«
Perler er et hit. Enkelte guld- og sølvserier rykker særligt. Men vigtigst af alt: alt er designet af Tim og Daniel selv.
»Vi går jo enormt meget op i den personlige dit behov, frem for bare at sparkke et gængsprodukt over disken. Det er kun individuelt.«
Og det kan mærkes. Butikken føles ikke som et sted, hvor man bare køber et smykke. Man får hjælp til at finde det rigtige.
Et sted, der giver Middelfart ekstra julestemning
Når man forlader Spirit Icons, er kulden udenfor lidt mindre skarp. Deres butik bidrager ikke bare til byens handelsliv – men til byens julehjerte. Her får kunder både nærvær, personlighed og noget, der holder længere end december.
Spirit Icons er en reminder om alt det, der gør Middelfarts julesæson særlig: de små steder, hvor mennesker møder mennesker – og hvor en gave bliver til en fortælling.
Fredericia Håndboldklub tabte tirsdagens europæiske opgør 29-33 til IK Sävehof efter en kamp, hvor hjemmeholdet leverede en overbevisende åbning, men blev ramt af et markant kollaps midt i første halvleg, som kom til at definere resten af aftenen. FHK tabte en periode med 10-1 og så var den kamp vendt på hovedet.
FHK begyndte ellers kampen i højt gear. Anders Kragh Martinusen scorede til både 1-0 og 2-0, og kort efter fulgte Frederik Jægerum, Mads Kjeldgaard og Kristian Hübert Larsen op. Da Jonas Kruse og Mads Thymann også satte deres aftryk, var Fredericia foran 10-6 efter 16 minutter – en periode, hvor Kalle Møller samtidig leverede flere store redninger og holdt svenskerne nede.
Men fra det øjeblik knækkede kampen. Sävehof tog fuldstændig grebet om opgøret og straffede hver eneste fejl i Fredericia-lejren. I løbet af blot få minutter vendte svenskerne kampen på hovedet med en chokerende serie fra 10-6 til 11-16 efter 25 minutter, hvor især Birgir Steinn Jónsson, David Sandberg og Sebastian Durlanu hamrede mål ind, mens FHK missede en række frie chancer. Svenskernes kontrafase blev igen afgørende, præcis som FHK havde frygtet på forhånd.
Ved pausen førte Sävehof 15-17, og billedet ændrede sig ikke efter pausen. FHK reducerede flere gange — blandt andet ved Adam Mats Ljungquist, Martin Bisgaard og Mads Kjeldgaard — men hver gang kom der omgående et svensk svar. Hjemmeholdet kom aldrig tættere end et enkelt mål i anden halvleg.
Ljungquist blev FHKs mest scorende med otte mål, mens Bisgaard, Kjeldgaard og Martinusen bar store dele af ansvaret i offensiven. Men modsat viste Sävehof en bred offensiv, hvor Jónsson, Sandberg og Durlanu fortsatte med at levere afgørende aktioner.
Kampens måske største forskel stod i målene. Kalle Møller endte med otte redninger, mens Sebastian Frandsen noterede sig for fire. I den anden ende stod Oscar Sävinger med 19 redninger på 40 afslutninger og en redningsprocent på 47,5 — en præstation, der i lange perioder lammede FHKs muligheder for at komme tilbage, og han reddede tilmed flere åbne chancer.
I slutfasen trak svenskerne fra igen, og trods reduceringer fra Ljungquist og Bisgaard endte opgøret 29-33.
FHK er allerede videre fra gruppespillet, men nederlaget blev en hård afslutning på en kamp, hvor en enkelt svensk dominansperiode midt i første halvleg kom til at afgøre det hele, og endnu værre så blev pressen bestormet efter kampen med kommentarer fra utilfredse tilskuere, der krævede handling.
Kampen i tal Tilskuere: 1.631 Pausestilling: 15-17 Slutstilling: 29-33
Målscorer FHK: Adam Mats Ljungquist – 8 Mads Kjeldgaard Andersen – 7 Martin Bisgaard – 4 Anders Kragh Martinusen – 4 Mads Thymann – 3 Kasper Young – 2 Jonas Kruse – 2 Kasper Palmar – 2 Frederik Jægerum – 2 Fredrik Mossestad – 2 Kristian Hübert Larsen – 1 Pelle Segertoft – 1 Rolando Uríos González – 1 William Moberg – 1
Målscorere IK Sävehof: Birgir Steinn Jónsson – 8 David Sandberg – 7 Sebastian Durlanu – 7 Magnus Persson – 5 Leon Halén – 5 Ísak Vedelsbøl – 3 Arvid Uusvoog – 2 Jesper Røisland – 2 Thure Frederiksen – 1 Tom Poyet – 1 Janne Delkvist – 1 Oscar Sävinger – 1
Udvisninger FHK: 1 x 2 min. (Rolando Uríos González, 29:54)
Udvisninger Sävehof: 3 x 2 min. (Ísak Vedelsbøl 38:23, Jesper Røisland 41:52, Ekman 41:52)
Målvogtere FHK: Kalle Møller – 8 redninger af 31 (25,8%) Sebastian Leth Frandsen – 4 redninger af 14 (28,6%)
Målvogtere Sävehof: Oscar Sävinger – 19 redninger af 40 (47,5%) Arvid Norén – 0 redninger af 8 (0%)
Regionsrådet i Region Syddanmark har nu fordelt magten for de næste fire år, og for Venstres Pernelle Jensen blev konstitueringen på flere måder et politisk gennembrud. Med pladser i både forretningsudvalget, Sundhedsråd Lillebælt og §17, stk. 4-udvalg for udvalg for børn og unge får hun direkte indflydelse på nogle af regionens mest komplekse og politisk følsomme områder.
»Jeg har fået forretningsudvalget og er blevet gruppeformand for Venstre,« siger Pernelle Jensen. »Og så har jeg fået en plads i Sundhedsrådet Lillebælt og i §17, stk. 4-udvalg for børn og unge som pårørende patienter.«
Hun fandt ud af det hele »i går« – regionsrådets konstitueringsmøde mandag den 1. december – og der er ingen tvivl om, at hun er tilfreds. »Det er nogle meget betydningsfulde poster, som også gør, at jeg har indflydelse over sundhedsområdet de næste fire år. Jeg er meget glad for den tillid, som gruppen har vist mig ved også at konstituere mig som gruppeformand.«
Forretningsudvalget: Den politiske maskinrumspost
Forretningsudvalget er regionsrådets mest centrale udvalg. Her behandles sager, før de når det samlede råd, og her formes linjer og prioriteringer inden for regionens kerneområder: sundhedssektoren, psykiatrien, økonomi og store driftsopgaver.
For Venstre – og for Fredericia – betyder det, at Pernelle Jensen får en indflydelsesposition med daglig kontakt til de beslutninger, der kommer til at definere regionens retning i en tid med både rekrutteringsudfordringer, pres på sygehusene og øget kompleksitet i psykiatrien.
»Det er vigtigt arbejde i forhold til sundhed,« siger hun. »Så det er jeg helt bestemt meget, meget glad for.«
Udvalget er ikke bare et forum. Det er det administrative og politiske knudepunkt, hvor regionens milliardbudget styres, hvor prioriteringer for akutområdet, kapacitetsudvidelser og sundhedsaftaler formes, og hvor erfaring vægter tungt. At Venstre har peget på en gruppeformand, der samtidig sidder her, understreger den tillid, partiet lægger i hendes evne til at få resultater igennem.
Sundhedsråd Lillebælt: Fredericias stemme ved bordet
Mens forretningsudvalget er den regionale top, er Sundhedsråd Lillebælt en mere lokal forankret struktur, hvor kommuner, sygehuse, praktiserende læger og andre aktører koordinerer sundhedsindsatsen i området.
»I forhold til Sundhedsrådet Lillebælt er det vigtigt at have en plads der, fordi det er det sundhedsråd, som Fredericia er en del af,« siger hun. »Og jeg er også valgt her. Derfor synes jeg, det er vigtigt at kunne arbejde for Fredericia i den sammenhæng.«
Fredericia står – som mange kommuner – midt i en omstilling, hvor flere borgere skal behandles tættere på hjemmet, og hvor kommunale og regionale aktører skal koordinere langt tættere. Netop derfor er pladser i sundhedsråd blevet mere politisk centrale de senere år.
§17, stk. 4-udvalg: Et sjældent indblik i de unges virkelighed
En af de mere opsigtsvækkende poster er pladsen i §17, stk. 4-udvalget for børn og unge som pårørende. Med fokus på relationer, forebyggelse og støtte til familier i sårbare situationer ligger udvalgets arbejde i et felt, hvor behovene vokser, og hvor regionerne står med betydelige udfordringer.
At sætte psykiatri på dagsordenen gennem et udvalg, der går tæt på hverdagen for børn og unge, er både politisk modigt og administrativt tungt. Samtidig peger det på en prioritering af helhedsorienterede løsninger og et ønske om at bringe pårørende mere aktivt ind i psykiatriens fremtid.
En stærkere Venstre-stemme i regionsrådet
Med rollen som gruppeformand får Pernelle Jensen nu også ansvar for at samle Venstres linje i regionsrådet, koordinere politiske udspil og navigere i et rum, hvor der skal dannes brede flertal.
»Jeg er meget glad for den tillid, som gruppen har vist mig,« gentager hun. Det er ikke en lille opgave: regionsrådets flertal skifter fra sag til sag, og evnen til at bygge alliancer er afgørende for at få konkret politisk effekt.
For Venstre betyder det, at partiet har placeret en markant lokal stemme med lang erfaring i front.
Region Syddanmark styrker sin sundhedspolitiske styring
Fordelingen af poster i Region Syddanmark viser en tydelig tendens: sundhedsområdet og psykiatrien løftes op som centrale politiske fokusområder. Med store ventelister, rekrutteringsproblemer og pres på både sygehuse og praksissektor er der behov for stærke udvalg og handlekraftige politikere.
Her bliver Pernelle Jensens poster en del af en større regional strategi, der søger at:
– centralisere beslutninger i et stærkere forretningsudvalg – styrke lokal koordinering gennem sundhedsråd – løfte psykiatrien med nye, mere borgercentrerede udvalgsformer
For borgere og kommuner i Lillebælt-området – herunder Fredericia – betyder det, at deres repræsentation nu sidder midt ved bordet, hvor de tunge beslutninger tages.
FHK afslutter i aften gruppespillet i European League, når IK Sävehof gæster Middelfart Sparekasse Arena kl. 18.45. Fredericia har allerede sikret avancement, men jagter en stærk afslutning på gruppen og et løft efter en periode med svingende resultater. Vi dækker hele opgøret live med mål, store aktioner og alle nøglemomenterne fra arenaen.
På få døgn forvandlede Middelfart sig til scenen for et af årets mest opsigtsvækkende kommunalpolitiske dramaer. Et hemmeligt møde på McDonald’s, et telefonopkald fra et skoletoilet, en borgmester der forsvandt fra valgcaféen – og et partihop, der tippede magten. Det endte med demonstrationer, personlige angreb og en konstituering, ingen havde set komme.
Men hvad skete der egentlig mellem 18. november og 1. december? Forløbet gennemgåes her skridt for skridt — fra valgresultaterne tikkede ind, til protesterne voksede, partierne forhandlede i private hjem og den endelige konstituering faldt på plads.
18. november 2025
Valgdag i Middelfart – og de første brikker flytter sig allerede på valgaftenen. Stemmerne tikker ind i løbet af aftenen, og resultatet viser en klar førerposition til Socialdemokratiet med 31,8 procent af stemmerne, mens Venstre bliver næststørst med 23,7 procent.
Personlige stemmetal viser styrkeforholdet:
Johannes Lundsfryd Jensen (S): 1.702 personlige stemmer
Anders Møllegård (V): 1.542 personlige stemmer
Johannes Lundsfryd forsvinder fra valgcaféen
På Vestre Skole, hvor byens politikere og partier er samlet til valgcafé, bemærker flere socialdemokrater, at Johannes Lundsfryd pludselig er væk. Ingen ved, hvor han er – heller ikke partifæller tæt på ham.
Det viser sig senere, at Lundsfryd er taget til Hyllehøjskolen sammen med Linda Johnsen (SF) og Steffen Daugaard (DF). Her arbejder de tre på en konstituering, der skal sikre Lundsfryd fire nye år på borgmesterkontoret. Tilbage på Vestre Skole går Ulla Sørensen rundt og spørger gentagne gange, om nogen ved, hvor Johannes er blevet af — men uden at få et klart svar.
Tilbage på Vestre Skole går Lasse Schmücker rundt sammen med Ulla Sørensen efter valgresultatet er kommet frem. Kilder fortæller til AVISEN, at de har bekræftet, at Lasse Schücker og Ulla Sørensen talte sammen om partiskifte denne aften. Kilderne er kendt af AVISEN, men ønsker ikke at stå frem.
19. november 2025
Partihop ændrer magtbalancen i Middelfart
Dagen efter valget tipper magtbalancen dramatisk. I løbet af dagen tager Lasse Schmücker fra Enhedslisten en tur på McDonald’s, hvor han mødes med Ulla Sørensen. Ifølge flere kilder drøfter de her et muligt partihop. Kort efter meddeler Ulla Sørensen, at hun forlader Socialdemokratiet og melder sig ind i Venstre. I samme øjeblik mister Socialdemokratiet sit flertal, og aftalen fra Hyllehøjskolen kollapser.
Det “hemmelige opkald” Venstres spidskandidat Anders Møllegård fortæller senere, at han samme dag modtog et afgørende telefonopkald – besvaret fra et toilet på Vestre Skole – som ifølge ham selv åbnede døren til et borgerligt-grønt flertal.
Møllegård træder tilbage – Ulla træder frem
Senere samme dag trækker Møllegård midlertidigt sit kandidatur som borgmester og peger på Ulla Sørensen som forhandlingsleder og mulig borgmester. Det scenarie bliver dog kortvarigt.
20. november 2025
Nyt flertal forhandles hjemme hos Ulla Sørensen – og ny borgmester udpeges
Dagen igennem foretages de afgørende forhandlinger hjemme hos Ulla Sørensen, hvor repræsentanter for Venstre, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Enhedslisten samles omkring spisebordet.
Sent på dagen når partierne til enighed: Den nye alliance samler 13 af byrådets 25 mandater og peger på Anders Møllegård (V) som Middelfarts nye borgmester.
Demonstration foran rådhuset Mens forhandlingerne finder sted, samles en gruppe borgere foran Middelfart Rådhus i protest mod partihoppet og den pludselige magtovertagelse. Demonstrationen er arrangeret af 19-årige Eik Frikke, tidligere byrådskandidat for Socialdemokratiet, som oplever forløbet som et brud på den demokratiske tillid.
Lundsfryds reaktion Johannes Lundsfryd Jensen (S) kalder udviklingen “det værste, jeg har oplevet i politik”.
21. november 2025
Personlige angreb og grov tone mod Ulla Sørensen. Dagen efter magtskiftet bliver Ulla Sørensen udsat for flere ubehagelige episoder, både digitalt og fysisk.
Ifølge meldinger, der når pressen, modtager hun:
hadefulde beskeder på sociale medier, chikanerende beskeder i sin indbakke samt nattelig kørsel forbi familiens hjem.
Og ifølge Ekstra Bladet bliver hun i én konkret episode spyttet i ansigtet og kaldt “Judas”.
Hændelserne kaster en mørk skygge over det politiske drama i Middelfart.
24. november 2025
Første konstitueringsmøde. Kl. 15.30 mødes repræsentanter fra begge fløje på rådhuset:
Linda Johnsen (SF)
Steffen Daugaard (DF)
Steen Dahlstrøm (S)
Jacob Bjørnskov (S)
Regitze Tilma (V)
Anders Møllegård (V)
Mødet slutter kl. 16.30 i god og ordentlig tone. Der aftales et nyt møde den 28. november.
26. november 2025
Fakkeloptog i protest mod partihoppet.
Kl. 16.30 samles en større gruppe borgere foran Middelfart Kirke, hvorfra et fakkeloptog bevæger sig mod Rådhuset. Optoget er en direkte reaktion på Ulla Sørensens partihop og den politiske proces, som mange oplever som lukket og illoyal.
28. november 2025
Andet konstitueringsmøde. På Rådhuset mødes:
Anders Møllegård (V)
Johannes Lundsfryd (S)
Steffen Daugaard (DF)
Jacob Bjørnskov (S)
Linda Johnsen (SF)
Her klargøres, hvilke poster Socialdemokratiet får tilbudt. Den Venstre-ledede alliance står uændret.
1. december 2025
Endelig konstituering på plads. De sidste brikker falder på plads. Johannes Lundsfryd (S) peger officielt på Anders Møllegård (V) som Middelfarts nye borgmester.
Topposter:
Borgmester: Anders Møllegård (V)
1. viceborgmester: Ulla Sørensen (V)
2. viceborgmester: Steffen Daugaard (DF)
Udvalgsfordelingen:
Social- og Sundhedsudvalget: Venstre
Klima- og Miljøudvalget: Enhedslisten
Teknisk Udvalg: Socialdemokratiet
Børn, Kultur og Fritid: SF
Anbringelsesudvalget: Socialdemokratiet & Dansk Folkeparti (delt formandskab)
Økonomiudvalget udvides fra 9 til 11 medlemmer for at styrke åbenhed og bredere politisk inddragelse.
Johannes Lundsfryd bliver gruppeformand for Socialdemokratiet og formand for Teknisk Udvalg.
